Forkortelser af navnene på de bibelske skrifter

De bibelske skrifter i liturgien

Det Gamle Testamente i kirkens liturgi

Det Gamle Testamente var de første kristnes “bibel”, som læstes og hørtes i lyset af den mundtlige overlevering om Jesus fra Nazareth. Navnlig profetskrifterne blev tolket som Guds forudbestemmelser og løfter om den kommende, lidende frelser – en tradition, der prægede 1. tekstrækkes læsninger i adventstiden. Også de jødiske tempelliturgiers og synagogegudstjenestens brug af Salmernes Bog blev et afsæt for den kristne, liturgiske sang. Som “Davidssalmer” kom Det Gamle Testamentes salmebog på forskellig vis i brug i klostrenes tidesang og i indledningen til kirkeårets gudstjenester i både øst og vest. I dansk sammenhæng fik Det Gamle Testamente sin mest prægnante liturgiske status med Højmesseordningen og Alterbogen 1992, der institutionaliserede en fast, gammeltestamentlig læsning hver søn- og helligdag i begge tekstrækker.

Det Gamle Testamentes Apokryfe skrifter i liturgisk brug

Apokryf er græsk, og betyder “skjult”. I de jødiske samfund, hvor man ikke læste hebraisk, dannedes en græsksproget jødisk skriftsamling, hvis kerne var Det Gamle Testamente, vi kender i dag, og i tillæg nogle tekster, der betegnedes “de øvrige skrifter”, hvis indhold relaterede sig til personer, historiske forhold og temaer i Det Gamle Testamente. I den kristne kirkes første århundreder, hvor teologerne ligeledes læste Det Gamle Testamente på græsk, regnedes derfor alle disse skrifter til Det Gamle Testamente. Da man blev bevidst om forskellen på de oprindelige og de senere skrifter, drøftede flere kirkemøder i slutningen af 300-tallet, hvilke skrifter, der skulle regnes for (ægte) bibelske. Den latinske bibeloversættelse fra omkring år 400 kom som følge af disse diskussioner til at omfatte også “de øvrige skrifter” – apokryferne.

Reformatorerne ville ikke regne de apokryfe skrifter med til Bibelen, selvom Luther mente, at nogle af dem havde et værdifuldt indhold. Lutherske og reformerte så forskelligt på sagen og bedømte de enkelte skrifter forskelligt. 16- og 1700-tallets danske bibeloversættelser medtog de gammeltestamentlige apokryfer, hvoraf især Siraks Bog blev benyttet i kirkelige lejlighedstaler og i nogen grad inspirerede især pietistisk salmedigtning.

Det Britiske Bibelselskab, der i 1800-tallet finansierede udgivelse og udbredelse af Bibelen i en lang række lande, ville ikke støtte bibler med apokryfer. I Danmark udkom der derfor i slutningen af 1800-tallet en stor mængde prisbillige bibeludgaver uden apo-

kryferne. Og til kirkebrug autoriseredes Bibelen derefter uden apokryferne. Indtil da havde enkelte apokryfe skrifter spillet en vis rolle i den praktiske liturgi.

I 1998 autoriseredes en ny, dansk oversættelse af Det Gamle Testamentes apokryfe skrifter – hvilket på ny gør dem brugbare i kirkens liturgi.

Det Nye Testamente i liturgien

Det Nye Testamente er i sig selv en tekstsamling, som i vid udstrækning skylder kirkens liturgi sit indhold og sin udformning. Det Nye Testamentes breve udgør for de flestes vedkommende de tidligste kristne skrifter, der kendes – og skønt de fremstår som lejlighedsskrifter, var de formodentlig affattet med henblik på en mere permanent brug som vejledninger, og kom i liturgisk brug fordi man vedblev at oplæse uddrag af dem ved gudstjenesterne.

Evangelierne er nedskrifter af mundtlige beretninger om Jesu liv, gerninger og prædiken – og især redigerede afskrifter af sådanne – som med tiden kom til at udgøre kernen i kirkens helligskrift.

Også i sammenhæng med Det Nye Testamente har en række yderlige skrifter været i kirkelig brug i de tidlige menighedskredse. Man kender både flere breve og yderligere evangelieskrifter – blandt andre det kontroversielle Thomas-evangelium – og der kendes sammenstillinger af “Jesus-ord”, som kan have været brugt liturgisk.

Uddrag af Det Nye Testamentes evangelier er forpligtende for gudstjenestens prædiken, og citater fra evangelierne og Paulus-brevene er fundamentet under de afgørende sakramentord ved dåb og nadver.

Det Gamle Testamente

De enkelte skrifter er anført alfabetisk, og ikke i den rækkefølge, hvori de står i Det Gamle Testamente. Am Amos’ Bog Job Jobs Bog Dan Daniels Bog Joel Joels Bog Dom Dommerbogen Jon Jonas’ Bog Es Esajas’ Bog Jos Josvabogen Est Esters Bog Klages Klagesangene Ez Ezekiels Bog 1 Kong Første Kongebog Ezra Ezras Bog 2 Kong Anden Kongebog Hab Habakkuks Bog 1 Krøn Første Krønikebog Hagg Haggajs Bog 2 Krøn Anden Krønikebog Hos Hoseas’ Bog 1 Mos Første Mosebog Højs Højsangen 2 Mos Anden Mosebog Jer Jeremias’ Bog 3 Mos Tredje Mosebog

4 Mos Fjerde Mosebog Præd Prædikerens Bog 5 Mos Femte Mosebog Ruth Ruths Bog Mal Malakias’ Bog 1 Sam Første Samuelsbog Mika Mikas Bog 2 Sam Anden Samuelsbog Nah Nahums Bog Sef Sefanias’ Bog Neh Nehemias’ Bog Sl Salmernes Bog (“Davidssalmerne”) Obad Obadias’ Bog Zak Zakarias’ Bog Ordsp Ordsprogenes Bog

Det Gamle Testamentes apokryfe skrifter

De enkelte skrifter er anført alfabetisk; ikke i den rækkefølge, hvori de normalt forekommer i bibler med apokryfe skrifter. Bar Baruks Bog Sir Siraks Bog JerBr Jeremias’ Brev TilfDan Tilføjelser til Daniels bog Judit Judits Bog TilfEst Tilføjelser til Esters Bog (“Den græske”) 1 Makk Første Makkabæerbog Tob Tobits bog 2 Makk Anden Makkabæerbog Visd Visdommens Bog ManB Manasses Bøn

Det Nye Testamente

De enkelte skrifter er anført alfabetisk, og ikke i den rækkefølge, hvori de står i Det Nye Testamente. ApG Apostlenes Gerninger 2 Kor Paulus’ Andet Brev til Korintherne Ef Paulus’ Brev til Efeserne Luk Lukasevangeliet Fil Paulus’ Brev til Filipperne Mark Markusevangeliet Filem Paulus’ Brev til Filemon Matt Matthæusevangeliet Gal Paulus’ Brev til Galaterne 1 Pet Peters Første Brev Hebr Brevet til Hebræerne 2 Pet Peters Andet Brev Jak Jakobs Brev Rom Paulus’ Brev til Romerne Joh Johannesevangeliet 1 Thess Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne 1 Joh Johannes’ Første Brev 2 Thess Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne 2 Joh Johannes’ Andet Brev 1 Tim Paulus’ Første Brev til Timotheus 3 Joh Johannes’ Tredje Brev 2 Tim Paulus’ Andet Brev til Timotheus Jud Judas´ Brev Tit Paulus’ Brev til Titus Kol Paulus’ Brev til Kolossenserne Åb Johannes’ Åbenbaring 1 Kor Paulus’ Første Brev til Korintherne