1 minute read

Den hvide knægt fra Gug, der blev de amerikanske hiphop-stjerners favorit

Hvor langt vil du gå for drømmen om succes?

Carsten ’Soulshock’ Schack er født under stjernene i danske Gug og flytter som ung til Los Angeles for at indfri sin drøm om at arbejde med de største stjerner inden for rap, pop og r&b. Undervejs går succesen hånd i hånd med store tab. Som sit alias Soulshock, bliver Carsten først en pioner inden for dansk hiphop, inden han tager springet mod USA. Han lykkes, men drømmen kommer ikke uden en pris, og han mister meget og mange undervejs. Venner, sin største kærlighed og sommetider troen på projektet. Den hvide knægt fra Aalborg bliver dj på store hiphopklubber i New York, etablerer sig som en efterspurgt remixer og ender som producer for Whitney Houston, Tupac og mange andre.

Advertisement

Han længes også efter den kvinde, han mistede i en tragisk ulykke i deres hjem i Los Angeles – og savner de venner, der sagde farvel til livet, mens musikken spillede. Soul Shock – Succes, sorg og store stjerner er fortællingen om en usædvanlig karriere, der har krævet uanede mængder af dedikation og passion. En rejse mod alle odds.

Niels Fez Pedersen (f. 1965) Kulturjournalist og radiovært med speciale i musik. Forfatter til Malk De Koijn: Sneglzilla (2023) og medforfatter til bl.a. Politikens Dansk Rock Leksikon (2002) og Politikens Modeleksikon (2002).

Pia Møller Søe (f. 1980) Tekstforfatter og cand.mag i anvendt filosofi og kommunikation. Freelance kulturskribent og organisatorisk konsulent hos Moderaterne. Forfatter til Jeg er her jo – kald mig aldrig Tønde rpigen igen (2022).

Biografi

Udgivelsesdato 1. november 2023

Hæftet med flapper

Format 135 x 210 mm, 300 sider

ISBN 9788775933549

Omslagsgrafiker Rasmus Funder

Vejl. 289,95 kr.

Hitmageren der satte sit præg på en musikgeneration.

This article is from: