Banedanmark_%C3%98konom

Page 1

Økonom Har du lyst til at blive en del af et dynamisk programmiljø, hvor du skal styre økonomien?

Som økonom i elektrificeringsprogrammet får du en nøglerolle i forhold til programøkonomien i en helt ny afdeling under opbygning. Du får dermed mulighed for at være med i programarbejdet helt fra startfasen. Den nye programorganisation som vi er i gang med at opbygge skal varetage udbud, styring og gennemførelse af en række elektrificeringsprojekter i de kommende år. Du får således mulighed for at være med til at sætte et aktivt præg på et spændende projekt sammen med andre dygtige og engagerede kolleger. Ansvar for den overordnede programøkonomi Som økonom i elektrificeringsprogrammet får du en udfordrende hverdag med ansvaret for den overordnede programøkonomi, budgetlægning og rapportering til økonomifunktionen i Banedanmark. Dine primære arbejdsopgaver bliver økonomistyring på programniveau, opstilling og vedligeholdelse af budget, opfølgning og vedligehold af business case og opfølgning på de økonomiske kontraktuelle forhold til vores leverandører. Samtidig gør du en synlig forskel og bliver en drivende kraft i den udvikling, der skal sikre en professionel gennemførelse af elektrificeringsprogrammet. Senere i programforløbet skal du sikre, at økonomistyringen løbende tilpasses, så de svarer til programmets udviklingsniveau i gennemførselsfaserne. Erfaren planlægger med lyst til præge programmet Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse, der sikrer det nødvendige overblik og viden om økonomistyring, planlægning og budget. Du kan f.eks. være uddannet cand. polit, cand. scient. pol, cand. merc., HD eller lignende. Det er et krav, at du har erfaring med tilsvarende økonomistyringsopgaver. Du får et tæt samspil med dine kolleger. Vi forventer derfor, at du har gode samarbejdsevner og gerne vil være en holdspiller og stille din viden til rådighed for dine kolleger. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi sidder i åbne kontorer uden fast arbejdsplads. Det tætte samarbejde giver en fleksibilitet i forhold til projekterne og understøtter videndeling mellem dig og kollegerne. Du ved, at der ved styring af store programmer konstant opstår udfordringer. Du er god til at se den enkle vej gennem komplekse problemstillinger. Derudover er du robust af natur og vedholdende over for alle interne og eksterne interessenter, og du er god til at kommunikere samt formidle skriftligt såvel som mundtligt. Alt dette er med til at sikre, at du leverer de efterspurgte resultater inden for de givne rammer. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt Chef for Elektrificering Søren Laursen på telefon 4188 1875. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 24. marts 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Banedanmark_%C3%98konom by Foreningen Nydansker - Issuu