Konklusion

Konklusion

a) Når det er Gud, vi har med at gøre, drejer det sig altså åbenbart aldrig om “sig som sig selv”. Men altid om “sig som de andre”.2 b) Ønsker man sig derfor efter Jesu død ham tilbage “som sig selv” igen – er det ikke den korsfæstede, man ønsker sig. c) Det er i denne sammenhæng, talen om Jesu opstandelse har sit sted. Som overgangen fra hans historie (som dem) til vores historie (som ham). Fra Jesu historie til Kristi historie med andre ord. Løsrevet herfra kan den blive til hvad som helst.

Forudgribende systematiseret, ser de fem grundspørgsmåls skema, som i det følgende bliver skelettet, da sådan ud (se næste side):

2. Det er derfor helt bevidst, at jeg bryder med sproget og ikke siger, at Jesus er “sig selv som den anden”, men derimod “sig som den anden”. Eftersom et selv i traditionel forstand netop er, hvad Jesus ikke er. Han er tværtimod mennesket “uden selvopholdelse” (jf. f.eks. Løgstrup 1978: 233). At han så akkurat derved bliver “selvet” som det ifølge den bibelske tradition var intenderet, er et andet aspekt. Det kommer vi tilbage til.