NYHEDSBREV NR. 26

Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 26 Jenle, den 25. aug. 2013

Fra Formanden s. 2

Hvor er Skive Kommune? s. 3

Aakjærselskabet s. 4

Stenhuggergården s. 5

Li eraturdag s. 7

Tegnehjørnet s. 12

Po fir glowend pæl s. 16

Fra en bogsamlers hylder s. 17

Fakta om Aakjærselskabet s. 24

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

Desuden har man i Tjørring ved Herning op‐ s llet et bræt på kirkegården: 15 levende havfruer markerer fød‐ Der staar paa Kirkegaarden selsdagen i 12 lande i 13 byer: Syd‐ et gammelt frønnet Bræt; ney, Beijing, Shanghai, Tokio, Del‐ som et symbol på den historiske vejmand. hi, New York, Paris, London, Rom, Fra Poli ken 26. JUN. 2005 KL. 09.00 har vi klippet: Men hvem var den legendariske skærve‐ Amsterdam, Hamborg, Stockholm knuser i virkeligheden? og Oslo. Det er VisitDenmark, der

Det har der i dens løb været mange bud står bag ini a vet med at fejre på. Ind l skoleinspektør Viggo Vandkær Den lille havfrue. I alle byerne vil Thomsen i 1982 beslu ede sig for at gå de man kunne møde en havfrue i form på det dspunkt o e mest kendte kandi‐ af en bodypainted ung kvinde med dater e er i sømmene. Hvem var det, der sad der bag skærmen med klude om sin fiskehale. fiskehale. hånd og læderlap for øjet?

100 bikiniklædte havfruer hoppede Først og fremmest ved hjælp af udelukkel‐ i vandet ved Langelinje. i vandet ved Langelinje. sesmetoden nåede den sønderjyske skole‐

inspektør frem l, at svaret må e være en Men Danmark er fyldt med andre stærke sym Jens Nielsen fra landsbyen Tjørring i ‐boler. Er det ikke på de, at vi supplerer hav‐ Vestjylland. Født i Herning 1832. Død de‐ fruen med et mere velfærdsstatsligt symbol ‐ cember 1900. så som Jens Vejmand.

JENS VEJMAND Hvem kan være mere passende end en figur MONUMENT VED som ”Jens Vejmand”. Men hvor finder vi så fi‐ TJØRRING— guren.. Ja! Hvor finder vi ham?

MELLEN HERNING Som forsiden viser, så har vi en Jens Vejmand OG HOLSTEBRO på Jenle. Han er placeret i Jenles Museum.

UDFØRT AF ERIK HEIDE, MORS

TILLYKKE MED DE 100 ÅR. TILLYKKE MED DE 100 ÅR.

2

Jens Vejmand monumentet Adresse: Holstebrovej nær Tjørring.

På vejmand Jens Nielsens 150 års fødselsdag rejstes i 1982 et monument udført af kunstneren Erik Heide. Her fik Jeppe Aakjær i 1901 ideen l digtet "Hvem sidder der bag skærmen". Vejmand Jens Nielsen blev begravet på Tjørring Kirkegård i februar 1901. Få meter nord for Erik Heides monument står en "2 erdingsvejsten", en af de såkaldte "Ole Rømer‐milesten" opsat omkring 1790. h p://www.sinding‐oerre.dk/index.php?page=produkter_simpel2.php&&umenu=produkter_simpel2_umenu.php&&idv1=14

MEN HVOR ER SKIVE KOMMUNE? MEN HVOR ER SKIVE KOMMUNE? Da Aakjær døde i 1930 beslu ede nogle borgere i Ski‐ ve, at de ville rejse en statue af Aak‐ jær. Det fik de al‐ drig gjort! drig gjort!

ste gang var da Aakjær var inds llet l Nobels Li eraturpris i 1917. Det var det russiske re‐ volu onsår og Nobelkomiteens formand var ikke meget for socialt engagerede forfa ere.

Anker Hoffmann lavede et nyt forslag, der blev rejst i 1942 på Kirkebakken i Skive ‐ 12 år e er Aakjærs død. ”Aakjærpigen” inspireret af digtet ”Forspil” i Aakjær´s mest berømte digtsamling ”Rugens Sange”.

Borgerne havde bedt skulptøren Anker Hoff‐ Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod mann, om at lave et for‐ jeg ly er og jeg ly er, l det synger i mit Blod." slag. Det blev fuldstændig

afvist, da de mente, at det lignede Lenin for meget. Når borgerne i Skive ikke havde modet l det andet forslag, så var forslaget da velvalgt! Fi‐ Figuren er blot guren er flot og modelleret over et stærkt sym‐ et billede af Aak‐ bol for Aakjærs jær, stående i sit natursyn, om elskede 12 meter menneskets høje tårn! indfælden i na‐ Det er anden turen og natu‐ gang Lenin er rens indfælden kommet i vejen i mennesket. for Aakjær. Før‐

3

AAKJÆRSELSKABET Da Aakjærselskabet i 2009 var ble‐ vet over 1000 medlemmer mente vi, at det skulle fejres med den før‐ ste skulptur af Aakjær. ste skulptur af Aakjær.

Sam dig havde vi på Jenle fået en lejer i stu‐ dielejligheden, der hed Misja Kristoffer Ras‐ mussen. Han var skulptør og gik og formede den ene skulptur e er den anden og mest af Aakjær. Så tog vi fat. Indsendte en ansøgning l Staten, som vi selvfølgelig fik afslag på, som Rigmor Gade og Hans Frederiksen, der begge er rundvisere på Jenle, underholdte publikum. ventet. Vi søgte fonde og fandt pengene!

Det var Aakjærselskabet, der havde taget ini‐ a vet og vi havde mod på mere. Til et par kulturmøder i Skive foreslog vi, at man i for‐ bindelse med Skive Bibliotek skulle rejse en skulptur af Aakjær. Den kommer sikkert al‐ drig! Men et nyt ini a‐ v kom fra en helt an‐ den kant. Kunstneren Elisabeth Zeuthen hav‐ de skabt en stor 260 cm. figur af Aakjær.

Det eneste krav var, at den skulle stå i kanten af Nordskoven.

Der står den i dag og bliver besøgt af mange tusinde hvert år.

Den 7. nov. 2009 kl. 11:00 blev skulpturen i Jebjerg afsløret. Du kan læse mere i Nyhedsmailen nr. 4

Til vores store overraskelse mødte der godt 100 mennesker op l denne afsløring.

I Jebjerg fortæller de med stor begejstring, at Michala Petri og Lars skulpturen ret o e bliver besøgt!

Hannibal spillede ved afsløringen 10/9 2011.

STENHUGGERGÅRDEN Vejen l Jenle har aldrig været af‐ Gården kunne indre es l minde om Jeppe Aakjær og ”Jens Vejmand”. I lknytning l ste‐ mærket særlig godt. E er flere års det skulle man få lavet en flot skulptur af pres på Skive Kommune fik vi en‐ ”Jens Vejmand”, et flot symbol på velfærds‐ delig et skilt op l Jenle og nogle staten Danmark—et symbol på det netværk, vejviserskilte på strategiske steder. vejviserskilte på strategiske steder. der binder os sammen ”vejen”.

Ovenstående skilt er placeret ved afslutnin‐ gen af Jenlevej, men sådan, at man først kan se den få meter før vejen. Det har flere gange givet anledning l farlige situa oner.

Vi har mange gange foreslået, at Skive Kom‐ mune skulle se på denne udkørsel. Der er in‐ tet sket og vi har intet hørt fra dem.

Vi foreslår nu, at Skive Kommune køber ”Sten ‐huggergården” for enden af Jenlevej og får lavet en god udkørsel og informa onsplads.

Om 100 år kan 100 stærke mænd hugge sten i Sydney, Beijing, Shanghai, Tokio, Delhi, New York, Paris, London, Rom, Amsterdam, Hamborg, Stockholm og Oslo.

I næste nr. af NI, præsenterer vi ”Jens Vej‐ mand” på kinesisk.

Turisme i balance.

5

ang g

i r e

t e g l Sa

!

6

Bille er købes senest

2. sept. på www.jenle.dk

Aakjærselskabet arrangerer tradi‐ Har krimi noget med Aakjærs onen tro Li eraturdag lørdag den li eratur at gøre?

7. september. Holdes al d tæt på Det er helt klart, at Aakjærs li eratur ikke kan Aakjærs fødselsdag 10. sept..

Aakjærs fødselsdag 10. sept.. læses som nu dens krimili eratur, men Aak‐ Overskri en for dagen er i år jær beskæ iger sig indgående med forbryde‐ re i samfundet. ”Krimi og forbrydere”. ”Krimi og forbrydere”.

Vi glæder os rig g meget l denne dag, hvor vi har samlet et fantas k hold, der har indgående kendskab l området.

Vi har flere gange fået spørgsmålet?

7

Det er denne problema k, som Aakjær skil‐ drer i bogen ”Jens Langkniv”, hvor Jens vil for‐ svare sin gamle mor mod heksebrænding, og derved begår mord og e erfølgende bliver en del af de lovløse.

Sam dig iblander Aakjær i denne forbryder‐ roman en ”ærbar” præstekones ero ske hi‐ storie, som et socialt nærværende krydderi!

Steen St. Blicher på heden i samtale med tatere.

(1866).

Maleri af Christen Dalsgaard, der er født på herregården Krabbesholm ved Skive.

Blicher ses med jag aske og gevær, og i baggrunden ses hans jagthund.

Det gjorde Blicher også, men Aakjær tager en anden drejning.

Hvor Blicher mere ser forbryderne som onde mennesker, så er Aakjærs forbrydere skabt som en konsekvens af manglende kulturel indlejring i et kulturelt fællesskab.

Det er de såkaldte u lpassede, rakkere, tate‐ re og kjæltringer, der gemmer sig på øde he‐ destrækninger og kun ses som skygger om na en, når de henter byens latriner eller på skjulte steder trækker skindet af selvdøde dyr.

De er udstødte alene fordi de er anderledes.

De er lovløse, men sæ er sig op mod uret‐ færdigheder.

De samme temaer om ondskab og lblivelsen af forbrydere finder vi hos dagens tre fore‐ dragsholdere: Forfa er Sara Blædel, der bl.a. har udgivet: ”Kun ét liv”, ”De glemte piger”, ”Aldrig mere fri”, ”Dødsenglen” og mange fle‐ re.

8

stor mands krop. Det er bare ingen undskyldning for drab”.

Skal man tale krimigenre kommer man ikke udenom Bo Tao Michaëlis. Han er den, der ved mest om krimili eraturen i Danmark, hvilket han har vist gennem en række udgivel‐ ser bl.a. ”Verdens bedste krimier”.

Anmelderne af bogen har bl.a. skrevet:

”I en vela alanceret blanding af ek‐ sper se, personlig smag og genre‐ mæssig lidenskab gennemgår krimi‐ ekspert Bo Tao Michaëlis sin selvfor‐ mulerede hitliste over verdensli era‐ turens største krimiska e…. Mi‐ chaëlis bere er medrivende om sin passion i et rammende og dynamisk sprog, med vid og sans for de detal‐

Den dligere leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen med bøgerne: ”Man jager et bæst og fanger et menneske” og ”E erforskerne”. Om forbrydere har han udtalt:

”Og er der én ng, erfaringen har lært mig, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser al d gem‐ mer sig et menneske ‐ o e et skræmt, kuet og ødelagt barn i en 9

jer, der har gjort kriminalromanen kendt og elsket verden over”.

MEN MEN MENNESKET LEVER MENNESKET LEVER IKKE AF M IKKE AF M((ORD ORD) ) ALENE! ) ALENE! ALENE! Derfor byder dagen også på tradi onelle fæl‐ lessange og samvær om spisning mm.

Tradi onen tro byder Aakjærselskabet denne dag på tre gode mål der: Vi begynder klokken 10:00 med formiddags‐ kaffe med pålæg, ost og smør fra Thise.

11:45 er der lækker frokost, der bliver leveret fra Adelgades Slagter i Skive.

15:00 er der e ermiddagskaffe med boller og tærte.

Hele dagen er der kaffe og the på kanden samt frisk frugt fra Lyby Frugtplantage samt økologiske mejeriprodukter fra Thise Mejeri.

10

forfa erskab bl.a. gennem ar kler om Sidste år fik alle deltagerne i Li eraturdagen Aakjær i ”Den store Aakjærs ”Livserindringer I & II”. danske encyklopæ‐ I år har vi beslu et, at alle deltagere skal have di”, e erord i udgi‐ en pose med materiale fra Aakjærselskabets velser af Aakjærsel‐ skabets forlag og forlag og bu k. som formand for forskergruppen om Aakjær.

POSEGAVE POSEGAVE

Prisen er på kr. 10.000 og sponso‐ reret af Spar Nord. reret af Spar Nord.

Udover, at Aakjærselskabet har en lille bogga‐ ve l deltagerne og gode lbud på Aakjær‐ li eratur, kommer Skive Boglade med gode lbud på krimier.

Han skriver l os, at han s ller sin boghandel op klokken 13:00 og medbringer:

Sara Blædels bøger som jeg har et særligt lbud på den dag ( hard‐ backs 3 for 200,‐)

Derudover den ene bog Tao Mi‐ chaelis har skrevet om krimigen‐ ren samt Bent Isager Nielsens to bøger.

Professor Johs. Nørregaard Frandsen på Jenles talerstol l Jenlefesten 2010.

Samme dag uddeles ”Aakjærprisen 2013” l professor Johs. Nørregaard Frandsen, SDU for sit store arbejde for udbredelsen af Aakjærs

Bille er l arrangementet kan købes på Jenle eller på jenle.dk.

Billetsalget senest den 2. sep‐ tember af hensyn l maden.

11

Lyrikhjørnet har ikke været lige så ltrækkende som tegnehjørnet. Vi har i alt fået 6 digte, hvoraf kun 2 var med adres‐ se. De får begge lsendt en bog‐ gave.

Opfordringen l, at kunstneren både kunne være voksne og børn er blevet fulgt.

Med erfaringen igennem en del år, var vi klar over, at reetableringen af tegnehjørnet ville blive en stor succes.

I 2010 var vi tvunget l at lukke tegnehjørnet, da vi skulle bruge pladsen l uds llingen om Esben Aakjær.

I år har vi indsamlet 96 tegninger. Langt de fleste har været rig g gode. På de tegninger, hvor der er angivet alder, er kunstnerne fra 2 l 12 år.

12

13

14

koncerten. Andre boede på overnatningsste‐ der i Skive.

En del af gæsterne var på Jenle hele dagen, hvor de var på rundvisning og rundt i museet Alt var udsolgt en uge før arrangementet for legnede sig alt den Aakjærkultur de skulle a oldes. De 280 fylder Laden helt op. kunne rumme.

Det var en fantas sk s lle og lun a en. Der Klokken 18:00 gik ca. 50 om bord i en lille fro‐ kan godt blive varm i Laden, så er det dejligt, kost før koncerten. Klokken 19:30 var salen at vi kan åbne i begge ender af bygningen. fyldt op.

Gæsterne kom meget langt fra. To var cyklet Formanden for Aakjærselskabet bød velkom‐ fra Esbjerg og havde lejet sig ind på Bed & men og fortalte lidt om de kommende arran‐ Breakfast i Bostrup, tæt på Jenle. De boede gementer. sammen med andre par, der også skulle l Thomas Kjellerup gik på scenen og leverede en fantas sk koncert på knap to mer, med en indlagt pause.

Pausen, der var beregnet l ca. 45 min. blev på én me, da de 4 toile er slet ikke kunne følge med.

Det er virkelig ”træls”, at vi hele den skal have problemer med toile erne her i år 2013. Til Jenlefesten var det også et meget stort problem. At det var et stort problem i 1920 med 8000 gæster er forståelig. Det er flovt, at man ikke finder en løsning!

Udover de 280 var der 30 frivillige fra Aakjærselskabet, der skulle betjene de mange glade gæster. betjene de mange glade gæster.

Vi er stolte af, at vi sådan en dag kan servere lokale produkter fra Hancock, Fur og vores egen øl fra Håndbryggeriet i Stårup. Og rig g gode fødevarer.

Torsdag d. 15. aug. 2013 i Jenles Forsamlingshus.

Foto: Svenning Fu rup.

E er en Jenlefest med 1000 besø‐ gende, var Aakjærselskabet spændte på, om der også l Aak‐ jæra enen, der i år var fly et fra juli l august, ville komme gæster.

75 havde fundet vej l Jenles For‐ samlingshus. samlingshus.

Aakjærselskabets fortælle‐ og dialektgruppe havde igennem foråret arbejdet med Aakjærs dialek ekst ”Po fir glowend Pæl” med henblik på en lydudgivelse. Bogen udgav Aakjær i 1923, men fortællingerne indsamlede han blandt landsbyen Aakjærs særlinge i 1880’er‐ ne og sendte dem l folkemindesamleren Evald Tang Kristensen.

Temaet på Jenle er i år ”Aakjærs forfa erskab dengang og nu” og fortælle‐ og dialektgrup‐ pens valg af tekster kunne ikke være mere velvalgte, da mange af disse kan relateres l i dag og en del som eviggyldige. Mag orholdet

mellem mand og kvin‐ de blev i flere historier bragt frem og frem‐ kaldte genkendelsens forløsende la er. An‐ dre af historierne har elementer, der også kendes fra den græske mytologi så som Sy‐ sifos, der af de græske guder er anbragt i dødsriget og må rulle en sten l bjergets top, for næste dag at finde stenen ved bjergets bund igen, og arbejdet kan begynde forfra. I Aakjærs fortællinger bli‐ ver rammen den gamle folkereligiøsitets evi‐ ge kamp mellem det gode og det onde og den moderne verdens fortælling om vitaliteten og fællesskabets sejr over ondskaben.

Et af de store problemer, der er med fremfø‐ relse af Aakjærs dialek ekster er det danske nu dsmenneskes reducerede sprogbrug, der sam dig reducerer vores gensidige forståelse.

Man kan ikke længere blot fortælle disse hi‐ storier og forvente forstående lhørere. Der‐ for havde fortælle‐ og dialektgruppen også valgt dialogen mellem de optrædende som form, hvilket gav muligheder for naturlige gentagelser og forklaringer undervejs. Desu‐ den havde man l de 10 historier lavet et ark med forklaringer l de sværeste ord. Det er en form, som passer rig g godt l mange af Aakjærs tekster og som lhørerne var begej‐ stret for.

16

Af de romaner, som Jeppe Aakjær Det kan blive skrev i sit forfa erskab er historien noget af en fiks Idé – men om Jens Langkniv blandt dem, som jeg gik sjæl‐ er gået så meget over i historien, dens i min at mange den dag i dag betragter Seng nogen Nat, uden at bogen som indeholdende auten ‐ jeg tænkte: ”I ske oplysninger og fortællinger om Morgen har Tyskerne gen‐ Jens Langknivs liv og levned.

Jens Langknivs liv og levned. nembrudt vor Grænse.” – Historien siden har Sandheden er en helt anden!

Sandheden er en helt anden! da også vist, at der var Øjeblikke, hvor vi kun I sine erindringer skriver Jeppe Aakjær i det, var en Haandsbred fra Afgrunden. der e er hans død fik tlen ”E erladte Erin‐ Jeg kunde ikke rig g faa Gang i noget Arbej‐ dringer”, og som var redigeret og udgivet af de; den Uro blev ved at koge i mit Blod. Men landsarkivar på Landsarkivet i Nørrejylland i saa fandt jeg paa at finde frem l et Emne, Viborg – Georg Saxild – i 1934 på Gyldendal‐ som jeg havde tumlet med i mange Aar. Jeg ske Boghandel – Nordisk Forlag på side 154 ff: havde hobet Stof op fra vore Arkiver, jeg gen‐ (Citat): ”Endnu en Roman skrev jeg i disse Kri‐ nemgik endnu en gang de e mæg ge Stof. gens tunge Aar, det var ”Jens Langkniv”.

Jeg havde jo let ved at sæ e mig ind i de Jeg mindes endnu med Gru den forfærdelige Stemninger, der maa e have været de her‐ Stemning, der laa over mit Sind i disse Aarin‐ skende, da Brandenburgerne i 1627 var al Jyl‐ ger, da alle ens Aviser daglig serverede den en land mæg g; for det var de samme, der her‐ frygtelige Blodsuppe, Rædsel hobet paa Ræd‐ skede i mit eget Sind i denen Stund. Jeg kend‐ sel; al Menneskelighed syntes at være flygtet te alle enkeltheder ved denne Landsbesæ el‐ ud af Verden, al Barmhjær ghed havde man se, og jeg kunde yderligere uddybe dem ved omhyggelig at læse om, hvad Tyskerne fore‐ slængt Skedevand i Ansigtet.

Jeg boede jo saa ensomt derude ved den blaa tog sig i de samme Dage i Belgien. Som Ty‐ Fjord, der l Tider kunde blive uendelig trist – skerne opførte sig i Belgien, vilde de sikkert have opført sig i Jylland, hvis de var kommet ligesom fyldes af Gru og Mørke. Jeg kunde herind omkring 1916; og som Tyskerne opfør‐ næsten aldrig frigøre mig fra den Tanke, at paa et eller andet Tidspunkt vilde en tysk Hær‐ te sig i Belgien i Aaret 1916, har Brandenbur‐ afdeling vælte ind over Jylland; hvad skulde gerne e er mine Arkivstudier at dømme op‐ dog hindre den i at gøre det? Vi laa jo der med ført sig i Jylland i 1627. Der er intet Nyt i Kri‐ vort fyldte Spisekammer, og de sultede som gen; dens Grusomhed, dens grænselæse Ravne. Og bare denne tynde , tynde Væg imel‐ Umenneskelighed er ens alle Dage.

Ud af disse angs ulde Stemninger formede lem os! jeg min Roman; og e erhaanden som jeg 17

skrev, glemte jeg min personlige Angst for Nu‐ Er ikke han dend Bødker Tyv et over den kunstneriske Indleven i disse erne Henre et som en Røver Tider.

Saa vel som og Jens lange Knyf Derfor tror jeg, at ”Jens Langkniv” er bleven Der gjorde slige Prøver….” en god og sand Bog, med ægte Krigsstemning Midt under mine Undersøgelser fremkom en over sig. Jeg har gennem denne Bog villet No ts i ”Jydsk Hist. Og Top.” 1912 S. 211, hvor skænke min Hjemegn en Roman, hvis histori‐ F. Uldall under Omtalen af et gammelt Fange‐ ske Perspek ver skulde give dem Respekt for taarn i Randers nævnte en større Morder‐ og Fædrenes Lidelser, dem de uden egen Fortje‐ Tyvebande fra 1598, ”Hvis Formand havde det neste var sluppen fri for, skønt der bare var en just ikke Tillid indgydende Navn Jens Lang‐ tynd Væg mellem os og en Verden i Brand. kniv”. Saa dlig som under Kris an den Fjer‐ Der er ikke meget i denne Bog jeg ikke kan hi‐ des Regjeringsaar vilde jeg dog ikke have storisk kapitelfæste. Jeg har været 30 Aar om hi et paa at at søge ham. Aaret e er frem‐ at finde Stoffet, ind l jeg har kunnet give det drog Hugo Mathiessen i samme Tidsskri denne Afrunding.” (Citat slut) Retsdokumentet fra Thingbogen. Men da der i Altså er romanen ”Jens Langkniv indholds‐ den trykte Ar kel har indsneget sig en Del Læ‐ mæssig ren fik on fra Jeppe Aakjærs hånd, sefejl, foretrækker jeg her at anføre Doku‐ men stemningen hentet fra virkeligheden un‐ mentet e er selve Thingbogen: der Trediveårskrigen, da Albrecht von Wallen‐ Bekiende Cizill Olufsda er Barenfød i Halland, steins tropper hærgede Jylland i årene 1627 – ath fiorten Dage i Faste (Febr.) drog hun fra 1628.

Albækgardt och thill byrsted, der kom hun i Om sine studier i arkiverne for at finde den ferdt mz Peder Kønn og hans Hustrue Ælle, omtalte Jens Langkniv skriver Jeppe Aakjær i saa bad forn. Ælle hind ath hun skulle foruare ar klen ”Kjeltringer og Landløbere” i Skivebo‐ sig for nogen tyffue var der i byen, saa belff gen 1918, således: hun hos dennom den na och anden dagen ”Jeg havde søgt e er den historiske Jens fuldte hun med dennom thill Skyffum, og der Langkniv i mere end tyve Aar; af nogle Rimeri‐ saa de Jens Langknyff mz sin Hustrue, saa er hos en lokalpoet fra begyndelsen af det 18. spurde han hind adt, om hun vilde følge mz Aarhundrede vidste jeg, at han skulde søges hannom och bære hannom ith Barn, da skulle hand inthz ont giøre hind, men hand skulle før Aar 1700; jeg sigter l følgende Passus i Jacob Knudsen Schandrups poe ske Skri er klæde [hende] well, da suarit hun Ja, Aff stor (1728, Nr. 24, Kaaber‐Comedie, henimod Slut‐ fryct, fordi hun befrycte hand skulle sla hinder.

Saa drog de aff byen, hun mz forn. Peder og ningen): Ælle, siden de kom uden for byen, da kom Jens ”Jeg hafde meent, at Næ‐se‐løs Langknyff og hans Hustrue e er dennom och Var raadnet under Mulde slo paa Peder och hans Hustrue och iag t den‐ Men ald sit Ræt og Røversløs nom ud i ith Kiærd, och Cizill skreg och gaff sig Som ærlig Folk forfulde. hart. Saa gik Jens Langknyffs Hustrue thill och Blev ikke hvid Rask hugget af skar hindes Kilterbaand sønder paa hindis bag och afførde hinder alle hendis Klæder, som var Ved Aarhuus længe siden en ny vedmels Kior ll, en ny vedmels trøie, en Mon han er kommen af sin Grav lerrids Wennike, forklede, halsklede och serch, Saa s nkende og skiden 18

I ca. 20 Aar har jeg søgt e er ham dels i Ting‐ och iførde hinder igjenn ith støcke gammilt bøgerne, dels i Lensregnskaberne, dog uden forsleden frack. Og medler thidt sad Jens Langknyff mz barnit, och sagde forn. Cizill, ath Resultat, da jeg ikke troed, han skulde søges Jens Langknyff truit och undsagde forn. Ælle. saa langt lbage.

Och sagde, hun haffde fudlt hannom i sex Aar Den, der har Æren af at ha bevist, at Jens och afli 2 eller 3 Børn mz hinder, och stod Langkniv ikke bare lhører Sagnenes Verden, forn. Peder och Ælle mz Cizill thill Wede‐ men notorisk har lavet og ”virket” her i Nørre‐ molsthale och bekiende sig ath haffuer fød ith jylland, er Arkitekt F. Uldall, som i Aaret 1912 i barn mz hannom for en fiire Aar sidenn. Och en Ar kel i ”Samlinger l Jydsk Historie og To‐ bekiende forn. Ælle, ath de tage seeb o pografi” (4.R.1.B.S.211) kommer l at nævne wlæsklit klack och aff, som de var brændt eller en Jydsk Morder‐ og Tyvebande, som han har kra æden, och saa hafuer hun giort ved hin‐ truffet det Herrens Aar 1598 og som den Gang des arm, och thz haffr hendis mand och en an‐ anførtes af en vis Jens Langkniv; denne med‐ den quinde, (som) fullte hannom lforn, lært delelse suppleredes Aaret e er i samme Tids‐ hannom, som var Anders Hørbyes quinde, och skri (S. 520) af den unge Kulturhistoriker Hu‐ hun haffde baaret det paa sig och saaledis go Mathiessen, idet han citerer et Uddrag af hendes Mand Peder.‐ Randers Tingbog for 24. juli 1598, der godt‐ Sagit Anders Præst hinder forre, ath hun og gjør, at Jens Langkniv denne Sommer trækker Jens Langknyff tog hans Kappe, som var en ny rundt i Østhimmerland nærmest som en art Vaedmels Kappe, fra honnom och slo hannom Taterhøvding, over hvis forbryderske Hoved Lovens Sværd er udstrakt. Flere af Banden er forderffuilt i Miallerup Bye.” En smuk Samling Gavtyve, ikke Sandt! Hvad sat fast og venter paa Strikken, men Jens har skulde den værgeløse Bonde s lle op imod sli‐ hid l undgaaet Fogedernes E erstræbelser.

Mere vides endnu ikke om ham, og jeg er l‐ ge Bandi er i en Tid, Da Poli og Orden var bøjelig l at sige: ”Gudskelov!” Thi jo friere saare problema ske Faktorer.

Jens Langkniv var en Strejfugl; talrige Sagn lar har jeg kunnet tumle med ham. ham da ogsaa gjæste disse Egne; bl.a. siges Jeg vilde ha givet en Specie l, at det var mig, han at ha boet i Dyssen paa Hvistelstovbak i der havde fundet den historiske Jens Langkniv, ligesom jeg i sin Tid fandt de Blicherske Nordsalling.

Han skal være bleven henre et i Horsens, men ”Kjeltringer”: Lange Margrethe, Linka Smæ‐ med undtagelse af det anførte Dokument er lem, Peiter Benløs o.s.v. (se min Blicherbog II S.99ff, 124ff, 185.), men da det nu ikke er mig, alt Usikkerhed. (citat slut) saa sparer jeg mine Penge og tager Revanche I Samlede Værker af Jeppe Aakjær, udgivet i ved at skrive denne Roman, ved hvilken jeg 1919 af Gyldendalske Boghandel, Nordisk For‐ har søgt at bibringe andre det Gys, der gjen‐ lag e er at Jeppe Aakjær havde solgt re ghe‐ nemskar mig som Barn, naar de gamle rig g derne l alt hvad han ind l da havde skrevet aabnede for Fortællerkisten med hvad de vid‐ l Gyldendal, der udgav værket i syv læder‐ ste om deres Barndoms Rædsel, Røveren med bind, skriver Jeppe Aakjær i et forord l roma‐ det vilde Navn. (Citat slut). nen ”Jens Langkniv” på side 353ff i bind VIII: De e var så de historiske kendsgerninger om (Citat): Jens Langkniv er ikke bare et fingeret Jens Langkniv, men her med være ikke sagt, Navn, men en nu fuldt a jemlet historisk Per‐ at Jeppe Aakjær gav sin fantasi frit løb, da han son.

19

skrev den historiske roman ”Jens Langkniv” i ders betegnes han ganske enkelt som én der 1915. Johannes Buchholtz fortæller: røvede fra folk af alle slags – l sig selv! ”Grundighed er et Hovedelement i Jeppe Aak‐ Men sagnene om Jens Langkniv havde Jeppe jærs Natur. Selv se! Han er langt grundigere Aakjær hørt som barn – også at han skulle ha‐ end andre skribenter, jeg kender. Materialet ve huseret i Fjends Herred – og have holdt l i l hans Roman ”Jens Langkniv” fylder en hel kalkgruberne ved Daugbjerg – og det står jo Sæk. Blad for Blad har han vendt Viborgarki‐ så enhver frit for at tro på disse sagn. vets og Rigsarkivets Papirer for at faa alt med.

Noteret og noteret. Han siger, at det tog ham Jeg har dligere fortalt om den ret omfa en‐ tyve Aar at lægge Romanens Syld” de bogsamling af Jeppe Aakjærs værker, som Den historiske baggrund, Aakjær lader Jens jeg er i besiddelse af – alle i 1. udgaver – og Langkniv udfolde sig på, er overvejende sand mange med dedika oner l forskellige per‐ – poli sk, kulturhistorisk og i en vis udstræk‐ sonligheder. Således har jeg ikke mindre end ning også personhistorisk – hvorimod Jens 8 bøger, som er med dedika oner l én og Langknivs drama ske livsforløb er opspind fra samme mand – nemlig Emil B. Sachs ‐ i perio‐ ende l anden! Jeppe lader Jens Langknivs den fra år 1900 l 1916. livsforløb være i perioden fra ca. 1599 l Hvem var så denne Emil B. Sachs?

1638, selv om de fak ske dokumenter fra Iflg. Dansk Biografisk Leksikon er Emil Bertel 1598 godtgør at personen ved navn Jens Langkniv var leder af en Tyvebande – og hav‐ Sachs født den 16. februar 1855 i København, de flere børn på de e dspunkt – og således og døde den 31. juli 1920 samme sted. Han må e være født senest ca. 1570. I romanen voksede op i et velstående jødisk hjem med beskriver Jeppe Aakjær hvordan Jens Langkniv stærke kunstneriske, poli ske og sociale inte‐ og hans bande redder andboerne i 1627, da resser, samlingssted for den unge genera on de bliver angrebet af lejesoldater ved Nørre der i de e århundredes slutning arbejdede på en poli sk og æste sk nyorinetering. Jeg vil Ørum. De e sammenstød fandt rig gt nok sted og kostede 30 bønder livet, men i de hi‐ her indskyde, at det var i perioden fra 1875 l storiske optegnelser forlyder der intet om, at 1894, at konseilspræsident (det, der i dag sva‐ rer l statsminister) Estrup regerede udenom Jens Langkniv deltog i sammenstødet! folke nget gennem provisoriske love, idet Iflg. Jeppe Aakjærs roman var Jens Langknivs han have sendt Folke nget hjem, da Det frie rig ge navn Jens Olesen – men ingen steder i Venstre her havde flertallet og ikke ville god‐ ngbøgerne er hans ’rig ge’ navn oplyst! kende lovene, som Estrup havde fået vedta‐ Derfor har der også været frit spil for Jeppe get i Rigsdagen!

Aakjær i hans oplysninger om Jens Langkniv – Emil B. Sachs var uddannet modehandler og hans gerninger – og misgerninger. Mange vil etablerede sig som sådan i København. I 1902 den dag i dag sammenligne Jens Langkniv modtog han s llingen som inspektør ved Køb‐ med den engelske Robin Hood, der tog fra de mandsskolen i København – og havde denne rige og gav l de fa ge – men intet i de spar‐ s lling l sin død den 31. juli 1920. somme oplysninger om Jens Langkniv kan be‐ kræ e en sådan lstedeværelse af næstekær‐ Skønt ikke student var Emil B. Sachs et frem‐ lighed hos Jens Langkniv. I ngbøgerne i Ran‐ trædende medlem af Studentersamfundet på Københavns Universitet, og det er ganske gi‐

20

vet herigennem, at Jeppe Aakjær, der stude‐ hans virke er uvuderlig. Hans arbejde med at rede ved Københavns Universitet i perioden finde former for æste sk kultur l andre kred‐ 1895 l 1899 – og var Studentersamfundets se end akademikerne vil have blivende værdi. formand i en periode, har mødt Emil B. Sachs. Emil B. Sachs forblev hele sit liv ugi .

I sine erindringer skriver Jeppe Aakjær, at han Til denne Emil Sachs har Jeppe Aakjær skrevet var medlem af Studentersamfundet fra 1895 følgende dedika on i det eksemplar, jeg har l han fly ede ’på landet’ på Jenle i 1905. stående af ”Jens Langkniv” – Af Fjends Her‐ Emil B. Sachs’ bolig på Købmandsskolen blev i reds Krønikebog: hans d på skolen et åndeligt hjem for en stor kreds. Hans virkede ved sin stærke og incite‐ Der lyder: rende personlighed og sin overlegne livskunst.

Han søgte ligeledes gennem sit medlemskab i Kjære Emil Sachs!

Frisindet Ungdom, at sprede Studentersam‐

Hjertlelig Tak for sidst! fundets tanker l videre kredse. Blandt andre Det er al d en Fest at træffe dig. virkefelter kan nævnes Studentersamfundets De venligste Hilsener fra Din hengivne arbejderkoncerter og Kjøbenhavns Legeplads‐ forening, af hvilken han fra dens begyndelse

havde den daglige ledelse, ligesom han af sin

Jeppe Aakjær pietet mod sit hjem fortsa e faderens arbej‐ Jenle 14/5 1915 de i den mosaiske brøduddelingss else.

Sachs betegnedes som et hjertemenneske. Og hans betydning for dem, der har nydt godt af

21

I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående 3 overnatningssteder samarbejder med Aakjærselskabet.

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐ natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger. natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.

BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS

Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf. 97 52 11 44 info@skivehus.dk www.skivehus.dk

AFTALE MED DANHOSTEL SKIVE AFTALE MED DANHOSTEL SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐ ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger. ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.

DANHOSTEL SKIVE Sky evej 13 C, 7800 Skive

Tlf.:+ 45 9752 5444 skive@danhostel.dk 22

WWW.DANHOSTEL‐SKIVE.DK

www.kirkeby‐feriehus.dk

Kontaktoplysninger karla_pedersen@hotmail.com Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757 / +4561289757 (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms)

Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev

Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐ maskine. Køkken med spiseplads l 6‐8 personer samt service l 18 pers., kaffe‐ maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐ maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og junior‐ seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt.

Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol.

Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge.

23

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Ophør

“Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐ fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle.

Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

ØNSKER NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Nyhed

OPLYSNINGER OM NI‐MAILEN

Selskabets formål:

NI‐mailen er en automail, der kun Selskabets formål er at bidrage l og koordinere læses teknologisk. Man kan derfor forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe ikke anvende mail‐adressen l kon‐ Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved takt med Aakjærselskabet. udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l vare‐ Adressen er kun beregnet l lmel‐ tagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og ding og afmelding af ni‐mailen.

Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2).

Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐ pris.

Uddrag af indholdet i nyheds‐

Kopiering

Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010.

Hent vedtægter:

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel‐ skabet.

Næste Nyhedsmail Næste Nyhedsmail er planlagt l oktober og vil bl.a. indeholde noget om Aakjærs oversæ elser l mandarin.

Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 24

Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐ sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Foto: Hans Frederiksen og Sven‐ ning Fu rup Per Mouritsen (P.M.)