Nyhedsbrev Nr. 34 by Jeppe Aakjaer

Foto: OS

DANMARKS OG BLANDT EUROPAS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐

BLIV MEDLEM ‐ TRYK WWW.JENLE.DK

NYHEDS NYHEDS‐‐ & INFORMATIONSMAL NR. 34. & INFORMATIONSMAL NR. 34. UDKOMMER DEN. 1. UDKOMMER DEN. 1. SEPT. SEPT. 2015. SEPT. 2015. 2015. Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, kler, annoncer og andet materiale sendes på formand@jenle.dk Ar kler, annoncer og andet materiale sendes på formand@jenle.dk

 Fra Formanden s. 2

 ”Li eraturdagen”. s. 6

OM JE OM JENLEFESTEN. NLEFESTEN. NLEFESTEN.

Da man drejer ind på parke‐ ringspladsen på Jenle, kommer det fra faren:

Jeg skal love for, at vi har ha mangel på som‐ ”Vi kan da godt give det en mer i Danmark i år! Men me”, siger han helt lavmælt – i dag kommer det gode men da han kommer ind l Else i bu kken kan han ikke få øjne‐ vejr så!!

 ”Den Bi e Tid” s. 8

 Pia Olesen Dyhrs tale s. 9.

Bertel Haarders tale s. 16

 Billeder ”Underholdning”

s. 23

 Faktaside s. 24

Men på den anden side! Det kan godt være, at vejret ik‐ ke har været sommervejr – men så har det været Jenle‐ og Aak‐ jærvejr. På museet har vi ha rig g mange besøgende i ret mange dage, men så har der og‐ så været – så strålende dage – at Tour De France har vundet over Jenle – eller S g Larsson nye krimi har slået Jeppe Aak‐ jær af pinden!

Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (H.L.) Peder Kristian Nielsen (P.K.) Vinnie Linderoth (V.L.) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (P.M.) Karla R. Pedersen (KP)

Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Ole Sørensen (OS) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA)

Så e er et par halvkedelige da‐ ge med Tour de France i 6 ‐ mer, og de tomme tyske dåseøl, der af to grunde har ernet ud‐ synet l den nye 52 tommer skærm ‐ ‐ og man ikke helt ved, om det gør mindre ondt at sid‐ de på venstre eller højre sædes tryksår – så tager man l Jenle! 2

ne fra – kan han ikke få øjnene fra Jenleøllet på hylden!! Men han skal først på rundvis‐ ning – siger konen – ”og så har vi også betalt for museet” – kommer det tørt fra hende!! ‐‐‐ ”Det er jo helt interessant – det Museum!” – siger han e er 3 ‐ mer. Da står de i Museumscafé‐ en og hun bes ller 4 gange fri‐ kadeller og 4 krus Jenlekaﬀe med Jenletærte. ‐ Og så langt om længe 4 Jenleøl!! De der ’Tour de France’ tryksår er ligesom forsvundet på begge baller. Måske passer de bare ned i revnerne på de gamle bænke i Laden! ”Der var godt nok noget at se i museet!” siger faren ‐ henvendt l svigersønnen, der er lærer!

Lej Jenle

Studiele jlighed. Kontakt Erik Ves tergaard Kristens en, der s tår for u Tlf. 9757 dlejning 4558 en. erikv@k ristensen .mail.dk ”Nej dit ols! Mænd!!” – kom det opgivende fra konen, der sam dig tager sig l hovedet. ”Hun døde i 1944. Hun var for øvrigt født i Nykøbing Mors ligesom min mor.”

Konen hev tasken af skulderen ‐ og vælter indholdet ud! ”Se her! Her har du en ar kel!” – og han begyndte lidt famlende at læse højt!

”Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem var en del af kampen for ’kvindevalgret‐ ten’ og valgret l tyende. Ved et kvindemøde på Jenle den 25. juli 1908, sagde landsforkvinden for ”Landsforbundet for Kvinders Valg‐ ret”(LKV), Johanne Rambusch fra trap‐ pen foran Jenles hoveddør l de 300 fremmødte:

Johanne Rambusch Johanne Rambusch ”Hende Johanne Rambusch bor hun stadig‐ væk i Sjørup?” – spørger faren. Der bliver lidt s lle ‐ meget, meget længe.

BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET DU FÅR MEDLEMSBOGEN GRATIS samt gra s bille er l rundvisning ER DU MELEM ‐ KAN DU TEGNE ET NYT MEDLEM OG DELTAGE I LODTRÆKNING OM GAVE HVERT KVATAL. Send oplysninger med dit MEDLEMSNUMMER l: KARTOTEKSFØRER, INGE LIS SØRENSEN, ØSTERGADE 54, 7870 ROSLEV

”Kvinderne burde organisere sig, og som Mo o for deres Forening kunde de sæ e: Mænd deres Ret og ikke mere, Kvinderes deres Ret og intet mindre”. Nanna havde allerede i 1907 opre et og blev forkvinde for ”Midtsallings Kvinde‐ valgretsforening”, der senere blev udvi‐ det l hele Nordvestjylland. Jeppe Aakjær havde l lejligheden i 1908 skrevet digtet ”Kvindevalgret”. Sangen blev givet l landsforbundet, der solgte den med god fortjeneste, og var et godt bidrag l for‐ bundet ‐ både økonomisk og solidarisk. Landsforbundet blev en meget stærk or‐ ganisa on, der havde 160 lokalafdelin‐ ger spredt over hele Danmark og med mange tusinde medlemmer. De udgav bladet ”Kvindevalgret” der havde et op‐ lag på 12.000 i måneden, men blev læst Chr. X af langt, langt flere. Bladet udkom fra 1908‐1915, og var organ for den største ”Johanne Rambush, blev da heller ikke nævnt og mest toneangivende danske stemme‐ med jet ord, da DR1 fejrede 100 året for kvin‐ retsforening. Johanne Rambusch’s ord på devalgre en med en TV‐udsendelse den 5. ju‐ ni i år”. Jenles trappe i 1908 ‐ om organisering blev gennemført med lynets hast. Orga‐ nisa onen var slagkra ig og velorganise‐ Så gla ede hun lidt ud: ret. Alligevel blev de ikke inviteret med l ”Jah! Der er jo også lånt herover l Udkants‐ festlighederne i København den 5. juni Danmark” 1915, hvor ”ledende” kvinder bl.a. kom i audiens hos kongen.” Medens det gode Jenleøl s lle gled ned ‐ lige‐ som i et s lle hjerte ‐ sammen med solen, ‐‐‐ sagde alle fire sagte og lidt overbærende: ”Det ku’ kongen da ikke være bekendt”, sagde læreren, hvis kone læste alle ugeblade, og så ”Jahh! Der er osse lånt herøver l Udkants‐ Danmark”. alt det royale i TV! Hun var en kvinde af få ord, men fik alligevel sagt – lidt i vrede: Henning Linderoth

KØB BILLETTER PÅ JENLE.DK Aakjærselskabet arrangerer tradi onen tro Li eraturdag i september tæt på Jeppe Aakjærs fødselsdag. I år bliver det lørdag den 5. september fra 10 l 17. l 17. Temaet for dagen er ”Aakjær og demokra et”. Aakjær var født i 1866, der blandt andet er kendt for Grundlovs‐ ændringen e er krigen i 1864. Aakjær var

365,‐ kr. for alt. Salget lukker torsdag!

langt fra stolt over fødselsåret, da den nye Grundlov gav magten l kongen og de rigeste i samfundet gennem udemokra ske vedtægter om valget l Lands nget. Aakjær var demokra ets forfa er, der kæmpede hårdt for Grundlovsændringerne i 1915, hvor tyende og kvinderne fik stemmeret, og hvor antallet af stemmeberettigede gik fra 17% til 54%. (Fortsæ es på side 7)

10:00: Ankomst og velkomst ved Henning Linderoth samt formiddagskaffe m. bolle (Tag‐selv ‐bord), pålægsfad og ost fra Thise. 10:30: Journalist ved Weekendavisen, Hans Mortensen: "Aakjær som poli sk figur". 11:45: Frokost (Tag‐selv‐bord): Jenlefrikadeller og kartoffelsalat, pålægsfad. Boller l ost fra Thise. Kaffe, Øl og vand osv... Afsløring af mindeplade over Johanne Rambusches tale på trappen ved hoveddøren. I frokostpausen er der rundvisning. 13:15: Forfa eren Peter Øvig Knudsen: "Li eratur og poli k. Kan/skal forfa ere hjælpe poli kerne med at føre poli k?" 14:00: Forlagsdirektør ved Gyldendal, Johannes Riis: "Jeppe Aakjær. Digteren og agitatoren". 15:00: E ermiddagskaffe. (Tag‐selv‐bord) Kaffe m. bolle + tærte m. cremes fraiche. 15:30: Uddeling af og begrundelse for Aakjærprisen ved Henning Linderoth. Journalist ved TV MV Uffe Bregendahl er prismodtager. Stø et af Spar Nord. 16:30: Afslutning på dagen ved Henning Linderoth 6

(Fortsat fra side 6)

Formand for Aakjærselskabet byder velkommen l dagen med en lille fortælling om Aakjærs kamp for de svageste i Danmark, og forfa erens betydning for demokra et.

Dagens tre li erære foredrag bliver indledt med Hans Mortensen, journalist fra Weekendavisen, der i 2010 fik ”Gyldendals fagli erære pris” og i 2015 ”Berlingske Fonds journalis ske Hæderspris”. Foredragets tel er "Aakjær som poli sk figur". Hans Mortensen er vokset op i Aakjærs poli ske baghave, da han er født i Nordøstsalling, og gennem sin opvækst har fået den social indignerede Aakjær ind med modermælken. Hans Mortensen er også i år trådt ind på den skønli erære scene med udgivelsen ”Fjendens bedste ven”, der har fået meget flo e anmeldelser bla. i Berlingske.

”Romanen ender med en hæsblæsende afslutning, hvor Hans Mortensen aldrig slipper den moralske røde tråd, og så er der i øvrigt en kras beskrivelse af dansk journalistmiljø. Forløbet er hamrende spændende, uventet og troværdigt”. I frokostpausen afsløres et lille skri sted på Jenles klokketårn, tæt på det sted, hvor Johanne Rambusch organiserede kvindevalg‐ retskampen.

E er frokosten taler forfa er Peter Øvig Knudsen. Titlen er: "Li eratur og poli k. Kan/ skal forfa ere hjælpe poli kerne med at føre poli k?". Peter Øvig Knudsen er kendt for ”Blekingegadebanden 1 og 2” og ”Hippie 1 og 2”. Foredragsrækken slu er med forlagsdirektør ved Gyldendal, Johannes Riis: "Jeppe Aakjær. Digteren og agitatoren". Johannes Riis var taler l Jenlefesten i 2011, hvor han talte om forfa ernes betydning for samfundsdebat‐ ten. Johannes Riis, der har trådt sine barne‐ sko på en gård på Mors, har et indgående kendskab l Aakjær og det liv som Aakjær har levet. Som afslutning på dagen uddeler Aakjærsel‐ skabet den årlige Aakjærpris l TV‐journalist på TV2 Midt‐Vest Uﬀe Bregendahl. Han får Aakjærprisen for sin fremragende og dybdeborende dokumentarfilm om Esben Aakjær, søn af Nanna og Jeppe Aakjær. Aakjærselskabet slu er året af med Bogmessen i Bella Centret i november. Selvom året ikke er afslu et endnu tyder meget på, at vi kommer l at se lbage på et meget spændende år, hvor vores nybyggede museum har givet rig g mange nye mulighe‐ der og medlemstallet har passeret de 2000. Året 2016 bliver et meget specielt år, hvor vi kan fejre Aakjærs 150 år, der vil blive stærkt markeret – ikke kun på Jenle.

”Den bi e d.” En guidet tur gennem Jeppe Aakjærs barndomsunivers. En gammel kone fortæller gennem folkeminder, sagn, børnerim og remser om, hvordan den lille Jeppe Jensen (Aakjær) oplevede sin barndom i 1870ernes Danmark. Alle børn skal spise og sove, have tøj på og finde deres plads i familien. Meget har ændret sig i de 150 år, der er gået siden Jeppe blev født på en gård i den lille landsby Aakjær ved Fly nær Skive. Krigen i 1864 var stadig tæt på, fa gdommen var stor, og nøjsomhed var en be ngelse for at kunne overleve. Men mange af funk onerne kan vi kende fra vores egen d, omsorgen og kærligheden mellem børn og voksne, sjove fortællinger, rim og remser og skræmmehistorier.

Jenle. Aakjærselskabet. Guidede ture for børn og deres voksne på Jenle med tema fra Jeppe Aakjær barn‐ domsunivers.

Ved Kirsten Borger. kbo@skiveet.dk

8 Turen varer ca. en me.

mob. 51182487

Foto: OS

Tak, og sikke en ære, men også en udfordring, for før jeg blev invite‐ ret l Jenlefesten, så kendte jeg hovedsagelig Jeppe Aak‐ jær, som manden der har skre‐ vet Jens Vejmand. vet Jens Vejmand. Så Henning, du har i virkeligheden tvun‐ get mig l at læse mig igennem, jeg ved ikke hvor meget Jeppe Aakjær i min sommerferie heriblandt Vredens børn, og når man er rød som jeg, så kan man genkende sig selv i røde Jeppe Aakjær. Han levede jo i en brydnings d fra 1966 l 1930, her hvor kampen for parlamen‐ tarismen var i Danmark, hvor vi fik fagbevæ‐ gelsen, men alt sammen noget, der nok me‐

get kendetegnende for det dspunkt, havde et fokus i København.

En agitator på Nørre Fælled. Maleri af Erik Henningsen, 1899. Metalskolen, Jørlunde. 9

Det Jeppe lykkedes med, det var at sæ e fo‐ kus på, at problemerne fandtes altså ikke kun i storbyerne, de fandtes i hele landet. Vi fik jo grundlovsændringen, og fejrer også i år 100 året for den, men fokus har måske mest været på også kvinders valgret, med re e, fordi kun halvdelen af os ikke havde stemmeret. Men det var også på det dspunkt, at tyende fik valgret, og grunden var bl.a. Jeppe Aak‐ jærs store indsats. Han fik også ændret tyen‐ deloven, og jeg tror, at Jeppe Aakjær, han havde det enorme fokus i hele sin forfa er‐ baggrund, at han kom fra en fa g gård i Aak‐ jær.

Lærer Niels Jacobsen og hustru, Fly Skole. Ca. 1880.

Han huskede sin baggrund, og han huskede sit held, at en dyg g skolelærer fik ham over‐ bevist om bøgernes verden. For på det dspunkt, var uddannelse ikke for alle. Uddannelse var for de få, og uddannelse var dyr også for hans familie, ulig det vi hel‐ digvis har i dag. Han glemte aldrig sine rød‐ der, og det kan man se gennem hele hans forfa erskab, ikke kun som en karikatur eller noget drama sk, nej bare den rå og usødede virkelighed, som var hård for da dens fa ge bønder og tyende. Og nu så jeg jo gennem min d som venstre‐ orienteret ung, hvordan man læser alle de her store bøger om slaget på Reden, og hvad der skete i København, men han sørgede for også at skrive om, hvad der skete på landet. Og han stod på den her talerstol og kæmpede for tyendes re gheder. Han kæmpede i hvert fald i den grad, så han og‐ så nåede at ryge i brummen. Så Jeppe Aakjær har i sommerens løb også fået mig l at inte‐ resse mig for min egen famili‐ Bjarne Nielsen Brovsts es historie. Min spændende bog om oldemor voksede Jeppe Aakjærs anholdelse og ophold i op på samme dspunkt som Viborg Arresthus. Jeppe Aakjær. Hun voksede op på et børnehjem i 1900‐ tallet, og når de skulle i kirke, så blev strøm‐ perne ikke holdt oppe af strømebånd, for de

var vanvi gt dyre, selv om det nok var det mest normale, men så holdt man strømperne oppe med klister på benene. Klistret gjorde, at strømperne kunne sidde fast, men når man kom hjem om a enen, var det ikke rart, slet ikke når strømperne skulle af.

Enlig mor og udstødt De e træsnit fra Illustreret Familie‐Journal i 1888 er lige så aktuelt 20 år senere. Den ugi e kvinde, der føder et eller flere børn, er en udstødt, en paria i samfundet. Det ved alle unge kvinder, og derfor vælger en del enten selvmordet eller barnemordet for ikke at ende sådan. Andre bortadopterer deres børn, nogle bliver pros tuerede. Der er ingen forståelse for den enlige mors situa on – hun er en falden kvinde.

mange børn heriblandt også min mormor. Og min mormor gentog lidt historien. Hun er nok den sejeste kvinde, jeg nogensinde har mødt. Hun fik ingen uddannelse. Hun arbejdede med at vaske trapper for at sikre, hun kunne betale huslejen hver den første, så hendes 5 børn havde et sted at bo. Min morfar drak, og hun kæmpede for dagen og vejen. Fredag var det lønningsdag, og hvis min mor og hen‐ des 4 brødre var heldige, så kom min morfar hjem, før hele lønnen var drukket op, og så fik de et festmål d. Min mor har fortalt mig, at på det dspunkt, var det meget normalt, at få grød lavet på vand, og når min da er hører det, så ser hun helt grå ud og spørger, ”det er da ikke grød mormor”, men det var i hvert fald et mål d for dem. Det var da dens 50’ere, og det er jo ikke særlig lang d væk, og det viser nogle af de kampe, der er blevet taget gennem ‐ derne. Min egen mor fik så heller ingen uddannelse. Gik ud af folkeskolen som 15‐årig, fik 3 børn og blev rengøringskone på skolen i 70’erne. Men på det dspunkt blev uddannelse noget for alle og ikke kun for de få eller særligt be‐ gavede, fordi velfærdssamfundet var opstået. Mulighederne var utallige. Alle mine mors børn, heriblandt mig, har fået en ungdomsuddannelse, og jeg var så heldig, at jeg også har fået en universitetsuddannel‐ se. Fordi velfærdssamfun‐ det var ikke længere, med

Hun voksede op på landet som tyendebarn, da hun blev adopteret, ingen uddannelse og en masse hårdt arbejde gennem livet. Hun fik

Staunings ord bare et sikkerhedsnet, vel‐ færdssamfundet var blevet en trampolin. Så det var ikke kun, når livet var hårdt, at man blev sikret, man fik også nogle nye mulighe‐ der. Det er jo i Danmark, at rengøringskonens da er kan blive minister. Det er i Danmark, at rengøringskonens da er for den sags skyld kan blive bankdirektør, hvis det er drømmen. Det er altså et velfærdssam‐ fund vi har med en trampolin, der skaber et liv med mange muligheder. Det er ikke noget, der er opstået af sig selv. Det er ikke noget, som ingen har kæmpet for. Det har været en kamp for et mere lige sam‐ fund, som netop også Jeppe Aakjær har kæm‐ pet for, og som min egen familie og sikkert også rig g mange af jeres familiers historier il‐ lustrerer. Er kampen så forbi? Kan vi læne og lbage og sige, at vi er færdige? at vi er i mål? at det alt sammen er nået? Nej! For trampolinens ed‐ re behøver nogle gange at blive strammet op. Vi hopper ikke så højt i de her år.

Uligheden s ger, færre bryder de sociale mønstre, og hvor kampen for Jeppe handlede om at sikre re en bl.a. l uddannelse, re en l at stemme for alle, så er der i øjeblikket en modkamp i de her år, hvor det er usejt at læ‐ se, usejt at få en uddannelse, og det bliver rig‐ g svært så at bryde mønstret. Det skal vi kæmpe imod. Vi skal sørge for, det stadigvæk er sejt at bryde mønstret. For vi skal sikre et samfund med flere muligheder, bekæmpe de parallelsamfund, som desværre også er opstået i Danmark, hvor det er bedre at isolere sig end at deltage i fællesskabet. Og vi skal give de unge, der ikke vil, et ordentligt spark bagi, så de griber mulighederne. Fordi Danmark er jo et af verdens rigeste, lykkelig‐ ste og mest lige lande, og hvis det skal fort‐ sæ e, så kræver det, at vi fokuserer på lighed i samfundet, men også at alle vælger at delta‐ ge. OECD og Verdensbanken, og det er jo ikke li‐ gefrem socialis ske tænketanke, har doku‐ menteret, at lighed skaber det bedste sam‐ fund, og det skaber vækst, og øget ulighed skader væksten i et samfund. Danmark har de

Vi skal have jobskabende vækst. Det er en mærkesag at skabe nye job ude i de private virksomheder, og at vi hjælper dem, der er blevet skubbet ud af arbejdsmarkedet, lbage i arbejde eller uddannelse. Der er brug for flere oﬀentlige investeringer for at skabe job både l dem, der har mistet jobbet, men også l de mange nye.

Foto: OS Pia Olesen Dyhr storsmilende på Jenle! På gensyn! sidste 10 år mistet vækst svarende l 40 milli‐ arder kroner, og hvorfor er det skidt? Jo for vi har været igennem en krise d, hvor vi sam ‐ dig har mistet vækst på grund af s gende ulig‐ hed, en vækst, der kunne have skabt arbejds‐ pladser l flere. Flere job og mere tryghed. Og med flere job så oplever vi også faldende kriminalitet og færre parallelsamfund. Et stærkt samfund er et samfund, hvor alle får mulighed for at del‐ tage. Alt i alt så er et mere lige samfund et trygt samfund, og det er godt for os alle, ikke kun dem det gavner på den korte sigt, som får mulighed for uddannelse og job, men for tryg‐ heden i et samfund, der gør, at vi alle sam‐ men får muligheden for et rigt samfund. Det er netop det, der har gjort Danmark l et af verdens rigeste og lykkeligste samfund. Det skyldes altså ikke lav skat eller lave lønninger, eller at vi kan glemme det med fællesskabet,

men et samfund hvor vi alle bidrager, og alle talenter kommer i spil, helt i Jeppe Aakjærs ånd. Vi må ikke hvile på laurbærrene. Kampen er ikke slut, den fortsæ er, det skal der ikke være nogen tvivl om, og jeg ser ikke det her kun som et poli sk projekt for f.eks. SF. Jeg ser det som et poli sk projekt, vi bør være fælles om alle sammen. At trampolinen skal strammes op, at vi har brug for et stærkt fæl‐ lesskab, så vi alle hver især kan udleve vores drømme og vores håb for frem den. For fri‐ hed for den enkelte kræver grundlæggende et stærkt fællesskab. Jeg vil gerne sige tak Jeppe Aakjær for en fan‐ tas sk åbenbaring i løbet af sommeren, for den måde du gør mig klog på, og som jeg hå‐ ber, at Aakjærselskabet fortsat vil blive ved med at gøre folk klogere. Tak fordi jeg må e komme.

Bertel Haarders tale på Jenle, Salling, søndag d. 2. august.

Foto: OS

Jeg har fået Aakjær ind med modermælken. Det samme fik mine børn

og nu mine børnebørn, når de skal sove. og nu mine børnebørn, når de skal sove. Hans sange foregår i et enkelt univers, i gamle dage, i gamle Danmark, det Danmark, vi ikke længere kender, men alligevel genkender fra hans underspillede og dog medrivende sange. genkender fra hans underspillede og dog medrivende sange. Havren, Den kære rug, den blege mor, den krogede olding, vejmanden og alle de andre. vejmanden og alle de andre. 16

Ligesom Grundtvig er han bedst på vers. Grundtvigs prosa er næsten umulig at læse og o e ikke værd at læse. Aakjærs prosa kan være både spændende, rørende og oprørende, jf. hans sociale engagement. Men det er versene, der vil blive stående, som i slutverset i ”Spurven sidder stum bag kvist, hvor det lyder:

I dag er der ingen røg af tog, ingen hyrder, der kobler køer, kun få siv og rør og slet ingen gnister fra smedeværkstedet. Det er ikke det Danmark, vi kender. Men det er et Danmark, der er værd at huske, for næsten alle danskeres oldeforældre levede i de omgivelser. Vi har rødder i det. Vi er bønder alle l hobe, og Danmark er en brugsforening, som historikeren Palle Lauring sagde. Lul, lul, rokken står, Mens dyrevenner over hele verden Men dens nyn og sange forargedes over, at Zoologisk Have undgik Vemodsfuldt mod hjertet går, madspild og gav giraﬀen Marius l løverne, Når kvældene bliver lange. så var det svært at finde danskere, der ikke fandt det helt i orden, ja, det eneste rig ge. Og så er hans sange velsignede med især Carl Bondekulturen lever i os. Vi ved, at kød Nielsens udødelige og dløse melodier, som kommer fra dyr, der er blevet slagtet. vil få dem l at leve i genera oner. Aakjær var ateist. Men han kunne også skrive Ingen kan som Aakjær give små billeder, der enkelt og hjertegribende om folketroen: Far fortæller det hele: ”blink i pelsens hår”, ”hvor kommer kroget ind fra stalden ‐ og løget på mønningen nikker”, ”færgen med det brede bryst”. Far ta´r ned så tung en bog Med Gud han hvisker sammen, Det sidste citat er fra min Famler lidt ved spændets krog yndlingssommersang ”Se dig ud en Og slu er med et amen. sommerdag”, hvor Aakjær og Carl Nielsen rig gt folder sig ud. Næstsidste vers illustrerer, hvor meget Danmark har ændret Han var så meget ateist, at han var med l at skabe stor debat og ballade på Askov sig: Højskole. For kunne ateisme og højskole forenes? Toget stønner tungt af sted, Højt sig røgen lø er, Dengang var det lige så provokerende at Plagen står ved vangeled, være ateist, som det åbenbart er i dag er slår sig løs og snø er. blevet at være kristen! – Den lader jeg stå et øjeblik. Hyrden kobler sine kø´r, a ensuk i siv og rør; Fra den åbne smededør På Askov blev han dybt betaget af sit store forbillede, den norske digter Bjørnstjerne Går lange skumrings‐gnister. Bjørnson, som mange gange om vinteren 17

Peder Severin Krøyer, «Bjørnstjerne Bjørnson», 1901. Olje på lerret, 170 x 130 cm. Foto: Blomqvist besøgte danske højskoler, herunder Askov og disen min fædrene jord”, igen med melodi af Testrup. Bjørnson så den danske Carl Nielsen: højskolebevægelse som bekræ elsen på, at danskerne var ”verdens mest oplyste folk”. Hvad var vel i verden det fa ge liv Med al dets fortærende tant, Udlængsel og hjemlængsel har Aakjær Om ikke en plet med en dal og lidt siv beskrevet i visen om fårehyrden med Vort hjerte i skælvinger bandt! udflugtslængsler: Om ikke vi drog fra det yderste hav

Stak så Ole en dag i trav, stod med et ved det store hav. Over havene hyrden fór, Fårene står der endnu og glor. Men med alderen vokser hjemlængslen, som han beskriver så rørende i ”Der dukker af

For bøjet og rynket at stå Og høre de kluk, De mindernes suk Fra bækken, vi kyssed som små!

Det kan være stranden, hvor man har leget med børnene, det kan være hjemmet, hvor kun minderne fylder stuerne. 18

Vi mennesker er spændt ud mellem udlængsel og hjemlængsel. Længslen er en drivende kra . Ikke blot den dragende, uimodståelige længsel mod det ukendte, som har bragt mennesker l Månen. Men også længslen mod det, der ikke er mere, som var en del af os selv. Det er ikke bare nostalgi, men en menneskelig værdi. Det handler om store følelser. Aakjær vidste, at store følelser også findes i almindeligt god olk, der ikke kan sæ e ord på det, som den snakkende klasse kan. Al god digtning, drama og kunst drejer sig om store følelser. Om det, vi har fælles som mennesker l alle der, men som selvfølgelig giver sig forskellige udtryk. Vi er spændt ud mellem det gode og det onde, mellem kærlighed og had og egoisme, mellem evighed og død og fornedrelse, som er en del af vores eksistens. Hamlet, Per Gynt, Di e Menneskebarn, Mads Skjern appellerer alle l vore følelser. Og så skal vi ikke glemme gamle Holberg, der bruger ganske særlige følelser, nemlig humor og la er l at uds lle narag gheder som indbildt syge, stundesløshed, poli ske kandestøberier, forfængelighed, storag ghed og menneskelige dårskaber af enhver art. Stor drama k sæ er sig i sindet, så vi ikke er helt de samme bage er. Ligesom stor musik, der får ørerne l at høre, hvad de ikke før kunne høre. Og som malerkunsten, der får vore øjne l at se, hvad vi ikke før kunne se. Og det er vel dybest set det, som kulturen og kulturpoli kken handler om.

Her på Jenle har man utvivlsomt talt meget om kulturpoli k. Men det enestående er, at man også har prak seret kultur, så det er blevet en imponerende tradi on. Den tradi on viderefører vi i dag, takket være de ildsjæle, der bakker om Jenle og Jenlemøderne.

K.K. Steincke sammen med statsminister Thorvald Stauning og Venstres forhandlingsleder Oluf Krag under forhandlingerne, som i januar 1933 førte l Kanslergadeforliget.

Statsminister Stauning og snart sagt alle de kendteste poli kere har været her. Også den sagnomspundne socialminister K.K. Steincke, som ikke var særlig venlig, da der blev opre et et kulturministerium l hans kollega Julius Bomholdt: Med træt stemme udtalte han: ”Ja, der kan man se: da der var mangel på varer, opre ede man et varedirektorat.” Nu har man så opre et et kulturministerium!” – Så var forventningen afstemt. Og det var nok også meget godt. Bomholdt ville som alle andre kulturministre bringe kulturen ud l hele folket. Hvad ellers?

Men betyder det, at der ikke må være noget, der er bedre end andet? – Nej. Betyder det, at der ikke er nogen, der er bedre end andre? – Nej. Betyder det et opgør med kunst‐ og kultureliten, ”spina uglene i København”, som Askov‐forfa eren Jørgen Bukdahl kaldte dem. – Igen nej. Og det er heller ikke et opgør med smagsdommere, som vi ikke kan

undvære på kulturens område, hvis vi skal undgå poli sering. Men både kunstnere og smagsdommere skal selvfølgelig være meget bevidste om det samfundsansvar, vi derved lægger på deres skuldre, når vi lader dem bruge og fordele almindelige menneskers penge. Der er frihed l at skalte og valte, men det er frihed under ansvar over for den folkelighed, der er kulturpoli kkens mål. Folkelighed, vel at mærke i grundtvigsk betydning, ikke nødvendigvis det populære, men det, der har en fælles værdi for mennesker. Grundtvig stavede det med bindestreg: folke‐lighed, det, vi har fælles. Det er de fælles kulturelle erfaringer, der definerer os som et folk. Erfaringer, der i meget høj grad er kommet udefra, men som er blevet omsat af en kulturel bevidsthed l noget dansk. Når alle kan synge med på Poul McCartneys sange, er han jo blevet en del af dansk kultur. Tænk på alle de tyske inspira oner: Reforma onen, kulturradikalismen, arbejderbevægelsen, Socialdemokra et, juletræet osv. Kultur trives ikke i et drivhus, men som Suzanne Brøgger skrev 19/7 i Poli ken, så beror den på fædrelandskærlighed:

”N. F. S. Grundtvig under salmesangen i Vartov Kirke” (1868), malet af Chr. Dalsgaard. Aakjær holdt meget af Chr. Dalsgaards billeder. Dalsgaard var født på herregården Krabbesholm ved Skive. Som indfly ergave på Jenle (1907) l Jeppe, havde Nanna lavet en collage med trykte tegninger fra en bog om Chr. Dalsgaard.

”Fædrelandskærligheden må bunde i noget, som ingen andre i verden har – nemlig kærlighed l det danske sprog, gennem skønli eraturen, ikke mindst. Både den gamle og den nye. Og navnlig gennem de bøger, der minder os om, hvor forskellige mennesker kan være, og hvad et indre bevidsthedsliv overhovedet er. For det er netop det indre liv, der er på spil, et reflekteret indre liv, som risikerer at gå tabt i udviklingen – og som er helt nødvendigt, hvis man skal tænke selvstændigt og ikke bare følge strømmen.” Den danske na on blev bygget på folkelige bevægelser, inkl. andelsbevægelsen og højskolekulturen, ligesom arbejderbevægel‐ sen blev drivende kra for den nordiske model. Det nordiske sprog‐ og kulturfællesskab er en helt enestående grundvold for dansk kultur. Spillevende i dag: svensk musik, norske bøger og dansk mad og drama k. TV‐serierne har gjort os berømte over hele verden ligesom vikingerne gjorde os berygtede i sin d dengang, vi talte samme sprog. Den amerikanske kvinde, der stod for den nordiske kunstuds lling ”Nordic Cool” i Washington ‐ hun hedder Alicia Adams – sagde ved afslutningen, at nu havde hun i flere år ledt e er forskelle mellem de nordiske landes kunst, og hun havde ikke fundet nogen som helst! Set udefra har vi et udpræget og stærkt nordisk kulturfællesskab som en parallel l den nordiske samfundsmodel, der også er blevet berømt i hele verden. Jeg glæder mig l at møde min norske kollega i morgen i Bergen, hvor vi skal drø e nordisk

Alicia Adams, Vice President, Interna onal programming, Fes val Curator, Kennedy Center, Washington. Ansvarlig for ”Nordic Cool” 2013

Foto: Jesper Schou‐Knudsen/norden.org

kultursamarbejde, som jeg ind l nytår er formand for. Nu samarbejder vi også om forsvar, mere end nogen sinde. Og et sundhedssamarbejde er på vej. Så, medens vore sprog erner sig fra hinanden og især danskerne taler mumlesprog, så vi også selv har svært ved at forstå det, ja, så er både private virksomheder og vi poli kere i fuld gang med at udny e de muligheder, der ligger i de nordiske fællesskaber. I de nordiske lande og især Danmark har vi en ulyksalig tendens l at gøre os mindre, end vi er. Men denne småstatsmentalitet savner enhver begrundelse i vor d. Vi er ikke små, vi er ikke ligegyldige i global sammenhæng. Vi er nogle af verdens mest velfungerende

samfund, hvor der er llid mellem mennesker og derfor ingen korrup on; hvor der er lige værdighed mellem mennesker som igen andre steder; hvor der er en frivillighedskultur, som komple erer statens sikkerhedsnet, og hvor nu også vore kulturprodukter spredes over hele verden – film, musik, bøger, mad, livss l og meget mere. Vi er gode l det fælles. Og det fælles er især kulturen i bred forstand. Det er smukt og rig gt, at der ved den dansk‐ tyske grænse er fem flagstænger med de nordiske flag. For det er ikke bare Danmarks, men Nordens grænse. Det lægger både danske og tyske i grænselandet stor vægt på.

Vi skal hverken gå i folkedragter eller have det na onale og nordiske uden på tøjet. Men den nordiske kultur er det fælles element, som vi åndeligt set lever og ånder i.

Direktør, mag. art. i kunsthistorie, Hans Edvard Nørregård‐Nielsen, foto Arte‐ booking.

Det mærkes også her, hvor lim ordsdigterne har beriget vores kultur med noget af det danskeste, der findes. Hans Edvard Nørregaard Nielsen har i sit tobinds‐ pragtværk om Lim ordsegnen sat ord på den Forfa eren kender Lim orden ud og ind og rige kultur, der er udsprunget herfra – med voksede op der. Nu deler han sine minder Aakjær på fremtrædende plads. om Lim ordslandet og det gør han på indlevende og gribende vis. Kirsten Klein Jenle og Aakjær er en vig g del af det, vi har har taget mange af de der lhørende billeder, men der er dog også kort, malerier fælles. Tak, fordi jeg må e give mit besyv med på denne tradi onsrige dag. og ældre fotos. Sælges på Jenle! 22

Foto: OS

Korrødderne fra Skive Musikskole

Til venstre Four Jazz og ovenover Paddy Doyle

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET “Aakjærselskabet”

Kopiering

er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐ fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forsknin‐ gen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐ fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af for‐ fa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlin‐ gen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturvær‐ dier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Aakjærselskabets Nyhedsbrev udsendes 6 l 8 gange om året, hvor man kan hente et elektronisk skri (NI). Desuden udsender vi 2—4 forskellige Meddelelser. Vi ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud l specielle geografiske områder, hvor der f.eks. er foredrag eller andre ak viteter.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐ bet.

OPLYSNINGER OM NYHEDSBREVET Aakjærselskabets Nyhedsbrev er nu automa seret. Du kan abonnere når du vil ved at bruge et formark, som du ser her l venstre. Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks. Fra denne mail kan du ak vere mai‐ len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐ cessen. Når du modtager NYHEDSBREVET fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐ cepteret , at du er på selskabets mailliste. Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen: Opdatere dine informa oner her Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐ selskabets NYHEDSMAIL—så trykker du bare på Afmeld nederst på Ny‐ hedsbrevets side!