NYHEDSBREV NR. 32 by Jeppe Aakjaer

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK WWW.JENLE.DK

NYHEDS NYHEDS‐‐ & INFORMATIONSMAL NR. 32. & INFORMATIONSMAL NR. 32. UDKOMMER DEN. 17. UDKOMMER DEN. 17. MAJ 2015. MAJ 2015. MAJ 2015. Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, kler, annoncer og andet materiale sendes på formand@jenle.dk Ar kler, annoncer og andet materiale sendes på formand@jenle.dk

Som det ses på forsiden af bla‐ det, så fik vi i januar 2015 en Aakjærselskabet har været stor jernkasse ind på lo et. Det er et stort ven la onssystem, meget hårdt ramt af syg‐ dom og dødsfald i bestyrel‐ der skal kunne sikre hele Mu‐ sen og deres nærmeste fa‐ sumscaféen med fordeling af varme og styring af fug ghed miliemedlemmer. Det har mm. Det er en kæmpe forbed‐ tæret på nogle bestyrelses‐ ring af stedet! medlemmers kræ er hele Hele de e styringssystem gør e eråret. Andre har fået bl.a., at vi nu kan forlænge åb‐ ekstra meget at lave. Vi ningssæsonen meget! Vi har her må e dog erkende, at Ny‐ i 2015 fastsat en åbningsperio‐ de fra 1. marts l 1. nov., hvilket hedsmailen må e vi ud‐ er en sæsonudvidelse på 3 må‐ sæ e. Nu er den på vej! neder. Det bliver så spændende Men nu ser sommeren også at se, om selskaberne vil be‐ ny e muligheden! ud l at e frem i hori‐ Ovenpå Museet har vi fået et sonten—både reelt og sym‐ stort dejligt rum, som er døbt bolsk. ”Hølo et”, der præcis og enkelt fortæller stedets dligere funk‐ Lagt s lle har vi bestemt ikke! on. Lo et skal først og frem‐ Der er aldrig sket så store foran‐ mest anvendes l Museumsca‐ dringer på Jenle, som her i 2014 fé. Der er plads l 60 personer og 2015. l kaﬀe, underholdning o.l.. Så Hele museet er endevendt og har vi 2 rum med 60 i hver! Om en række nye uds llinger er sommeren har vi plads l 150 kommet l! Vi er ikke helt fær‐ gæster i Laden. 270 personer dig endnu, og det bliver vi sik‐ kan drikke kaﬀe på Jenle sam ‐ kert heller aldrig. dig. Turiststedet begynder at ta‐

Sygdom.

 Fra Formanden s. 2

 Plakat 18. maj. s. 5

 ”Vor barndoms bæk” s. 6

 Om Carl Nielsen s. 11.

Plakat 18. maj s. 15

 Studielejligheden s. 16

 Bogsamlers hylde s. 19

 Ekstra arrangementer s.23

 Den demokra ske Aakjær

s.25

 Faktaside s. 32

Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (H.L.) Peder Kristian Nielsen (P.K.) Vinnie Linderoth (V.L.) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (P.M.) Viggo Madsen (VM) Karla R. Pedersen (KP)

Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA)

ge form. Men sam dig har vi også taget fat på rer, ellers har de været særdeles posi ve og Aakjærs forfa erskab. Aakjærselskabet forføl‐ konstruk ve. Drama er noget, som vi igen ta‐ ger fat på, men ikke nødvendigvis lkny et ger to hovedsøjler, der kort kan beskrives som søjlen for forfa erskabet og søjlen for en bogudgivelse, men måske DVD‐udgivelse turisme. Imellem disse søjler ligger der en an‐ eller streaming. den søjle, der kunne beskrives som den admi‐ Måske skulle vi også se lidt på en minifores l‐ nistra ve søjle. ling, der kunne afvikles over flere dage i juli måned. Det er afprøvet på Frilandsmuseet. Når vi ser på forfa erskabet, så er det Aak‐ jærselskabets inten oner, at komme bredt Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre på forbi hele forfa erskabet og sæ e den ind i Jenle? vores sam d. I 2014 gik vi ind i et område, På Frilandsmuseet hjemmeside skriver de nemlig drama, men med et stærkt socialt ind‐ bl.a. følgende: hold, som er et ukendt område for mange. Vi udgav bogen ”Ulvens Søn”, som mange ikke havde kendskab l. Vi har fået rig g meget ros for udgivelsen. Andre var mere rosende for de kommenterende ar kler, og knap så rosende for Aakjærs dramastykke. Det er svært at læse Aakjærs dialogtekster på dia‐ Fores llingen handler om den fa gdom, lekt. som fandtes på landet i Danmark for godt Alt de e vidste vi i Aakjærselskabet, men vi hundrede år siden og om den begyndende føler en pligt l også at præsentere den side modstand blandt de fa gste mod at skul‐ af Aakjær. Da vi så tog fat på teaterstykket le leve under disse usle kår. ”Ulvens Søn”, så var det helt anderledes. Der Forfa er Kåre Bluitgen har gendigtet Jep‐ har kun været meget få nega ve kommenta‐

En poe sk fortælling om at være fa g for 100 år siden

pe Aakjærs roman fra 1904. Det er en skæv og drama sk fores lling, nu dsrele‐ vant og sprængfyldt med dukker og mu‐ sik.

Stort set udsolgt

Det koster selvfølgelig noget og derfor fore‐ slår Aakjærselskabet også en kon ngen or‐ højelse, der først træder i kra fra 2016 for gamle medlemmer, men for nye medlemmer straks.

Sta s k

I spilleperioden marts/april 2014 blev Vi gjorde medlems‐ og besøgstallet op den stykket set af godt 4200 skoleelever og læ‐ 31. december 2014, da det skal følge selska‐ rere fra hele Storkøbenhavn ‐ en herlig bets regnskabsår. succes! Medlemstallet blev på 1899, hvilket er lidt la‐ Medvirkende: Mar n Fredberg vere end forventet. Vi havde håbet på et tal Dukker og scenografi: Nina Holm Nathan over de 2000. og Pernille Leisner Besøgstallet blev på 9443. Det er l gengæld Målgruppe: Fores llingen er målre et fol‐ højere end forventet, da vi havde forudset, at keskolens mellemtrin, men alle er velkom‐ ombygningen ville reducere antallet en del. Vi havde selvfølgelig håbet på et tal over de ma‐ ne. giske 10.000. Spilleperiode: 12. maj l 5. Juni. Tirsdag, onsdag og torsdag (dog ikke Kris Himmelfartsdag) kl. 9.30 & 11. Fredag kl. For mange år siden var Jenle al d åben i pin‐ 11.00 seferien, men vigende besøgstal i pinsen var Bille er. Pris: 40 ‐ 125 kr. Bille en.dk årsagen l, at Aakjærselskabet tog beslutnin‐ h p://natmus.dk/museerne/frilandsmuseet/ gen om at lukke. De senere år har flere og fle‐ teater‐paa‐frilandsmuseet/vredens‐boern/ re banket på Jenles lukkede dør i pinsen. Vi forsøger derfor med en enkelt dag. Det blev søndag den 24. maj fra 11:00—17:00, da et Den kommende udgivelse fra Aakjærselska‐ selskab har meldt deres ankomst! bet vil være med en række fortællinger og I år er juni måned blevet den store besøgsmå‐ digte af Aakjær, der er udvalgt ud fra temaet ned. Vi skal have over 1000 gæster igennem ”Jul og vinter”. Bogen bliver sendt l medlem‐ på ca. 20 dage. For bare få år siden var juni merne i slutningen af juni måned—sammen måned en s lle måned, men det har fuld‐ med gra sbille er, Jenlebladet og andet. stændig ændret sig. Foruden teksten vil bogen indeholde en CD med Bente Kure og Leif Ernstsen. På CD’en er der også gjort plads l indlæsning af en af Salget går rig g godt. De nummererede plad‐ Aakjærs dejlige fortællinger. Vi glæder os rig‐ ser l Bente Kure og Leif Ernstsen’s Aak‐ g meget l denne udgivelse! jæra en er udsolgt. Det samme gælder a e‐ Inten onen er, at vi fremover vil udgive bøger nen med Thomas Kjellerup. De øvrige arran‐ med isat et andet medie. Normalt har vi ikke gementer sælger meget pænt! gjort meget ud af CD‐udgivelser som selskab, Henning Linderoth men udgivelsen af ”Bodens Søn” med CD’en af Peter Abrahamsen blev startskuddet.

Pinse

Kommende udgivelse

Arrangementer

Vi holdt nu meget af hende i vores familie – måske af samme årsager. Det prunkløse foredrag, sangerindens oprig ghed, hendes vedholdenhed og respekt for egen dialekt gav pladen og ikke mindst Sangen om bækken en ganske særlig charme, som åbenbart havde appelleret stærkt l vores da er. Vi spillede nummeret for hende adskillige gange og var for e er den helt klar over hvad sangen En dag da feberen var le et, spurgte hun os la‐la,la‐la – lalalala dækkede over. om vi ikke ville sæ e en plade på med en For vores da er fik sangen lidt af en magisk bestemt sang. Den lød noget i retning af la‐ status. Den kom frem af pladehylstret hver la,la‐la – lalalala, og det var en dame der gang hun skrantede lidt eller var senge‐ sang den, sagde hun. Det var ikke meget at liggende, og blev gerne indtaget sammen gå e er. Ved fælles hjælp fandt moren frem med kamillete eller varm mælk og honning. l at det må e være sangerinden Mathilde, At sangen om bækken havde en helbred‐ der havde udgivet en plade med danske ende virkning, var hun fuldstændig over‐ sange. Rødt og Hvidt hed den. Nummer 3 på bevist om. Og vi var ikke u lbøjelige l at b‐siden var Du kære blide danske bæk som i give hende ret. Jeppe Aakjærs oprindelige version hedder Det var også som sang at jeg første gang Vor barndoms bæk. Det var den. lærte ”Vor barndoms bæk” at kende, eller Mathilde var på det dspunkt, nemlig i som digtet o e hedder i sangbøger” Du 70erne mest kendt som partner i folkduoen kære blide danske bæk”. Digtet som i sin Lasse og Mathilde, som også i fællesskab oprindelige form har i alt 19 strofer og havde udgivet danske sange fra optræder for første gang i digtsamlingen Højskolesangbogen. I Rødt og Hvidt var ”Den sommer og den eng” fra 1910, er Mathilde på egen hånd med sange hun blevet meget forskelligt behandlet af holdt særlig meget af ‐ som hun havde sangbogsredaktører, som i vidt omfang har været det med Pigesind og Tove Ditlevsens plukket strofer i det oprindelige digt og sange dligere. stykket dem sammen e er behag og en vis Pladen fik en blandet modtagelse. Kri kerne form for sammenhæng. De 5 – 6 udgaver jeg hæ ede sig ved at Mathilde ikke havde en har ha for hånden veksler mellem 3 l 6 særlig klangfuld stemme, at hun sang på strofer med ski ende fokus på indholdet. konsonanter, og at hendes sprog var Karakteris sk for dem alle er valg af ufordækt (vulgær)københavnsk – der var slutstrofe med den manende forpligtelse l ikke megen skønsang eller jyde i hende.

Det begyndte da vores da er var 5 5 –– 6 år gammel. Hun havde været syg et par dage med feber og hovedpine og havde i den anledning fået lov l at ligge på sofaen i stuen for at være med os og blive underholdt med passende mellemrum. passende mellemrum.

hvad barndommens natur og opvækstbe ngelser betyder for det enkelte menneske, og hvordan det af den enkelte opleves stærkest i lbageblikket og længslen e er det tabte og det der er gået l. I den afslu ende bøn l nulevende og e erkommere om at besky e og give livsrum l den danske natur ”..alt, hvad hjertet hænger ved” får bækken en særlig plads. De næste 16 strofer skildrer hvorfor netop bækken får denne særlige status hos digteren. Beskrivelsen indledes med en fortrolig henvendelse: ”Du kjære blide danske Bæk” fulgt af en skildring af bækkens veje i det danske landskab og nærvær i danskernes bevidsthed:

arvingerne l den danske natur om at værne deres arvegods: ” ‐ Så værn da ømt om Danmarks Land, Dets blide Kyst, det bløde Strand og Mejsens Bo i hækken, lys over Haren Markens Fred, giv Ly og Læ og Rugested for alt, hvad Hjertet hænger ved; men værn dog mest om Bækken”.

I digtets oprindelige form er den valgte slutstrofe fak sk strofe tre, mens den sidste strofe i Jeppe Aakjærs oprindelige digt har følgende ordlyd:

”Du lille muntre danske Bæk bag Hyld og Hegn og Hybenhæk og midt i lave Enge, du gav mit Sprog dets Sølverklang; det bløde Nyn ved Vuggens Gang og Rytmen i vor Folkesang er Laan fra dine Strenge”.

”Dit Vandrevand, din Puslestrøm Har nynnet i vor Folkedrøm Og pyntet Danmarks Kjolesøm Fra Landets ældste der.”

I al sin enkelhed kan 19 strofer gøres l 3 i en sangversion som f.eks. i Højskolesangbogens 1993 udgave, hvor digtets strofe 4 bliver placeret som nr.1, strofe 19 som nr. 2 og strofe 3 l sidst. Det var blot en af mange kombina oner, som alle giver en slags sangbar sammenhæng, men som begribeligvis ikke kan yde det lange digt fuld re ærdighed. Når strofe 3 i det oprindelige digt i alle sangversioner bruges som afslutningsstrofe, hænger det sammen med at strofen har en endelig sammenfatnings karakter og en slags morale. Sammenfatning er den da også, nemlig af de tre første strofer, som af digteren er markeret som noget der skal stå for sig selv. De udgør en ouverture, en åbning som anslår en grundtone for hele digtet. Her skildres i generelle vendinger

Men digtet går videre end det historiske l en lille beretning om bækken i mytologisk sammenhæng. Om det er Jeppe Aakjærs egen tanke, eller som han kalder det et ”Sagn i Slægtens Mund”, så er beretningen en fores lling om at Gud i dernes morgen skænkede bækken som en gave l Edens Have før han lukkede den. Men bækken lod sig ikke standse eller lukke inde:

”du kom hans Flammevagt forbi. Hvor du nu går du syndefri, Dér blev en Edens Have.”

Bækken bærer altså noget af paradiset og evigheden med sig ud i den melige verden, og den som i sit sind kommer bækken nær bliver forandret, velsignet:

blomsterkrans mens ”hun sang saa ømt bedrøvet”. En buket hun gemte og besky ede langt hen på vinteren som et minde, måske om en hjertesorg hun ikke helt ville slippe. Til bækken kommer unge som gamle med hjertekvaler og græder sorgen ud. Bækken heler. I de sidste to strofer re es opmærksomheden mod jeget selv i hans bøn l bækken om at den må ”dulme” hans ”træ e hjerne” med sin ”Ringlelyd” og for en d skænke ham ”Barnets le e Lykkesind”. Bækkens betydning for ham som digter og hans taknemmelighed står som den endelige sammenfatning. ”..du gav mit sprog dets Sølverklang; Det bløde Nyn ved Vuggens Gang Og Rytmen i vor Folkesang Er Laan fra dine Strenge.”

”… som han fik bag dine Rør et glimt af tabte Himles dør og Paradisets Laage.” Denne lille myte om bækken er central for en forståelse af bækkens magi og dens kontakt med det evige og forekommer som et underliggende betydningslag gennem hele digtet. De næste mange strofer handler netop om at være velsignet af den og at leve med den og dens livgivende strøm i samhørighed med den omgivende natur. Men også om hvordan bækkens betydning ski er med de forskellige livsaldre. Digterjeget beskriver hvordan han på forskellige alderstrin oplever det at være i nærheden af bækken som ”Livets Lykkedage”, hvor han som helt lille får velsignelsens kys fra den, og hvor han senere som dreng slår sig ned med fiskestang. Han er konstant på opdagelse i den levende natur i alle dens bevægelser og former, der udfolder sig nær bækken. Og han ser bækkens ski ende udtryk gennem års der og døgnrytme: ”Kjær var du mig l hver en Tid, Selv naar din Rim dig pudred hvid Bag Isens Dødningmaske;” eller ”I Dagens larm du snakked med, I na ens Mulm du lyste fred Og vilde al ng skaane.”

Bækken er den strøm, der løber gennem landskabet og skaber vækst og udfoldelsesmuligheder for planter og dyr, og en strøm der går gennem menneskers lværelse og giver glæde, trøst og inspira on ‐ en evig livskilde. Den er det sted hvor det modne menneske må vende lbage i tanken eller virkeligheden for at finde udspringet for sit eget væsen. En situa on og et billede, der forekommer mange gange i Jeppe Aakjærs digte, beskriver hvordan et menneske kan befinde sig i en ern egn, en yderpost i d, sted og alder og pludselig oplever et stærkt behov for kontakt med sit udgangspunkt – som i 2. strofe i Vor Barndoms Bæk: ”Det Sug staar ingen mand imod, Det sæ er fart i trægest fod Fra ernest A enrøde”.

Bækken er der for mennesker i mange af livets ldragelser. Den drager mennesker l sig, som har behov for dens forløsende strøm. Den gamle ”Bedstefar med hvide Haar” søger ned l bækkens bred for at mindes sin ungdom. Digteren mindes sin mor som hvert år l pinse bandt en 8

Eller måske endnu mere prægnant i digtet ”Jylland” hvor den gamle rejsende står der hvor alle bække løber sammen – det yderste Hav ‐ og hvor han selv sammenfa er sit liv (strofe 9.): ”Hvad var vel i Verden det fa ge Liv med al dets fortærende Tant, om ikke en Plet med en Dal og lidt Siv vort hjerte i Skjælvinger bandt! Om ikke vi drog fra det yderste Hav for bøjet og rynket at staa og høre de Kluk, de Mindernes Suk fra Bækken, vi kyssed som smaa”. Fascina onen af det strømmende og livgivende vand i landskabet er noget gennemgående i Aakjærs digte. Som Aakjærkenderen Johs. Nørregaard Frandsen skriver: ”Det Aakjær’ske landskab er næsten al d skildret gennem sine modsætninger mellem figur og bevægelse, det faste og det strømmende, de bestående former og dets forandringskræ er i form af strømmende vand eller fejende vind.”

Denne optagethed af det strømmende vand er gennemgående præget af en nærhed og fortrolighed, som kommer l udtryk på forskellig vis i digtene. I Kilden er der tale om en munter iden fika on: ”Jeg nynner, jeg synger ved Gry og ved Kvæld, jeg kan ikke andet bes lle; jeg kan ikke tordne som Fossen fra Fjæld, om ogsaa jeg ønsked og vilde, for jeg er en glad lille Kilde.” I Vor Barndoms Bæk kommer fortroligheden l udtryk i en jeg‐du nærhed: ”Du kære blide danske bæk,” mens tonen i Karup Aa nok har fortrolighed, men også udvides med tyngde og respek uldhed over for ”den tungt henskridende Karup Aa.” Den fuldtonede lovsang l det strømmende vand.

Li eratur: Johs. Nørregaard Frandsen: Mens himlen maler blåt sit sommerlo . (Du danske sommer. Johannes Larsen Museet 2007.)

Se hele det store digt på Kalliope: Se hele det store digt på Kalliope: h p://www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=aakjaer2002072702

BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET DU FÅR MEDLEMSBOGEN GRATIS samt gra s bille er l rundvisning ER DU MELEM ‐ KAN DU TEGNE ET NYT MEDLEM OG DELTAGE I LODTRÆKNING OM GAVE HVERT KVATAL. Send oplysninger med dit MEDLEMSNUMMER l: KARTOTEKSFØRER, INGE LIS SØRENSEN, ØSTERGADE 54, 7870 ROSLEV 9

orger B n e t s ir K Af

Ar klen er en skitse l presse‐ meddelelse, der l pressen bliver udsendt i forkortet udgave.

2015 er et særligt jubilæumsår for mu‐ sik og sang. Derfor er der koncert med nogle af vore mest elskede sange i Ski‐ ve Theater mandag d. 18. maj kl 19.30. Amatørsymfoniorkestret Salling Spillemænd og li eraturselskabet Aakjærselskabet arran‐ gerer i fællesskab en koncert l ære for to af vore storeberømte kunstnere. I år, den 9 juni, er det 150 år siden, at vores store kendte komponist og dirigent Carl Niel‐ sen blev født. Han kom l verden i Nørre Lyn‐ delse på Fyn som nummer 7 i en børneflok på 12 med forældrene Maren Kirs ne og Niels ”Maler” Jørgensen. Hjemmet var fa gt, men

moderen kæmpede for at holde alt rent og pænt, mens faderen arbejde både som maler og som spillemand. Især som det sidste var han populær, og både nær og ern planlagde man store fester e er, hvornår Niels Maler kunne komme og spille. Den lille Carl fik hur gt øre for musikken, la‐ vede musik både ved at slå på brændeknuder‐ ne i stablen bag huset og ved at spille på fade‐ rens violin. Han blev så dyg g l at spille mu‐ sik på forskellige instrumenter, at han som femten årig kom ind ved militærets 16. batal‐ jon som hornblæser. Og her spillede han overbevisende i flere år, mens han lærte sig selv noder l både Bach, Mozart og Beetho‐

Originalmanuskriptet l ”Jens Vejmand”. Aakjær skrev digtet i Jebjerg d. 19. juni 1905 i Jebjerg og sendte digtet l Poli ken, der bragte det den 26. juni 1905. I 1907 sa e Carl Nielsen melodi l digtet. Noder findes på Det Kgl. Bibliotek. ven. – Heldigvis fik musikkendere øje på ham Hans første komposi on, Lille suite for stryge‐ og han kom på konservatoriet, hvor han blev re, opus 1, skrev han i 1888, hvor han dirige‐ udlært i musikkunstens mange værktøjer. rede værket for første gang, spillet af Tivolis 12

Melodien l Se dig ud en Sommerdag er langt fra komponeret en sommerdag men derimod julea ensdag 1914. I Carl Nielsens dagbog kan man se, at han i løbet af december 1914 skrev en række sange, hvor flere hører l hans mest kendte, blandt andre Jeg bærer med Smil min Byrde, Nu er Dagen fuld af Sang og Se dig ud en Sommerdag med tekster af Jeppe Aakjær.

Koncertsals Orkester. Det blev en stor succes og hur gt blev Carl Nielsen berømt for den særlige melankolske tone, der kendetegner den nordiske musik. Han skrev gennem sit liv 6 symfonier og mange kammermusikalske værker. Han skrev også operaer og teatermu‐ sik, bl.a. musikken l Adam Oehlenschlägers lystspil Aladdin med den kendte Orientalsk festmarch. Men Carl Nielsen var også meget interesseret i den folkelige fællessang og for sangen i skolen. Carl Nielsen har en stor del af æren for, at vi i dag kan mødes i skolen og an‐ dre steder og synge gode sange sammen. Og det var blandt anderfor at han mødtes med en anden dansk kunstner, som kun var et år yngre end Carl, Jeppe Aakjær.

Jeppe Aakjær er den folkekære digter, der skrev utallige digte om naturen og de daglige oplevelser i livet som husmand og landarbej‐ der. Han blev født et år senere, I Aakjær by ved fly i 1866, og voksede ligesom Carl Niel‐ sen op i fa ge kår. Begge drenge var blevet født med særlige talenter, og Jeppes talent var et usædvanlig godt øje for naturen og især de fa ge og udsa e mennesker, der bo‐ ede i den. Hans verden var fyldt med sagn og fortællinger, med gamle særlinge og e erhån‐ den med en stadig voksende harme over soci‐ al ulighed. Som 16 årig begyndte han at indsamle folke‐ minder, og han fik mange af disse udgivet i folkemindesamleren Evald Tang Kristensens blad Ska esamleren. Og interessen for histo‐

Carl Nielsen sa e også melodi l Aakjærs socialengagerede skuespil ”Ulvens Søn”. rien og digterkunsten blev l mange udgivel‐ ser af historiske ar kler, digtsamlinger og ro‐ maner. I 1906 udgav han den nok mest folke‐ kære digtsamling, Rugens Sange, som med si‐ ne smukke poe ske digte om naturen og bondelivet, rørte både høj og lav. Det blev den mest solgte digtsamling l dato, med over 120.000 eksemplarer. Jeppe skrev o e sine digte l kendte melodi‐ er. I digtsamlingen, ”Rugens Sange og andre digte”, var sangen om Jens Vejmand, som i første omgang var skrevet på melodien: Mit modersmål er dejligt. Den muntre melodi passede ikke så godt l digtets sørgelige ind‐ hold, og Jeppe Aakjær spurgte derfor Carl Ni‐ elsen om han kunne tænke sig at lave en ny melodi l digtet. Det blev l den enkle melo‐ di, som vi nu kender. Den blev udgivet i 1907 og blev straks l en hel landeplage. Den over‐ døvede variete‐ og revysange, som eller var de toner, der le est fandt vej l folks ører, og sangen om Jens Vejmand er, siden den blev udgivet, blevet kendt af alle danske gennem morgensang i folkeskolerne og gennem høj‐ skolernes sangbøger. Carl Nielsen lavede melodier l 16 af Jeppe Aakjærs digte, og det er næsten alle sammen digte som vi kender og synger i dag. Men de

to store kunstnere kunne godt have lidt pro‐ blemer med samarbejdet. Ved koncerten i Skive Theater d 18. maj, skal der især høres musik af Carl Nielsen og syn‐ ges sange af Jeppe Aakjær. Men der er flere spændende ng på pro‐ grammet. Samarbejdet mellem vore to store kunstnere beskrives mellem værkerne af vore kendte Aakjærekspert Johannes Nørregaard. Og Skive Musikskoles børnekor dirigeret af Je e Holm hjælper publikum med at synge 4 af Jeppe Aakjær og Carl Nielsens sange, led‐ saget af symfoniorkestret, der har fået orke‐ streret sangene l denne lejlighed af O o Limdum. Salling Spillemænd er et mere end 80 år gam‐ melt symfoniorkester, der har flere små grup‐ per af musikere, der hver især vil præsentere musik af Carl Nielsen og andre kendte kom‐ ponister. Orkestret dirigeres af Svetlana Mi‐ chelsen og Henrik Husum, og børnekoret diri‐ geres af Je e Holm. Publikum vil være med‐ sangere og l slut vil publikum kunne komme i sandt festhumør af den pompøse Orientalsk Festmarch fra Aladdin.

h p://museum.odense.dk/museer/carl‐nielsen‐museet

Aakjærselskabet anbefaler selvfølgelig et besøg på Carl Nielsen Museet i forbindelse med fejringen af komponisten den 9. juni.

AAKJÆRSELSKABETS STUDIELEJLIGHED PÅ JENLE ER EN STOR SUCCES Studielejligheden er meget anvendt. Rig g mange vil gerne bo i lejligheden i forårs lejligheden i forårs–– og e erårsmånederne, hvor boligen kan være helt optaget. Omkring ferierne er det o e le ere at komme ind. ere at komme ind. Rapport om Estrid og Helge Frederiksens ophold på Jenle i pinsen 2014. Det er anden gang, at vi har oplevet Jenle og naturen her i en pinse, og det er en overvældende glæde, at få følelsen af, det er en naturplet, som 16

En af blåmejseungerne, der lige kom ud ad pumpens tud forsøgte at sæ e sig på pumpens stamme, men uden held.

stadig er ægte trods årene, der er gået siden min barndom her. Den gamle røde vandpumpe står stadig foran Nanna Aakjærs køkkendør. Vi sad der ved mål derne, og vi lade mærke l et blåmejsepar, der havde meget travlt med at fodre et kuld unger, der lå i en rede nede i pumpen. En dag vi sad her, var ungerne flyvefærdige, og da skete der det meget overraskende, at der pludselig fløj en forvirret unge ud ad pumpens vandtud og hen i busken ved siden af os. Snart fløj resten ud i en verden, der må have været chokerende, da de kun havde kendt pumpens indre.

En anden stor oplevelse var Jenles biavler og hans fredelige bier. Kom bare nærmere sagde han l os, mens han havde bierne sværmende omkring sig. Da han stod med bare arme iført undertrøje i stedet for besky elses‐ dragt, vovede vi os helt tæt på, og der var ikke én af de tusinder af bier, der angreb, hvad jeg ellers husker fra min d med bier. Biavleren levede helt op l navnet, idet han netop var ved at ”lave”

Blåmejseungen er klar l den første nat ude i den store verden. 17

Lej Jenles

R K ‐ , 0 4 N U K Vores Jenlehonning er nok det

Studielejlighed. Kontakt Erik Vestergaard Kristensen, der står for udlejningen. Tlf. 97574558 erikv@kristensen.mail.dk

tæ este man kan komme på økologisk honning i Danmark! nogle nye dronninger og havde alle tavler oppe for at finde den gamle dronning. Jenles sommerhonning er helt usædvanlig velsmagende, og det kan ikke undre, når man ser og hører bierne i Jenles mange forskellige blomster. Biavleren på Jenle har givet lladelse l, at jeg bruger billedet i rapporten. Vi snakkede flere gange med ham, og vi fandt ud af, at han er et meget spændende menneske. Han lever helt op

l den usædvanlige påklædning, som han anvender blandt de tusinder af bier, som han arbejder med. Biavler Erling Englyst arbejder uden handsker, slør og besky elsesdragt. Her fra Egå sender vi en stor tak for opholdet på Jenle. Estrid og Helge Frederiksen.

20. MAJ KL. 19:30 ‐ 22:00 I JENLES FORSAMLINGSHUS Aakjærselskabets bestyrelse foreslår kon ngents gning Enkelt medlem: Par: Ins tu oner

150,‐ kr. l 180,‐ kr. 180,‐ kr. l 210,‐ kr. 250,‐ kr. l 250,‐ kr.

HVIS FORSLAGET VEDTAGES GÆLDER DET FOR NYE MEDLEMMER STRAKS OG NUVÆRENDE FRA 1.1. 2016 DER ER INGEN VEDTÆGTSÆNDRINGER! 3 BESTYRELSESMEDLEMMER OG 3 SUPPLEANTER ER PÅ VALG!

EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER KAFFEBORD. BYARKIVAR NIELS MORTENSEN, SKIVE ‐ FORTÆLLER OM ESPER ANDERSEN OG AAKJÆR.

På Jenle hænger der bla landt de mange bille der og malerier ét stort maleri af Karup Aa o g ett af Jenle m malet af Achton Friis og en del mindre tegninger af samme kunstner. Desuden h ar han også en stor de l af æren for de berømte friser i Jenles Museu m..

Achton Friis var så afgjort én af Jeppe Aakjærs meget kære bekendte. I ”Efterladte Erindinger” udgivet Gyldendalske Boghandel og redigeret af Georg Saxild efter opfordring af Jeppe Aakjærs arvinger 4 år efter Jeppe Aakjærs død kan man flere steder læse om Jeppe Aakjærs venskab med Achton Friis. Bl.a. læses på 72 ff (citat): ”Den anden af de jydske Bøger ”Fræ wor Hjemmen” fik en lidt blidere Skæbne. Jeg havde af mit Forlag faaet

Lov til at lade den illustrere; det blev Achton Friis, der blev udset til at gøre det. Vi var i det Aar 1901 rykkwet sammen i Haderup Kro ude midt i den jydske Hede. Her levede en fortrinlig og munter gammel Skolelærer Christian Michelsen, (”Hedens Degn”), som fortalte mig Historier i lange Baner, og som han over os tidlig og sildig. Han førte os sammen med mange af Egnens Origina-

Achton Friis var udover en dyg g folkelivstegner også en præcis portræ egner. Her har han i 1919 tegnet Lauge Koch. ler, som Friis tegnede, mens jeg no- skab, og her i Haderup Kro skrev terede deres Historie. Der var en jeg til hende ”Mi Nanne, ja”. henrivende Tid fuld af naturlig Jeg husker en Søndag, da Friis og Vækst og Grøde. Jeg havde nyligt jeg gik ud sammen for at opsøge gjort min anden Kones BekendtMotiver; han havde ikke kunnet fin20

de en Model, der kunne illustrere mit Digt ”Tagfatvisen” (Kom mi bette Kipkal). Vi gik fra Haderup østerpaa over brede Tørvemoser og menneskeforladte Heder og naaede omsider Faarbæk, der ligger ved Haderup Aas øvre Løb. Herude paa et af de rigtig gamle Knoldekær, fandt vi endelig det, vi søgte: den lille barbenede og pjaltede Hjorddreng, der med svøben i Haand vogtede sine hornede Flok fjernt fra Mennesker, mens Loke saaede sin Havre, og Disen stod rundt om Horisonten og virrede over Hundrede af Tørveskruer. Det blev et af de bedste Billeder af mange, hvormed Friis illustrerede min Bog. Aldrig er Tekst og Billeder fal-

det saa naturligt sammen som her, hvor Digter og Tegner næsten bogstavelig gik Haand i Haand som et Par glade Børn over den jydske Lyng.” (citat slut). I årene fra 1911 til 1927 var Jeppe Aakjær redaktør af Skivebogen, der var startet i 1909 samtidig med at Historisk Samfund for Skive og Omegn blev stiftet og startede udgivelsen af Skivebogen, som for øvrigt stadig udgives hvert år. I 1911 havde Jeppe Aakjær ikke mindre end 6 artikler med i bogen. I løbet af de 17 år, hvor Aakjær var redaktør udgav han ca. halvdelen af artiklerne i småskrifter med én artikel pr. udgi-

At Jeppe Aakjærs venskab med Achton Friis var livslang bevidner min bogsamling om, idet jeg har ikke mindre end 6 bøger, som Jeppe Aakjær har dedikeret til Achton Friis i perioden fra 1910 til 1926. I bogen Blandkorn I, som indeholder 8 artikler, og på titelbladet har Jepep Aakjær skrevet: ”Kjære Achton Friis! Endnu lidt fra Hedens land, men dog mer om den Salling Mand. Fra Din hengivne Jenle, 17/2 1927 Jeppe Aakjær”

Bemærk, at Jeppe Aakjær selv i denne korte dedikation har lavet det som et rim! Illustrationen fra bogen ”Fræ wor Hjemmen”, der blev udgivet af Det jydske Forlag, Aarhus i 1902 har ved digtet ”Hjorddrengen synger Tagfatvisen” på side 201 velse – og i 1925 samlede han igen den nævnte illistration af Achton nogle af disse i et bogudgivelse, Friis. som han kaldte ”Blandkorn I” og i SELSKAB SE HER! 1926 udgav Jeppe Aakjær ”Blindkorn II”.

Vi har fået at vide, at vore lbud er alt for billige, men Aakjær‐ selskabet er ikke et investeringsselskab, der skal give store sorte tal på bundlinjen! Derfor kan du som selskab på min. 15 prs. få følgende for 172,‐ kr.

. r k ‐ 172,

Du kan komme på guidet rundvisning i Mindestu‐ erne, studere Museet, spise frokost, se film, se Møllen, drikke kaﬀe, køb i Bu kken, gå en kultur‐ tur i skoven og ved stranden samt dvæle lidt ved Graven osv. Lø røret og ring 24 26 00 25 eller skriv på selskab@jenle.dk ‐ det var nemt! 22

PINSESØNDAG ÅBEN PÅ JENLE

24. MAJ 11:00—17:00 VI GLÆDER OS TIL AT SE JER! Aakjærselskabets bestyrelse har beslu et, at Jenle skal holde åben pinse‐ søndag den 24. maj fra klokken 11:00 l 17:00. Der vil være 8 rundvisninger. Se man lbage i historien, så var Jenle åben alle pinsedagene, men et vigende besøgstal i begyndelsen af 00’erne, fik den daværende bestyrelse l at lukke Jenle i helligdagene. Vi mærker en s gende interesse for Jenle, og derfor har Aakjærselskabets bestyrelse beslu et , at nu vil vi prøve med en enkelt dag! Det er også en dag, hvor vi ikke har så mange forudbes llinger bes lte rundvisninger!

GRUNDLOVSDAG ÅBEN PÅ JENLE

5. JUNI 11:00—17:00 VI GLÆDER OS TIL AT SE JER GRATIS FOREDRAG KL. 14:00 ‐ 14:45 ”Aakjær demokra og det poli ske” 23

I forbindelse med, at Frans Rasmussen opholder sig tæt på Jenle i slutningen af juli, har vi fået mulighed for at engagere ham ‐ l en sanga en med fortælling og masser af fællessang. en med fortælling og masser af fællessang.

Dirigenten Frans Rasmussen har viet de seneste år af sit liv l at »forføre« mennesker ind i musikken, bl.a. som vært i DRs udsendelsesrækker »Stemmer fra opgangen« og »Stemmer fra Vollsmose«. 9. juni 2014 fyldte han 70 år.

FRANS RASMUSSEN PÅ JENLE TORSDAG DEN

30. JULI 19:30 ca. 22:00 KØB BILLETTER PÅ JENLE.DK

KUN 80,‐ kr. incl. gebyr. Sammen med bille erne kan du købe ”Husmandsmadder” 24

Det meste af Aakjærs forfa erskab tager sit udgangspunkt i socialrealismen. Det gælder særlig hans prosaværker: socialrealismen. Det gælder særlig hans prosaværker: Romanerne: Vredens Børn – Arbejdets Glæde – Hvor der er gjærende Kræ er – På A ægt. ‐ Bondens Søn – Pigen fra Lim orden og romanen Missionen og dens Høvding. Man kan diskutere, om sidstnævnte er en roman; det er vel nærmere en essay.

Skuespillene: Livet på Hegnsgaard – Ulvens Søn – Når Bønder Elsker – Himmelbjerg‐ præsten og Rejsegildet har alle et mere eller mindre socialrealis sk indhold. Ligeledes gælder det Aakjærs noveller. F.eks. Frederik Tapbjergs Plovgilde – Jens Tanderup – Naar Bier Sværmer – Dorres Kat. 188,‐ kr.

Citat fra bagsiden: Jeppe Aakjær udgav romanen Vredens Børn i 1904, der handler om drengen Pers opvækstvilkår i forskellige uhumske karlekamre. Udgivelsen rejste en voldsom debat..

Aakjærs poesi er også gennemsyret af Aakjærs sociale inds lling og indigna on. Blot for at nævne nogle digte: Stensamlersken – Vinterrugen – Jens og hans Viv – Hjølé‐ Thames – Naar Rugen skal Ind –Jens Vejmand – Røtjer‐Anders og hans Muer – Ann Wolles Dreng. Alle udgivet i Rugens Sange, men der er utrolig mange flere digte med socialt indhold. 25

Fra det sociale skuespil ”Ulvens Søn”, der blev en kæmpe succes. Aakjærselskabet arbejder hårdt på, at vi i 2016 kan gentage dramasuccesen i samarbejde med Skive Amatørteaterforening.

Foredragsholder og samfundsdebatør. samfundsdebatør. Til ovenstående skal og føjes de mange foredrag, taler og ar kler, Jeppe Aakjær har skrevet. Disse taler og ar kler spænder vidt indholdsmæssigt, men tager al d eller næsten al d sit udgangspunkt i Aakjærs sociale og poli ske standpunkt.

Aakjærs poli ske projekt. ske projekt. Aakjærs ærinde var at tale de undertryktes sag. De små i samfundet, der for manges vedkommende levede langt under sultegrænsen. Især var det landbotyendet, der interessererede ham, for deres usle

forhold kendte han fra egne oplevelser. Aakjær var af den mening, at li eraturen skulle gøre ny e. Den skulle usminket oplyse om samfundets re e forhold. Selv har han udtalt: ”Fanden med s len, den har al d dækket over indholdets magerhed”. Aakjær kæmpede altså om landbotyendes forhold: Børnene skulle ikke misbruges som arbejdskra . De skulle først tjene på landet e er konfirma onen. Karle og piger skulle have ordentlige kamre. Kosten skulle være i orden og også lønnen. De jordløse husmænd skulle som daglejere have en aflønning, de kunne leve af mm. Og frem for alt skulle tyendeloven afskaﬀes, og dermed også 26

landarbejderforening. En ung landarbejder og husmandssøn fra Rødkærsbro, Carl Westergaard blev foreningens første formand. Han begyndte udgivelsen af ”Tyendebladet”. På forsiden af det første nummer, der udkom den 6. oktober 1907, havde Jeppe Aakjær bidraget med sangen ”Her kommer fra dybet den mørke Arme”, som for øvrigt var afslutningssangen i opførelsen af ”Ulvens Søn” i 2014. ”Vredens Børn” var direkte årsag l, at Folke nget nedsa e en tyndekommission.

Carl Westergaard, udgiver af ”Tyendebladet”. husbondens hals‐ og håndsret over tyendet samt afstraﬀelsesre en. Husstandsoverhovedet skulle ikke længere repræsentere hele husstanden. De e, så Aakjær, kunne ikke gøres uden blandt andet en stærk fagforening for landbotyendet. Udgivelsen af ”Vredens Børn” var en medvirkende årsag l s elsen af en

Peder Sabroe blev på Jeppe Aakjærs opfordring formand for ”Tyendekommissionen”. Sabroe omkom desværre i 1910 ved en togulykke, hvilket forsinkede kommissionsarbejdet! 27

Med Forordning om Skudsmaalbøgers Indførelse for Tjenestetyender af 5. september 1832 blev det bestemt, at alle tjenestefolk skulle have en skudsmålsbog. Det var en lille fortrykt bog, hvori mange forskellige a ester kunne indføres. Første indførsel var o e konfirma onsa esten. Dere er kunne der komme vaccina onsa ester, påtegning ved flytning l et andet sogn og vidnesbyrd fra præsten. Ved flytning fra et sogn l et andet skulle skudsmålsbogen forelægges for sognepræsten i begge sogne. Han påtegnede den og førte flytningen ind i kirkebogen i l‐ og afgangslisterne. E er 1873 overgik denne funk on l sognefogeden hhv. byfogeden, der førte flytningen ind i tyendeprotokollen. Loven krævede, at alle der søgte arbejde udenfor deres fødesogn, skulle have en skudsmålsbog. En person, der mistede sin skudsmålsbog, kunne derfor straﬀes for det. Under en ansæ else blev skudsmålsbogen opbevaret af husbonden. Dermed var det umuligt for den ansa e at forlade pladsen i u de. I 1867 blev det forbudt for husbonden at skrive andet end tjeneste dens varighed i skudsmålsbogen. Ordningen med skudsmålsbøger blev ophævet i 1921. Sam dig blev husbondens revselsesret ophævet. Fra: h p://da.wikipedia.org/wiki/ Skudsm%C3%A5lsbog

Man opfordrede Jeppe Aakjær l at tage sæde i kommissionen, men det afslog han. Han var ikke poli ker, men i stedet foreslog han Peder Sabroe. Der kom aldrig en ny tyendelov. Den og den forhadte skudsmåls‐bog blev i stedet afskaﬀet i 1921. Så vidt jeg ved, er Jeppe Aakjær den eneste danske forfa er, der har ha direkte indflydelse på lovgivningen.

Husmandssagen gik Jeppe Aakjær stærkt ind del af venstre. Længere henne i talen siger Aakjær: for. Aakjær agiterede gennem foredrag og ar kler for, at godsejerne og storbønderne ”Jeg vedblev ikke at være må e afstå store arealer l udstykning l venstremand eller radikal, Jeg husmandsbrug. I 1916 holdt han i Aarhus ved syntes ikke, det slog l. Og jeg husmændenes sendemandsmøde en tale, gik da over i socialdemokra‐ hvori han siger flg.: ets rækker; et skridt jeg ikke

har fortrudt”.

”Det ideelle bondehjem, det er i mine øjne det, som ejes af den husmand, der har 10 á 15 tdr. god muldland; ved en dyg g, intens dri ville en sådan ejendom formodentligt indbringe sin dyrker noget nær det samme som en gennemsnitlig gaardmand …”

I talen bruger Jeppe Aakjær megen d på at hamre løs på militæret. Aakjær var an militarist. Ja, i en tale udtaler han direkte, at hvis de europæiske lande alle var demokra er med almindelig valgret og ikke som nu, hvor de største styres af diktatorer og konger og kejsere, så ville Europas unge mænd ikke omkomme på slagmarken, for der ville overhovedet ikke være en krig.

På et sådant husmandsbrug, hvor kone og Ved folke ngsvalget på torvet i Skive i maj mand i fællesskab stod for ejendommens 1913 var Jeppe Aakjær første ordførende dri , kunne børnene også hjælpe l alt e er alder og evner, så de kunne holdes hjemme l e er konfirma onen.

Aakjærs poli ske standpunkt. ske standpunkt. Den 15. juli 1918 bragte Skive Folkeblad et fyldigt referat fra årets Jenlefest. Aakjær holdt en tale med tlen ”Vær vågen i Poli k”. Her fortalte Aakjær om, hvordan hans poli ske interesse blev vakt. Hans far havde fået den idé at abonnere på ”Viborg Morgenblad”, en venstreavis, som den 6‐7‐årige dreng skulle tage med hjem fra skolen. Det resulterede i, at han fik tærsk af de andre drenge i skolen. De kom jo fra ordentlige gode højrehjem, hvor man læste ”Viborg S s dende”. Jeppe fortæller, at han fik lyst l at læse faderens avis og blev derved venstremand – senere vel nok mest ltrukket af den radikale

Jeppe Aakjær på talerstolen på Skive Torv i maj 1913. Nanna Aakjær gik e erfølgende på talerstolen og opfordrede de lstedeværende l at sikre kvinderne valgret.

s ller for socialdemokra ets kandidat, husmand Johs. Kvosted. Aakjær opfordrede arbejdere, husmænd og småkårsfolk i øvrigt l at stemme socialdemokra sk og ikke tro på de smigrende lø er, der kom fra venstres og højres kandidater. Thi de ville kun gå gårdmændenes og godsejernes ærinde.

snasket beværtning og prale: ”Jaa, vi fik da wor kandidåt walgt”. Først i 1901 afskaﬀedes den åbne afstemning l hemmelig afstem‐ ning.

Den 26. juli 1908 a oldtes det første oﬀentlige møde på Jenle. Midtsallings Kvindevalgretsforening havde kaldt l møde. Ikke så mærkeligt for fru Nana Aakjær var formand for foreningen fra 1907 l 1915, Ved samme valghandling spurgte fru Nana hvor den blev opløst, e er at kvinderne havde Aakjær på Kvindernes Valgrets Forbunds vegne kandidaterne, om de ville arbejde for at fået valgret med Grundloven af 1915. få kvinderenes poli ske valgret gennemført, Landsforeningens formand, Johanne Rambusch holdt fes alen, og Jeppe Aakjær før året er omme. dere er et foredrag med tlen ”Kvinden og Demokraten Aakjær. Demokraten Aakjær. Grundloven”. Aakjær var en af demokra ets bannerførere. Særlig gik han meget op i indførelsen af almindelig valgret. Vel blev folkets medbe‐ stemmelse indført med grundloven af 1849, men det var ikke alle, der fik valgret endsige var valgbare l den lovgivende forsamling. (Kvalificeret valgret) Ligeledes var der ikke hemmelig afstemning. Når der a oldtes folke ngsvalg, samledes man på byens torv, hvor man stemte på de forskellige kandidater ved håndsoprækning. Den, der fik flest stemmer, var så valgt l Folke nget. Jeppe Aakjær har beskrevet, hvordan gårdmændene på valgdagen var så ”flinke”, at lbyde deres husmænd kørelejlighed og en skilling l at snolde for i dagens anledning mod at de så stemte på højres kandidat. Så på valgdagen så man mange gårdmænd komme kørende i deres fladvogne med husmændene siddende med benene dinglende ned fra Johanne Rambush, der den 12. juli vognens bagsmække. E er valghandlingen 1908 holdte en stærk tale på Jenle kunne man så se og høre de halv‐ eller om kvindens valgbarhed. helfulde husmænd sidde på en eller anden 30

Aakjær gør her opmærksom på, at halvdelen af landets befolkning ikke er medtaget i Grundloven, nemlig kvinderne. Grundlovens vig gste paragraf, nemlig paragraf 30:

”Valgret l Folke nget har enhver uberygtet Mand”. Altså ikke kvinder. Halvdelen af landets befolkning er forbigået. Jeppe Aakjær går altså ind for kvindens frihed, valgret og liges lling. Det gælder også den ero ske frihed, som det fremgår i roman: ”Pigen fra Lim orden”. Hovedpersonen er en rig, selvstændig kvinde, der ejer en stor herregård i Salling. Hun er viljestærk og kan sagtens selv drive gården. Også hun indfanges af kærligheden og giver e er for sine følelser; men det er hende selv, der holder tømmerne på vej l rådhuset for at blive viet med sin udkårne.

Følgende blev udtrukket ved re dig kon ngen ndbetaling: ndbetaling: 



Helge To , Garnisonsvej 21, 3, 3520 Farum. Anne‐Grethe og Erik Faxholm, Tingvangen 12, 8981 Suldrup Allis Langvad, Stranghedevej 23, 8800 Viborg Lone Gregersen og Kjeld Kielsgård, Frederiksgade 54, 7800 Skive. Karen H. og Carl Schmidt, Skovvej 6, 1. t.v., 9500 Hobro. Erling Holm, Smedeto en 4, 7900 Nykøbing M.,

r. "Pigen fra 128,‐ k Lim orden" er en meget anderledes roman fra Jeppe Aakjærs pen. Hovedpersonen i romanen er ikke som sædvane en fa g landarbejder, men en rig frøken, der ejer en stor herregård på Sallings fede muld. Gårdens jorde er frodige og ligger smukt ved Lim ordens bløde bakker, små blå vige og omkranset af skov. En landskabelig frodig vitalitet, der naturligt gror helt ind i ejerinden og gør hende l den selvfølgelige ero ske ak ve.

11. juni 11. juni 19:30 19:30— —22:00 22:00 Laden på Jenle. Jenle.

LAND 2015 Kris an Lilholt ‐ Ida Friis Virenfeldt ‐ Tine Lilholt Lasse Jørgensen og Frede Panduro Kris an Lilholt er en fremragende komponist, hvis musik har en meget sjælden melodisk nerve. Fra de første vinylalbums i 80'erne med fejende flot rockmusik, over 90'ernes flo e, s lskabende instrumental‐ udgivelser og 00'ernes sange både på dansk og engelsk, l de nyeste store projekter: LAND – en rejse gennem Danmarks års der i musik, malerier og film, og S lle Flyder Livet – en bys historie fra is d l nu d – har han holdt et højt, højt kompositorisk niveau. Og de fleste ved jo også, at nogle af hans bror Lars Lilholts allerstørste hits er komponeret af Kris an. LAND Live er meget mere end en koncert. LAND Live er en totaloplevelse. LAND er en rejse gennem års dernes danske landskaber i musik, billedkunst, lyrik og levende billeder. Reak onerne fra de hid dige shows vidner om en overordentlig posi v og – ikke mindst – meget dansk oplevelse. Ordet 'fantas sk' bruges igen og igen. Udgangspunktet for LAND Live er 8 store ekspressive landskabsmalerier af billedkunstner Carsten Frank. Med udgangspunkt i malerierne har Kris an Lilholt skabt 8 originale sange og musikalske forløb, og 8 originale film over malerierne og musikken er produceret af Kim Søgaard. Ca. halvdelen af a enens koncert vil være opførelsen af Land sangene/musikken spillet live i sync l LAND filmene vist på stort lærred. Resten af koncerten vil være ny og ældre musik fra Kris an Lilholts store bagkatalog af kvalitets sange og instrumental musik.

BILLETTER KØBES PÅ JENLE.DK 32

der, der er med l at Der står i vedtægterne for Aakjærsel‐ genstande fra ældre fortælle vores historie. Det samme er vore dialekt og‐ skabets , § 3., at selskabets formål er at så. Modersmålet var i aller højeste grad en daglig bidrage l koordinerer forskningen og brugsgenstand! at fremme undervisningen i Jeppe Aak‐ Til brug for indlæsning af tekster, har vi fået s llet et lydstudie l rådighed, hvor hvert enkelt medlem af jærs forfa erskab, at forestå og med‐ gruppen indlæse, den og de tekster som hver især virke ved udgivelsen af forfa eskabet, har sat os ind i. Vi gør det, som vi mener det skal gø‐ res. Det er således, at hvis to læser den samme tekst, og at bidrage l varetagelsen og for‐ så vil der al d være små nuancer l forskel, så derfor midlingen af de l forfa eskabet og læser flere den samme tekst. Teksterne redigeres og Jenles kny ede kulturværdier. ede kulturværdier. bliver gemt i Jenles lyd‐arkiv. Derfor har vi på Jenle en fortælle‐ og dialektgruppe. Vi

I øjeblikket er vi i gang indlæsning af Jeppe Aakjærs bog ”Po fir glowend pæl” Jeppe Aakjær indsamlede folkeminder fra engen. Små beretninger, som han fik ældre folk l at fortælle, da han som ung en d var karl i hjemmet i Åkjær. Det var historier der var blevet fortalt i disse ældre folks barndom. Det var i en d, hvor overtro var noget man troede på og tog hensyn l. Det var alvor, men det var også underholdning! Fortælle‐ og dialektgruppen har de sidste år ha l opgave ,at arrangere Aakjæra enen, som er en årlig begivenhed, der a oldes hver sommer på Jenle. Aak‐ jæra enen følger det tema som Aakjærselskabets be‐ styrelse har valgt som årets tema. Der er flere af gruppens medlemmer, der tager ud og holder foredrag, om Jeppe Aakjærs forfa eskab og underholder med oplæsning og sang og er på den måde er ambassadører for Jenle og Aakjærs forfa e‐ skab .

er i øjeblikket personer, som mødes på Jenle ca. 10 gange i løbet af året. Vi mødes som regel kl. 9:00 og slu er l middag. Gruppen arbejder meget selvstændigt, men arbejder også i tæt samarbejde med bestyrelsen i Aakjærsel‐ skabet. Vi studerer og diskuterer Jeppe Aakjærs tekster, hans ideer med de enkelte tekster og får på den måde en større forståelse af teksternes mening. Det kan måske godt lyde lidt mærkelig, da teksten godt kan se meget lige l ud. Men vi finder stadig nye områder i forfa erskabet, og vi støder også på mange ord som umiddelbart kan volde besvær at forstå. Det er o e i noveller og digte skrevet på jysk dialekt, at de svære ord dukker op. Men det er her dialekt‐ gruppens største interesse ligger, at vende dialektor‐ dene og få en forståelse og betydning af disse ord. Det er gruppens helt klare mening, at dersom man vil Kontakt Hans Frederiksen på tlf. 2251 gengive Aakjærs noveller eller digte, så skal man for‐ stå ordenes betydning. Forståelsen kommer ikke 0351, hvis du ønsker at være medlem mindst gennem udtalen. Det er gennem udtalen, at af fortælle‐ og dialektgruppen. man o e kommer ind l ordets betydning og forståel‐ sen. Den dialekt som Jeppe Aakjær beny ede i sit jyske forfa erskab, er en dialekt der blev beny et her på Fjends‐ og Salling egnen for godt og vel hundrede år siden og måske i nogen l fælder ældre. Igennem de 100 år har sproget ændre sig hele den. Tænk bare på de sidste tredive år, hvilke nye ord, der er føjet l det danske sprog. Vi i fortælle‐ og dialektgruppen har sat os for at ind‐ læse Jeppe Aakjærs dialek ekster ind på digitale filer, for på den måde at være med l, at gemme dialekten for e er den. Vi gemmer i museerne mange brugs‐

Handicappede på Jenle! Aakjærselskabet har fået udvidet Jenles Museumsca‐ fé med 1. sal. Aakjærselskabet har fået midler fra føl‐ gende fonde og organisa oner: Skive Kommune,

LAG, Spar Nord Fonden (Aalborg), Spar Midt Vest Fonden (Jebjerg), Spar Vest Fonden (Skive), Færch Fonden, Jubilæumsfonden af 12.08.73, Naturstyrelsen, Anonym giver, XL‐ byg Skive, Vanførefonden, Bevica og Aakjær‐ selskabet. I forbindelse med ombygningen har vi bestræbt os på, at gøre Jenles Museum og Museumscafé, så han‐ dicapvenlig som muligt. Der er bl.a. installeret en per‐ sonli , så handicappede kan komme på 1. sal. Parke‐ ringspladsen foran Jenle er indre et l handicapbus‐ ser, men også turbusser med gangbesværede kan sæ e besøgende af lige foran Museets hoveddøren. Indgangspar et er jævnet ud, så kørestole o.l. har let adgang l Jenles Bu k og billetkøb. Naturen omkring Jenle. Den utrolig flo e natur omkring Jenle besøges af 30.000 om året. Aakjærselskabet vil arbejde på, at

handicappede kan komme rundt i dele af haven og naturen. Der er indre et toile er l handicappede udendørs, der er åbne i sommersæsonen. Hovedbygningen. Desværre er det ikke muligt for handicap‐ pede, at se Hovedbyg‐ ningens indre. Men denne oplevelse vil vi lave digitalt ‐ kun for handicappede, så de kan få oplevelse med! Prisen for handicap‐ pede. I sommerperioden får handicappede 30,‐ kr. i rabat ‐ præcis som alle andre, der ikke kan eller vil på rundvisning i Ho‐ vedbygningen!

den 3. fase. I denne fase skulle vi gøre mere ud af det tredimensionale. Vi er rig g godt på vej, da Aakjærselskabets teatermenneske Kirsten Borger, gennemgik de enkelte uds llinger og skabte figurerne. Et andet område, som vi arbejder med er film‐ materiale på små skærme, der gerne skal integreres som eﬀekter i uds llingerne. Filmprocessen hører med l 4. fase. Hele 4. fase vil vi bruge de næste måneder på! Vi anser de tableauer vi har forandret for skitseringer, der skal gøres langt mere Et af digtene i ”Rugens Sange” er ”Stensamlersken”. Digtet og Brendekildes maleri ”Udslidt” har inspireret spændende. De skal være en levende Kirsten Borger l de e tableau. konstruk on transformeret ud af Aakjærs beretninger og fortællinger samt det liv, der blev levet på Jenle. 5. fase er film‐ og teaterdrama sering af Store dele af Jenles Museum er blevet ende‐ Aakjærs romaner, fortællinger osv. Den fase vendt og reetableret. I forbindelse med har vi så småt taget fat på gennem doku‐ de e arbejde er vi begyndt på en ny fase i menta onsoptagelser fra ”Ulvens Søn”. tableauerne, som vi dligere har benævnt,

Forandring.

www.kirkeby‐feriehus.dk

Kontaktoplysninger karla_pedersen@hotmail.com Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757 / +4561289757 (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms)

Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev

Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐ maskine. Køkken med spiseplads l 6‐8 personer samt service l 18 pers., kaﬀe‐ maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐ maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og junior‐ seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge. 35

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET “Aakjærselskabet”

Kopiering

er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐ fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forsknin‐ gen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐ fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af for‐ fa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlin‐ gen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturvær‐ dier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Aakjærselskabets Nyhedsbrev udsendes 6 l 8 gange om året, hvor man kan hente et elektronisk skri (NI). Desuden udsender vi 2—4 forskellige Meddelelser. Vi ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud l specielle geografiske områder, hvor der f.eks. er foredrag eller andre ak viteter.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐ bet.

OPLYSNINGER OM NYHEDSBREVET Aakjærselskabets Nyhedsbrev er nu automa seret. Du kan abonnere når du vil ved at bruge et formark, som du ser her l venstre. Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks. Fra denne mail kan du ak vere mai‐ len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐ cessen. Når du modtager NYHEDSBREVET fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐ cepteret , at du er på selskabets mailliste. Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen: Opdatere dine informa oner her Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐ selskabets NYHEDSMAIL—så trykker du bare på Afmeld nederst på Ny‐ hedsbrevets side!