SLUT MED ALDERSREDUKTIONEN

Tilbage i 1922 fik ældre lærere ret til en kortere arbejdstid, den såkaldte aldersreduktion. Da lærerne blev overenskomstansat fra 1993, blev det en del af overenskomsten, at lærere over 60 år havde ret til at få nedsat deres arbejdstid med 175 timer årligt – vel at mærke uden at det gik ud over lønnen. I 2013 drejede det sig om op imod en million arbejdstimer, kommunerne oplevede at gå glip af.

“De timer kan bruges til gavn for børnene, for eksempel til flere timer”, sagde KL’s Michael Ziegler dengang til Berlingske, og meningsmålinger viste, at han havde befolkningens opbakning. Mens lærernes Anders Bondo Christensen påpegede, at lærerne jo havde valgt den model frem for lønstigninger.

Da Christiansborg-politikerne indtog dommersædet, blev begge parter skuffede. Lærere over 57 år fik lov til at beholde ordningen, mens lærere over 50 år fik retten til nedsat tid mod lønnedgang efter de 60 år, men med fuld pensionsoptjening. En alt for langsom og dyr udfasning, mente KL.

Lærerforeningen talte om “tyveri ved højlys dag” og “ekspropriation”. Lærerne fik cirka 300 millioner kroner i lønstigninger ved lovindgrebet, men skulle efter DLF’s beregninger have haft det dobbelte. Blandt andet på grund af den mistede aldersreduktion.

HVOR STÅR VI I DAG?

Da parterne i 2020 lykkedes med at forhandle en landsdækkende arbejdstidsaftale, og lov 409 blev skrottet, fik alle lærere igen ret til – når de fylder 60 år – at få nedsat deres arbejdstid med op til 175 timer årligt. Mod tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsopsparing.

“Det er blevet sværere og sværere at fastholde lærere i folkeskolen”, konstaterer Gordon Ørskov. “Og det kan i et vist omfang tilskrives konflikten i 2013. Både de konkrete ændringer og måden, lærerne blev behandlet på”.

I Lærerforeningen er og var opfattelsen, at undervisningen i alle fag skal være velforberedt. At helt nyuddannede har brug for ekstra forberedelsestid, er DLF til gengæld helt enig med KL om. Ingen af delene stod nævnt med et ord i lov 409 – for lovindgrebet overlod det jo til arbejdsgiveren at fordele lærernes arbejdstid. Og det er ikke lykkedes Folkeskolen at finde et eneste eksempel på skoler, hvor man systematisk har differentieret forberedelsestiden efter fag.

HVOR

STÅR VI I DAG?

“Det slog aldrig igennem”, bekræfter formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. “Det er bøvlet og giver utilfredshed. I stedet kigger man som leder på den samlede belastning af den enkelte medarbejder – har man én lærer med meget udfordrede elever, passer man på vedkommende ved at give lidt færre lektioner”.

I den nye landsdækkende arbejdstidsaftale, A20, forpligtes skolerne til at tage “særligt hensyn til nyuddannede” for at understøtte en god start på lærerlivet, både når det gælder antallet af lektioner, fag og klasser. Og i mange lokalaftaler fastslås da også et maksimalt undervisningstimetal for nyuddannede.

kra@folkeskolen.dk