NYHEDSMAIL NR. 33 by Jeppe Aakjaer

DANMARKS OG BLANDT EUROPAS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK WWW.JENLE.DK

NYHEDS NYHEDS‐‐ & INFORMATIONSMAL NR. 33. & INFORMATIONSMAL NR. 33. UDKOMMER DEN. 14. UDKOMMER DEN. 14. JULI 2015. JULI 2015. JULI 2015. Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, kler, annoncer og andet materiale sendes på formand@jenle.dk Ar kler, annoncer og andet materiale sendes på formand@jenle.dk

så redigeret l en DVD, der skal udgives sammen med Aakjærselskabet har e er‐ næste års Medlemsbog— hånden et rig gt godt sam‐ en særudgave af ”Rugens arbejde med TV2 Midt‐ Sange”. Vest. Torsdag den 9. juli havde vi De har e erhånden lavet det almindelige arrange‐ rig g mange gode udsen‐ ment med Bente og Leif, delser, som har rela oner der igen havde fyldt Laden l Nanna og Jeppe Aakjær. med gæster. Fredag den 10 Det begyndte med Marie juli havde vi inviteret en Bregendahl og Jeppe Aak‐ række gæster—bl.a. vore frivillige og alle de, der ko‐ jær, ”Jens Vejmand”, fra pierer og ophænger vore Jenlefesten i 2011 og fil‐ men ”Sir Esben” om Esben små plakater.

Bente & Leif.

 Fra Formanden s. 2

 ”Den Bi e‐Tid”. s. 4

 ”Frans Rasmussen” s. 5

 Rugbrødsnær ved livet...

s. 7.

Aakjæra en s. 11

 Stensamlersken s. 13

 Om Kalliope s. 14

 15 bøger s. 15

 Bogsamlers hylde s. 17

 Faktaside s. 20

Aakjær. Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (H.L.) Peder Kristian Nielsen (P.K.) Vinnie Linderoth (V.L.) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (P.M.) Viggo Madsen (VM) Karla R. Pedersen (KP)

Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA)

På de 2 a ener havde vi i Nu er filmen om ”Bente Ku‐ alt 350 gæster!! re og Leif Ernstsen” så på vej! På forsiden af Nyheds‐ Medlemmer mailen ses de 4 fotografer, I Aakjærselskabet har vi en ved‐ der har lavet optagelserne. tagelse om, at det oﬃcielle

medlemstal er pr. 31. december, Optagelsen skal klippes og da det skal følge regnskabsåret! redigeres og vises på TV2 Den 31. december 2014 var Midt‐Vest i uge 42. Desu‐ medlemstallet 1899, men den 1. januar trækker vi de udmeldte den bliver optagelserne og‐ fra og tallet bliver derfor mindre 2

end 1899. På et normalt år taber vi ca. 8%, der svarer l ca. 150 medlemmer. I år har ta‐ bet været på ca.7%. Tendensen er også, at vi taber færre medlemmer og flere fortryder. Ar‐ rangementet med Bente & Leif gav alene 52 nye medlemmer. Vi er rig g godt på vej l at få det tabte lbage igen. Og kan dere er se på s gningen. Det nye ltag med, at Aakjærselskabet opfordrer medlemmerne l at tegne nye medlemmer begynder at rodfæste sig! Vi ved nu, at der skal laves lodtrækning l oktober. Der var ingen l 1. juli. En enkelt har også tegnet 2 husstande, hvilket giver dobbelt lodder! Aakjærselskabet er sam dig nødsaget l at køre en forholdsvis stram poli k på medlemsområdet. De udgivelser vi laver i dag koster rig g meget. En udgivelse som vi har lavet de sidste 3 år koster godt 150.000,- kr. pr. år. Der l skal lægges forsendelser på ca. 40.000,- kr. Vi sender ud l ca. 1100 husstande og har dere er ca. 900 l e erfølgende salg og tegning af nye medlemmer. En salgbar udgivelse giver godt i kassen medens andre lige løber rundt! Nogle bliver senere meget salgbare.

Lej Jenle

Studiele jlighed. Kontakt Erik Ves tergaard der står f Kristens or udlejn en, in g e n Tlf. 9757 . 4558 erikv@k ristense n.mail.d k

Salget af Aakjærs berømte bøger går langt bedre end ventet. Rugens Sange, Vredens Børn og Jens Langkniv er tæt på udsolgt!

2000 medlemmer. Det magiske tal er nu inden for rækkevide. Bestyrelsen skal på næste bestyrelsesmøde den 30. juli have fundet en passende gevinst l medlem nr. 2000. Måske får vi medlem nummer 2000 inden Jenlefesten, da vi dagligt tegner en del medlemmer. Vi tegner også godt på ne et.

Henning Linderoth

eket, som t o t r a k s m le k fra! æ Klip af med r t d u e k k en ræ vi kan lave

”Den bi e d.” En guidet tur gennem Jeppe Aakjærs barndomsunivers. En gammel kone fortæller gennem folkeminder, sagn, børnerim og remser om, hvordan den lille Jeppe Jensen (Aakjær) oplevede sin barndom i 1870ernes Danmark. Alle børn skal spise og sove, have tøj på og finde deres plads i familien. Meget har ændret sig i de 150 år, der er gået siden Jeppe blev født på en gård i den lille landsby Aakjær ved Fly nær Skive. Krigen i 1864 var stadig tæt på, fa gdommen var stor, og nøjsomhed var en be ngelse for at kunne overleve. Men mange af funk onerne kan vi kende fra vores egen d, omsorgen og kærligheden mellem børn og voksne, sjove fortællinger, rim og remser og skræmmehistorier.

Jenle. Aakjærselskabet.

Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev

Guidede ture for børn og deres voksne på Tlf. 24 26 00 25 Jenle med tema fra Jeppe Aakjær barn‐ domsunivers. Kl. 11:30, kl 13:00 og 14:30. Onsdage 15. juli, 22. juli. 4 Turen varer ca. en me.

I forbindelse med, at Frans Rasmussen opholder sig tæt på Jenle i slutningen af juli, har vi fået mulighed for at engagere ham ‐ l en sanga en med fortælling og masser af fællessang. en med fortælling og masser af fællessang.

Dirigenten Frans Rasmussen har viet de seneste år af sit liv l at »forføre« mennesker ind i musikken, bl.a. som vært i DRs udsendelsesrækker »Stemmer fra opgangen« og »Stemmer fra Vollsmose«. 9. juni 2014 fyldte han 70 år.

FRANS RASMUSSEN PÅ JENLE TORSDAG DEN

30. JULI 19:30 ca. 22:00 KØB BILLETTER PÅ JENLE.DK

KUN 80,‐ kr. incl. gebyr. Sammen med bille erne kan du købe ”Husmandsmadder” 5

Rugbrødsnær ved livet….. (Nogle kommentarer l begrebet hjemstavn og hjemstavningsli eratur) In the par cular is contained the universal. James Joyce. Dan Ringgaard, der vil foretrække at bruge betegnelDer er fra forskellig side gjort be‐ sen ”lokalli eratur med poli sk kant” når man nævhjertede forsøg på at trække Jeppe ner Jeppe Aakjær og Skjoldborg og lade 20ernes og Aakjær ud af den ramme der hed‐ 30ernes udvandede nostalgier beholde betegnelsen hjemstavnsli eratur. der hjemstavnsli eratur. Det er Jeg synes at formuleringen har noget opskri sag gt der vel ikke noget at sige l, hvis over sig og virker for lukket. Hvorfor ikke bevare betegnelsen hjemstavnsli eratur og anerkende at der betegnelsen hjemstavnsdigter der‐ indenfor området findes mange forskellige niveauer og retninger. med placerer ham på samme ni‐ Ret beset møder vi vel allerede hjemstavnsli eratuveau som 20ernes og 30ernes ren i den genre, som e er den mest kender som skoeraturen, der florerede i midten og slutninhjemstavnsforfa ere som Sigurd lelærerli gen af 1800tallet med forfa ere som C.A. Thyregod, Elkjær, Thorkild Gravlund, Helene Anton Nielsen og Zacharias Nielsen. Her er både en forankring i det lokale, beskrivelse af daglige vilkår og Strange, Harry Søiberg og den folkeliv – og megen moralsk opbyggelighed. Det er agrare idylliker over dem alle Mor‐ den form for li eratur der føres videre af 1920ernes og 30ernes hjemstavndigtning med den omfavnelse ten Korch. ten Korch. af Blut und Boden som her finder sted. Men der hører han heller ikke hjemme. Som hos Johan Skjoldborg og andre fra Det folkelige Gennembrud er der i hans kunst en poli sk bevidsthed l stede, som med iag agelse af lokale vilkår for husmænd og landarbejdere kommer l udtryk, især i hans prosaforfa erskab og mange af hans digte. Her tabes den poli ske indigna on aldrig af syne, lige så lidt som det lokale særpræg gør det. Der er en åbenhed og bevægelighed hos ham som man ikke møder hos Morten Korch og åndsbeslægtede, der hæger om slægt og jord i lukket altmodisch bondeidyl, dsmæssigt fastlåst l ”i gamle dage”. Forsøg på at skille de to former for li eratur ad er gjort af flere bl.a. lektor

Skulle man pege på nogle forfa ere som kunne nævnes som forløbere og inspiratorer for eksempelvis Aakjær og Skjoldborg og Det folkelige Gennembrud, må det være St. St. Blicher og Pontoppidan, som hver på sin vis med udgangspunkt det lokale åbner l større sammenhænge af poli sk og erkendelsesmæssig art.

YOKNAPATAWPHA YOKNAPATAWPHA At hjemstavnen er en god base og et godt afsæt for kunstnere, behøver man ikke at lede længe e er for at få bekræ et. En forfa er som James Joyce som levede mange af sine år som forfa er langt fra Irland,

og hvis eksperimenterende roman ”Ulysses” lhører verdensli eraturen, sagde i et interview e er at ”Ulysses” var udkommet om sit forhold l lokalsamfundet og sin brug af det i sit forfa erskab: “For myself, I always write about Dublin, because if I can get to the heart of Dublin I can get to the heart of all the ci es of the world. In the par cular is contai‐ ned the universal."(Fremhævet af mig) En anden forfa er af verdensklasse, William Faulkner (1897 – 1962), som i 1949 fik Nobelprisen, skabte så at sige sin egen fik ve hjemstavn, baseret på hans opvækst i Oxford, Lafaye e County. Hans romaner og fortællinger foregår inden for et af ham afgrænset område, som han med et gammelt indianernavn kalder Yoknapatawpha, og hvor hovedbyen får navnet Jeﬀerson. Han har selv udfærdiget kort over området og placeret de forskellige romaners og fortællingers handlinger og begivenheder på kortet. Den topografiske model er helt klart Lafaye e County med steder, kendte personer og ejendomme, der som figurer og lokaliteter inspirerer og får eget liv i Yoknapatawpha. William Faulkner, som er medlem af en gammel sydstatsfamilie, skildrer i sine bøger denne kulturs forfald under indflydelse af industrialisering og nye der og de evigt lurende og somme der eksplosive racekonflikter. Han åbner gennem det lokale konfliktstof ud mod en større verden. Man behøver imidler d ikke at gå lbage i den eller l verdensli eraturen for at få bekræ et begrebets vedkommenhed. Hjemstavndigtning er særdeles nærværende i vor d – med betegnelsens nævnelse. Den 31-12-2009 skrev Erik Skyum-Nielsen i Informa on: Den nye hjemstavnsli eratur var og blev den syn‐ ligste trend i det 20 århundredes første år , der dog bød på mange genrer. Hjemstavnen som inspira on og ramme på Jeppe Aakjærs niveau gør sig gældende bl.a. hos forfa ere som Knud Sørensen, Hans O o Jørgensen og Jens Smærup Sørensen, der med sin Mærkedage fra 2007 præsenterer et fuldgyldigt eksempel på en moderne hjemstavnsroman. At hjemstavnen både i ældre og i nyere li eratur behandles som noget der helst skal afskrives som trauma serende og amputerende for det enkelte individ, kommer også l udtryk - i nu den eksempelvis i Erling Jepsens romaner. Og kan som sådan bekræ e den oplevelse af det spli ede Danmark, som medierne ynder at frems lle i dag med mere eller mindre

aﬀolkede landdistrikter beboet af pendlere og sociale tabere. Som lektor Erik Svendsen RUC siger i sin ar kel Hjemstavns digtningen – en trend i 00’erne: ”I dagens samfundsdebat er hjemstavn ersta et af et s gma seret udkantsdanmark.” Men hvad enten hjemstavnen giver stof l nuanceret udvikling af individer eller et vedvarende aldrig afslu et opgør med det lokale som utålelig begrænsning og fastlåshed, er hjemstavnens uomgængelighed klar. En central skikkelse inden for rockmusikken, Bruce Springsteen, kredser i mange af sine sange om hjemstavnen Long Branch i New Jersey og de komplekse følelser han nærer over for sin opvækst der, følelser der både indeholder trangen l og nødvendigheden af at bryde ud, svigt, ømhed, længsel og afsked. Men for nogle er hjemstavnen altså også en givende realitet. En af de ganske unge forfa ere Dy Plambeck siger om Buresøfortællinger, hendes debut (2005): Buresøfortællinger undersøger, hvad det vil sige at komme fra et sted, altså betydningen af at have en hjemstavn, hvordan det er med l at skabe iden tet for os mennesker. Og også hvordan hjemstavnen er med l at definere den måde, vi forstår verden på, hvordan vi oplever verden. Forholdet l hjemstavnen er særligt, fordi fortællin‐ gerne om ens liv tager sit udgangspunkt der. Jeg tror at man bærer sin hjemstavn med sig som en måde at forstå livet på og se verden ud fra. Lignende tanker om hjemstavnen eller lokalsamfundet som iden tetsskabende giver Niels Hausgård udtryk for. Som Jeppe Aakjær og andre vender han lbage l hjemstavnen, ikke bare tema sk i sine sange, men i realiteten. Han bor i det Vendsyssel han kommer fra. ”Når man bor herude, føler man sig synlig……Og der‐ for er det meget forpligtende at være ”mig” – det er forpligtende at være ”den man er i det her samfund”. At blive set og registreret og tolket på”. ‐‐‐‐ Man skal være stærk for at bo i et lille samfund. Men når man først er blevet konfronteret med sig selv og har set i øjnene, hvem man er, og man har accepteret det – så er det en styrke. (BoDK nr.66, november 2010) ‐‐‐‐ Behovet for at være nogen, at have iden tet, rødder og overskuelig virkelighed er måske større end no-

gensinde før af mange forskellige grunde. Skærpet centralisering af magt og beslutninger, voksende globalisering og livet i cyberspace kunne være medvirkende l de e behov, og i lidt videre perspek v en årsag at hjemstavsli eraturen igen er kommet ind i billedet. I ar klen Dialekten er et samfunds lyd (Kri k 56) skriver Niels Hausgaard: I vor vildt ekspanderende system, hvor vi centraliserer på kryds og tværs, har individet svære kår. Det bliver mere og mere en fortvivlet kamp for en iden tet. Mange menneskers hele liv går med at skaﬀe sig en iden tet og holde den ved lige. ‐‐‐‐ Hvis vi nu i tankeløshed udvander de sidste små na‐ turligt fungerende samfund ved at berøve dem deres forudsætninger, så står det slemt l for vort land. Der‐ med vil vi miste et værdifuldt prak sk eksempel på en sammenhæng, hvor demokra lader sig prak sere, og hvor mennesker er født med en naturlig iden tet. Om man så er Vonni Ejnars den yngste eller kæmnerens da er der blev lærerinde, er mindre væsentligt. Hovedsagen er, ar man er nogen. Et særlig misbrugt ord i kulturpressen nu er ordet me‐ sterværk. I det li erære og cineas ske anmeldercirkus bydes der hver uge på et eller flere mesterværker. Så mange er der nok ikke, når det kommer l stykket. Betegnelsen er imidler d svær at komme uden om i forbindelse med den fremragende tyske tvserie ”Heimat”, skabt af manuskrip orfa eren og instruktøren Edgar Reitz. Serien, der er i 11 dele, tager udgangspunkt i Landsbyen Schabbach i Huhnsrück nær Moselfloden og giver en skildring af den i Tyskland fra slutningen af 1. verdenskrig l slutningen af 2. verdenskrig, og den første d e er krigen. (Serien er siden fulgt op af Heimat 2, der foregår i München blandt unge kunstnere og studerende, og som skildrer ungdomsoprøret i forbundsrepublikken og afslu es med Heimat 3 som viser den e er murens fald og l dels er en lbagevenden l Huhnsrück). Seriens første del skildrer livet i og omkring landsbyen Schabbach. Centralt i skildringen af lokalbefolkningen befinder sig familien Simon og landsbyens smedje, som har brødfødt familien i genera oner. Man følger familien, der spænder over tre genera oner, deres roller og indbyrdes forhold, rela onerne l landsbyen og l verden udenfor, som på nogle måder er langt væk, men rykker nærmere på dspunkter, e erhånden som historien skrider frem.

Hvorfor Reitz vælger at fortælle ”den lille historie” frem for ”den store historie” kan der være flere årsager l. Bemærkelsesværdigt er det at ”den store historie” med strækmarch, parader, Hitlers bjæﬀeri, fana ske nazi lhængere og andet spektakulært stort set er fravalgt, men alligevel er der som en rumlen i baggrunden, a rudt af pludselige nedslag i Schabbachs hverdag. Vi bliver vidner l hvordan nye tekniske landevindinger og færdselsmidler – bilen eksempelvis, nye medier, nye adfærdsmønstre konfronteres med landsbyens og erhvervenes tradi oner, og langsomt fører ændringer med sig. Et illustra vt eksempel på, hvor forbindelse mellem den store verden og lokalsamfundet bryder igennem og skaber uro og ubalance, er radioens entré i Schabbach. Apparatet ejes af en familie, den mest velhavende og opportunis ske, men ly es l af resten af landsbyen. Goebbels og nazisternes fokusering på kommunika on og mediemagt demonstreres her på det lokale plan, hvor den nazis ske propaganda skaber spli else, uro og også nogle lhængere. Og så går livet i øvrigt videre, men ikke helt på samme måde. Reitz´s ”Heimat” er langt fra den heimatgenre som i lange perioder har præget tysk film og populærli eratur, og som svarer ganske godt l den Morten Korchske heima dyllisering på dansk grund. Reitz tager tydeligvis afsæt i genren, men med en god por on distance. Hans indsigtsfulde og perspek vrige beretning illustrerer på bedste måde James Joyce’s udsagn: In the par cular is contained the universal. Der er højt l lo et i denne hjemstavnssaga. At han konsekvent lader personerne i filmværket bruge egnens dialekt gør ikke nærværet og ægtheden mindre. Han forstår at ly e l ”et samfunds lyd”. Li . Bodk nr.65 nov. 2010 Dansk Noter 2/2014 Gyldendals leksikon Kri k 56/ 1981 Edgar Reitz: Heimat Wikipedia (Overskri en er et citat fra digtet Eksistens fra samlingen Glødende Sten 1952 af Ove Abildgaard)

40 gæster på Jenle oplevede Aakjærselskabets fortælle fortælle‐‐ og dialektgruppe optræde i Forsam‐ lingshuset med årets tema ”Aakjær, demokra‐ og det poli ske”. ske”. Det blev en sørgmunter a en, hvor man kom med l plovgilde hos husmanden Frederik Tapbjerg - Se ”Vadmelsfolk”. 128,‐ kr. Tiden er omkring ved år 1900, hvor bønderne er kommet l 128,‐ kr. magten og kan udny e samfundets småkårsfolk og gør det. De rige bønder lejer deres trækkra ud l de fa ge husmænd, der må betale med det, som tradi onen byder en plovgilde. Desuden må husmanden betale med sin arbejdskra , netop som familiens jord havde mest brug for denne pasning. Vi kommer ind i familien Tapbjergs stue, hvor gæsterne har bænket sig om spisebordet og æder sig igennem kødfadet, medens børnene på afstand ængsteligt, og på tomme maver ser l at kødfadet tømmes. Det hele bliver skyllet godt ned med husmandens sidste brændevin. Gæsternes tale er lys g og bliver mere og mere selvforherligende e erhånden, som de kommer ind på husmandens selvforskyldte fa gdom. Det er også alle de børn de får. De passer heller ikke jorden ordentlig. Det er også den nye socialisme, der gør dem dovne

Aakjæra enen udvikler sig mere og mere l fortælling og drama sering af Aakjærs tekster. Ved Husmand Tapbjergs fa g bord sidder de rige bønder og herremanden og mæsker sig i godt kalvekød og snapsen. De har s llet trækkra l rådighed og forlanger plovgilde i stedet. Den fa ge husmands‐ familie forsøger at gøre de grådige gårdejere og herremanden lfredse! 11

osv. Til sidst rejser gæsterne sig med mavebesvær fra bordet, og overlader de sølle rester l familien. De gennemgnavede kødben, som lænkehunden skulle have ha , gger børnene om. Senere på a enen tager fortælle- og dialektgruppen fat på et afsnit fra ”Vredens Børn” fra 1904, hvor to lærde personer i dialog ridser de fa ge landarbejdere og husmænds situa on op. Det er en håbløs situa on, og Aakjær ender da også med, at lade romanens hovedperson Per emigrere l Amerika for der at begynde på et nyt og selvstændigt liv. Senere skriver Aakjær dramastykket ”Ulvens Søn”, hvor emigra onen er blevet et stort problem for bønderne, der mangler arbejdskra og må importere arbejdskra fra bl.a. Polen. Per vender hjem med nye tanker og idéer ind i et samfund, hvor de rigeste er blevet mere og mere isoleret og de fa ge tænker på en ny samfundsorden, hvor ikke kun 15% af befolkningen har adgang l de demokra ske re gheder. Indimellem grinede publikum højlydt af de karakterer, der blev fremført på scenen, men der var fuldstændig andæg g tavshed, da digtet ”Stensamlersken” blev læst op! Digtet findes i ”Rugens Sange”.

STENSAMLERSKEN STENSAMLERSKEN

Hvi vanker du gamle Kvinde dér paa Agren agter og frem? I Foraarsmorgenens første Skjær forlod du hungrig dit Hjem. Hvad sanker du op af den Riges Rug, fa ge Ane Malén? Finder du noget for Disk og Dug? „Jeg finder kun Sten.“ Hun tripper afsted foruden Ro som én, der jages i Drøm, mens Duggen væder de hullede Sko og Skjørtets flossede Søm; jeg ved jo nok, hvad du tænker paa, fa ge Ane Malén: Derhjemme græder for Brød de Smaa, her sanker du Sten! Det knækker af Gigt i de gamle Knær, forinden hun Skjørtet faar fyldt; saa vandrer hun hen l Dyngen dér og slipper sin trælse Bylt.

Tro ej, hun drømmer om Dugg og Sligt, fa ge Ane Malén - -- hun tænker paa Davre og ej paa Digt, hun sanker jo Sten. Mens Dagen fødes saa blank og ny, og Solen runder sin Bug, din fa ge Skygge gaar som en Sky henover den Riges Rug. Det er mig saa sært at tænke paa, fa ge Ane Malén: Hvor andre sanker sig Kjærv og Straa, der sanker du Sten. Digtet her er hentet fra www.Kalliope.org Meget passende havde fortælle- og dialektgruppen valgt sangene ”Jens Vejmand”, om den fa ge vejmand, der hugger sten hele livet, men l sidst bliver begravet under ”et gammelt frønnet Bræt” - og sangen ”Som dybest Brønd gir al d klarest Vand”, hvor linjerne ”Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge”, bringer Aakjær ind i vores aktuelle sam d.

BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET DU FÅR MEDLEMSBOGEN GRATIS samt gra s bille er l rundvisning ER DU MELEM ‐ KAN DU TEGNE ET NYT MEDLEM OG DELTAGE I LODTRÆKNING OM GAVE HVERT KVATAL. Send oplysninger med dit MEDLEMSNUMMER l: KARTOTEKSFØRER, INGE LIS SØRENSEN, ØSTERGADE 54, 7870 ROSLEV

R K ‐ , 0 4 N U K Vores Jenlehonning er nok det

tæ este man kan komme på økologisk honning i Danmark!

OM KALLIOPE Kalliope.org Kalliope.org er en webside med en række danske klassiske digte. Digtene skal være mere end 70 år for at få plads på siden. på siden. Som man kan se l venstre, så klarer Jeppe Aakjærs digte sig ganske godt! 5 ud af 20 mest populære. Vi ved fra Bogmessen i Bella Center, at udvalgte digte fra ”Rugens Sange” anvendes af mange gymnasier. De anvender o e Kalliope, som alterna v l bogudgaven.

n e s t i r u o Af Per M

00:00

15 Aakjær‐bøger sat l salg på ne et af Aabenhus An kvariat i Aarhus. Internetsiden Internetsiden www.an www.an kvari.net kvari.net opdaterer hver søndag nat klokken 0.00 sin hjemmeside med de bøger, der er kommet l salg i den forgangne uge. Som meget interesseret i Jeppe Aakjærs bøger, har jeg dligere siddet oppe og ventet på, at klokken skulle passere midnat dligere siddet oppe og ventet på, at klokken skulle passere midnat –– søndag nat søndag nat –– for at se hvilke bøger, der denne nat var sat l salg. l salg. Når man står på hjemmesiden kan der søges alene på de bøger, der er sat l salg den seneste uge. Herved får man ikke hele listen med bøgerne af en bestemt forfa er, men alene de nyeste, der er sat l salg. Søndag den 12. oktober var der sat ikke mindre end 15 bøger med lknytning l Jeppe Aakjær l salg på ne et – og alle var hos Aabenhus An kvariat, Aarhus.

DET DREJEDE SIG HELT DET DREJEDE SIG HELT PRÆCIS OM: PRÆCIS OM: PRÆCIS OM: Jeppe Aakjær: Af gammel Jehannes hans Bivelskistaari. En be e Bog om stur Folk. 1911. Privat halvlæderbind. Pæn stand. Sam dig indbinding. Med dedika on l sønnen: ”Kjære Svend (Aakjær)! Her er en lille Julegave som forhaabentlig ikke vil kjede dig. Din hengivne Far Jeppe Aakjær. Jenle Julea en 1911. Bogen allerede solgt! Kirsten Aakjær: Grøderegn. Digte. 1919. 1. udg. 87 s. Privatbind. Pæn stand. Indbundet med orig. Omslag i helskindsbind i lidt falmet,

olivengrøn chagrin. Med dedika on fra forfa eren: Kære Mor! Din al d vaagne Kærlighed blev Barnesindets Grøderegn, og bag dit Moderhjertes Hegn fandt mine Drømme Blomstringsfred. Din Kirsten. Pris DKK 650,-. Marie Bregendahl: Holger Hauge og hans Hustru. 1934-1935. 1. udg., 1. opl. 2 bind 338 + 304 s. He et med tråd og med det originale omslag. Med dedika on fra forfa eren i bind 2: Til Svend (Aakjær) fra Mor 10/4-35. Omslagene ufriske. Pris DKK 400,-. Jacob B. Bull: Folkelivsbilleder. Oversat af Jeppe Aakjær. 2 bind 1917. 1. danske udg. 2 bind 286 + 250 s. Originalt komponeret shir ngsbind. Pæn stand. Ryggene lysfalmede, i øvrigt pæne. Med stor, rimet dedika on fra Jeppe Aakjær l sønnen: Nu sidder jeg og syrner, med ryggen l Mors, men husker du Kongsvinger fra Damgrens (?) høje Hors, Fløjfelder

var Bergen, og Finse, Hønefors! Sa laa der Sol over Fjældet og Sindet. Hille Kors! Din Far Jeppe Aakjær. Jenle 9/11 1917. Købt af undertegnede! Thorkild Gravlund: Kongesagn. Genfortalt w er Sakse. Slesvigsk Forlag, Kbh, Flensborg 1926. 1. udg. 57 s. Privat halvlæderbind. Lidt slidt. Stor 8vo. Indbundet med orig. Foromslag. Med dedika on fra forfa eren l Svend Aakjær. Pris DKK 200,-. Madame Hjort: Madame Hjorts smaa Re er. Med forord ad Christensen. Lehmann og Stages Forlag Kbh. 1905. 1. udg. (8) + 57 + (4) + (3 blanke) s. He et med tråd og med det originale omslag. Brugsspor. Omslagsryggen mangler lidt både øverst og nederst. Et par sider bagerst med skjolder. Med dedika on fra forfa eren: Til Digterinden, ogsaa udi Kogekunsten, Marie (Bregendahl) Aakjær. Med kærlig hilsen fra Forf. Pris: DKK 250,- Homer: Odyssee. Oversat af Chr. Wilster. C. A. Reitzels Forlag Kbh. 1890. 5. opl. 308 s. Originalt komponeret shir ngsbind. Lidt slidt. På fribladet noteret: Marie Bregendahl Aakjær. Gave fra Dr. Pingel. Julen 1905. Pris: DKK 200,-. Anton Frantz Just: Digte. Viborg 1792. 1. udg. (10) + 240 s. Privatbind. Pæn stand. Kobberstukket telblad, hvorpå gl. navn (Zorn). Senere papirbind med skind telfelt. Ryggen falmet. Med lykønsknings legnelse l Jeppe Aakjær 1916. Bogen allerede solgt.

Thøger Larsen: Bakker og Bølger. Digte. 1912. 1.udg. 1. opl. 101 s. Privatbind. Pæn stand. Indbundet med orig. Foromslag i et pænt, sam digt halvlærredsbind med skind telfelt. Med dedika on fra forfa eren l Fru Marie Bregendahl Aakjær, signeret Thøger Larsen. Bogen allerede solgt. Thøger Larsen: Slægternes Træ. Digte. 1914. 1. udg. 1. opl. 124 s. Privatbind. Pæn stand, Indbundet i et pænt, sam digt halvlærredsbind med skind telfelt. Med dedika on l Fru Marie Bregendahl Aakjær, signeret Thøger Larsen. Bogen allerede solgt. Thøger Larsen: Stjerner og Tid. A andlinger. Ikke i Boghandelen. Lemvig 1914. 1. udg., 1. opl. Illustra on: Ini alier, Vigne er og Tegninger af Forf. 164 s. Privatbind. Med dedika on fra forfa eren. Indbundet med originalt foromslag i et pænt halvlærredsbind med skindtelfelt. Med dedika on fra forfa eren l Fru Marie Bregendahl Aakjær, Deres hengivne Thøger Larsen 18/11 1914. Pris: DKK 1.200,-. Thøger Larsen: Vejr og Vinger. Digte. Atlan s. Lemvig 1923. 1. udg. 1. opl. Illustra on: Med Tegninger og Vigne er af Forfa eren. 77 s. Ge et med tråd og med det originale omslag. Omslaget er øverst med vandrand, rygstrimmel mangler lidt både øverst (1½ cm) og nederst (½ cm). N. P. Thomsen Tryk. Med dedika on fra forfa eren: Hr. Svend Aakjær, venligst fra din hengivne Thøger Larsen. ’Heri ”Du Danske Sommer”. FrakturTypografi. Pris: DKK 400,-.

Asgaut Steinnes & Eirik Vandvik: La nsk ordbok. Det norske samlaget. Oslo 1958. xi+879 s. Originalt halvshir ngsbind. Pæn stand. Sidste ark fejltrykt, så siderne 866/67, 870/71, 874/75, 878/879 er blanke uden tryk. Med dedika on fra Sagaut Steinnes l Svend Aakjær. Pris: DKK 300,-.

Johs. Pedersen: Islams Kultur 1928. 1. udg. Illustra on: Illustreret i s/h 270 s. Privat halvlæderbind. Med navnetræk på forsatsbladet: Svend Aakjær (søn af Jeppe Aakjær) dateret 1940. Pris: DKK 150,-. Johannes Smith: Men alligevel. Eget forlag. Kbh. 1934. 1. udg. 39 s. He et med tråd og med det originale omslag. Pæn stand. Med stor dedika on fra forfa eren l Svend Aakjær, signeret Johannes Smith. Pris: DKK 250,-.

Blandt mine bøger af Jeppe Aak‐ udgav nogle fortællinger og skuespil. I 1890’ernes København færdedes han i det kulturrajær, hvoraf mellem 90 og 100 som dikale miljø og omgikkes bl.a. Georg og Eddligere nævnt er med dedika o‐ vard Brandes, Herman Bang, Johannes V. Jenner fra Jeppe Aakjær l modtage‐ sen og Jeppe Aakjær, der alle også færdedes i ren af bogen, har jeg en enkelt bog de samme kredse. Jeppe Aakjær havde jo været gi med Marie af polarforskeren L. Mylius af polarforskeren L. Mylius‐‐ Bregendahl fra midten af 1893, men havde Erichsen. Erichsen. forladt hende omkring årsski et 1899/1900, Bogens tel er ”Vestjyder” og er i 1902 udgivet på Gydendalske Boghandels Forlag. Grunden l, at jeg i sin d købte bogen, var, at der i bogen var indklæbet et håndskrevet brev fra Jeppe Aakjær l Mylius-Erichsen. Mylius-Erichsen var født i Viborg i 1872, men hans familie fly ede, da han var 2 år, l Ringkøbing, hvor han fik sin opvækst. E er studentereksamen drog Mylius-Erichsen l København og blev jurastuderende, men studiet passede ham ikke. Han startede som journalist på ”Dannebrog# og ”Poli ken”, og

og var fly et ind i en lejlighed for sig selv i København. Her havde han fået lu under forfa ervingerne omkring samme periode, havde udgivet digtsamlingen ”Derude fra Kjærene” og romanen ”Bondens Søn” i året 1899. I 1900udgav han novellesamlingen ”Vadmelsfolk” og i 1901 novellesamlingen ”Fjandboere”. Dere er var Jeppe Aakjær gået i gang med at samle stof l en jydsk antologi, altså en bog alene med jyske dialekt-tekster samt en årbog, udelukkende med bidrag af forskellige jyske forfa ere. Disse bestræbel-

Achton Friis: Ludvig Mylius-Erichsen 18

ser mundede ud i, at der i sidste kvartal i 1902 blev leder af en tur l Island arrangeret af stublev udgivet antologien: ”Fræ wor Hjemmen” denterorganisa onerne i København. På denog Årbogen ”Jydsk Stævne”. Jeppe Aakjær ne tur traf han Knud Rasmussen, der var udskriver i sine Erindringer ”E erladte Erindrin- sendt journalist fra Kristeligt Dagblad. ger”, der blev udgivet i 1934 – 4 år e er Jeppe E er hjemkomsten beslu ede MyliusAakjærs død på foranledning af hans arvinger Erichsen og Knud Rasmussen i fællesskab at og med landsarkivar Georg Saxild, som udgi- ville arrangere en ekspedi on l Grønland. ver, på side 68ﬀ bl.a. at årbogen ”Jydsk Stæv- Det blev Mylius-Erichsen, der dere er planlagde ikke mindre end to ekspedi oner l ne” af de københavnske anmeldere og forGrønland: fa ere blev taget meget ilde op, som et udtryk for, at de jyske forfa ere ikke følte sig 1) En li erær ekspedi on l Grønlands vestsom danskere, men som separa ster i samkyst, som fandt sted i årene 1902 – 1904 fundet. Hele polemikken omkring bogen be- 2) Danmarks-ekspedi onen, der skulle gå l tød, at der kun udkom denne ene årbog ude- Nordøstgrønland i årene 1906 – 1908. På den første ekspedi on deltog bl.a. tegnelukkende med jyske forfa ere. Op l bogens udgivelse giver det brev, der er ren Achton Friis som under turen tegnede indklæbet i bogen af Mylius-Erichsen et ind- mange grønlandske mo ver og personer unblik i det store arbejde, som Jeppe Aakjær dervejs. dermed havde påtaget sig for at få flest mu- Imidler d fik Danmarks-ekspedi onen, der ligt af de jyske forfa ere l at give bidrag l startede i 1906, en fatal afslutning. Ved starten af ekspedi onen var der 4 slædebogen. hold, hvoraf hold 3 og 4 gennemførte deres Brevet er en indtrængende bøn om at få lopgaver og kom velbeholdne lbage. Slædesendt en novelle af Mylius-Erichsen, l den planlagte bog. Jeppe Aakjær skriver således: hold 1, hvor Myluis-Erichsen, bl.a. var sammen med Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen ”Vesterbrogade 13, III. 29/5‐1902. Brønlund 1 omkom alle. Den eneste, der seKjære Mylius‐Erichsen. nere blev fundet, var Jørgen Brønlund flere år Faar jeg snart lidt fra Dig l ”Jydsk Stævne”? senere. Ingen andre fra slædehold 1 blev noBidrag er nu allerede indkommen fra: Johs. V. gensinde senere fundet. Ligeledes omkom alle på slædehold 2, og ingen af dem er senere Jensen, (Johan) Skjoldborg, Thøger Larsen, (Peter) Alsted, Jacob Knudsen – Dr. (H. F.) Feil‐ fundet. berg og E. Tang Kristensen, som er undervejs. For at afslu e denne ar kel kan det oplyses, Jeg vilde saa nødig slippe Haabet om et Bi‐ at Mylius-Erichsen ikke fik sendt den lovede drag fra Dig, men der siges, at du om ganske ar kel l årbogen. Det eneste vidnesbyrd, der kort Tid rejser herfra. er bevaret om, at det var a alt mellem Mylius …… -Erichsen og Jeppe Aakjær, at Mylius-Erichsen Ser man Dig ikke før du trækker Nordpaa? skulle have bidraget med en novelle, er brevet fra Jeppe Aakjær l Mylius-Erichsen fra De venligste Hilsener den 29/5-1902. Fra Din Jeppe Aakjær” Som 28-årig var Mylius Erichsen blevet sekre- tær i Turis oreningen for Danmark, hvor hans eventyrlyst virkelig var blevet vakt, og han 19

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET “Aakjærselskabet”

Kopiering

er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐ fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær-pris.

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Aakjærselskabets Nyhedsbrev udsendes 6 l 8 gange om året, hvor man kan hente et elektronisk skri (NI). Desuden udsender vi 2—4 forskellige Meddelelser. Vi ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud l specielle geografiske områder, hvor der f.eks. er foredrag eller andre ak viteter.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐ bet.

OPLYSNINGER OM NYHEDSBREVET Aakjærselskabets Nyhedsbrev er nu automa seret. Du kan abonnere når du vil ved at bruge et formark, som du ser her l venstre. Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks. Fra denne mail kan du ak vere mai‐ len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐ cessen. Når du modtager NYHEDSBREVET fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐ cepteret , at du er på selskabets mailliste. Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen: Opdatere dine informa oner her Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐ selskabets NYHEDSMAIL—så trykker du bare på Afmeld nederst på Ny‐ hedsbrevets side!