1 minute read

Jan Poulsen og Jacob Wendt Jensen

Den røde tråd. 50 år med Shu-bi-dua

Advertisement

Shu-bi-dua fylder 50 år

I 50 år har danskerne lyttet til Shu-biduas fængende popmelodier og originale tekster. Alle kender bandet, og de fleste har sunget med på sangene og gør det stadig. Shu-bi-dua har en snes plader på samvittigheden, mere end tusind koncerter og utallige hits fra 1973 og frem. For ethvert syng-med-super-hit som Stærk tobak, Hvalborg, Vuffeli-vov og Den røde tråd er der skæve perler som Generatorbouillon, Zeppe Deppe, Irene Mudder og Costa Kalundborg.

På baggrund af godt 50 nye interviews med Shu-bi-duas mange medlemmer og folk omkring bandet fortælles nu for første gang nogen sinde den ucensurerede historie om alle tiders bedst sælgende band herhjemme. Som baggrund for fortællingen er også ”The Lost Tapes” med Michael Bundesen samt familiens scrapbøger.

Du får hele historien om hits og skæverter, livet på landevejen, interne boksekampe, opture og nedture, og om hvordan Bundesen, Hardinger, Bosse, Jens Tage, Claus Asmussen, Kim Daugaard og alle de andre levede og åndede for den tossede tekst og den fede rock.

Jan Poulsen (f. 1962) er forfatter, journalist og foredragsholder. Har skrevet en række bøger om bl.a. Dizzy Mizz Lizzy og David Bowie.

Jacob Wendt Jensen (f. 1966) er forfatter, journalist, filmkritiker, redaktør og foredragsholder. Har skrevet en række bøger, heriblandt biografi om Lise Nørgaard, og været medforfatter til Gasolin. Gudernes vilje

Popmusik, biografi

Udgivelsesdato 6. oktober 2023

Indbundet

Format 175 x 250 mm, 450 sider

ISBN 9788775930623

Omslagsgrafiker Harvey Macaulay

Vejl. 349,95 kr.

Jan Poulsen & Jacob Wendt Jensen

50 R Med

People’s

This article is from: