skønlitteratur
Dinah Jefferies Silkehandlerens datter
Ny gribende pageturner af den engelske bestsellerforfatter 1952, Fransk Indokina. Siden morens død har 18-årige Nicole levet i skyggen af sin smukke storesøster, Sylvie. Søstrene er halvt franske, halvt vietnamesiske. Deres far er silkehandler, og da han overlader familievirksomheden til storesøsteren, må Nicole nøjes med en forladt silkebutik i et af Hanois gamle vietnamesiske kvarterer. Området vrimler med militante oprørere, der ikke skyer nogen midler i deres kamp mod det franske styre. For første gang i sit ellers trygge liv bliver Nicole konfronteret med, hvad koloniherredømmet indebærer, og
hvilke grusomheder også hendes egen familie har været involveret i. Krigen nærmer sig, og alle må vælge side. Men Nicole er ikke kun splittet mellem loyaliteten overfor familien og sin egen retfærdighedsfølelse, også kærligheden afkræver hende et umuligt valg.
Dinah Jefferies har gjort det igen – en ny fuldtræffer – Sunday Mirror
Dinah Jefferies (f. 1948) er en engelsk romance-forfatter, som har haft stor international succes med sine fængslende historiske romaner, der kombinerer kærlighed, hemmeligheder og store følelser med Østens varme og mystik. Dinah Jefferies blev født i Malaysia, men flyttede til England som 9-årig. Historisk romance Udgivelsesdato 21. oktober 2021 Oversat af Anne Brinch Hæftet med flapper Format 155x220 mm, 430 sider ISBN 9788772381244 Vejl. kr. 249,95 32