21 - Aakjærs julesange

Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 21 Jenle, den 29 nov. 2012

Fra formanden s. 2

Om at læse Nyhedsmailen på en ny måde s. 5

En mail l Aakjærselskabet s. 6

Reklamer for Li eraturdagen s. 7

Nogle julesange af Aakjær s. 11

Fra en bogsamlers hylder s. 21

Fakta om Aakjærselskabet s. 24

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

AAKJÆRSELSKABET ØNSKER ALLE ABONNENTER EN RIGTIG GLÆDELIG JUL SAMT ET GODT NYTÅR! må være at komme over de 10.000 besøgende. Men de e mål er ikke noget i sig selv, men skal ske gennem en fastholdelse og skærpelse af stedets værdigrundlag.

Aakjærselskabet vil ikke gå på kompromis med værdigrundlaget alene for at få flere gæster. Til gengæld skal værdigrundlaget styrkes. Vi vil fastholde kernen i familien Aakjærs liv samt holdninger og derigennem øge oplevelsen kvalitet. På denne måde.

Et af de områder vi arbejder på i øjeblikket er en beskrivelse af Jeppe Aakjærs forfa er‐ skab, der skal vises som en diasserie på Jenle.

Den 23. oktober lukkede Jenle for besøgende på Jenle. Aakjærsel‐ skabet afslu ede 32. sæson som ansvarlig for ak viteterne på Jenle.

ÅRET 2012 ÅRET 2012

2012 har været et fantas sk år!

Selv om et år ikke kan gøres op i tal alene, men også i oplevelsernes subjek ve kvaliteter, så vil jeg alligevel nævne nogle generelle tal om 2012.

MEDLEMMER MEDLEMMER

Før sæsonen 2011 havde vi sat et mål på 1350 medlemmer. Vi nåede 1393 og mente Vi har gennem flere år ha et mål om, at derfor, at vi godt kunne forvente 1450 komme over de 8000 besøgende l vore medlemmer i 2012. Den 1. december 2012 er ak viteter og arrangementer på Jenle. vi så på 1528, altså 78 mere end forventet.

Gennem hårdt arbejde lykkedes det så Fremgangen skyldes ikke mindst at udmeldel‐ endelig og endda meget e ertrykkeligt. Tallet serne er meget få. Det er vi rig g glade for, endte på 9150. Nu håber vi på fremover at da det sam dig betyder, at vi ikke skal tegne kunne fastholde besøgstallet. Et frem dsmål ret mange nye medlemmer for at få frem‐

BESØGSTAL BESØGSTAL

”Som dybest brønd” r. k

‐ , 0 2 1

pr. CD.

2

I Kanten Af Den Gule Lupin

Klokken 10:00 fredag den 9. november 2012 var vi klar med standen på Bella Center. De 9 m2 var fyldt helt op med materiale. Vi var klar. Kom bare med gæsterne. Og så skete det! Kort d e er åbnings d strøm‐ mede det ind med folk. Selv om vi var forholdsvis langt væk fra hovedindgangen, så var der konstant godt med folk. E er 8 mer på standen var vi mørbanket og klar l at se dyner. Det var en rig g god og inspirerende tur, som alle var enige om, at vi fremover ville få meget ud af.

messer. Først var vi i Breum, der er vores nærmeste landsby. Her havde borgerforening ‐en arrangeret messe i hallen. Senere tog vi l Bella Center, hvor vi havde en stand. Det var en meget stor succes. Vi fik tegnet 24 nye melemmer og tegnet over 50 abonnementer l vores Nyhedsmail.

LODTRÆKNING OM BOG LODTRÆKNING OM BOG På bogmessen i ’Bella Center’ kunne man deltage i en konkurrence om en bog. Der kom 62 korrekte besvarelser. I blandt de korrekte besvarelser har Aakjærselskabet trukket lod. gang. Forventningerne l 2013 er en s gning Med så mange korrekte besvarelser har vi i l 1600 medlemmer den 31. dec.. stedet for kun én præmie udtrukket tre.

MESSER MESSER De sidste 3 år er vi begyndt med ak viteter udenfor Jenle. Her i 2012 har vi været på to

Berit Hansen, Hørve.

Jonna Knudsen, Hundslund Peer Høgsberg, Randbøl

3

De udtrukne har fået lsendt Jeppe Aakjærs berømte ”Livserindringer” i 2 bind.

JENLEBLADET JENLEBLADET





I løbet af messens tre dag fik vi uddelt godt 2000 Jenleblade. Det betød, at vi havde besøg  af godt 2000 gæster, hvilket var langt over vore forventninger. Hvert 3. minut uddelte vi 4 Jenleblade. I forbindelse med uddelingen  havde vi mange sjove oplevelser. 

Nåh! Jamen der har jeg været for rig g mange år siden. Jeg kan godt huske arbejdsværelset. Det gjorde et stort indtryk på mig.

Du har ikke været der de sidste 3 l 4 år, hvor vi har ombygget museet?

Nej! Men jeg var der, da da eren viste rundt! Det kan da være man skulle besøge stedet igen.

Kender du noget l Aakjærs forfa er‐ skab?

Ja! Jeg har læst denne frygtelige fortæl‐ ling om Per i ”Vredens Børn”.

Ovenstående er et mønster på de utallige sam ‐taler vi fire bestyrelsesmedlemmer havde med gæster på vores stand. Når der kom unge mennesker kunne de fortælle, at de havde læst ”Vredens Børn” på deres li eratur ‐studier, eller havde sunget Aakjær i skolen.

Vi kunne sam dig uddele brochurer fra 65‐ ferie, hvor man netop kan komme på en bustur l Lim ordslandet inspireret af Hans Edvard Nørregaard‐Nielsens meget flo e bog om ”Lim orden” i 2 bind.

     

Englebladet! Hvad er det?

Nej! Jenlebladet. Ved du hvad Jenle er?

Nej! Kender du ikke Jeppe Aakjær?

Joh! Joh! Selvfølgelig kender jeg Jeppe Aakjær!!

Jenle er Nanna og Jeppe Aakjærs kunst‐ nerhjem, der ligger lidt nord for Skive på halvøen Salling i Lim orden.

4

NYHEDSMAILEN PÅ EN NY MÅDE NYHEDSMAILEN PÅ EN NY MÅDE rebar med Windows, Mac og selvfølgelig også på din Tablet eller Smartphone.

Med de mange abonnenter, som NI sendes l i dag, har Aakjærselskabets bestyrelse be‐ slu et, at vi gerne ville præsentere nyheds‐ mailen i en bedre kvalitet.

I starten vil der selvfølgelig al d være indkø‐ ringsproblemer. Dem er vi sikre på, at vi nok skal få klaret e erhånden som erfaringen kommer.

Når du i din browser skriver www.issuu.com/ ForlagetJenle kommer du frem l en side, hvor du har mulighed for at vælge, hvilken Nyhedsmail du ønsker at læse. Du trykker på ”Click to read”. Nu fylder Nyhedsmailen hele skærmen. Øverst er der en bjælke, hvor der er forskellige funk oner. Du kan bladre med piletaster. Du kan også vælge kun én side ad gangen. Du kan foretage zoom, hvis du har behov for at få siden forstørret. Nederst har du overblik over alle siderne, så du hur gt kan bladre. Måske vil du savne downloadmulig‐ heden.

Vi glæder os l dine kommentarer, om den nye måde at læse på.

På adressen www.issuu.com/ForlagetJenle kan man finde prøveeksemplarer på Nyheds‐ mailen. I 2013 kan man læse Nyhedsmailen på to måder. Nyhedsmailen bliver lagt ud som Pdf, samme tradi onelle format, som vi har gjort siden Nyhedsmailens start. Derudover kommer der nu en ny mulighed. På ovenstå‐ ende adresse kan man læse Nyhedsmailen di‐ rekte på skærmen og det uanset, hvilken pla orm der bruges. Der er ingen begræns‐ ninger. Du kan læse den på din PC’er, den bæ‐

5

EN MAIL TIL AAKJÆRSELSKABET EN MAIL TIL AAKJÆRSELSKABET Der går ikke en uge uden Aakjærselskabet får en mail fra vore medlem ‐mer. Heldigvis er der næsten ingen mails, der indeholder skæld ud og det, der er værre. Næsten alle mails er kri ske, hvor man roser os eller giver gode råd med på vejen.

Kære Henning Linderoth

Jeg har været glad for at besøge Jenle, og jeg har strikket sengetæppet, som jeg købte mønster til i sommeren 2011.

Det er blevet rigtig fint.

Det færdige mål er 210 x 110, så det netop dækker en enkeltseng.

Det har været rigtig sjovt at strikke. De enkelte firkanter blev ikke helt firkantet. Men da Til din / jeres oplysning, kan jeg fortælle, at jeg de blev syet sammen, trak de sig i forn, og det har brugt 30 nøgler bomuldsgarn "Catania Fi- blev så fint :-) Med venlig hilsen ne", som er merceriseret og en smule tyndere,

end foreslået i opskriften.

Der er i alt 60 firkanter, og så har jeg hæklet Bente Dahl Pristed en lille kant på 4 omgange. Jeg ville ikke have en bred kant på, da jeg ikke ville have, at tæppet skulle gå ned og dække min seng.

BENYT E‐BUTIKKEN ‐ VI HAR FLERE GODE JULETILBUD! 6

7

8

9

10

NOGLE JULESANGE AF JEPPE AAKJÆR NOGLE JULESANGE AF JEPPE AAKJÆR

Udvalg og kommenteret af Udvalg og kommenteret af P.K. Nielsen.

P.K. Nielsen.

I NI‐14 i ar klen ”Jul på Jenle”, redigeret af Vinnie Linderoth, fortæller Nana og Jeppe Aakjærs da er, Solvejg Bjerre i Skive Folkeblad i 1949 om sin barndomsjul på Jenle. Herfra et lille citat:

”En uges d eller to inden jul kom der en stor pakke fra bogtrykker Niels P. Thomsen i Holstebro. Den indeholdt de julebøger, som far leverede teksten og Thomsen det yndefulde udstyr l. Oplaget på 200 eksemplarer delte de, og far sendte sine som julehilsner l venner og bekendte. Pakken blev hentet på sta onen og bragt op i fars stue, og far, mor og jeg så forventningsfulde l, mens Esben pakkede op, det var al d hans privilegium at åbne bogpakkerne. Og så viste det sig hvert år, at bogen var endnu smukkere og finere end de foregående år.

Hvor var far glad for sine julebøger. ”Det er endda blevet en køn be e bog”, kunne han sige, når han stod med den i hænderne””.

”DEN NYE KLOKKE ‐ EN HISTORIE FRA HEDEN” ER EN AF DE MANGE JULEBØGER AAKJÆR UDGAV.

for tæt på det religiøse budskab. Dog må e de godt omhandle julen og forberedelserne her l. Forlaget Hovedland udgav i 2004 en antologi med nogle fortællinger af Jeppe Aakjær: ”Mod jul – julefortællinger”. På smudsomslaget bagside skriver forlaget blandt andet.

”Oprindelig blev fortællingerne skrevet på

bes lling l de mange almanakbøger, Ja, Jeppe Aakjær udgav mange julehæ er som hvert år udkom ved jule d. Blandt med gode historier, men de må e ikke være 11

andet derfor er der mange af dem, der berører julen. Skulle man under læsningen komme i julestemning, er det med garan helt imod forfa erens hensigt. Men måske er garan en udløbet i dag 75 år e er forfa erens død”…

da uden tøven med sang jeg vil mod hjemlandskysterne drage.

Vær vakkert hilset, du søskendeflok i gården, hvor dugen nu bredes, hvor faders spade og moders rok endnu med ærbødighed fredes!

Og ser jer så frem ad den østre port og ud ad den vestre længe, da har I et syn så omspændende stort Af å og agre og enge.

Da mindes I alle den sære d, vi vanked der svedig og bøjet, med skovlen på nakken, med hjertet i strid, med udfartslængsler i øjet.

Da mindes I også de gamle to, der nu holder jul med hverandre etsteds, hvor lykken er mere tro end her, hvor vi bævende vandre.

Hvad med digteren selv? Kunne han ikke komme i julestemning? Betød julen og dens budskab ikke noget for ham? Vi kan selvsagt ikke vide det. Men vi kan slå to ng fast. Der blev holdt jul på Jenle eller også i København hos Nanna Aakjærs søster og familie, og Jeppe Aakjær har skrevet flere digte omhandlende julen. Lad os foretage en nærmere analyse af nogle af juledigtene for at se, om Jeppe Aakjær ikke selv kunne komme i en eller anden julestemning, hvor han giver udtryk af noget religiøst. Har annammet julens budskab.

Julebrev l hjemmet l hjemmet Hvor marken standses af frønnet led og engen er åens næste, der ligger en gård i julefred; den ville jeg gerne gæste.

Og bjælken spænder så tungt i lo i denne mindernes bolig: Hver mus i halmen, hver spurv på to de pipper l mig så fortrolig.

Jeg synes de spurve kalde mig hjem, jeg ser et lys bag en rude, jeg skimter en dør, der åbnes på klem for en, som al d er ude.

Å, lån mig din vinge, du spurvelil, ej bare din pippen og klage,

(København, 26. december 1901)

De e digt: ”Julebrev l hjemmet” er skrevet i julen i København 1901. Det var det år, hvor faderen døde og godt et år e er, at Jeppe Aakjær havde forladt sin første hustru Marie Bregendahl og deres fælles søn Svend. Jeg synes digtet bærer præg af, at Jeppe Aakjær lider af en hjemlængsel l sine forældres hjem, som nu storesøsteren og svogeren ejer, og samværet med sine mindre søskende. Han vil gerne gæste den gård, der ligger i julefred.

Spurvene kalder ham l hjemmet, hvor døren åbnes på klem. Undskyld mig. Det er lige før, man kan få associa oner l en julekrybbe.

12

I erde strofe anmoder han om at låne den lille spurvs vinger, så han kan drage mod sin hjemlands kyster. Hvorfor hjemlandskyster?

Han kunne lig så vel have brugt ordet hjemlandsenge hjemlandsbakker, hjemlandsheder osv. Nej, for billedet har Jeppe Aakjær såmænd lånt hos Grundtvigs digteværk ”De levendes Land”, hvor der i en strofe står:

”Letvingede håb! – gudbroder, nyfødt i den hellige dåb! – O lån os den ederham, ånden dig gav, ‐ så t vi kan flyve l landet bag hav, ‐ hvor evighedsstund skinner klart allen stund – på saligheds grund!

Strofen står i salmen ”O kristelighed.” Der er stor forskel på en hede og en kyst. Kysten danner skel mellem to vidt forskellige verdener. Havet er skellet mellem det kendte og det ukendte. Skellet mellem de levendes land og et land, ingen kender. I sidste strofe mindes han llige med sine søskende de to gamle, der nu a er kan..

”holde jul med hverandre etsteds, hvor lykken er mere tro end her, hvor vi bævende vandre”.

Hvor er det? Er det ikke Eden? Landet på den anden side havet.? Jo, der er en religiøs stemning over digtet.

Julea en en Og far går rundt på loen og ryster halm og havrestrå, han bærer vand l koen og mælk l kalve små; han s kker hø i fårets hæk Og stryger det om kinden, imens han glider væk.

Og ka en står på hjaldet og strækker hals og springer ned og mjaver lidt i faldet af bare kælenhed; og hakkelsemaskinens hug de skærer gennem kvælden, som hårde, tunge suk.

Og far han ta´r nu limen og fejer op og rejser vind, mens sølver‐månestrimen står over tærsklen ind; han ski er halm i sine sko og sæ er pind for døren og skænker kvæget ro.

Så står han lidt og grunder med øjnene mod jorden vendt; han gir sig gode stunder, for nu er dagen endt. fra ladetagets gamle skæg det drypper støt og stændigt mod syldens gule klæg.

Så går han hen l hunden, der vogter bønligt på hans færd; ”Hvorfor skal du stå bunden, nu julen er så nær!”

Dens lænke klang mod stenen brat Pasop kan næppe sanse, han springer som besat.

Men bag de lave ruder der vikles dug af manglestok; på risten stegen spruder, og mor har sat sin rok.

En krans af gran om spejlet går, trearmet julelyset på messingstagen står.

13

Stadstøjet frem er hentet, og ovnen står på blanke ben, med sand er gulvet strentet helt ud på trappens sten, og over bedstemoders stol der stråler strygejernet mod lo et som en sol.

Så træder ind i stuen besindigt karl og arbejdsmand og skubber langsomt luen ind over bænkens rand; De spejder langs det hvide bord og rokker sig l sæde foruden mange ord.

Mor er frem bag klinken, af skorstensilden rød om kind.

Far kender hendes blinken og henter flasken ind; det stemmer alle sind i dur, den klare , gyldne væske er farvet med ” nktur.”

”Fik øget nok at æde, og har nu koen ingen savn, så sæt jer kun l sæde enhver i Jesu navn; med sulten mund er ingen glad, men der er langt l bunden i julens sulefad.”

Snart høres skeer klinge, og hvert et sind er mildt og mæt, og du ens fede ringe omslu er skaren tæt;

og pudlen med det lådne bryst ser op fra bordets tremmer i lækkersulten lyst.

Men ude drypper taget, og himlen står så høj og kold; selv månen er nu draget med lygten Gud i vold.

Men langs den mørke, våde jord står tusind lys og blamrer fra bønders julebord.

(24. december 1902)

Hvor Jeppe Aakjær har holdt julea en i 1902, ved jeg ikke; men selve den 24. december har han skrevet digtet ”Julea en”, som for øvrigt kan synges på Oluf Rings kendte melodi l ”Nu er det længe siden”. Der er ikke mange religiøse symboler i de e digt, men derimod er hele digtet gennemsyret af høj dsstemning. En høj dsstemning, som jeg,

14

der er født og opvokset på landet, så udmærket kan genkende fra min egen barndomsjul. Som digtet skrider frem, følger vi særlig faderen, der går i stald og lade for at fodre dyrene l nat, og få fejet og ryddet op inden den store høj d. Selv træskoene skal også have nye halmvisker. Denne a en tages der særlig hensyn l dyrene. Lammet får et stryg om kinden, dyrene har helt sikkert fået lidt ekstra i truget denne a en. Ja, selv lænkehunden skal også mærke, det er jul, så den løsnes fra sin lænke, hvilken frihed den knap kan forstå. Et symbol på julefreden?

Inde i stuehuset findes der også høj dsstemning. Moderen har travlt med at lberede julemiddagen. Alt er gjort pænt i stand. Gulvet er fejet, og fint hvidt sand er strøet helt ud på trappen. Huset er fyldt af julens du e. En særlig du af flæskesteg s ger op fra ildstedet. En du , man ellers ikke var vant l i det daglige; men julea en er noget særligt, og med sulten mund er ingen glad, så derfor er der langt l bunden i julens sulefad. Også karl og arbejdsmand er påvirket af stemningen og lister sig s lle ind på bænken og venter på at kunne begynde mål det i Jesu navn.

Digtet slu er med en strofe, hvor Jeppe Aakjær fører os ud for at se op mod den høje na ehimmel. Skaberens vidunderlige og uforklarlige værk, som danner en symfonisk baggrund for de mange lys fra bønders julebord!

Jul Jul Den gamle skorsten hælder slemt men se, hvor tæt den ryger, mens nordensne l klokkeklemt lavt over marken stryger.

Det puster tungt om bondens gård

og spreder kavringsdu en, der ud af alle sprækker står og blander sig med lu en.

Og bondens kone går så trind bag blommede gardiner og bærer fadet ud og ind med høj dsfulde miner.

Og bonden sidder bred på bænk og lar sig maden smage og byder tyendet en skænk og barnet julekage.

Ja, julen er den fagre d, da alle skel udsle es, et hvil i årets lange strid, da alle munde mæ es.

Selv ggersken, det gamle skrog, med posen over nakken nys gumlende ad gårde drog med tunge spor i bakken.

Ja, julen, du er mindets fest, med lys i blanke stager, da den, der sad vort hjerte næst, påny mod porten ager; da sneens fald mod markens favn hvert hul i jorden sle er og tegner julens blide navn i skovens måneple er.

(15. maj 1906)

Digtet ”Jul” ligner meget de to foranstående i de to første strofer, og der er såmænd ikke så meget at sige om dem, som ikke er nævnt omkring de to andre. Men derimod vil jeg fremhæve særlig tredje strofe. Her kommer

15

Jeppe Aakjærs sociale syn og holdning frem.

Han nævner, at julen er den fagre d, hvor alle skel udsle es. Ja, selv ggersken går gumlende ud af bondens gård. Vel, det er jul,

men fra Aakjærs øvrige produk on kender vi jo hans sociale engagement, så det er ikke så mærkeligt, at han fremhæver det her.

Julea en en Når sitrer din sjæl som en tonende streng, og når skinner lysene blidest, hvornår går du nødigst med sorg l din seng, hvornår tykkes sneen dig hvidest?

Mon ej, når bag ruden det pyntede træ og barnet med strålende blik ved dit knæ fortæller, at nu har vi julen.

Da vugger de tanker som fugle i rør, mens vildt over mosen det fyger, og spurvene pu er sig ind mod din dør, for vejrets fortørnede byger; med krummer og kærner for fuglen du strør, hvad vindene fryser det hjerterne tør, den lære vi hented hos julen.

Til daglig vort hjerte af tusinde savn blev gnavet i mer end i barken, og o e du sendte i suk e er havn din sidste due af arken men alt, hvad der gjorde dit hjerte fortræd, det standser i kvæld bag det skærmende led, der værne for hjemmet og julen.

Derinde du sidder, mens haglene slår; og hører de hjemlige klokker, og minderne kommer og minderne går på julens snepudrede sokker, og grantræet du er fra storstuen ind, og børnene ivrer sig røde om kind med alt, der skal hænde i julen.

16

Og frosten nu nærmere gårdene går og ridser på ruden sit mærke, og barnet så kært under lysene står, og salmerne lyder så stærke; Og fuldmånen rejser i skyer sit slot, og stjernerne funkler i rødt og blåt, ‐ De stjerner, der al d var julens.

(December 1910)

De e digt fra december 1910 har digteren også givet navnet ”Julea en”, som det fra 1901. Ved gennemlæsning af de to digte, kan man tydeligt se forskel på digterens situa on.

Hvor han i 1901 sad alene og længtes hjem mod sin fædrene gård med sine søskende omkring julebordet, sidder han nu i egen gård sammen med en kone, han elsker, og en lille da er på godt to år. Nu er det ikke længslen om julen, han skriver. Nej, han sidder midt i julestuen med sit rødkindede barn med de blanke øjne ved sit knæ og lader grandu en

fra juletræet sig behage. Nu er der overskud l at lade tankerne gå ud l andre, for hvornår sitrer din sjæl som tonende streng, og når skinner lysene blidest end om julen? Alt, der kan gøre et hjerte fortræd, forsvinder med, at julen lukkes ind. Ikke blot i hjemmet, men også i sindet. Det er stunden, hvor stjernerne funkler mest i rødt og hvidt. Jeg kan jo ikke vide, om Jeppe Aakjær overhovedet har ha Betlehemsstjernen i sine tanker, men det er da let som læser at få associa onen.

En julegæst En julegæst Han kommer over bakken med rim i sit skæg, hans øjne spejder langt mod en hvidkalket væg; af prærie‐frosten så ru er hans kind; l Danmark er han kommet med juleskibet ind.

Der ligger da på lyngen hans barndoms lykkeslot; hvor husker han hver stolpe, og taget hver tot. ”Og hylden ved dammen er altså l endnu!

Vel hælder den en kende, men det gør også du.

At noget så fa g så sunken og lav kan drage dig hjem over land, over hav, så du én kvæld kan glemme det onde på jord for mindets barnehvisken i stuen hos din mor!”

17

Han føler under jakken, om al d ligger ret, hans gode dollarsedler, hans ”gaver”, hans portræt; de stramme træk fortones, hans hjerte må le, mens støvlen synker dybt i den skrigende sne.

Snart står han ved klinken så myg og så varm, hans pelshue skraber mod dørens lave karm, solstrålen slænger løkker om hans bøjede ben, og istappen drypper mod den slidte forstu`sten.

Nu ser han sin mor bag begoniers rad, Med rynket hånd hun erner dens visnede blad, og ka en sidder stribet over ovnen på sin stol, og hønen går på gulvet, og rokken står i sol.

Ind stryger han i stuen, så hønen kagler op, hans mor af hånden taber en blomstret underkop; de gamle øjne fyldes fra hjertes dybe grund; i tyve vintre vented hun e er denne stund.

Nu blir der jul i hy en; ildklemmen laver støj skorstenen sender fra sig sin fedeste røg; mens vaffeljernet vendes for ilden snildt og let, der skæmtes, fri es, svares i samme åndedræt.

Nyfigen julespurven ad vindvet skæver ind; Så kommer a enduggen og gør hver rude blind; den gamle tænder lyset; dog kun i ryst på ryst; men sønnen griber hånden i det ømmeste kryst:

”ja, du er bleven gammel, og jeg er bleven grå, men det skal i a en vi lidet tænke på; før skilte verdenshavet og bange tankers gys, nu sidder vi og s rrer i det samme julelys.”

Og over snelagt hede går lystes blide skær, hen over moser brede, ud over våde kær, og melder om en scene – den skønneste på jord: I julea ensmildhed en hjemvendt hos sin mor!

(December 1910)

18

Ved første læsning af digtet ”Julekvæld” kan hjemkomst. Hun har jo hvert år ventet på de e besøg fra sønnen. Nu har de hinanden jeg ikke undgå at komme l at tænke på de mange julehæ er, hvor novellerne al d ender igen og kan sidde s lle og se ind i det samme godt. Altså noget naivt og sen mentalt. Det julelys. De danner den skønneste scene, der synes jeg også, digtet er på mange måder. Og findes kan: en hjemvendt hos sin mor. Man så alligevel. På Jeppe Aakjærs d var der en komme uvægerligt l at tænke på lignelsen stor udvandring fra Danmark l særlig om den fortabte søn. Om Jeppe Aakjær har Nordamerika. Jeppe Aakjærs storebror Jens tænkt sådan, vides ikke, men mon ikke, skønt var også rejst l Amerika, men vendte jo snart sønnen her på ingen måde er fortabt. hjem igen for at overtage gården Jenle. For

ham var rejsen l Amerika ikke nogen succes.

Jeppe Aakjær tænkte for øvrigt en overgang på selv at udvandre l Australien. Jeppe

Aakjærs hustru Nana havde fire søskende, der Julekvæld Julekvæld udvandrede l USA, og det gik dem alle godt i

det fremmede. Ikke alle besøgte Danmark Giv mig barnets julevejr! igen, men Nanas mor gjorde rejsen 7 gange l Dèr det al d lyer og læer, USA for at besøge sine børn, svigerbørn og mens vi andre t med klage børnebørn. pudse må vor julestage Det var altså ret almindeligt på den d, at en familie havde en eller flere slægtninge i ren for sorgens tåreplet.

Amerika, og mange må e nøjes med at holde

forbindelsen gennem breve. Rig g mange så Nordenvind med julesne aldrig Danmark igen e er udrejsen. Der er fyger hjertet fuldt af ve. mangen en mor, der har siddet lbage i Hvert et suk og hver en tåre, Danmark med savnet af en søn eller da er. fældet ved en elsket båre, Det var jo ikke alle, der klarede sig så godt i kvælder op med jul påny. det fremmede, så der var råd l den dyre rejse hjem l Danmark for at aflægge familien et besøg. Med denne historiske kendsgerning, Alt hvad smukt jeg fik forsømt, er digtet måske ikke så naivt og sen mentalt. ikke handlet, bare drømt, Nej, det er en socialrealis sk historie, om en ser jeg grant med sneen svirre, ung, der ikke har kunnet finde muligheder for rejse sig på tå og s rre frem den i hjemlandet og så som så mange øjenstor ad ruden ind. andre har må et rejse udenlands for at søge lykken der. Heldigvis er det gået godt for ham, så han nu e er tyve år med dollarsedler i Vig dog ikke af min vej, brystlommen, kan vende hjem l sin gamle skønne stund! Jeg elsker dig, mor for at råde bod på noget af det savn, de når du kommer, o, så s lle, begge har må et lide. Han husker alt fra det så det brister som en kilde fa ge hjem, der i det erne har stået for ham selv i sjæle vissengrå. som et slot, og moderens gamle øjne fyldes

helt fra hjertets dybe grund ved sønnens 19

Smyk med fred min endes hus.

Fyld den sultnes fad og krus.

Sidder én forsagt og ene under tyngslens askegrene, lø hans åsyn mod din glans.

Går en nidding dig forbi, led ham ind på bravheds s .

Sluk, ja, sluk, om du det mægter, hadets brand i jordens slægter, før den brænder verden op.

Thi vor jord er bleven ond, blodet bulper af dens bund.

Fredens navn kan ingen stave, voldets træl og hadets slave danser på din broders grav.

Om den julekvæld var nær, da der ej gik hær mod hær, da ej solen skulle synke over denne kainsrynke på din pande, broder min!

Vemodsdybe alvorsstund!

Bær dit kys imod min mund!

Kan jeg ej min tåre tvinge, rør mig med din englevinge, før l Gud du a er flyr.

den grusomhed, der stadig eksister e er krigen. – Hitler blev NSDAP´s fører i 1921, bl.a. på grund af sin propagandis ske taler mod Versaillestraktaten og Weimar‐ republikken. – Digteren beder om barnets julevejr, hvor det al d lyer og læer, hvorimod den voksne må bære på julesorgen. Han beder om mad l de fa ge, han beder om at lede niddingen lbage på den re e s , han beder om at få slukket hadet og han beder i det hele taget om fred. I sidste strofe er det selve julens alvorsstund, en engel, der skal velsigne ham med sin vinge, inden den a er flyr op l Gud. Jeppe Aakjær beder her om, at menneskene må leve sammen i et fællesskab, hvor fred og fordragelighed og lgivelse er nogle af fællesskabets bærende kræ er. Han ved det er svært, hvorfor han også må bede en højere magt om hjælp.

Kommer man ikke i julestemning af at læse Jeppe Aakjærs julefortællinger, som jeg nævnte i indledningen, kommer man det i hvert fald af at læse ovenstående juledigte.

Jeg mener også at kunne se en udvikling hos Jeppe Aakjær i disse digte. Fra at være ret så nostalgisk i de første digte, hvor han ser lbage på hjemmet, bevæger han sig l at kunne fryde sig sammen med barnet over julens glæder og velsignelse for l sidst direkte at bede om, at julebudskabet må trænge ind i hver en sjæl, og må vare evigt.

Glædelig jul l alle NI’s læsere”!

( 15. august 1921)

”Julekvæld” er skrevet så sent som i 1921 – endda i august måned. Det er en erfaren og moden mand, der her tager ordet. For mig er hele digtet fak sk en stor bøn. En bøn om fred. Det er små tre år e er 1. verdenskrig, hvor hele verden stod i brand, så blodet stadig bulper op af jorden. Digteren ser på al

20

FRA EN BOGSAMLERS HYLDER. FRA EN BOGSAMLERS HYLDER.

m.v. nu var udvidet med eksemplarer, som kunne købes i boghandlen.

Imidler d viser det sig, at julebogen Som samler af Jeppe Aakjærs bog‐ ”Rejserids fra Viborg Amt” i 1920 igen er trykt udgivelser fik jeg forholdsvis dligt i 150 eksemplarer, uden at der står noget an‐ fat i enkelte af hvad Jeppe Aakjær ført om, at der også er salgseksemplarer. Men alle bøger er også nummererede. kaldte ’Julebøger’.

Så fra og med 1921 og l og med 1929 er alle julebøgerne trykt i først 225 eksemplarer, Det viste sig, at Jeppe Aakjær i hvoraf 75 kommer i handelen, og det højeste 1914 havde udgivet en lille bibliofil antal julebøger, der er trykt er i 1926, hvor bog med tlen ”En Landsby Trage‐ Jeppe Aakjær udgiver ”St. St. Blicher. Hans Personlighed og hans Muse” i 325 eksempla‐ die”. Bogen blev trykt i 100 num‐ rer, hvoraf 75 kommer i handelen. Dog er se‐ mererede eksemplarer. Bogen var nere årgange julebøger igen ned på 275 ek‐ trykt af den dyg ge bogtrykker Ni‐ semplarer, hvoraf 75 kommer i handelen.

Herom skriver Jeppe Aakjærs da er Solveig els P. Thomsen Holstebro, der selv Bjerre i erindringsbogen ”Længe Siden”, der personligt havde håndsat julebo‐ blev udgivet på Gyldendals Forlag i 1992 på side 46, hvor der er et afsnit om Julen: gen.

Og dere er havde Jeppe Aakjær hvert år op ”Far holdt meget af julen. Det ses flere ste‐ imod jul udgivet en lille bibliofil såkaldt jule‐ der i hans digtning. I en lang årrække ud‐ bog i lille oplag – alle trykt af bogtrykker Niels sendte den anerkendte bogtrykker Niels P. P. Thomsen, Holstebro. Senere julebøger er Thomsen og far i samarbejde en lille bibli‐ da alle trykt i 100 eksemplarer i 1915 og 1916, ofil ”Julebog”. De delte oplaget på 2 eller men i 1917 er der ikke udgivet nogen julebog. 300 eksemplarer. Niels P. Thomsen lod si‐ I 1918 udkommer julebogen ”Ravperler” – ne komme i handelen, mens far sendte si‐ trykt i 150 eksemplarer, hvoraf 10 paa Japan‐ ne som ”et høfligt julekort l ens venner papir og 20 paa Old Strafford – også numme‐ og bekendter”, som han skriver i forordet reret. l en af dem, Glimmersand fra 1919. Når Så i 1919 står der trykt i julebogen posten kom med besked om, at der var en ”Glimmersand”, at den er trykt i 200 eks., stor pakke på sta onen fra trykkeriet i hvoraf 100 er salgseksemplarer. Altså ser det Holstebro, kappedes Esben og jeg om, ud l, at Jeppe Aakjær udover det oplag, der hvem af os der skulle af sted på cykel for var tænkt som julehilsener l venner, familie at hente den. Alle fire stod vi spændte, når

Af Per Mouritsen Af Per Mouritsen

21

far i sin fummelfingrethed lukkede pak‐ ken op på sin divan og med stor nænsomhed tog årets tryksag i hånden. ”Det er endda en fin be e bog”, sagde han ømt og kiggede først, inden mor og vi andre fik lov at blade forsig gt i den.

I julebogen, Den ny Klokke, 1921, skriver far:

”Kære lille Nanna!

Julen kommer, når den er / og Gud hvor du stakkel må ase / at andre syndige mennesker / kan rig g guffe og knase.

En af dem, nemlig din

hengiveneste

Jeppe Aakjær.”

Som det ses af Solveigs erindringer, stem‐ mer de ikke helt med de fak ske forhold om, hvor mange eksemplarer de enkelte op‐ lag julebøger er trykt i – og hvor mange der år for år kom i handelen.

Men det er jo dybest set kun bagateller i en stor digters forfa erskab.

Den første julebog fra 1914 ”En Landsby Tragedie” handler om den 1722/1723, hvor overtroen stadig florerede på Salling‐ egnen, og hvor beskyldninger imod en enligt boende 50‐årig kvinde løb af sporet og endte med den grusomste form for selvtægt.

Handlingen udspinder sig i Øster Grønning, (tæt på Jenle) hvor Dorthe Jensda er var på arbejde med at spinde uld. Familien, hvor hun var på arbejde, havde et par år før mistet et barn, der var død e er en udmarvende syg‐ dom. Snakken gik på egnen, at sådan kunne kun et forgjort barn sygne hen, og da flere hø‐ veder og heste også døde på mys sk vis, var befolkningen sikre i deres sag. Hvis ikke her‐ remanden l Astrup ville tage sig af troldkvin‐

den, må e folkene jo selv pine en lståelse ud af hende – og s lle hende l regnskab.

Det hele ender med, at de ophidsede folk fra Grønning møder op hos Peder Tækkers og binder den ulykkelige kvinde – Dorthe Jens‐ da er – hvore er de fører hende hjem i hen‐ des eget hus, vor man brænder hende inde i huset – og for denne ugerning kommer de forsamlede Grønningboere for herredsdom‐ meren i Skive. Landsre en i Viborg overtager sagen og dømmer gårdmanden Chr. Thordahl, der var hovedmanden i overfaldet på Dorthe Jensda er, og nabokonen Karen Tækker l døden sammen med en fordrukken nabo‐ mand Lars Nielsen, der skal dømmes fredløs.

22

Sagen bliver here er overgivet l Højesteret, og e er at Kongen var søgt om benådning, bliver dommen for så vidt angår Chr. Thordahl og Karen Tækker stadfæstet, medens Lars Ni‐ elsens ”Fredløshed” bliver ændret l ”Bremerholm Jern” (slaveri) på livs d.

De øvrige deltagere i ugerningen blev idømt ”Kirkens Disciplin”, men da kirkebøgerne for Grønning sogn er brændt llige med nogle af

retsprotokollerne, véd man ikke præcist hvad ”Kirkens Disciplin” gik ud på.

Den dedika on, som Jeppe Aakjær skrev i bo‐ gen, som jeg er i besiddelse af ser således ud: Dedika onen lyder: Kjære Hr. Povl Levin!

Her en Bagatel som ikke findes i Boghandelen.

Venlig hilsen!

Jenle 7/11 1914 Deres hengivne

Jeppe Aakjær

Så det var en grum julefortælling Jeppe Aakjær udsendte i 1914!

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐ natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger. natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.

BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS

Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf. 97 52 11 44 info@skivehus.dk www.skivehus.dk

23

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Ophør

“Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans om‐ fa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle.

Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐ fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bi‐ drage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2).

Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.

Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter: h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 24

ØNSKER NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Nyhed

OPLYSNINGER OM NI‐MAILEN NI‐mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐adressen l kon‐ takt med Aakjærselskabet.

Adressen er kun beregnet l lmel‐ ding og afmelding af ni‐mailen.

Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel‐ skabet.

Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐ sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Andre: Per Mouritsen (P.M.) Henning H. Boller (H.B.) Svend Erik Jørgensen (S.J.)