Advokat: Skoler bortviser i panik

Advokat: Skoler

bortviser i panik

ORD Maria Becher Trier

FOTO Marine Gastineau

Kommuner skal undersøge sager til bunds, før de skrider til bortvisning af lærere. Det er essensen af det forvaltningsretlige officialprincip. Alligevel oplever advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson, at kommuner bortviser lærere øjeblikkeligt, hvis elever anklager dem for vold eller grænseoverskridende adfærd. Den udvikling bør stoppes, siger advokaten.

Hvad har ændret sig, når elever beskylder lærere for overgreb?

“Vi ser børn eller forældre, der kommer og klager over noget. Så går arbejdsgiveren i panik. Så lægger man alene børnenes oplevelser til grund for, at anklagerne er sande. Det er tydeligt, at der er sket en udvikling, hvor kommunerne ikke formår at standse op og undersøge sagen og samtidig tillægge lærerens forklaring værdi”.

“Det er blevet nemmere at kommunikere på sociale medier og Aula, og det betyder, at børnene lettere kan opbygge en historie. Både elever og forældre kan hurtigt kommunikere sammen og støtte hinanden i, at en handling er grænseoverskridende. Men ingen hører lærerens version. Desværre er der ledelser, der ikke står imod og trækker vejret og undersøger til bunds, hvad der er op og ned i anklagerne, samt lytter til den ansatte”.

Hvad skal man gøre for at ændre udviklingen?

“Det gælder om at få italesat udviklingen og få iværksat procedurer på skoler om, hvordan man håndterer forældre- og elevklager. Det er vigtigt, at de bliver undersøgt til bunds, før man skrider til alvorlige sanktioner. Men sådanne procedurer mangler på mange skoler. Man ved simpelthen ikke, hvad man skal gøre, og så kommer automatreaktionerne. Man begynder med at involvere kommunens personaleafdeling, og så kommer der jurister på, før man har sat sig ned med elever, forældre og lærer og talt episoden igennem”.

Hvordan bør skolerne håndtere disse sager?

“Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke indkalder til et møde. Jeg ser meget få sager, hvor man faktisk har sat sig sammen, hvor forældre og elever kan sige, hvad de opfatter, og læreren kan forklare sig. Man skal tage børns oplevelser alvorligt, men hvis man forklarer situationen over for forældre og elever, så tror jeg, mange sager kunne blive løst ved det”.

“Vi har lige været efter en kommune, der skriver, at den har nultolerance. Det er lige meget, om læreren benytter nødvendig magtanvendelse eller ej. Der er ikke en proportionalitetsvurdering. En sanktion skal stå mål med det, som er sket. Lærere har en tilsynsforpligtelse, der gør, at de skal reagere, hvis nogen er til fare for andre eller sig selv. Min oplevelse er, at det er de færreste lærere, der tager fat, hvis de ikke oplever, at der er en tvingende grund til at gøre det”.

Hvad er de menneskelige konsekvenser?

“Vi har for nylig ført to sager i faglig voldgift og en sag i tjenstligt forhør, hvor ingen af dem bliver lærere igen. De tør ikke være lærere mere. Det at blive beskyldt for vold mod elever og måske endnu værre seksuelle krænkelser mod elever er noget af det værste, du som lærer kan blive beskyldt for. Bliver du bortvist, mister du fra den ene dag til den anden dit forsørgelsesgrundlag og hele din læreridentitet, og så skal du kæmpe mod et rygte som voldsmand”.

“Vi forsøger at ende de her sager med et forlig, fordi det er meget nedbrydende at køre en sag i afskedigelsesnævnet til ende. Det tager ofte et til to år. De to sager, vi har ført i faglig voldgift, har vi vundet med tilkendelse af en stor godtgørelse til medlemmet. Der er ingen tvivl om med størrelserne på de tilkendte godtgørelser, at dommeren mener, at arbejdsgiveren har fejlet”.

“Det har ofte også store konsekvenser blandt kollegaerne, der er tilbage på skolen. Mange tænker: Det kunne lige så godt være sket for mig. Derfor er mit råd til skoleledelser og kommuner, der oplever, at elever og forældre kommer med beskyldninger mod lærere: Lad være med at gå i panik, lyt til lærerne, og gå i dialog med lærer, forældre og elever”.

mbt@folkeskolen.dk