Lærerforening er bekymret over tal

ORD Sebastian Bjerril Danmarks Lærerforening finder det stærkt bekymrende, hvis lærernes hverdag er fyldt med så mange uforudsete organisatoriske ekstraopgaver, som Folkeskolens undersøgelse viser. For så bliver ekstraopgaverne nogle steder til normalen, påpeger DLF.

Det er helt uholdbart, hvis lærerne har en hverdag fyldt med uforudsigelige organisatoriske ekstraopgaver, der går ud over deres undervisning og gør jobbet svært at holde til. Det mener formand for Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen.

“Det er nogle meget bekymrende tal”, siger han, da han bliver forelagt resultaterne af en undersøgelse, som analysebureauet A&B Analyse har foretaget for Folkeskolen af omfanget af uplanlagte organisatoriske ekstraopgaver, lærerne oplever på en normal måned.

Ifølge Thomas Andreasen kan det ikke undgås, at man en gang imellem er nødt til med kort varsel at ændre i lærernes skemaer, men alligevel finder han undersøgelsens resultater foruroligende.

“Mængden af ekstraopgaver ser så omfattende ud, at det fremstår, som om det uforudsigelige sker så hyppigt, at man desværre kan snakke om, at det bliver forudsigeligt, at planerne ikke holder. Det tyder på, at vi har et stort problem”.

Han peger på, at det er meget uhensigtsmæssigt, at så mange lærere har været nødsaget til at inddrage deres pauser, tage væsentlig tid fra deres forberedelse, og at de tilmed svarer, at de må arbejde ekstra for at nå det hele.

“Det er vigtigt, at man får pauser, så man kan få noget at spise og få overskud til de næste arbejdsopgaver. Man kan godt klare at miste en pause en gang imellem, men hvis det er et mønster over længere tid, bliver det enormt belastende. Det kan man blive syg af, så det er alarmerende”.

HEGN OM FORBEREDELSEN Thomas Andreasen er også foruroliget over, at det typisk er forberedelsestiden, der står for skud, når der skal findes tid til ekstra arbejdsopgaver.

“Det er derfor, det er så vigtigt, at der kommer hegn om forberedelsen, så det netop ikke bare er den tid, der er tilbage, når lærernes tid er gået til alt muligt andet”.

I undersøgelsen svarer 37 procent af lærerne, at de simpelthen er nødsaget til at arbejde

mere end deres normerede tid på grund af de uforudsete ekstraopgaver. Thomas Andreasen forventer, at det ekstraarbejde både noteres og honoreres ud fra de overenskomstmæssige bestemmelser. Men det ændrer ifølge ham ikke ved, at ekstraarbejdet ofte vil være en belastning. Folkeskolens undersøgelse blandt lærere viser, at 59 procent oplever, at de ekstra opgaver påvirker arbejdsdagen negativt.

“Det kan gøre det svært at få familielivet til at gå op, og lærernes arbejdsdage er i forvejen lidt længere end mange andres arbejdsuger, fordi deres arbejdsår er lidt mere komprimeret. Så der er bestemt ikke brug for, at de bliver længere”.

EN DEL AF JOBBESKRIVELSEN Thomas Andreasen peger på, at lærerne selv uden uplanlagte organisatoriske arbejdsopgaver er meget vant til forstyrrelser og en uforudsigelig hverdag. Det er nærmest en del af jobbeskrivelsen, når man står med ansvaret for et stort antal elever, siger han.

“Det er sjældent, at det går, som lærerne har planlagt, og der kan for eksempel opstå konflikter mellem eleverne i både timerne og frikvartererne, hvor lærerne også har brug for at involvere forældrene. Det hører med til jobbet”.

Den form for uforudsigelighed kan også være med til at presse lærernes hverdag, fordi det ikke er muligt at forudsige, hvornår det sker, og hvor lang tid det tager at løse. Men den form for ekstraopgaver er ikke på samme måde problematisk, siger Thomas Andreasen.

“Det er de organisatoriske forstyrrelser og ekstraopgaver, der er problemet, fordi de gør, at lærerne pludselig må droppe forløb, eller at de ikke kan nå at forberede en god undervisning, fordi de i stedet pludselig skal være vikar”.

DRÆNER LÆRERNES ENERGI Det ærgrer ham desuden meget, at undersøgelsen tegner et billede af, at rigtig mange timer ikke ser ud til at blive varetaget af to lærere, selv om skolen ellers har valgt at prioritere tolærertimer. For hvis ikke det viser sig at blive til noget i virkeligheden, går det ud over kvaliteten af undervisningen og er samtidig til stor irritation for lærerne.

“Det viser, at det sagtens kan se fint ud på skemaet, men hvis meget af det faktisk ikke sker i praksis, nytter det jo ikke noget. Faktisk kan det måske vise sig at have en direkte negativ effekt, hvis det betyder, at nogle lærere nærmest går rundt og tænker: ’Vi ved jo alli-

Foto: Kristian Brasen

gevel ikke, om det kan gennemføres, for der er nok noget, der kommer i vejen’. Så går der meget vigtig energi ud af jobbet”.

Selv om Thomas Andreasen mener, at undersøgelsen tegner et bekymrende billede af lærernes arbejdsliv, er han overbevist om, at skoleledelserne gør, hvad de kan for ikke at bombardere lærerne med uforudsete opgaver. Ifølge ham vil der på skoler med 50 lærere eller flere og hundredvis af elever på daglig basis opstå uforudsete ændringer.

“Derfor handler det om, at skolen finder nogle gode løsninger, der kan imødese mange af de uforudsete ændringer. Det handler for eksempel om at have en vikardækning, som gør, at det ikke er nødvendigt at konvertere tolærertimerne til vikartimer”, siger han.

Ifølge ham er den helt store udfordring, at skolerne er nødsaget til at holde vikarbudgettet nede.

“Skolerne er virkelig pressede på økonomien, og derfor er det nærliggende at vælge en løsning, der ikke koster noget. Det er derfor, vi ser, at man så tager en lærer væk fra en tolærerordning eller beder en lærer om at holde opsyn med en anden klasse. Men det er meget uholdbare løsninger”.

“Lærernes arbejdsdage er i forvejen lidt længere end mange andres arbejdsuger”.

Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF

SKOLELEDERE HAR FÅ MULIGHEDER Hos landets skoleledere kan formand Claus Hjortdal ikke genkende billedet af, at økonomien er den typiske årsag til, at tolærertimer opløses for at vikardække.

“Når vi bliver nødt til at tage en lærer fra en tolærertime, er det som udgangspunkt ud fra en pædagogisk afvejning af, at læreren kender eleverne og er mere kvalificeret til at tage timen. Vi ser på, hvordan vi kan tilrettelægge til gavn for flest mulige elever”, siger han.

Ifølge Skolelederforeningen har lederne simpelthen ikke andre muligheder, hvis eleverne skal have undervisning af god kvalitet. “Vi har ikke ledigt uddannet personale, der bare går rundt”, siger Claus Hjortdal og understreger, at skolen skal kunne være en dynamisk organisation, der skal kunne rykke rundt på resurserne.

“Undersøgelsen er eksempelvis gennemført i slutningen af et skoleår. Her er der eksamener og mange ting, der skal nås, ligesom det også er dér, vi tager i skoven eller laver andre ting uden for skolen. Det giver mange ændringer, men det skal kunne lade sig gøre”.