Er du en selvstændig og initiativrig kontorelev?
Tip en ven Print jobopslag
Ansøgningsfrist: 06-09-2011 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling søger en dygtig kontorelev til ansættelse 1. oktober 2011 i Videnskabsministeriets departement. Om stillingen Som kontorelev hos os får du en afvekslende hverdag med varierede opgaver samt kontakt til mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere. I løbet af elevtiden vil du være tilknyttet kontorer i flere af koncernens institutioner, så du får en bredere forståelse for vores arbejdsområde. Du får en 2-årig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, hvor du blandt andet skal arbejde med: • sekretæropgaver, herunder tilrettelæggelse af møder og referatskrivning • sagsbehandling • informations- og kommunikationsopgaver • personaleadministration I din elevuddannelse indgår flere skoleforløb på i alt 15 uger samt en studietur til Bruxelles. Om dig Vi forventer, at du • har bestået den 2-årige HG-uddannelse, HHX eller et HGv eller HGs forløb med godt resultat • er selvstændig og engageret • kan formulere dig på dansk både i skrift og tale • har kendskab til Office-pakken, især Word og Excel Din nye hverdag Videnskabsministeriet sætter dagsordenen for Danmarks udvikling som et førende vidensamfund i en global økonomi. Et stærkt, digitalt Danmark er grundlaget for kreativ frembringelse og anvendelse af ny viden med mulighed for tæt samspil mellem forskere, virksomheder og brugere. Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der er plads til mangfoldighed og personlig udvikling. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores mål er, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi har en arbejdsuge på 37 timer, inklusive frokost og flekstid. Vejen til jobbet Du ansættes efter overenskomsten for kontorfunktionærer i staten. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Le Lindberg på tlf. 72318076 eller på mail lli@vtu.dk. Søg stillingen elektronisk via www.vtu.dk/om-ministeriet/job senest tirsdag den 6. september 2011. Vi forventer at holde samtaler i uge 37-38. Videnskabsministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset baggrund at søge stillingen. Ministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.
Søg stillingen