NÆLDEBLADET NR. 001 AAKJÆRSELSKABET by Jeppe Aakjaer

Foto: OS

DANMARKS OG BLANDT EUROPAS STØRSTE LITTERATURSELSKABER ‐

BLIV MEDLEM ‐ TRYK WWW.JENLE.DK

 Fra Formanden s. 2  ”Du kan nå det ..”. s. 5  ”Li eraturpris” s. 6  Paa A ægt s. 7. Rugens Sange s. 9  Hans Mortensen” s. 10.  Anmeldelse s. 20.  Fra min Bi e Tid s. 21.  Nye der og priser s. 23.  Faktaside s. 24

Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (HL) Peder Kristian Nielsen (PK) Vinnie Linderoth (VL) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (PM) Lis Rogild (LR) Karla R. Pedersen (KP) Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Ole Sørensen (OS) Foto: Erik V. Kristensen (EK) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA)

GODT NYTÅR!

OM NÆLDEBLADET

Aakjærselskabet ønsker alle abonnenter et rig g Godt Nytår!

”Men jeg må ikke glemme inden jeg forlader disse ungdomsår, at jeg også havde begyndt at trykke et blad, mens jeg lå ledig derhjemme i min fars storstue. Jeg kaldte det "Nælde-bladet", og i navnet lå jo egentlig programmet. Det skulle drille mine selvglade hyperortodokse og såre reak onære bysbørn eller re ere herredsbørn. Jeg havde lært mig l at bruge en hektograf, på den trykte jeg mit blad. Det var meningen, at det skulle komme en gang om ugen. Egentlig skulle det vel være et medlemsblad for den ungdomsforening, der om søndagen samledes hos Peter To , men det kunne også holdes af andre. Skønt det kun blev trykt i 30 eksemplarer, er der dog enkelte, der endnu ejer et "Nældeblad”. Jeg selv har et komplet eksemplar, der ikke tynger meget på hylden. Det kom nemlig kun l at bestå af fem numre; da var harmen imod det blevet så stor, at jeg

2016 bliver et specielt år, da Aakjærselskabet skal fejre Jeppe Aakjærs 150 års fødselsdag den 10. september. Forberedelserne l året er i fuld gang.

PRESSEN Pressen har allerede vist sig meget interesseret, således har DR allerede ha to store udsendelser om Aakjær og ﬂere vil følge e er. http://www.dr.dk/p1/ kultursoendag/ kultursoendag-201512-18 Desuden vil vi prøve at få meget mere i pressen generelt i hele 2016. Vi vil også intensivere vore egne lyd– og videooptagelser, der skal præsenteres på de sociale medier.

på mine forældres indstændige bønner lod det gå ind”. (Livserindringer 2, side 40)

NAVNEFORANDRING Det har længe været Aakjærselskabets ønske, at bladet skulle hedde ”Nældebladet”. Navneforandringen er meget passende, hvor vi passerer årsski et og går ind i 2016, der bliver lidt specielt for Aakjærselskabet! Måske forplig ger navneforandringen også. Nyheds-mailen, som overskri på et blad var lidt anonym. ”Nældebladet”, har som Aakjær selv gør opmærksom på, et helt program i sig. Når man sam dig ser hvilke planter og blomster andre forfa ere har taget l sig, eller er blevet givet som symbol på deres forfa erskab, så er ”Nælde-bladet” meget velvalgt for Aakjær. At der så hentydes l brændenælder, kan næsten ikke være mere relevant.

Da beslutningen var taget, at nu skulle vi omdøbe bladet l ”Nældebladet”, så skulle vi selvfølgelig have et billede af en brændenælde på forsiden. Ole Sørensen, vores fotograf fandt rig g mange, men den helt rig ge tog d og mange smerter. Han ledte i hegnet ned mod skoven—det samme sted, hvor frivillige plukkede slåenbær l årets Jenleøl 2016. Der var én brændenælde, der stod sa ig og med friske skud. Køerne og hjortene var gået langt uden om den. Ole Sørensen gjorde den klar l fotografering og frilagde den, hvilket resulterede i mange små røde kløende ple er. Det var lige den nælde Aakjærselskabet skulle have på forsiden! Dens indhold kunne brænde sig fast. Det var ikke en ligegyldig plante, der stod og bød sig l - og derfor må indholdet heller ikke være ligegyldig.

Denne hektografen står i ”Amtsstova i Leikanger kommune og lhøyrde Amtsskolestyret Nordre Bergen‐ hus Amt i Norge.” Den a illede hektograf er fra 1800‐talet og har intet med Aakjær at gøre, udover Aakjærs beskrivelse af funk onen.

Fra Wikipedia. 3

Nummeret her kommer l at indeholde Journalist og forfa er Hans Mortensens tale l Li eraturdagen 2015. Talen var bestemt ikke ligegyldig, men Hans Mortensen tog netop fat på kernen i indholdet af Aakjærs hele forfa erskab - set ind i den poli ske verden. Det er netop den verden, hvor Aakjær hører l, og hvorfra han fandt indigna on l sit natursyn, sin sociale og demokra ske kamp. Tre elementer, som er helt fundamentale for forståelsen af Aakjærs forfa erskab. Tilhørerne l Aakjærselskabets Li eraturdag ﬁk virkelig noget at gå hjem med!

JEPPE AAKJÆR 150 ÅR 2016 er et vig gt år for Aakjærselskabet. Den 10. september 1866 blev Jeppe Aakjær født. Det vil selvfølgelig komme l at præge hele 2016, men i særdeleshed e eråret 2016, men også foråret 2017, da det 36. Jenleår strækker sig fra Jenlefesten søndag den 7. august 2016 l søndag den 6. august 2017, hvor et nyt Jenleår begynder. Der vil selvfølgelig ske masser af nyt, sam dig med, at vi fastholder de tradi oner, som har deres udspring i Aakjærs egen d eller de akviteter, som Aakjærselskabet selv har været igangsæ er af.

AAKJÆRÅRET

taler og ar kler, som var meget aktuelle på Aakjærs sam dig, men med en lille drejning er de også aktuelle i dag—måske mere aktuelle end nogensinde!

AAKJÆR‐BØGER PÅ VEJ Professor Johannes Nørgaard Frandsen er på vej med en bog om Aakjærs lyrik. Desuden arbejder Aakjærselskabet på en børnebog om Aakjær. Bogen bliver tegnet og skrevet af Kirsten Borger, der er tæt lkny et l Aakjærselskabet. Bogen bliver udgivet på ”Forlaget Jenle”, der er Aakjærselskabets forlag. Et par andre nyskabelser er også på vej! Vi planlægger at udgive ”Vredens Børn” i både en dansk og engelsk udgave. ”Vredens Børn” er oversat l rig g mange sprog. I Danmark har bogen ha stor poli sk betydning. Få år e er udgivelsen i 1904 blev der nedsat en tyendekommission, der skulle kuldegrave landarbejdernes forhold. Det var chokerende forhold man mødte, og loven blev ernet! Bogen gav anledning l dannelsen af en fagforening for landarbejdere i 1907 - og senere ved Grundlovændringen i 1915, at tyende fik stemmeret sammen med kvinderne. Endnu en lovændring, som Aakjær havde finger med i. En bog om Nanna Aakjær er også ved at tage form. Hun var en meget dyg g kunsthåndværker, men også en poli sk ak v kvinde. Desuden planlægges der en ny bog om ”Livet på Jenle” med en række fotos - både nye og gamle. Måske kommer der også en bog om Esben Aakjær, der var dansk militærnægter— men blev høj dekoreret norsk krigshelt. Det er en bog, der gerne skal følge op på TVjournalist Uffe Bregendahls fantas ske film.

2016 bliver ikke året, hvor vi fra Aakjærselskabet foreslår, at vi skaber nye uds llingslokaler, eller reetablerer bygninger o.l.. Vi vil i stedet lægge vægt på, at temaet for året er ”Aakjær-året”. Det kommer l at betyde, at indholdet i Aakjærs hele forfa erskab vil blive taget frem og behandlet, hvilket vil ske gennem foredrag, ar kler, interviews og reportager samt museNÆSTE NUMMER umsuds llinger. Hvem var Aakjær egentlig? Er der i slægten ARTIKLER OG TALER Vi vil udgive nogle af Aakjærs taler og ar kler. noget der peger frem mod en skrivende og taAakjær er kendt for disse meget brændende lende person. 4

BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET DU FÅR MEDLEMSBOGEN GRATIS samt gra s bille er l rundvisning ER DU MELEM ‐ KAN DU TEGNE ET NYT MEDLEM OG DELTAGE I LODTRÆKNING OM GAVE HVERT ÅR. Send oplysninger med dit MEDLEMSNUMMER l: KARTOTEKSFØRER, INGE LIS SØRENSEN, ØSTERGADE 54, 7870 ROSLEV Vi er på vej med en ar kel: Var Aakjær ud af præsteslægt? I næste nr. Forfa er Knud Kramshøj har nye og spændende tolkninger af Aakjærs lyrik på vej!

FØRSTE ARRANGEMENT I 2016 Det første arrangement i 2016 bliver dramastykket ”Paa A ægt”, der er drama seringen af Aakjærs kortroman med samme tel. Knud Kramshøj, der også bearbejdede dramastykket ”Ulvens Søn”, har indskrevet replikker og et par sange i dramastykket, men har sam dig fastholdt romanens tone. Dagens socialpoli ske diskussioner med afskaﬀelse af folkepensionen, har i den grad gjort stykket meget aktuelt. Stykket opføres på Skive Theater, der er en af landets ældste teaterbygninger. Som ved ”Ulvens Søn” opføres stykket i samarbejde med Skive Amatørteater Forening.

ET NYT MEDLEM SKREV.

DU KAN GODT NÅ DET! INDMELDELSE NU INDTIL 1. MARTS 2016

OG DU FÅR 2 MEDLEMSBØGER

2015 & 2016 FOR ÉN KONTINGENTBETALING!!

”Har lige læst Julegæsten. Fantas sk bog. Og den dejlige CD med de skønne sange . Helt enestående. Tak for jeres store indsats! ” Aakjærselskabets medlemsbog i 2015 har fået en fantas sk modtagelse af medlemmerne og af pressen samt meget ﬁne lektørudtalelser. Det har helt sikkert også været med l, at vi passerede de 2000 medlemmer i 2015. Helt nøjag g havde vi den 31. december 2029 medlemmer. Målet med de 2000 medlemmer var sat l 2016, hvilket nu må ændres l et sted mellem 2200 l 2500. 5

Foto Kristlig Dagblad, Ole Mortensen.

Aakjærselskabets bestyrelse har vedtaget, at Jens Smærup Sørensen er modtager af Aakjær‐ prisen 2016. Prisoverrækkelsen ﬁnder sted 10. september 2016, på Aakjærs 150‐årsdag. En af de indikatorer, som peger på, at Aakjærselskabet vil s ge en del i 2016, er udover 150 året, at udmeldte og døde medlemmer er det laveste i mange år—kun 4,5 % . Desværre er der fortsat nogle få, som ikke har fået betalt kon ngent for 2015. Vi har nu sendt rykkere ud et par gange, og det har hjulpet meget, men det er en stor omkostning for selskabet, som vi godt vil være fri for. Portoen bliver jo heller ikke mindre! Aakjærselskabet har beslu et, at vi fremover beder medlemmer om mailadresse, for at kunne give en bedre service. Det gælder også kon ngentopkrævning og restancer.

Nyhedsmailen bliver med små korte informaoner, medens Nældebladet bliver dsskri sag gt. Vi vil l gengæld ikke garantere mere end 4 ”Nældebladet” om året fra 16 l 40 sider. Antallet af ”Nyhedsmail” er a ængig af begivenheder, udgivelser og lsvarende.

Endnu engang ‐ Godt Nytår! Henning Linderoth

MAILPLATFORM Vi har nu kørt med MailPlatForm i 2 år, men har ikke udny et kapaciteten fuldt ud. Det vil vi gøre bedre fremover, hvor vi vil udsende både ”Nældebladet” og ”Nyhedsmailen”.

Fotoarkivet Billede fra Jeppe Aakjærs 50‐årsdag, hvor han ﬁk lyng– og kratarealet, der i dag rummer Nanna og Jeppes grav. Gæsterne er ude for at ryge.

OM OPFØRELSEN AF ”PÅ AFTÆGT” I 2016 Ar kel af Knud Kramshøj

Foto: OS

At være på a ægt betød før i den at folk, der havde solgt eller over‐ draget deres ejendom, e er over‐ dragelsen skulle forsørges af de nye ejere.

De e gør han i 1907 med fortællingen ”På a ægt”, som behandler problemet, og hvor vold og overgreb er en del af hverdagen. Men fortællingen går i videre omfang tæt på det at blive gammel, at blive hægtet af, at føle kræ erne svinde, at se venner og bekendte dø og selv være mærket. Fortællingen skildrer også på smukkeste vis to menneskers livslange kærlighed l hinanden, en kærlighed der gennemstrømmer deres dagligdag og deres gerninger.

Aakjærselskabet og Skive Amatørteater Forening, som i 2014 samarbejdede om opsætningen Af Jeppe Aakjærs drama ”Ulvens Søn” på Jenle, vil i 2016, 150året for Jeppe Aakjærs fødsel, fortsæ e samarbejdet med en opsætI den anledning blev der gerne underskrevet ning af ”På A ægt”, som jeg har bearbejdet og en kontrakt, som fastlagde de nye ejeres ydel- drama seret, som jeg dligere har bearbejdet ser år for år, ind l a ægtsfolkenes død. Den- ”Ulvens Søn”. ne sociale ordning var o e en økonomisk belastning for de nye ejere og kunne give og gav Der er planlagt i alt fire opførelser. De to føro e anledning l konflikter i form af kontrakt- ste finder sted 1.og 2. marts på Skive Teater brud, udbytning, vold og i ekstreme situa o- og de to næste 11. og 13.august på Jenle som ner - mord. frilu sfores lling. I Danmark blev der i årene 1850 – 1877 begået 11 mord eller mordforsøg på a ægtsfolk. Antallet henviser l registrerede og opklarede forbrydelser. Meget taler for at antallet er større.

BILLETTER KAN KØBES PÅ JENLE.DK FRA 15. JAN. 2016.

Jeppe Aakjær der beskæ iger sig indgående med sociale problemer i landbosamfundet, udgiver i 1904 ”Vredens Børn” om tyendets elendige vilkår. Nogle år senere trækker han de ældres vilkår frem i lyset med fokus på a ægtsfolkenes sociale og retslige s lling.

95,‐ kr. + gebyr. Kun 250 pladser i Skive Theater.

Bogens indhold bliver de oprindelige digte fra 1. udgaven af ”Rugens Sange”, 1906 og en række andre kendte digte, hvilket i alt bliver 70 digte. Bogen er stø et af Spar Nord Fonden med et meget stort beløb. Det er ikke kun en stø e l forlaget, men en meget stor stø e l alt det frivillige arbejde, der foregår på Jenle.

Aakjærselskabets ”Forlaget Jenle” er meget langt med redigeringen af medlemsbogen for 2016, der får tlen ”Rugens Sange” og mange andre digte.

Det vil også betyde, at vi kan gøre vore uds llinger bedre i Museet og mere interna onalt. Her i 2016 skal vi selvfølgelig have Jeppe Aakjær og forfa erskabet langt mere i fokus i Jenles Museum, men også uds llinger udenfor Jenle, på biblioteker og andre uds llingssteder, hvilket er under planlægning. En af de nye uds llinger bliver om ”Rugens Sange”, og om rug— den nordiske kornsort, der oprindelig var ukrudt i hvedemarkerne, men havde en langt større udby e end hveden, og var meget mere nøjsom med næringsstoﬀer. Derfor blev rugen Nordens kornsort.

Foto: OS

Ar klen er transskriberet af Lis Rogild e er video optaget af Ole Sørensen og Erik Vestergaard Kristensen, der alle er frivillige på Jenle. Der kan forekomme slåfejl o.l.

Henning Linderoth: Og så har vi inviteret Hans Mortensen, fordi Hans Mortensen har, e er hvad jeg fornemmer, et klart syn på no‐ get omkring Aakjær. Netop det, at han har et syn på, at Aakjær er

en af de få socialt indignerede tænkere inden for li eraturen, som sam dig med også tænker på naturen, altså en økologisk tanke i sit forfa erskab. ‐‐‐ 10

Hans Mortensen: Tak for det. Jeg var helt bange for, at du skulle holde hele foredraget. Jeg kunne høre, at nogle af pointerne allere‐ de var på vej. Men det gik. Som sagt så er jeg lokal mand, og i modsætning l de andre kan jeg så forstå, var jeg ikke overrasket over, hvor langt der var. Jeg var fak sk nærmere overrasket over at skulle stoppe så dligt, for jeg plejer at skulle køre 15 km længere op l Græ rup, op l Græ rup gamle kirke, der er revet ned for 400 år siden, og stenene ﬂy et l Junget. Jeg har aldrig helt ha ﬁdus l dem fra Junget e er den d, men der ligger et mindesmærke, og der nede bagved er jeg så vokset op ud l orden, som Henning siger. Det er jo en del år siden, og nu fungerer jeg så som journalist på Weekendavisen, har dligere været på Ekstrabladet og på TV MidtVest og beskæ iger mig med poli ske analyser og kommentarer, og det er derfor, jeg skal prøve at sæ e Aakjær ind i den her poliske sammenhæng. Poli sk kommentator handler, som folk der ser ernsyn måske har bemærket, noget om, at man prøver at sidde og regne ud, hvad der sker i frem den. Når der så sker noget helt andet, end det man har siddet og sagt, så kommer man med en lang forklaring på, hvorfor de gjorde det, og pu er ng ind i skabeloner, højre- venstreorienterede. Senere har man fundet ud af også at pu e det ind i nogle mere segmentære ng, om man er grøn eller lilla osv. Det er fordi, det må helst gerne blive så kompliceret, at man kan være bekendt at undervise i det på statskundskab. Det er jo sådan set forholdsvis enkelt. Jeg vil starte med at sige noget om mit eget forhold

l Aakjær. Jeg er som sagt vokset op henne i Græ rup, og når man er vokset op i Salling, så har man sunget meget af Aakjær som barn. Man har ha det i skolen - så meget at man næsten har fået for meget af det i en periode. Det har været fortrinsvis sangene og digtene, man får der, og så l alle arrangementer dialektoplæsninger: Gammel Johannes hans biwelshistorie og den slags, man får ind. Senere opdagede man så, at Aakjær har nogle andre dimensioner. Jeg blev selv poli sk voldsomt venstreorienteret, da jeg kom ind på Skive Gymnasium. Jeg har underholdt med i andre sammenhænge. Jeg synes, det er fascinerende, at der var en stor mødesal, hvor man alle sammen sad og kikkede på et helt vægportræt af nærmest historiens største massemorder, formand Mao, som vi alle sammen synes var en fantas sk fæ er. Derfor bliver man jo venstreorienteret og opdager andre sider af Aakjær, man opdager hans kradse poli ske digtning: ”Her kommer

Så vidt jeg kan læse mig l i det nummer af Poli ken, der udkom på Aakjærs dødsdag i 1930, så skriver man, at han ligesom blev opdaget af Poli ken, da han skrev: Missionen og dens høvding, en krads kri k af Indre Mission, hvor han går voldsomt l Indre Mission, hvor han skriver om Vilhelm Beck, som er missionens høvding, som han kalder ham: ”Han såvel som hele den retning, han repræsenterer, er en eneste historisk anakronisme, alle hans dogmer og læ‐ resætninger har han hentet ud af mid‐ delalderens mest obskure gemmer, djævlen har han hjemført lige så rå og tølperag g som hans spøgede om i det 16. århundredes bondefantasi. Helvede har han antaget lige så plumpt naivt, som det frems lles på de gamle kirke‐ malerier fra den mest hjernedefekte periode.” Det er religionskri k, der vil noget. Det læser Edvard Brandes. På det dspunkt er Aakjær korrekturlæser på Poli ken, han havde afløst Man kan kikke lidt på Aakjærs poli ske udvik- Ludvig Mylius-Erichsen, som er berømt for at være omkommet på den store Grønlandsekling, som man er meget fascineret at, og det spedi on, men som også derudover var en er jeg også selv og har diskuteret også med fortrinlig journalist, og jeg synes måske den Knud Sørensen, som også er her i dag, hvad bedste reportageskriver i dansk journalis k er det med den her fantas ske digter, som overhovedet, eller i hvert fald én af de bedskriver de her smukke naturdigte, Rugens sange osv og så den her kradse samfundskri- ste. Men ham afløste Aakjær som korrekturlæser, og Edvard Brandes havde læst Missioker, hvad er det for en sammensat person, nen og dens høvding, og fik fat i den her unge vi har med at gøre? mand, og siger, om han ikke har lyst l at Det er måske ikke så ulogisk endda, når man skrive i bladet. Jeg ved ikke, om man i dag kikker på Aakjærs poli ske udvikling. Man kan jo tage og prøve at se, hvordan han bliver ville blive lkny et Poli ken for at komme med så krads religionskri k, eller om Poli dannet som poli sk person. Noget af det første, han er jo poli sk engage- kens chefredaktør ville undskylde over for Vilhelm Becks e erkommere og indgå et ret fra starten, han begynder at skrive, men retsligt forlig. Der er jo ski et lidt på Poli noget af det første man ser, er at han bliver lkny et Dagbladet Poli ken, venstrefolk og kens syn på den slags sager, men dengang var man bannerfører for krads religionskri k, radikale, den del af par et Venstre, som og man lkny er derfor Aakjær. Han bliver hænger omkring Poli ken. en del af de e miljø, og han bliver li erært fra dybet den mørke armé og fordrer af verden et svar” osv. – det er husmandssangen: ”Stå ej bundne jer bødler bi, kommer I snart, grib jer spade og hug jer fri, I er tusind, hvor de er , kommer I snart I husmænd!” Det er jo kradse sager, og det noget, man bliver grebet af, når man er poli sk venstreorienteret, og senere har jeg så i forbindelse med den her film (Anna Wivels: ”Lim ordsdigterne” om Knud Sørensen) også studeret andre sider af Aakjær, og opdaget, at han jo er en meget mere sammensat poli sk natur end den her kradse, venstreorienterede mand.

betaget af Edvard og Georg Brandes og poli sk betaget af Viggo Hørup. Han fortæller selv i sine erindringer, at især Viggo Hørups an militarisme, kampen mod oprustning, og hele diskussionen om Københavns befæstning. Han er optaget af Hørups an militarisme. Til gengæld bliver han jo voldsomt skuffet over nogle af de andre. Han skriver i sine erindringer, hvor skuffet han bliver over systemski et i 1901, hvor man jo ellers er berømt for at have indført demokra et. Det gør, at man også indfører parlamentarismen, men Aakjær er skuffet over især venstrefolkene, der møder op, da de bliver ministre i uniform. Dengang gik ministre jo i uniform, - det skulle måske genindføres, så slap man jo for diskussionen om, hvem der skulle betale tøjet. Og han skriver i sine erindringer: ”Vi så vore ministre i samlet klynge for første gang, og hvilke repræsentanter for demokra et var det ikke, der stod der højt oppe mellem portalernes mar‐ morpiller, alle sammen var de i den Estrupske dsånd skrappe uniformer, trekantet hat, guldstribede bukser, kort sagt hele den gamle ds foragtelige abedragt, hvor var det flovt at se på. Var det det demokra , vi havde stridt for? De uendelige kampe, for at se vore bedste mænd meje sig ud som l ma‐ skerade”. Så skriver han videre: ”Alber , denne store bedrager, som sad i snyderier l halsen, hvor han masede sig frem og vendte og drejede sig som en laps foran et spejl. Alle demokrater

takkede også deres Gud for, at ikke Hø‐ rup var med i de e tableau, han lå dødsmærket af kræ en hjemme på sin sofa og blev således forskånet for at gø‐ re sine idealer l grin; thi hvem havde hånet uniformerne som Hørup! Det var en af de pinligste dage i mit liv, for jeg vidste, at med disse herrer ville der aldrig vindes ej sejer for det virkeli‐ ge frisind”.

Så det er en skuﬀelse voldsomt over systemski et, der rammer Aakjær. Da kny er han sig voldsomt l hele Poli kens segment, som så bliver det Radikale Venstre, og han bliver så en del af De Radikale, men også det forlader han. Og hvis man skal se udviklingen, er det nemmest at spørge ham selv, og det er sådan noget, man ikke gør så t i den poli ske analyse, man prøver at gæ e, hvad folk tænker i stedet for. Han skriver, at poli sk var han meget optaget af Hørup, som han ellers ikke hav-

de et nært forhold l, han havde svært ved at tale med Hørup, han sad al d med en bog og læste, og man turde ikke rig g at tale l ham, og han vidste fak sk ikke, om Hørup nogensinde havde læst noget af det Aakjær skrev, og han vidste heller ikke, om Hørup ville have brudt sig om noget af det han havde skrevet, men i hvert fald var han betaget af Hørup. Men han skriver selv om sin poli ske udvikling. ”Jeg kan ikke rig g gøre rede for, hvor‐ dan det gik l, at jeg omsider omby e‐ de De Radikales poli k med Socialde‐ mokra ets, men grunden har sikkert været den, at Socialdemokra et i alle arbejderspørgsmål gik mere direkte ind på livet af ngene.” Han bliver så optaget af det sociale og arbejderspørgsmål, og han er jo også selv, ved vi fra Vredens Børn, som han skriver, meget optaget af og stærkt socialt indigneret, og han skriver om sin poli ske tankegang: ”Døgnpoli k har aldrig rig g formået at fange min interesse, min hang l po‐ li k stammede fra min lyst l at se nye folkeslag komme op i lyset, husmænde‐ nes, arbejdernes og specielt landarbej‐ dernes bestræbelser for godtgørelse af deres menneskelige ret l også at få en plads i solen var egentlig al den poli k, han havde brug for, og den fandt jeg langt stærkere hos Socialdemokraterne end hos De Radikale”. Derudover skriver han, fordi han jo er en sammensat natur på mange måder. Han skriver at han er meget optaget af Henry George, som ikke er socialist, men liberal. Henry George er en amerikansk tænker, som er optaget af jordspørgsmål og ejendomsre en l jord, og det er ham, der danner grundlag for s elsen af Retsforbundet i Danmark.

Det er hans ideer Retsforbundet bygges af. Han skriver selv, han er optaget af Karl Marx. Læser Karl Marx på den måde, at det er Karl Marx’ sociale indigna on og beskrivelser af arbejdernes vilkår i engelske fabrikker, der optager ham. Det er ikke så meget den Marx, der danner nye socialis ske samfund. Jeg tror ikke man kan sige, at Aakjær var socialist på

den måde, men han er optaget af Marx’ sociale indigna on, og det stemmer meget overens med hans egen sociale indigna on, så på den måde kan man sige, hvis man vil placere Aakjær, så er det jo i høj grad på venstreﬂøjen i dansk poli k. Det er det nye Socialdemokra , det er den sociale indigna on, og det er det hele han skriver i Vredens Børn, hvor han sammen med Skjoldborg er med l at påvirke lovgivningen for landarbejdere og tyende. Altså - at man får lovgivning om hvordan man i det hele taget må behandle sine folk på gårdene. Det er også det an militaris ske han er meget optaget af, når Aakjær taler er det t meget voldsomt mod oprustning mod militæret, han ytrer sig, og det ville også placere ham som stærkt venstreorienteret, der l religionskri kken, som i hvert fald i hans d blev betragtet som venstreorienteret, men som nu bliver betragtet som voldsomt højreorienteret, men det er en helt anden diskussion. Men så er der den 4. ng, som Henning var inde på, nemlig det med naturen, naturbesky elsen, som Henning nævnte, havde han sine stridigheder med Hedeselskabet om ødelæggelsen af naturen, og han har udtalt i en bog, som handler om naturfredning, i 1910, hvor han skriver om naturen, som han er meget betaget af, en Mench der har skrevet en bog om naturfredning, og det er han meget betaget af, og han skriver meget

smukt om, at man skal passe på den danske natur: ”Få lande i verden trænger som Dan‐ mark l en sådan besky else, vort land er formet af så blødt et stof, at den sar‐ te skønhed let får en dødelig ri , en en‐ kelt arbejdskolonne af gravemaskiner kan i nogle uger forvandle en egns fysi‐ ognomi. Danmark har kun sine grønne skrænter at bryde frem mod stormen og den skurrende regn”. Han skriver senere om Hedeselskabet, ”at det har i hans øjne spoleret den danske natur med al dets opdyrkning af heden og al dets plantning af bjergfyr”, som han er stærk modstander af. Han siger: ”Det er en tysk ng, man ligesom har indført på den danske hede. De kommer fra pikkelhuens land, det kan man se på deres s kker. Det Danske Hedeselskab har været det jyske land en hård svøbe. De e selskab er jysk na‐ turs Indre Mission, lige så kold og ufor‐ stående og lige så doktrinerende og skønhedsblo et kun på andre felter”. Det er kradse ord, og han skriver videre. ”Hedeselskabet er startet af øboere og østjyder, der kom med en for vestjyden vidt forskellig naturideal. Øboerne og østjyderne vil gerne have et par linde‐ træer foran indgangsdøren, vestjyden fordrer derimod l hver en d fri udsigt gennem gårdsleddet. Men hvorfor skal vestjyden påtvinges øboernes naturop‐ fa else i sit eget land, da vi dog aldrig har forsøgt at pånøde dem vores. Hvor‐ for må vi ikke leve i den barskhed, der ltaler vor sjæl. Nej vi må ikke. Det jy‐ ske land er for længst forrådt, den vest‐ jyske bonde har halvt modvilligt ladet sig slæbe med l det, der var hans sjæl imod og sidder nu fortabt med favnen

fuld af kakkelovnsbrænde og Hedesel‐ skabet som Herre.” Se det var natursynet. Kampen for at frede naturen fyldte meget i ham, og som Henning var inde på, så var han med l konkrete fredningsprojekter, og det vi vil sige i dag, placerer ham også som en slags venstrefløjspoli ker, sådan rød, grøn, sådan lidt Uffe Elbæk, lidt Pia Olsen Dyhr, Johanne Smith Nielsenag g, rød, grøn, men sådan var det bestemt ikke på Aakjærs d, da blev det betragtet som bagstræberisk, reak onært at ville frede naturen, men det var fak sk de konserva ve kræ er, der startede Danmarks Naturfredningsforening, og mange på den poli ske venstrefløj så fak sk ned på alt det her naturfrederi. Det er forsøgt meget, uden at finde noget, blandt Aakjærs store inspiratorer, Hørup, brødrene Brandes osv. for at se, om de overhovedet beskæ igede sig med naturspørgsmål, og det gjorde de muligvis, men jeg har ikke kunnet finde noget trods intens søgning,, men det har de sikkert ikke interesseret sig meget for, de var i en anden poli sk kamp, men senere kan man se, hvordan det deler sig lidt, hvis man kikker på Aakjærs sam dige digtere så har Skjoldborg, Johannes V. og dels også Thøger Larsen samme skole. Det er jo landets digtere, der er optaget af det her. Hvis man kikker på den dlige Marn Andersen Nexø, som er en af de mest poli ske figurer, så har han også i sin ungdom dyrket naturen, men han går jo netop stærkt l venstre og bliver kommunist, og bliver pludselig optaget af at hylde store naturforandringer, som man i dag vil se, hvis man ser på resultaterne af det i Østeuropa, naturødelæggelserne. Der kan man se, at Nexø bliver voldsomt betaget af, at Sovjetunionen kan vende floders 15

løb osv. Det synes han er fantas sk og en sejr, men skriver i den kommunis ske hyldest af disse ng, at man ligesom a vinger naturen goder l menneskets brug, og det er Nexø i sin sene d optaget af, dligere kan man se noget andet hos Nexø. Ski et sker fak sk måske mens han skriver Pelle Erobreren. Jeg har fundet et dejligt citat af li eraturanmelder Harald Nielsen – altså ikke fodboldspilleren, der lige er død – men Harald Nielsen var en stor li eraturanmelder og meget, meget konserva v, så konserva v at det gjorde noget, Søren Krarups store forbillede, men i øvrigt en glimrende li eraturanmelder. Han skriver om Nexø, at det var som om, parfællen undervejs tog pennen ud af hånden på menneskekenderen, og det er måske en meget klar beskrivelse af Nexøs forfa erskab, og hvordan det ski er, og hvor Harald Nilsen beskriver 1. bind af Pelle Erobreren som noget af den største li erære kunst i Danmark, hvor han har mindre l overs for resten, men Nexø ski ede standpunkt, og hvis man ser på de senere venstreorienterede, så er der en voldsom debat. Hvis man tager de kulturradikale, så har de en voldsom diskussion om det, og de er ikke naturfredere, og dem der ligesom mest tager l orde, og det er så senere, men vi er ligesom nødt l at kikke lidt frem for at se, hvordan venstreﬂøjen takler det her naturspørgsmål. Jeg går lidt frem i d, også e er Aakjærs d. Den der har ytret sig mest he igt om det er Poul Henningsen, den store kulturradikale venstreorienterede, og han foragtede naturfredere, virkelig foragtede. Han havde store kampe med Erik Stroman, en maler, som har været mangeårig formand for Danmarks Naturfredningsforening, ham kaldte Poul Henningsen ved ﬂere lejligheder den store naturfascist, fordi han ville frede naturen.

En anden stor naturfreder, Wesenberg-Lund, en zoolog fra Nordsjælland, som Aakjær i øvrigt stø ede ivrigt, ham gik Poul Henningsen stærkt i re e med. Han syntes, det var helt tosset, det han havde gang i. Han skrev blandt andet – Wesenberg-Lund var meget på at få vedtaget en ny jagtlov, så man ikke frit kunne gå på jagt af fredede dyr, men det syntes Poul Henningsen er noget pjat, han skrev sådan: ”Sådanne dyr, er både s ller krav om ubeboede arealer og ubeny ede værdi‐ er kan naturligvis ikke trives i et moder‐ ne demokra sk samfund. Giraﬀen, strudsen og kænguruen er specialiteter, rariteter og typedannelser på et alt for snævert grundlag. Bliver man fa gere hvis de uddør, så må vi vel også med al‐ le midler bevare herremanden, ågerkar‐ len og de pros tuerede”. Det var sådan et uimodsagt syn på venstreﬂøjen i 20’erne og starten af 30’erne. Der var i hvert fald mange, der gik i re e med det. En af dem, der gik mest i re e med Poul Henningsen var fak sk Jakob Paludan, forfa eren som var stærkt konserva v skrev: ”Kunne vi dog ikke trods alt bevare no‐ get natur, bare fordi det er natur og for‐ di vi holder af det”.

Men sådan ser PH ikke på det, han siger på et dspunkt da denne Wesenberg-Lund, denne zoolog gerne vil opre e en naturpark ved blandt andet at frede noget af heden, noget af det der er lbage, men PH skal ikke have noget af na onalparker. ”Det drejer sig ikke om en naturs oprin‐ delse, men om et naturlandskab, som er naturlig for Danmark, store gode land‐ skaber lagt rig gt i forhold l landets byer og ikke unddrage ny edri en” siger PH. Så det er sådan set venstrefløjens synspunkt, i hvert fald det fremtrædende syn på naturen på venstrefløjen i Aakjær den og i Aakjærs sidste år, så det er ikke der, han ligesom har rod, og han kommer pludselig l at stå som en der, mens han jo er venstreorienteret i sin tanke om det sociale, så er han mere inde i en konserva v tradi on. Man ser også Scherfig i Den forsvundne fuldmæg g gøre voldsomt grin med naturfredere, som bare i Scherfigs op k er nogle, der helst går rundt og sæ er privat-skilte op overalt, så de bliver hånet af venstrefløjen, og Aakjærs eget par , Socialdemokra et, har heller ikke noget, og hvis man læser de dlige socialdemokra ske programmer, er der intet om naturfredning. Den første gang man ser noget, er Thorvald Stauning, der i 1937 er med l at lave en kystbesky elseslov, hvor man freder 100 m, det er jo et ret aktuelt spørgsmål, hvor vi har fået en regering, der mener, vi godt må bygge noget på strandene af hensyn l væksten, og hvor man har lagt halvdelen fra miljøministeriet l vækstministeriet. Men derfor indfører Stauning en kystbesky elseslinje på 100 m og siger, det er i de sidste mer med hensyn l denne sag, hvis vi vil redde de værdier, som er i fare, siger Stauning. Men ellers sker der ikke meget på venstrefløjen i Socialdemokra et med hensyn l naturbesky else i mange, mange år, og heller ikke i

Socialdemokra et, hvis man går op l senere d længe e er Aakjær. I 1960’erne er der velfærd og vækst. Hele den kri k af væksten, som også Aakjær er med l at italesæ e med sin kri k af Hedeselskabet osv. den hører hjemme hos konserva ve røster. I 1961 laver Socialdemokra et et nyt principprogram, og forsiden er simpelthen et billede af en motorvej, Det er Vejen frem, hedder programmet, og det er holdningen, og det holder helt op l de sene 60’ere, og fak sk er der ikke nogen på venstrefløjen, der interesserer sig for miljøspørgsmål. Det kommer med Bevægelsen mod atomkra sidst i 60’erne, det kommer med Noah, kampen mod forurening. I SF, som jeg har skrevet en bog om, der har man store diskussioner op i 60’erne om de her spørgsmål, og helt op i 70’erne har SF faksk en kongresafstemning, om man skal være for eller imod atomkra , hvor nogle af de gamle s ere af SF, blandt andet Aksel Larsen, den gamle kommunist, synes det er noget pja eri med alt det her miljøsnakkeri, de synes, man skal gå ind for atomkra , fordi det gavner væksten og arbejderne, men de bliver stemt ned, og Morten Lange, som er en af de store fortalere siger, at SF er ved at være overtaget af hjemmefødende gulerodsspi‐ sende barfodsgængere. Så det er holdningen på venstrefløjen meget langt frem l omkring 70’erne, hvor så især SF, men også den øvrige venstrefløj bliver optaget af miljøspørgsmål. Man kan sige at konserva ve kræ er har tonet miljøspørgsmål ned. Det gør de i høj grad i e erkrigs den, fordi de mest naturfredende konserva ve, der findes i mellemkrigs den, ender fak sk med i høj grad at lslu e sig nazisterne, som er stærkt optaget af naturfredning, og så bliver det lidt flovt at være en del af det, og så toner man det ned.

Man ser også konserva ve kræ er i 60’erne som Poul Møller og andre, der er optaget af forurening, fordi de synes, det bliver lidt træls, at sidde på strandgrundene oppe i Nordsjælland og se alt det stads, der flyder rundt i vandet, så de er optaget af forureningsbekæmpelse, og det bliver så en anden bevægelse, men det er længe e er Aakjær, og man kan sige, hvor placerer vi så Aakjær? Ja det placerer ham enten som en mand, der dels var socialt indigneret socialdemokrat eller en konserva v naturbevarer, men måske har han også været en fremsynet venstreorienteret, der har set de her ng længe før resten af venstrefløjen, at man også skal passe på naturen, og det var den, der skrev de smukke sange, Nu er det længe siden osv. og sam dig kri serede vilkårene i karlekamrene osv. Så det er den sammensa e Aakjær, der ligesom måske bliver frem dens mand, synes jeg, og derved en meget, meget interessant poli sk figur. Så det placerer ham som polisk figur, men det er lidt svært at få hold på, og hvis man læser, hvad andre synes om Aakjær som poli sk figur, så er det fak sk meget interessant, og der har jeg siddet og læst lidt i dagbladet Poli ken fra dagen e er hans død. Det var en fantas sk avis, Poli ken dengang, – det er det stadig på mange måder, og da skriver de, og det fantas ske ved den avis er, at man har fået gud og hver mand l at skrive i den. De beskæ iger sig alle sammen med den poli ske Aakjær kontra digteren Aakjær, og de har alle sammen vidt forskellige bud på det, og det er meget, meget sjovt at læse, og der får man et billede af, hvor svært det er at få hold på Aakjær som poli sk figur. Hvis vi tager Mar n Andersen Nexø, som jo er kommunist, han er optaget af Aakjærs sociale sider, af det indignerede, af det vrede, og beskæ iger sig i hele sit mindeord, som

han skriver over 1/4 side i Poli ken, stort set ikke med digteren Jeppe Aakjær, det interesserede ham ikke. ”Han havde sine venner ikke mindst blandt småfolk, tyende, landarbejdere, husmænd og den store hær af byggear‐ bejdere. Han ikke blot rystede den mugne halm i karlekamrenes senge, men gav den lille mand en egen idyl at glædes ved”. Men så gør Nexø noget helt fantas sk, som er det største svindelnummer i hele den her nekrologkunst, han gør nemlig Aakjær l en af sine egne, fordi han beskæ iger sig med, hvad var Aakjær for en poli sk ﬁgur, og Nexø stø ede jo Sovjetunionen, også e er Stalin kom l. Han skriver: ”Kun en gang har jeg må et savne hans stemme, e er krigen og revolu o‐ nen – og det er 1. verdenskrig han taler om – da den proletariske ungdom var i nød også herhjemme og trængte l os, i sit hjerte var han med os dengang og‐ så. Det var som om bonden i ham holdt igen. Kan vi nu virkelig også bunde? er der nu ikke dybere vand derude i ver‐ densstrømmen, end vi danske er, skab‐ te l?” Nexø er fantas sk her, det er et humbugnummer ud over alle grænser. Han gæ er simpelthen på, at under den russiske revoluon, hvor kommunisterne overtog Rusland, da hørte jeg ikke Aakjær sige noget, men jeg er sikker på, han var enig med mig, hvis han havde sagt noget, men det var bare en bonderøv, der ikke lige ﬁk åbnet munden. Og det er jo helt fantas sk, for hvis der var noget Aakjær ikke var, så var det jo an demokrask. Han var i høj grad optaget af demokra ‐ et, og det ser man i hele hans poli ske kamp, så jeg tror fak sk, at når han holdt mund omkring de her ng, så var det ikke

fordi, han var voldsomt enig med Nexø, tvær mod. De har virkelig fået kaldt alle skribenterne kaldt ind her i Poli ken den dag. De har nemlig også Johannes V., og han giver ikke meget for den poli ske Aakjær: ”Fra kærene kastes han ind i den, og den mærkede ham. Opposi onsman‐ den, den poli ske paroles mand, sådan som man kender ham, og som han også blev stående i den d, han hørte l, 80’‐ erne og 80’ernes problemer, at gøre de e regnskab op fristede øjeblikket ik‐ ke l. Store modsætninger i hans væsen gjorde sig her gældende, meget af det han dengang fandt aktuelt og siden hi‐ storisk, kan man ikke se, var nogen af delene”, skriver Johannes V. Altså han synes ikke, at Aakjærs poli ske virke var synderlig interessant. Til gengæld synes han, at han som digter er stor, men varighed og den store dimension, som er over den, ﬁnder man i hans digte. Her slår urkra en igennem. Den nye tone i hans første digte som passende hed Derude ved kærene, og det uforgængelige i hans poesi er sangbarheden, og det var ikke skrevne ne e ng. Det er hans poesi, som Johannes V. synes om, og så synes han i øvrigt, af Aakjær var lidt af en tosse, der beskæ igede sig med helt ligegyldige poli ske ng, som han skulle have holdt sig fra. Så Nexø synes, han er en interessant poli sk ﬁgur, men nævner ikke hans digtning, Johannes V. synes, han er en stor digter, men synes, han poli sk var et ollehoved, så den sidste man kan ty l, som også skrev nogle mindeord er Johan Skjoldborg, og han er måske den eneste, der rig g forstår de forskellige dimensioner: ”Skønnest af alt han har digtet klinger i hjemstavnens toner, sange om jordens dejlighed og dens styrker ved vår og

høst, ved e erår og vinter, om fisken i åen, fuglene under himlen og ræven, der lusker på heden, men Aakjær var også skøn, når han flammede af vrede over den sociale uret. Han kunne tale i en tone, som om han var fornærmet så forfærdelig, sådan som Evald Tang Chri‐ stensen også somme der kunne”. Det er måske Skjoldborg, der bedst fanger sammenhængen, men også i mangt og meget var allieret med Aakjær i de poli ske kampe, så vi har altså som poli sk figur en blanding, men jeg vil da sige en slags fremsynet venstreorienteret med konserva ve tendenser, og vi kan måske igen ty l ham selv, og det er ellers noget igen, den poli ske analyse ikke har det så rart med, fordi det er nemmere at regne ud, hvad folk synes, men han siger selv om poli k, om Socialdemokra et, ”Jeg er forblevet ved de e par i alle de år der fulgte. Jeg er ikke døgnpoli ke‐ rer, så ingen kunne tvinge mig l at føl‐ ge et par i tykt og tyndt”. Han er ikke poli ker, han er digter, han er forfa er, han er en samfundsdeba ør, en stemme og ikke en mand, der nogensinde kan sæ es i bås i et bestemt par . Og det synes jeg, er det interessante ved ham som poli sk figur. Det gør ham stadigvæk interessant at læse både som digter og som poli ker. Så det var, hvad jeg ville sige, og jeg ved godt det er rekord. Det er aldrig sket, at en sallingbo har snakket 5 kvarter i træk, men det er sket i dag, så jeg vil gerne, hvis man tager en debat og tager nogle spørgsmål. … E erfølgende var der en livlig debat og samtale på godt ½ me.

Hans Mortensen er udover poli sk kommentator ved Weekendavisen også forfa er l en række fagbøger med poli sk indhold. Desuden er han nu også skønli erær forfa er l den meget anmelderroste roman ”Fjendens bedste ven”.

Anmeldelse af Lone Knudsen, www.krimihjerter.dk ”Fjendens bedste ven”

er meget realis sk. ...

Jeg håber ihver ald at Hans Mortensen vil skrive ﬂere spændingsromaner - for denne er Det er en rig g spændende historie. Den kol- mindst på højde med de bedste danske spænde krig, og trådene op l nu den vil al d give dingsforfa ere. mulighed for en god spændingsroman. Denne er mere end god. Da jeg først var kommet i Hans Mortensen gang kunne jeg ikke slippe den igen. Der var Fjendens bedste ven noget fascinerende ved at gå fra hovedpersonens higen e er at gå lstande som i det dli- 262 sider gere DDR og l opklaringsarbejdet hvor han Peoples Press bliver konfronteret med konsekvenserne. Den måde som Stasi bliver frems llet på, og Ca. 200,‐ kr. ikke mindst deres arbejdsmetoder og udny else af borgerne - ja det tror jeg egentlig 20

”Den bi e d.” En guidet tur gennem Jeppe Aakjærs barndomsunivers. En gammel kone fortæller gennem folkeminder, sagn, børnerim og remser om, hvordan den lille Jeppe Jensen (Aakjær) oplevede sin barndom i 1870ernes Danmark. Alle børn skal spise og sove, have tøj på og ﬁnde deres plads i familien. Meget har ændret sig i de 150 år, der er gået siden Jeppe blev født på en gård i den lille landsby Aakjær ved Fly nær Skive. Krigen i 1864 var stadig tæt på, fa gdommen var stor, og nøjsomhed var en be ngelse for at kunne overleve. Men mange af funk onerne kan vi kende fra vores egen d, omsorgen og kærligheden mellem børn og voksne, sjove fortællinger, rim og remser og skræmmehistorier.

Jenle. Aakjærselskabet. Guidede ture for børn og deres voksne på Jenle med tema fra Jeppe Aakjærs barn‐ domsunivers.

Ved Kirsten Borger. kbo@skiveet.dk

Turen varer21ca. en me.

mob. 51182487

NYE ÅBNINGSTIDER OG PRISER For selskaber og skoler åbnes Jenle fra 1. marts l 31. okt. Besøget kan starte kl. 09:00. Vi lukker Jenle senest kl. 21:00. Prisen for at besøge Jenles Museum er 40, ‐ kr. pr. prs. Der l kan selskaber købe en llægsbillet l rundvisning for 30,‐ kr. Begge bille er skal bes lles på forhånd. For at åbne Jenle skal den samlede billet‐ pris være minimum 1050,‐ kr. for selskab‐ er og 400,‐ kr. for skoler. Som noget nyt kan man købe varmt mad på Jenle i forbindelse med museums‐ besøg. Prisen er 135,‐ kr. pr. kuvert ved min. 15 kuverter. Selskaber skal have godkendt bes llingen min. 7 dage før ankomst. Ønskes EAN betaling eller faktura lsendt, er der et llæg på 50,‐ kr.

SOMMERSÆSONEN 12. juni l 11. sep. kl. 10:00 l 17:00. Pris 40,‐ kr. Tillægsbillet l rundvisning 35,‐ kr.

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET “Aakjærselskabet”

Kopiering

er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐ fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær-pris. h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Aakjærselskabets ”Nældebladet” udsendes min. 4 gange om året. Desuden udsender Aakjærselskabet forskellige meddelelser. Aakjærselskabet ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud l specielle geograﬁske områder, hvor der f.eks. er foredrag eller andre ak viteter.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐ bet.

OPLYSNINGER OM ”NÆLDEBLADET” Aakjærselskabets NÆLDEBLADET” er nu automa seret. Du kan abon‐ nere, når du vil ved at bruge et for‐ mark, som du ser her l venstre. Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks. Fra denne mail kan du ak vere mai‐ len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐ cessen. Når du modtager ”NÆLDEBLADET” fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐ cepteret , at du er på selskabets mailliste. Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen: Opdatere dine informa oner her Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐ selskabets NÆLDEBLADET—så tryk‐ ker du bare på Afmeld nederst på siden!