1 minute read
Jeanette Wincentz Andersen og Christina Ehrenskjöld
At afsløre en morder
Forbrydelserne anklageren aldrig glemmer
Advertisement
Hun skrev danmarkshistorie og fik en hel familie dømt for drab
Mens den unge mand kæmpede for sit liv på hospitalet, ledte hans svigerfamilie efter ham. “Arbejdet var ikke gjort færdigt”, som en tiltalt i retten fortalte anklager Jeanette Wincentz Andersen. Den sårede mand havde overlevet en kugleregn, som kostede hans hustru livet på Slagelse banegård i 2005. Motivet var ære, for de to elskende havde ikke fået familiens velsignelse. Jeanette Wincentz Andersen skrev danmarkshistorie, da hun fik dømt en hel familie for drabet på den kun 18-årige Ghazala Khan. Efter 40 år som anklager løfter hun nu sløret for hidtil hemmeligholdte detaljer fra flere store danske efterforskninger. Hun tager læseren med ind i snørklede drabsgåder, får dømt bøssegangstere i en drabssag, hvor liget er væk, og viser, hvordan en unik lydoptagelse bliver det afgørende bevis i en sag om likvidering. Indtil sin pension var Jeanette Wincentz Andersen tilknyttet efterforskningen af drabet på Emilie Meng. Den eneste sag, Jeanette den dag i dag ville trække i arbejdstøjet for at følge til dørs. For selv hos den mest professionelle anklager kryber nogle forbrydelser ind under huden og bliver der.
Jeanette Wincentz Andersen (f. 1955) er cand.jur. Har i 40 år arbejdet som anklager. I 2021 pensioneret som advokaturchef for specielle sager ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Christina Ehrenskjöld (f. 1982) har siden 2007 arbejdet som journalist på Ekstra Bladet, blandt andet som kriminalreporter, hvor hun har dækket utallige retssager og gravet i kriminelle miljøer. Hun arbejder i dag som selvstændig journalist og forfatter.
Udgivelsesdato 2. november 2023
Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, ca. 300 sider
ISBN 9788775933457
Omslagsgrafiker Rasmus Funder
Vejl. 279,95 kr.
Nogle kriminalsager kryber under huden og bliver der.