1 minute read

Forord til Bind 2

Next Article
Hvad er liturgi

Hvad er liturgi

I dette bind behandles Den Danske Folkekirkes liturgi for gudstjenester og kirkehandlinger, således som den fremgår af Ritualbogen, 2. udgave 2020.

Ritualbogsteksten kommenteres med hensyn til den praktiske udførelse, den historiske baggrund for de enkelte liturgiske led samt disses teologiske betydning og eventuelle kirkemusikalske implikationer.

Tillige beskrives de biskoppelige handlinger – præsteordination, provsteindsættelse og bispevielse, samt præsteindsættelse og indvielsesliturgierne for kirkebygninger, kirkegårde og kapelrum.

For såvel gudstjenestens som kirkehandlingernes særlige historie henvises til Bind 1.

Endvidere beskæftiger dette bind sig med kirkeårets. brug, særlige gudstjenester samt liturgiens rum, inventar, dragter, tekstiler, genstande og ikonografi.

Endelig meddeles nogle faktuelle forhold vedrørende liturgiens kirkeretlige status.

Undervejs i dette bind vil man møde synspunkter om og forslag til hvordan den liturgiske praksis kan tilrettelægges og udføres. Disse er ikke ment som autoritative anvisninger, men gode råd, der bygger på årelang erfaring, og er tænkt som bidrag til at skærpe bevidstheden om og omtanken for, hvordan en konkret liturgisk opgave bedst kan løses.

I lighed med første bind er liturgiske fagudtryk, som er forsynet med signaturen: . nærmere forklaret i det liturgiske leksikon i Bind 3.

This article is from: