/kraeftens%20_webredaktør_15.11.11

Page 1

Webredaktør til 1-årig projektstilling i Kræftens Bekæmpelses projekt Ditliv Kan du formidle fagstof, så det er til at forstå for almindelige mennesker? Kan du tænke i både originale og brugbare digitale løsninger? Så er du måske vores nye webredaktør. Om os Patientstøtte & Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse har til opgave at hjælpe kræftpatienter og deres pårørende samt at undervise og supervisere sundhedsfagligt personale og andre professionelle, der har kontakt med kræftpatienter. Vi er i gang med et stort tværfagligt projekt kaldet Ditliv. Det er et nyt handlingsorienteret rådgivningskoncept til kræftpatienter, der gerne vil gøre noget selv under deres sygdomsforløb. Ditliv er både et kursustilbud i vores rådgivninger samt en hjemmeside, som fungerer i samspil med kurset, men som også kan stå alene. Både hjemmesiden og kurset præsenterer en værktøjskasse med viden og redskaber inden for fire områder: kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer. Om stillingen Som webredaktør skal du være med til at udvikle og skrive til Ditliv-hjemmesiden. Vi lancerede i august 2011 den første version af Ditliv og har kørt pilotkurser fem steder i landet i løbet af efteråret. Vi har den faglige viden og tilknyttede eksperter, men har brug for en person, der kan være drivkræften i at videreudvikle et interaktivt Ditliv-univers hvad enten der et tale om tekst, video, billeder, interaktive tests, online kurser eller mobilapplikationer. Stillingen er forankret i Patientstøtte & Lokal Indsats, men du vil samtidig indgå i en web-koordinationsgruppe på tværs af afdelinger i Kræftens Bekæmpelse. Om dig Vi forventer at du       

har en kandidatgrad - for eksempel inden for kommunikation, journalistik eller it er en skarp formidler med respekt for både det faglige vidensgrundlag og målgruppens behov har dokumenteret erfaring med web-formidling har erfaring med projektledelse i samarbejde med eksterne leverandører har gode ideer til, hvordan vi kan videreudvikle Ditliv, så hjemmesiden opleves som et relevant tilbud af kræftpatienter og deres pårørende kan sætte dig ind i kræftramtes informationsbehov nu og i morgen kan arbejde selvstændigt men også samarbejde på tværs for at sikre koordinering med det øvrige indhold på foreningens hjemmeside

Vi tilbyder Vi tilbyder et job på forkant med webformidling, hvor du arbejder for en god sag i et dynamisk og godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer. Der er tale om en projektansættelse i foreløbigt 1 år. Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og relevant faglig organisation. Herudover har vi kantine– og frugtordning, en velfungerende idrætsforening og kunstforening, og så er arbejdspladsen naturligvis røgfri. Mere information


Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Christine Paludan-Müller på 3525 7470. Læs mere om projekt Ditliv på www.ditliv.dk. Ansøgning og ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 1. december 2011. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49 og 50, og ønsker stillingen besat senest pr. 1. februar 2012. Vi modtager KUN ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job. Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Hvert år får mere end 30.000 danskere konstateret kræft, og hver tredje rammes af sygdommen i løbet af deres levetid. Kræftens Bekæmpelse kæmper for et liv uden kræft, men det er et langt sejt træk at nå dertil. Arbejdet foregår på tre vigtige fronter: Forebyggelse, forskning samt støtte til patienter og pårørende. Hvis vi trækker i flok, kan og skal vi vinde kampen, men vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Som medarbejder kan du være med til at gøre en forskel.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.