Banedanmark_Skovarbejder

Page 1

Skovarbejder Vil du arbejde i den friske luft og være en del af et godt grønt team?

Du bliver en del af Banedanmark Produktion Forst Øst, som udfører den grønne vedligeholdelse af banestrækninger og stationer på Sjælland. Sammen med dine kolleger indgår du i skov- og anlægsgartnerarbejdet, hvor I har ansvaret for arbejdet på et geografisk område, der primært ligger vest for Roskilde. Et selvstændigt og grønt stykke arbejde Du deltager i skovarbejde og grøn vedligeholdelse langs jernbanen på dine strækninger, hvor du sammen med dit team koordinerer og planlægger jeres hverdag. Du møder på arbejdsstedet. I sommermånederne består arbejdet primært i buskrydning og beskæring og i vinterperioden udføres lidt grovere vedligeholdelsesarbejde med rydning, fældning og beskæring. Der kan også forekomme affaldsindsamling. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men der vil lejlighedsvist forekomme natarbejde ved opgaver, hvor det er nødvendigt at togdriften står stille. Rådighedsvagt i stormvejr samt lejlighedsvis rejseaktivitet kan komme på tale. Skovarbejde med erfaring inden for grønt vedligehold Du er faglært skovarbejder eller anlægsgartner. Du kan også være specialarbejder med kurser, som gør dig til tillært skovarbejder eller anlægsgartner med erfaring med grønt vedligehold. Har du erfaring med jernbanevedligehold, er det en fordel, men ikke et krav. Det er yderligere en fordel, hvis du har sprøjtecertifikat, anhængerkort og erfaring med rendegraver, minigraver og landsbrugstraktor. Det er et krav med kørekort minimum, kategori B og et ønske at du har IT kundskaber på brugerniveau. Af hensyn til planlægningen, er det en fordel, at du har bopæl i den nordlige del af Storkøbenhavn. Du udfører sikkerhedskvalificeret arbejde, og derfor skal du kunne opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal have et godt helbred, herunder normal hørelse, syn og farvesans. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside. Du skal på sigt kunne erhverve jernbanekompetence til at blive SR-arbejdsleder 2 – og der kan være mulighed for at uddanne dig som maskinfører og som SR-arbejdsleder 1. For at opretholde et godt samarbejde i teamet er det vigtigt, at du er løsningsorienteret, har gode samarbejdsevner og er arbejdsom. Enearbejde kan forekomme engang imellem, og det falder dig derfor naturligt at arbejde selvstændigt samt at få tingene fra hånden, og du sætter en ære i at se resultater i dit daglige arbejde. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for området for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).


Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt produktionsleder Tapani Ranta på telefon 82 34 67 47. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest 12. marts 2013. Du skal kunne dokumentere, at du er berettiget til et akutjob. Dokumentationen fra din a-kasse bedes du vedhæfte din ansøgning, når du søger. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.