1 minute read

Origenes’ liv

Next Article
Forord

Forord

Der foreligger en meget omfattende forskningslitteratur om Origenes’ liv.1 De fleste forskere er i hovedtrækkene enige om Origenes’ biografi, men enkelte forskere har fremlagt afvigende fortolkninger af kildematerialet.2 Det gælder især P. Nautin (1977), der i modsætning til de fleste andre forskere mener at kunne fastlægge en mere detaljeret biografi. Jeg har valgt ikke at drøfte Nautins mange anderledes fortolkninger af kilderne, fordi det ville sløre det billede af Origenes’ liv, som de fleste er enige om.

Origenes blev født i 185/186 e.Kr.3 Ifølge Euseb fra Cæsarea blev han født i Alexandria af kristne forældre, og blev af sin far, Leonides, tidligt oplært både i kristendommen og i den klassiske tradition.4 Denne oplysning, som i sin grundsubstans utvivlsomt er sand, men som i Eusebs version har fået et legendarisk skær, er vigtig for enhver fortolkning af Origenes’ værk, fordi den viser, at Origenes fra begyndelse af sin virksomhed har fortolket de bibelske skrifter og udviklet sin teologi i lyset

1. Vigtigst er de store franske værker Bardy 1931; Crouzel 1985 (engelsk oversættelse 1989); Daniélou 1948; de Faye 1923-28; Nautin 1977. Af mindre fremstillinger kan nævnes von Campenhausen 1967, 43-60; Chadwick 1984; Williams 1995; Heine 2010. Ud over de i den følgende note nævnte kilder har jeg især støttet mig til H. Crouzel 1985. 2. Der findes tre hovedkilder til Origenes’ biografi: 1) Euseb, Kirkehistorie 6. bog; 2) Gregor Thaumaturgos’ tale til Origenes; 3) Pamphilius’ apologi for Origenes, hvoraf kun første bog er bevaret i Rufins oversættelse, jf. Crouzel 1989, 1. 3. Tolkningen af kildernes udsagn om tidspunktet for Origenes’ fødsel falder lidt forskelligt ud, jf. Crouzel 1989, 2. Det nøjagtige årstal er ikke vigtigt i denne sammenhæng. 4. Euseb, Kirkehistorie 6.2,7-11+15. Se Crouzel 1989, 4-6, der også overvejer Origenes’ forældres samfundsmæssige status: Han antager, at faderen var romersk borger, idet han blev henrettet ved halshugning, mens han antager, at moderen var af egyptisk afstamning, idet hun ikke blev henrettet under Septimius Severus’ forfølgelse, der rettede sig mod de øverste lag i samfundet. Crouzels spekulation fører endvidere til formodningen om, at Origenes’ status som barn af et blandet ægteskab blev regnet efter moderen, hvilket kunne være årsag til, at han undgik forfølgelse og henrettelse, selv om han ifølge Euseb færdedes frit mellem de kristne, der blev anklaget og henrettet.

This article is from: