NYHEDSBREV Nr. 30

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐

BLIV MEDLEM ‐ TRYK WWW.JENLE.DK

NYHEDS NYHEDS‐‐ & INFORMATIONSMAL NR. 30.

UDKOMMER DEN. 5. JULI 2014.

Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, Ar kler, annoncer og andet materiale sendes på info@jenle.dk

Fra Formanden s. 2

Bente & Leif s. 3

En trosbekendelse s. 8

Ulvens Søn s. 12.

Sommerak viteter s. 15

Trolderuterne s. 22

Kunstnergruppe s. 26

Bogsamlers hylde s. 18

Faktaside s. 32

Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (H.L.) Peder Kristian Nielsen (P.K.) Vinnie Linderoth (V.L.) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (P.M.) Viggo Madsen (VM) Karla R. Pedersen (KP)

Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Boller (HB) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA)

Sommersæsonen rsdag d. 1. juli startede med et brag. Besøgstallet var knap 100.

Besøgstallet har e erfølgende været lidt flere end sidste år.

Hvis vi kan komme på samme besøgstal samlet som sidste år, så vil det være rig g fint!

Antallet af forudbes lte gæster er nu på 2700 og vil l e eråret s ge l ca. 3500, hvilket er meget flot og det næsthøjeste vi nogensinde har ha .

Jenlefesten vil igen i år blive besøgt af Nr. Nissum Højskoles sommerkursus. De kommer om formiddagen med madkurve og skal have rundvisning. I år bliver maden desuden med underholdning af Djursland Spillemænd, der har en CD med Aakjærsange med!

Danmark er et lille land ‐ men har vi brød l alle mand?

Aakjærselskabet må konstatere, at bor man ”jenle”, så er det ikke sikker, at man har mobilsig2

naler nok l at drive en moderne turistvirksomhed.

Torsdag den 3. juli åbnede vi TROLDERUTEN omkring Jenle.

Der var rig g mange mobilselskaber repræsenteret, men ingen kunne få signal hele vejen rundt. En af hovedhjørnestenene i et demokra er, at man har samme muligheder. Men måske gælder demokra et kun urbane borgere i de e land.

Det var præcis en af de fundamentale synspunkter Aakjær arbejdede for. Han tog konsekvens og fly ede e er 20 år i København lbage l Jylland, hvorfra han fortsa e kampen for demokra et for alle samfundslag, men kampen var også geopoli sk.

Jeg er lhænger af priva sering, hvis man kan levere varen, og kan man ikke det, så er der kun en vej—NATIONALISERING! De urbane siger, vi skal turisme og teknologi, men det er kun varm lu - som ikke giver brød på bordet i et udemokra sk urbant samfund.

Henning Linderoth

3

Det er 14. gang de gæster Jenle.

For en uge siden havde vi besøg på Jenle af nogle nordmænd, som kunne en række Aakjærsange. De havde været l koncert i Norge med parret, og skulle derfor l Danmark og selvfølgelig forbi Jenle. I det hele taget kommer der mange norske turister forbi. Der er forudbes lt et par busser med li eraturinteresserede, som e er besøget overna er på Skiveegnen.

Det er rygtedes i udlandet, at Aak‐ jærselskabet er et af Europas helt store li eraturselskaber.

Det er to topprofessionelle folkemusiI forbindelse med koncerten kan man kere, der nu gæster Jenle for 14. gang. købe smørrebrød og rundvisning. DenUdover musikerne kommer TV også på ne mulighed lukker på rsdag kl. 18:00 besøg. Der skal laves en live-optagelse

Forhåndssalget l Bente Kure & Leif Ernstsen går godt! Alle num‐ mererede pladser er for længst ud‐ solgt.

Som de plejer, så kommer de di‐ rekte fra Skagen Fes valen og l Jenle. De har al d kunnet samle et meget stort publikum l netop denne a en. I år er ingen undta‐ gelse, da forhåndssalget går stærkt.

4

med parret, som bl.a. også skal indgå i en nyudgivelse af ”Rugens Sange”, der så vil passere de 120.000 eksemplarer.

Bogen er planlagt l udgivelse i 2016, hvor Aakjær kunne være blevet 150 år.

Det er ganske enkelt den digtsamling, der er kommet i flest eksemplarer i Danmark.

Poli ken, der ellers praler af at være Danmarks kulturavis, har et par gange llagt denne ære l andre danske lyrikere.

Måske har de glemt Aakjær.

Måske er der for langt l Salling.

Sam dig er mange af digtene i ”Rugens Sange” med i e-bøger og en række sangbøger så som Højskolesangbogen, hvor Aakjær har 18 sange med og næs lest e er Grundtvig. Med Aakjærs små 500 digte er der nok at gå i gang med for Bente og Leif, og derfor har vi også et krav l dem. Der skal en ny Aak-

jær-komposi on på bordet hvert år.

Bente, der er komponisten, har leveret det lovede. De arbejder allerede på deres tredje Aakjær-CD, der skal komme i 2014 med et tema omkring vinter og jul. På CD’en indlæser Aakjærselskabets fortællegruppe desuden nogle af Aakjærs fortællinger. Denne CD bliver en del af Aakjærselskabets medlemsudgivelse i 2015.

Med deres koncerter i Danmark og Skandinavien har de været med l at udbrede kendskabet l Aakjær og vise at han fortsat er meget spændende at læse og ly e l. Det er ikke mindst Aakjærs evne l at male billeder med ord, så de står som lyslevende film på den indre nethinde den dag i dag, der fortsat gør ham aktuel.

På CD "I kanten af den gule lupin" fra 2010, der indeholder både kendte og mindre kendte digte, kan man bl.a. høre Aakjærs meget smukke digt

KAN DU PUBLISHER?

KAN DU GL. HÅNDSKRIFT?

Vi søger en frivillig, der kan bruge Publisher l layout på vore NYHEDSBREVE. Layoutdelen tager 1 l 2 dage pr. nr.

Vi søger en frivillig, der kan læse håndskri fra omkring år 1900—specielt breve l og fra Jeppe Aakjær.

5

"Karlsvognen" om uendelighedstanken.

På CD’en finder man også "Den Gud jeg beder l i løn", der behandler Aakjærs forhold l troen. Digtet bliver desuden behandlet her i bladet af forh. lektor på Skive Gymnasium og forfa er Knud Kramshøj.

Salget l Jenlefesten den 3. august går rig g godt. I år begynder vi allerede klokken 11:00 med en lille forfest, hvor Djurslands Spillemænd underholder bl.a. med stykker fra deres spritnye Aakjær-CD.

Samme dag uddeler Landbrugets Kulturfond en pris l Chris na von Bülow og Søren Kris ansen for CD’en ”Aakjær i toner”.

For os der har fulgt Bente og Leif’s musikalske udvikling, er det en kæmpe oplevelse hvert år!

Bille er købes på www.jenle.dk

DER ER BILLETTER ENDNU

6

7

Af Knud Kram s

høj

JEPPE AAKJÆR: DEN GU JEPPE AAKJÆR: DEN GUD JEG BEDER TIL. D JEG BEDER TIL. D JEG BEDER TIL. Mange digtere har på et eller an‐ det dspunkt i deres udvikling som kunstnere leveret et credo ‐ en trosbekendelse i kunstnerisk form.

Det gælder naturligvis især kristne digtere med en henvisning l de første ord i mange trosbekendelser inden for den kirkelige verden – Credo: Jeg tror….

Men mange andre digtere uden for den kristne trosramme har valgt credo formen l at udtrykke deres opfa else af universelle sammenhænge, også i forbindelse med frasigelse af det kristne trosbegreb.

Jeppe Aakjær formulerer et Credo ret dligt i forfa erskabet.

I november 1895 skriver han digtet Den Gud jeg beder l.

Digtet gør det klart fra begyndelsen at den gud digteren skriver om ikke bor i nogen himmel, og at han er de tænkendes gud frem for de troendes: .. han elsker mere én tænkende end tusinde, som tror.

I de næste fire strofer beskrives hvordan digterens gud foragter lbedelsesformer som ofringer af dyr og dyrkelse af ekstasen og rusen. Hvor offerrøgen ”besudler himlens klare blå", flygter han.” Også den etablerede kristendom afskrives med fortæ et foragt for en ringbesat 8

sprog i bækkens sang og dyrenes stempræstehånd der moraliserende ”slaar mer selve ”Gudens” stemme. ned i Prækestol”.

I de sidste 4 strofer beskriver digtet det Men i slutningen af strofe fire er afgrænsningen ovre og digteren lukker op guddommeliges lstedeværelse ikke blot i de små ng, men i elementer som for sit særlige gudsbegreb hvor han i lu en(Himmelhvælv) vandet (”den modsætning l i kirken finder gud: mindste Dam”, ”det vide Hav”) i væk”………o saa t sterne (den tavse skov) l et sammenI A enens milde Sol.” fa ende:

Den følgende naturbeskrivelse er pante- alt er det fyldt af ham. is sk i sin opfa else af Guds eksistens Som en parallel l den kristne Guds hus og nærvær over alt i naturen. Skildrin- oplever digterjeget selve naturen som gen minder stærkt om en roman sk na- sin guddoms hus hvor turopfa else som hos Oehlenschläger ”den brede Jord er Nadverbord og Schack Staffeldt, hvor Guds ånd gen- og Havet Døbefont” nemstrømmer det mindste og det stør- ste, hvor evigheden er nærværende i med det stjernebesa e himmelrum som universet såvel som i den blå viol. et svar på kirkebygningens rum.

Ligesom både de roman ske digtere og I de e alnaturens eget rum kan han falmalere i solnedgangen finder Guds l- de på knæ og bede, og styrket gå derfra stedeværelse særlig mærkbar, fordi sel- ”i aldrig rokket Tro på dig, ve overgangssitua onen mellem lys og Naturens stærke Gud.” mørke åbenbarer det evige, udtrykker digteren en lignende tanke, når han si- Hvor Jeppe Aakjær i begyndelsen af digtet bruger betegnelsen ”Gud”, bruger ger om ”Guden” han i naturskildringen konsekvent for.. muleringen ”Guden” for at frigøre ham bag kobberrøde Skyers Rand fra en gængs etableret religiøs sprogjeg så hans kjortelflig brug. At tale om ”Guden” i stedet ”Gud”

bringer os tæ ere på andre former for Når han bevæger sig rundt i naturen mærker han stedse ”Gudens”nærvær. religiøs praksis, tæ ere på naturreligioDen lune vind, der føles mod huden, er ner og ”andet hedenskab”. Først i allergudens åndedrag. Stenene på bunden af sidste strofe, i allersidste linje og allerstrømmen bærer hans ansigtstræk, i sidste ord kommer ordet GUD lbage skoven under månens skær føler han som en overordnet sammenfatning af hans nærvær. Han føler, han ser, han alle de steder han har mødt ”Guden” under vejs. Gudsbegrebet bliver mere aner i de mindste ng ”at Guden var ham nær.” Og han hører i naturens eget absolut, bliver alnaturen selv.

9

Således adskiller Jeppe Aakjærs panteisme sig fra den roman ske ved at den gør det guddommelige mere materielt nærværende - naturen som den er og hviler i sig selv. Uden den åndelige dimension.

Denne naturalis ske panteisme står Jeppe Aakjær ikke alene om at bekende sig l. Hans åndsfæller og sam dige digtere udfolder lignende tanker i deres digtning. Thøger Larsen aner i sit digt ”Pan” en gud ”af Muld, over Muld, i Muld”, og Johannes V. Jensen når ved synet af bjerget Fusijama frem l en forståelse af ”at den højere Verden vi stunder imod kun kan være netop den, der er…

Jeppe Aakjærs gudsbegreb er ikke et spørgsmål om tro, men en indsigt opnået gennem erfaringer, sansninger og viden.

Hans dlige erkendelse vedbliver at være en fundamental del af hans livsholdning. Men hvor de e dlige digt især baserer sig på sansninger, hvor naturen er genstand for iag agelse, udvikler digterens naturforståelse sig senere i forfa erskabet mere i retning af medleven og virksomhed.

Og det univers der frem for alt er Jeppe Aakjærs.

FORTÆLLINGER PÅ JENLE! HVER TIRSDAG KLOKKEN 11:00 PRÆCIS ER DER LIMFJORDSFORTÆLLINGER PÅ JENLE. DER LIMFJORDSFORTÆLLINGER PÅ JENLE. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang l museet.

Børn under 15 år er gra s.

HVER FREDAG KLOKKEN 113:15 3:15 OG 14 14:00 :00 ER DER FORTÆLLINGER PÅ JENLE. FORTÆLLINGER PÅ JENLE. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang l museet.

Fortællearrangementet er med i indgangsprisen.

10

11

12

Jonas Li auer er uddannet som skuespiller og instruktør i Berlin og har ha opgaver i begge funk oner der. Herhjemme har han ind l for nylig turneret med drama seringen af Knud Romer Jørgensens roman ”Den som blinker er bange for døden”.

Rollerne i ”Ulvens Søn” er besat af 30 hovedsagelig lokale amatørskuespillere,

Projektet er et samarbejde mellem Aak- som allerede har været i gang med prøjærselskabet og Skive Amatørteaterfor- verne i over en måned og yder en helening og ledes af instruktør Jonas Li au- hjertet og engageret indsats. er og hans professionelle stab af tekni- Opsætningen af ”Ulvens Søn” er første kere sammen med lokale hjælpere. skridt i planer om at udvikle de drama ske sider af Aakjærs forfa erskab med

Alle sejl sæ es l denne d, hvor prøverne med skuespillere og selve scenearbejdet er godt i gang i for‐ bindelse med opsætningen af Jep‐ pe Aakjærs ”Ulvens søn ”. Stykket skal opføres d. 8., 9. og 10. august på plænen foran hovedbygningen på Jenle.

13

henblik på realisering af teaterprojekter kører sine arbejdere som om de er livegsåvel som film. I den sammenhæng er ne. ”Ulvens Søn” også medvirkende l etab- Til det sted vender Goj lbage fra et langt ophold i Australien, hvor han har leringen og udviklingen af en stab af skuespillere og scenearbejdere, der og- oparbejdet en formue. Han og hans familie har dligere været udsat for overså i frem den har mod på at arbejde med den side af Aakjærselskabets virke. greb og svinsk behandling af Pro dynas et, og Goj er nu vendt hjem for at

”Ulvens Søn” er et mindre kendt drama hævne sig - dels ved at ”frikøbe” landarfra Jeppe Aakjærs hånd. Det er fra 1909 bejderne og sæ e en tørveproduk on i og blev samme år opført i Aarhus og gang og dels ved at tage et opgør med e erfølgende år i Aalborg. Stykket har Erik Pro på det personlige plan. Desuikke opnået samme popularitet som den ønsker han at genoptage forbindel”Livet på Hegnsgaard” og ”Når Bønder sen med sin barndoms kæreste Dorre. elsker”. Men ”Ulvens søn” er på flere Der er med andre ord lagt op l konflikmåder også anderledes. Det er et drama ter på meget forskellige niveauer. Hvorbåret af vrede over landarbejderes og dan disse konflikter udvikler sig og hviltyendehusmænds elendige vilkår i den ke planer og håb der realiseres, kan som sidste del af 1800tallet. nævnt opleves 8., 9. og 10. august på Det er en anden Jeppe Aakjær end den Jenle. vi kender fra hans lyriske digtning.

Stykket hører sammen med romaner Der er masser af grunde l at glæde sig! som ”Bondens Søn” og ”Vredens Børn” l digterens skarpe indlæg i samfunds- I stykket indgår flere af Jeppe Aakjærs sange bl.a. Tyendesang. deba en i kampen for ændring af arbejds- og levevilkår for de socialt usselt s llede.

Handlingen foregår omkring godset Glø rup, som ejes af enkefru Pro og bestyres af hendes søn Erik Pro . Til godset er mere eller mindre fast kny et en arbejdsstyrke af landarbejdere, tyendehusmænd og polske fremmedarbejdere. Erik Pro 14

15

SOMMERENS ARBEJDENDE VÆRKSTEDER PÅ JENLE Siden 2012 har der været arbejdende uds llinger på Jenle med udgangspunkt Det er e erhånden en fast tradi ‐ i Nannas håndværksmæssige kunnen – on på Jenle at der i juli måned er teknikker og tradi oner – kunne præsentere arbejdende værksteder. arbejdende værksted. Disse har været velbesøgte og det har været spændende at høre og snakke med I 2010 var der en uge med: ‐ Stof – og Kultur de besøgende om de uds llede ‐ Træ – og Kultur ng og vores interesse. Jenles for‐ ‐ Fortælle – og Kultur samlingshus er et dejligt lokale,

der egner sig l mange formål.

De 3 uger blev en succes. Mange be søgte de arbejdende værksteder, ja, Jenle er et fantas sk sted. Der er en nogle kom endda i stof – og kulturugen udelukkende for at se, dels den uds lskøn natur, ja, der findes ikke nogen plet i Danmark som er skønnere. Stedet ling vi lavede, men også hvad vi arbejde med. Ved evalueringen af ugen var der præges såvel ude som inde af de to mennesker, som engang havde deres enighed om, at tanken om de arbejdendaglige liv på Jenle. Det er et sted med de værksteder var god og gerne må e et personligt præg af åndens som hån- gentages. dens arbejde. Nanna Aakjærs fine ud2010 succesen blev fulgt op i sommeskæringer i bl.a. reoler, stole, borde og ren 2011. Dog skete en mindre ændring vinduer. Hendes kyndige hånds arbej- i . fortælle- og kulturugen, der blev opder i metal såsom smykker og beslag, delt på dage i stedet for en hel uge. læder og keramik. Jeppe Aakjærs arDesuden ønskede vi at udvide værkstebejdsværelse med udsigt over Lim or- derne med billeder- og smykker. Så nu den, skrivebordet med penneska er, var de arbejdede værksteder: briller, mv. samt hans store bogsamling, der vidner om en person med stor inte‐ Stof resse for såvel for dens historie, filosofi ‐ Træ – Smykker og li eratur mv. ‐ Billede

Forhistorien

16

Fortælleugen i 2010 blev afløst – hver Billedugen er altså slået sammen med mandag og fredag i juli og august måsmykke – og bogbindingsugen. Så der ned – af dels Lim ordsfortællinger og bliver virkelig noget at se på. nye lokaler, som er renoveret i vinteren løb. fredagsfortællinger

Sommeren 2012 var så værkstederDe enkelte uger byder på: nes 3. år, og vi ændrede de 3 uger l 4 uger. Men der sker ingen ændringer uden det er med udgangspunkt og bagOg mange ak ve værksteder. Desugrund i Nanna Aakjærs arbejde på Jenle. den bliver der også mulighed for at se Ligesom vi også gerne ser, at de, der ar- de Stofugen har fokus på: vævning, brobejder i ugerne, har frembragt nye ar- deri, patchwork, strikning og knipling. bejder i vinterens løb. En interesse skal hele den videreudvikles, derved komVævning. Vævning har man kendt helt mer den l at leve. Vi kan ikke nøjes fra Oldtiden. Der er mange forskellige vævetyper, men grundlæggende er vævning med ”at vende bunken”. tråde, der på forskellig vis krydser hinan De arbejdende værksteder i 2012 var: ‐ Stof ‐ Træ ‐ Smykker‐ og bogbinding ‐ Billeder

Sidst år – 2013 – var der igen 4 uger og det var de samme arbejdende værksteder der var repræsenteret. Og igen med et fint besøg.

I år – 2014 – sker en mindre ændring, idet en kunstnergruppe fra Skive gerne ville uds lle på Jenle. Derfor må e vi ændre lidt på dspunkterne for at få plads l gruppen.

Stofugen: 5. – 9. juli Træugen: 11. – 16. juli Smykke‐, bogbinding og billeder: 19. – 23. juli

Stofugen

17

den og danner en flade/et stykke stof.

Stoffet kan så anvendes på forskellig vis eksempelvis til brugsting, til dekoration eller til beklædning.

På Jenle vil der være 3 vævere, der alle anvender skaftevæve. Man vil kunne følge tilblivelsen af bl.a. viskestykker, beklædning, puder, sjaler mv., og der vil være en udstilling med vævede ting – sjaler, viskestykker, puder, løbere, beklædning mv.

De 3 vævere står også bag fremstillingen af det nye divantæppe i Jeppe Aakjærs arbejdsværelse. Hvilken man kan se på rundvisningen i mindestuerne.

Broderi. Broderi er et æstetisk kunstværk, der helt fra gammel tid har været en del af kvinders dannelse. En dannelse vi i dag næsten har glemt værdien af. Elin Bertelsen, bosiddende i Hjerm, har inspireret til det fine broderi en af deltagerne arbejder med på Jenle. Det vises, hvordan

man næsten kan male med nål og tråd på broderede brugsting.

Knipling. Mange forbinder knipling med de meget fine Tønderkniplinger, der i 1700-tallet var en regulær hjemmeindustri netop i Tønderområdet. Her sad omkring 12 000 kvinder og ernærede sig som kniplersker i området. I dag er knipling især på hobbybasis.

I knipling krydses og snos tråde henover et kniplebræt. Der fremkommer en lang strimmel, der kan anvendes som besætning på beklædning og boligtekstiler.

Pr. tradition har vi altid forbundet kniplinger med hvide eller sorte tråde, men i dag fremkommer et uhyre antal kreative mønstre med tråde i mange farver – endda også metaltråde.

På Jenle vil knipling også være repræsenteret, og man vil se forskellige måder

18

at anvende det kniplede til, såvel til pynteting som til beklædning.

Strikning. Ved strikning er der det helt fortryllende, at én lang tråd kan forvandles til arbejder i de mest sindrige faconer.

Desuden er det let at strikke. Ethvert barn kan lære det og føle glæden ved at se strikningen gro frem mellem hænderne.

I ugen bliver der vist eksempler på bl.a. trøjer strikket i uld.

Patchwork. Har man en sæk med ”gamle klude”, så har man grundbestanddelen til patchwork. Engang regnede man det for en spareforanstaltning at beskæftige sig med patchwork. Sådan er det nok ikke længere, men det er stadig en fornøjelse at ”vælte sig i kludene” og lade sig gribe af legen med farver og de tusindvis

af forskellige kombinationsmuligheder, der findes inden for patchwork-traditionen.

I patchwork-standen sidder der 2 syersker. Den ene syr på et sengetæppe af gamle arvede familiebroderier. Broderiet sættes ind i en patchwork ramme, der så igen sys sammen med andre til et tæppe.

Den anden syr forskellige billedtæpper, hvor der også kombineres med applikation. Det er fantastiske skønne tæpper, der tit har den dobbeltopgave, at de både skal varme og pynte.

Træugen I træugen vil der i lighed med de andre år blive arbejdet med trædrejning og træskæring med forskellige motiver. Ugen

19

sker i samarbejde med Træmuseet i Oddense.

Nanna var bl.a. uddannet snedker og mange af møblerne på Jenle er blevet istandsatte af hende. Overalt på Jenle bærer hjemmet præg af Nannas meget fine træskærerarbejder. Arbejder, der ses i vindueskarme, på trappestiger, på trappeopgange, på kister mv. Og derfor er træugen en fin forlængelse af træarbejdet fra Nannas tid til i dag.

Smykke‐ og bogbin‐ dingsugen I ugen fremstilles smykker fra bunden.

Der laves smykker i sølv og guld, der indfattes smykker med sten eller rav. Og der

20

deres gang på Jenle. Jeg vil her blot nævne tegneren og maleren Acton Friis. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København og deltog i Danmarksekspeditionen 1906 – 08 til Nordøstgrønland. Her lavede han et stort antal portrættegninger og landskabsbilleder. Desuden udgav han smedes og støbes i sølv. Desuden vil der det store natur- og kulturhistoriske værk De danskes land i 1920’erne og 1930’erne være udstillinger med smykkearbejder. indeholdende tegninger af Johannes LarUgen vil også byde på en stand, hvor sen og ham selv. På Jenle har vi en række der vil blive arbejdet med bogbinding. I Jenles museum kan man se en udstilling såvel malerier som tegninger af Acton Frimed Nannas bogbinderværktøj. Og det er is. Disse ses på rundvisningen i mindestunu denne tradition vi i smykke- og bogbin- erne. derugen medtager i de arbejdende værksteder. I denne forbindelse vil der også De arbejdende værksteder har åben være en udstilling, der præsenterer forhver dag i de ovennævnte uger fra 11.00 skellige færdige bogbinderarbejder.

– 17.00.

Billeder I den sidste uge med arbejdende værksted arbejdes med akvarel, maleri, skulptur og keramik.

Billedugen falder fint ind i traditionen med billeder på Jenle.

Flere billedkunstnere har i Aakjærtiden haft 21

Kirsten Borger er

Er hun farlig?

også med i Aakjær‐ selskabets drama‐ gruppe. Hun sam‐ arbejder med instruk‐ tøren Jonas Li auer og Inger Overgaard fra Aakjærselskabet om kostumer l stykket ”Ulvens Søn”.

Måske er man i følge med børn eller børnebørn – af og l er man heldig at følges med nogen, der ved noget om stedet.

Torsdag den 3. juli var Jenle fyldt med trolde. Rundt i Jenles skove er det nu muligt at høre en historie om trolde og andre beboere.

Kirsten Borger åbnede trolderuten i selskab med et lille selskab, der var troppet op. De gik den 1,2 km lange rute og fik en fantas sk fortælling om trolde.

Fortællingen vil man fremover kunne få med sin smartphone og tablet.

I Nyhedsmailen nr. 29 kan man læse mere om de forskellige figurer og deres personlighed.

Evald Tang Kristensen i 1920, da han havde modtaget Ridderkorset.

22

Fortællingerne på Jenle er alle skabt over Aakjærs egne bidrag sendt l Evald Tang Kristensen.

Aakjær var blot 17 år, da han begynder på indsamlingen af fortællinger blandt

de gamle i landsbyen Åkjær. De gamle fortalte gerne for den unge mand, der fli gt nedskrev fortællingerne.

Hans jævnaldrende så lidt skævt l ham, men de opdagede med den, at denne Jeppe Jensen havde et godt hoved.

Da de unge mennesker i Åkjær begyndte at blive engageret i en ungdomsforening, som Aakjær var skaber af, så faldt formandshvervet naturligt hos Aakjær.

Andre steder i Danmark kom lignende ungdomsforeninger.

QR QR‐‐Koderne er nu opsat på Jenle.

Hele ruten er afmærket med fodspor og koder. Men! Men! Hvor o e læser vi ikke om anbefalin anbefalin‐‐ ger l landdistrikterne, at vi skal satse på turisme og inddrage nyeste teknologi. Men ikke alle steder på ruten er signalet lstrækkelig l at QR QR‐‐koderne kan fange websiderne.

Så virker anbefalingerne som ”varm lu ”!! Få det nu ordnet!

23

Blandt de forfa erbekendtskaber, nok til, når jeg ville gøre en rejse over til ham. Han havde allerede dengang nedsat sig i jeg slu ede i de år, skal endnu sit eget hus "Mindebo" lidt uden for Vejle. - nævnes folkemindesamleren Evald Jeg var kommen til Vejle jernbanestation en Tang Kristensen, den mest særpræ‐ lysende klar måneaften i januar 1902. Jeg havde en fjerdingvej at gå op ad de høje bangede af alle jyske jyder.

Jeg havde i et brev anmodet ham om at række mig en hjælpende hånd under min sammensankning af antologien "Fræ vor Hjemmen". Det var han villig

ker mod Mølholm under den mest bedårende stjernehimmel, som tænkes kunne. Der var faldet en tæt sne, der i den tyste frostnat skreg under ens støvlehæle. Granerne stod under fuldmånen højt på bankerne med fav-

24

nen fuld af sne. Røgen fra de højtliggende vil- passiar om mangt og meget134; hans kone satlaer uden for byen stod lige op i luften som te mad på bordet for mig. Jeg ville gå ned og kæmpeneg her og der, og gennemskinnet af søge et hotel; det måtte jeg ikke, jeg skulle de funklende stjerner. Jeg havde ikke set en være hans gæst for natten. Imellem alt dette rigtig jysk vinter i mange år. Nu var det, som kunne jeg ikke glemme den vidunderlige stjerom min svundne barndoms sneeventyr kom nenat der udenfor, men måtte gang på gang imod mig fra alle kanter og tog mig i favn med kigge ud ad vinduet og tale om den gamle nakølige rimfrostarme. Hvor kan man dog nyde turmagt, der havde grebet mig. Den gamle sådan en aften, når man i mange år har opforstod godt, at det kunne være svært at undholdt sig i storbyen, hvor sneen hurtigst mu- være Jylland så længe. Vor samtale forstyrreligt fejes i dynger og kastes på skraldevognen! des dog af og til af en uopdragen hundehvalp, Hele min slumrende kærlighed til bondelan- som syntes at have frisprog der i hjemmet. det var vakt til live i et nu. Mit bryst videde sig Det var komisk at se Evald Tang Kristensens ud, så jeg måtte synge højt af glæde. Jeg syn- hjælpeløshed over for det uvorne dyr, der hvert øjeblik kom springende ud fra en sofates, at vejen blev alt for kort. Endnu på den høje trappe foran Tang Kristensens hus stand- krog eller et andet sted og kastede sig ren sede jeg og så mig længselsfuldt tilbage. At se overstadig af glæde ind imod Kristensen, Vejle i månehavet fra en af dens kuplede ban- sprang alenhøjt op på hans bryst og slikkede ham under næsen. Han kunne ikke nænne at ker er en uforglemmelig oplevelse, - og var det især for mig, der ikke havde set Jyllands slå til den, den var øjensynlig i høj grad hans fjerne himmel og dens mægtige funklen gen- kæledægge, som ikke havde taget hensyn til, nem januar nattens snerige i mange år. Det at der var fremmede, og at den derfor i nogen var med den største overvindelse, at jeg tog i grad skulle beherske sin glæde. dørklokken og vendte ryggen til al den bedå- Som Tang Kristensen var allerbedst i en eller rende herlighed. anden dybsindig udvikling, kom den kælne køEn ældre kvinde kom og lukkede op for mig ter farende og satte sine labber midt på hans og førte mig gennem en kold stue ind i et lille bryst. Den gamle mand stod og strittede med rum, hvor kakkelovnsvarmen øjeblikkelig fik armene som et hjælpeløst barn, mens han rimkrystallerne i mine lokker til at dryppe. Ba- næsten grædende råbte på konen: "Så tag da den hund til jer, kan én da heller ikke få lov at re en alen foran mig så jeg ind i en bøjet mands ryg, der var dækket af en fåreskinds- snakke for den hund." Konen nærmede sig trøje, som løb ud over håndleddene i et par med et stort smil og tog hunden i krebsen, grove muffediser. Jeg anede straks, at det var men kun et øjeblik, så tju! Så var den der igen med et glad hyl over, at den nu var sluppet fra manden, jeg søgte.

Han rejste sig ikke straks op, drejede sig end kvindfolkene ude i køkkenet.

ikke omkring, gryntede bare: "Nu skal jeg snart være færdig," men skrev endda et styk- Fra Livserindringer Bind 4, s. 252—254, Forla‐ ke videre. Så lagde han sin pen og sagde, idet get Jenle 2010. han nu drejede sig halvt om: "Det var eventyr nr. 2437." Så stod han endelig foran mig i et par vældige sivsko og med et stort busket hoved, der lyste af et varmt smil. Vi fik en lun 25

26

27

28

29

I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående overnatnings‐ steder samarbejder med Aakjærselskabet.

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐ natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.

BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS

Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf. 97 52 11 44 info@skivehus.dk www.skivehus.dk

5 onsdage i juli måned 2014 vil der være gra s guidet rundvisning l kulturple er i Jenles natur. Turen begynder klokken 10:00 og slu er ca. 11:00.

Turen er på knap 2 km. på fug ge bakkede skovs er.

30

www.kirkeby‐feriehus.dk

Kontaktoplysninger karla_pedersen@hotmail.com Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757 / +4561289757 (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms)

Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev

Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐ maskine. Køkken med spiseplads l 6‐8 personer samt service l 18 pers., kaffe‐ maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐ maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og junior‐ seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt.

Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol.

Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge.

31

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET “Aakjærselskabet”

Kopiering

er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐ fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle.

Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2).

Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær-pris.

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Aakjærselskabets Nyhedsbrev udsendes 6 l 8 gange om året, hvor man kan hente et elektronisk skri (NI).

Desuden udsender vi 2—4 forskellige Meddelelser. Vi ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud l specielle geografiske områder, hvor der f.eks. er foredrag eller andre ak viteter.

32

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐ bet.

OPLYSNINGER OM NYHEDSBREVET Aakjærselskabets Nyhedsbrev er nu automa seret. Du kan abonnere når du vil ved at bruge et formark, som du ser her l venstre.

Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks.

Fra denne mail kan du ak vere mai‐ len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐ cessen.

Når du modtager NYHEDSBREVET fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐ cepteret , at du er på selskabets mailliste.

Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen: Opdatere dine informa oner her Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐ selskabets NYHEDSMAIL—så trykker du bare på Afmeld nederst på Ny‐ hedsbrevets side!