Rådgiver med socialrådgiver- eller psykologbaggrund til barselsvikariat i Kræftens Bekæmpelse, Århus Om os Hejmdal er kræftpatienternes og de pårørendes hus i Århus. Huset er beliggende tæt på onkologisk afdeling, og vi har tæt samarbejde med sygehuset. Vi arbejder under utraditionelle rammer og former i et åbent rådgivningskoncept, og vi er i en kontinuerlig forandringsproces. Som vores nye kollega kommer du til at indgå i udviklingen af vores fælles arbejdsplads. Om stillingen En af dine hovedopgaver bliver at vejlede og rådgive kræftpatienter og deres pårørende enten individuelt, som familie eller i grupper. Du vil herudover arbejde med at undervise og supervisere frivillige og professionelle, udvikle frivilligopgaver samt deltage i projekter. Om dig Vi forventer at du
har en baggrund som socialrådgiver eller psykolog med en terapeutisk efteruddannelse har minimum 5 års rådgivererfaring er menneskeligt robust, kan handle selvstændigt og er åben over for forandringer har erfaring med at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres familier kan arbejde i utraditionelle rammer og have overblik over de forskelligartede opgaver har erfaring med - og lyst - til at arbejde med undervisnings- og supervisionsopgaver har evner og lyst til tværfagligt samarbejde med såvel professionelle som frivillige i rådgivningen – og med vores samarbejdspartnere
Vi tilbyder Vi tilbyder en stilling med store professionelle og personlige udfordringer, og hvor du får mulighed for supervision og kurser. Vi er en engageret tværfaglig medarbejdergruppe med høj grad af ansvar. Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og relevant faglig organisation. Barselsvikariatet har en varighed på omkring et år og stillingen er på 37 timer ugentligt inklusiv betalt frokostpause. Herudover har vi frugtordning samt tilskud til fitness og så er arbejdspladsen naturligvis røgfri. Mere information Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte rådgivningsleder Henrik Kruse på 8619 8811 i uge 29. I uge 30 kan du kontakte rådgiver Bibi Kasten og i uge 31 rådgiver Helge Lassen på samme nummer. Ansøgning og ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 7. august 2011 og vi forventer at holde samtaler 12. august 2011. Vi indkalder til samtaler via e-mail. Tiltrædelse per 1. september 2011. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk på www.cancer.dk/job. Kræftens Bekæmpelse
Hejmdal – Kræftpatienternes hus Peter Sabroes Gade 1 8000 Århus C Hvert år får mere end 30.000 danskere konstateret kræft, og hver tredje rammes af sygdommen i løbet af deres levetid. Kræftens Bekæmpelse kæmper for et liv uden kræft, men det er et langt sejt træk at nå dertil. Arbejdet foregår på 3 vigtige fronter: Forebyggelse, forskning samt støtte til patienter og pårørende. Hvis vi trækker i flok, kan og skal vi vinde kampen, men vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Som medarbejder kan du være med til at gøre en forskel.