/kraeftens_studentermedhj%C3%A6lp_sol_%20

Page 1

Studentermedhjælp til Solkampagnens evalueringsenhed Om os Solkampagnen ’Skru ned for solen mellem 12 & 15’ er en fælles kampagne mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Vi arbejder for at forebygge Danmarks hyppigste kræftsygdom - kræft i huden - ved at oplyse om, hvordan man kan omgås solen med sund fornuft. Solkampagnen består af et tværfagligt hold, som samarbejder om at få succeser på tværs af ansvarsområder og kompetencer. Om stillingen Vi søger en studentermedhjælp til at hjælpe med evaluerings- og analyseopgaver, litteratursøgninger, opdatering af vores RefMan-database over videnskabelig litteratur og forskellige praktiske opgaver. Om dig Vi søger en studentermedhjælp, der har 

erfaring med kvantitative undersøgelsesmetoder

grundlæggende viden om statistisk analyse i SAS eller SPSS

gode skriftlige formidlingsevner

lyst til at arbejde med både rutineopgaver og mere selvstændige opgaver

lyst til at være hos os i minimum to år

interesse for at arbejde med forebyggelse af kræft i huden

Arbejdstiden er på 8 timer om ugen, og vi er fleksible i forhold til, hvilke dage du kan arbejde. Det gælder naturligvis også i eksamensperioder. Vi tilbyder Et spændende studiejob på en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel sammen med engagerede kolleger. Vi har en travl, men også sjov hverdag. Du bliver én af flere studerende, der er tilknyttet Solkampagnen. Vi har gratis frugtordning, mulighed for at købe mad i kantinen, og så er arbejdspladsen naturligvis røgfri. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte forsker Joan Bentzen på 3525 7735. Du kan læse mere om Solkampagnen på www.skrunedforsolen.dk. Ansøgning og ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 21. maj 2012. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler 30. maj 2012. Tiltrædelse 15. august 2012. Vi modtager kun ansøgninger og cv via vores elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.