Har du lyst til at arbejde i Videnskabsministeriet med analyse og datahåndtering?
Tip en ven Print jobopslag
Ansøgningsfrist: 03-10-2011 Kontoret for Analyse og Evaluering, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Videnskabsministeriet, søger dygtig studerende til en studenterstilling. Om stillingen Vi søger en student med sans for tal, analyser og IT-redskaber, som i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere kan indgå i tilrettelæggelsen og udførelsen af analyser og evalueringer på forskningsområdet. I kontoret udføres en række forskellige opgaver, herunder udarbejdelsen af analyser, der kan medvirke til at dokumentere over for borgere og beslutningstagere, hvad de offentlige forskningsbevillinger anvendes til samt understøtte prioriteringen af midler og formulering af policy. Du vil især komme til at beskæftige dig med udarbejdelsen af styrelsens bevillingsstatistik ”Tal om forskning”, der hvert år udkommer med det seneste års tal for ansøgninger og bevillinger i en række råd og fonde. Herunder er der en del arbejde med indsamling, bearbejdning og validering af bevillingsdata. Endelig vil du skulle indgå i kontorets øvrige analyse- og evalueringsopgaver, herunder i kontorets statistikteam, som står for styrelsens beredskab i relation til diverse behov for analyser. For stillingen gælder, at du i stor udstrækning vil få selvstændigt ansvar for dine arbejdsopgaver. Om dig Du er studerende på en relevant videregående uddannelse, for eksempel økonom, sociolog, datalog eller lignende, med erfaring med analyseopgaver og datahåndtering. Du har mod på et spændende job i et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt, og du • • • •
er analytisk stærk har erfaring med tal og IT-redskaber, særligt Excel og Access arbejder selvstændigt, struktureret og omhyggeligt har godt humør og gode samarbejdsevner
Det er desuden en fordel, hvis du • har konkret viden om og erfaring med vedligeholdelse af databaser og SQL-programmering i Access • har praktisk erfaring fra studiet eller andet arbejde med analyseopgaver og skriftlige fremstillinger af disse Din nye hverdag Forsknings- og Innovationsstyrelsen medvirker aktivt til at fremme forskning og innovation af høj international standard. Styrelsen har cirka 200 medarbejdere og er en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for bl.a. kompetence- og karriereudvikling samt fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, så arbejdsliv og privatliv kan balancere. Du skal arbejde i kontoret for Analyse og Evaluering, hvor vi er omkring 12 engagerede medarbejdere ligeligt fordelt på køn med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores mål er, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vejen til jobbet Du ansættes i Videnskabsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-SFællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Den ugentlige arbejdstid er 15 timer. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt kontorchef Claus Beck-Tange eller chefkonsulent Jesper Allerup på telefonnummer 3544 6200 eller på e-mail clbt@fi.dk. Søg stillingen elektronisk via www.vtu.dk/om-ministeriet/job senest mandag den 3. oktober 2011. Vi forventer at holde samtaler i uge 41. Forsknings- og Innovationsstyrelsen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen. Forsknings- og Innovationsstyrelsen er medlem af foreningen Nydansker.
Søg stillingen