Banedanmark_Controller%20

Page 1

Controller (Fuldmægtig/specialkonsulent) Kan du lide at arbejde med komplekse økonomiske problemstillinger?

Vi søger en fuldmægtig/specialkonsulent til Budgetsektionen, som er Banedanmarks koncernøkonomiafdeling. I stillingen skal du, sammen med dine kolleger i afdelingen, håndtere budgetopfølgning på løn i Banedanmark. Du får mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger og får dermed rig lejlighed til at dyrke dine analytiske evner. På sigt er der mulighed for at arbejde bredere med hele paletten af økonomiske problemstillinger. Budgetsektionen har ansvaret for budgettering og opfølgning på Banedanmarks drift, anlæg, fornyelse etc. Herudover står vi for virksomhedens bidrag til finansloven, aktstykker m.v., og endelig har vi ansvaret for ledelsesinformationen. Budgetopfølgning og analyser Din primære opgave bliver at håndtere den månedlige budgettering og opfølgning på en række områders lønbudget samt holde styr på områdernes besættelse af stillinger. I den forbindelse har du en løbende og tæt dialog med de budget- og resultatansvarlige i området samt med vores HR afdeling. Udarbejdelse af ledelsesinformation til områderne samt direktionen i Banedanmark er desuden en nøgleopgave. Med tiden vil du også skulle bruge en del af din tid på at identificere, analysere og fremlægge problemstillinger i forhold til eksempelvis afvigelser på lønbudgetter. Udfordringen for dig bliver, ud fra dine analyser, at finde de rette forklaringer, der skal danne grundlag for ændringer på lønområdet. På lønområdet er budgettering særdeles detaljeret, og derfor er det vigtigt, at du er grundig og altid har fokus på selv de mindste detaljer samt har evnen til at skabe struktur. Du har en god formuleringsevne og skriver både skarpt og præcist. Endelig har du gode kommunikationsevner og trives med en udadvendt kontakt samt et bredt samarbejde og tager gerne selv ud i områderne og taler med kollegerne. Akademiker – nyudannet eller med et par års erfaring Du kommer med en relevant akademisk uddannelse eksempelvis som cand.polit., cand.merc., cand.scient.pol. eller tilsvarende. Du kan enten være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en økonomi-/controllerfunktion. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere så kontakt budgetchef Jesper A. Jappe på telefon 2523 5302. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest den 13. februar 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.