Jurist til Kontrahering Vil du arbejde specialiseret med kontrakts- og udbudsret?
Vi søger nu 3 jurister til Kontrahering, idet vi udvider vores afdeling. Kontrahering er en sektion placeret under ”Indkøb” og fungerer som en støttefunktion for resten af organisationen. Vi har ansvaret for alle kontrakter i Banedanmark lige fra IT samt bygge- og anlægskontrakter til andre rådgivnings- og tjenesteydelser. Du bliver en del af et team på i alt 8 jurister, der beskæftiger sig med udbudsret, kontraktsret og entrepriseret, hvilket betyder, at der er en høj grad af specialiseret viden og et stærkt fagligt fællesskab. Ansvar for udbudskontrakter af forskellig størrelse og kompleksitet Teamet er struktureret på den måde, at hver medarbejder som hovedregel er tilknyttet som kontaktperson for en specifik afdeling i Banedanmark. Dit primære ansvar bliver at assistere den enkelte afdeling med juridisk bistand og håndtere konkrete udbudsprocesser, hvor det er din opgave at udarbejde kontrakterne og sikre det faglige indhold i disse samt gennemføre EU-udbud. Er der tale om kontrakter i forbindelse med projekter, indgår du som projektdeltager, og du kommer således til at få berøring med kollegaer fra flere faglige miljøer, ligesom du også har dialog med eksterne interessenter som leverandører og entreprenører. Et alsidigt job, du selv har mulighed for at forme Kontrakterne varierer meget i størrelse og kompleksitet. Derfor kan stillingen uanset din faglige kunnen blive tilpasset dine kompetencer og ønsker, så du kontinuerligt udvikler dig og får de rette faglige udfordringer. Det gælder, hvad enten du ønsker at arbejde bredt, eller du ønsker at specialisere dig inden for specifikke nicheområder. For stillingen gælder, at du er uddannet cand.jur. Du har en selvstændighed, der gør, at du selvstændigt kan vejlede og rådgive interne som eksterne interessenter i de enkelte projekter, og du trives med at arbejde på tværs af forskellige faggrænser. Vi er et team præget af et godt sammenhold og et tæt samarbejde, og du finder det naturlig at indgå aktivt i teamet og videreformidle din viden. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere så kontakt sektionschef Katrine Lammers Haglund på telefon 26251576. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest den 4. marts 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.