Men med den rette viden hos forældre, lærere, pædagoger og andre voksne i barnets hverdag kan disse udfordringer sagtens tackles.
Anne-Mette Sohn Jensen er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi (cand. pæd.pæd.psyk.) på Aarhus Universitet med speciale i særlig sensitivitet. Hun holder foredrag og rådgiver om emnet over hele ladent.
www.ditsensitivebarn.dk
Forlaget Pressto
Læs mere på Anne-Mette Sohn Jensens hjemmeside
Bogen indeholder desuden en gennemgang af den nyeste forskning på området og er spækket med gode råd, andre forældres erfaringer og faglige betragtninger omkring hverdagslivet med et sensitivt barn.
Anne-Mette Sohn Jensen
Dit sensitive barn - En guide til en bedre hverdag
Dit sensitive barn
Dit sensitive barn er skrevet på baggrund af erfaringer og eksempler fra flere end 50 forældre om alt fra søvn, mad, legekammerater og venskaber over søskende til nedsmeltninger, højtider, tøj, der kradser, og meget mere.
Anne-Mette Sohn Jensen
Særligt sensitive børn har mange ekstra udfordringer i en hverdag, der er tætpakket med aktiviteter og måske uro i børnehave eller skole.
„Det er mit håb, at du efter endt læsning er blevet klogere på dit eget barn,og måske også lidt på dig selv som forælder. Forhåbentlig har du fået et udvidet repertoire af metoder og redskaber, så jeres hverdag kan blive lidt bedre for hele familien‟. Fra bogens forord
Dit sensitive barn
1
2
Anne-Mette Sohn Jensen
Dit sensitive barn
- En guide til en bedre hverdag
3
Dansk titel: Anne-Mette Sohn Jensen Dit sensitive barn En guide til en bedre hverdag Copyright © 2016: Anne-Mette Sohn Jensen og Forlaget Pressto ApS Kopiering: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Udgiver: Forlaget Pressto Store Kirkestræde 1, 4., 1073 København K telefon: 33 15 08 44 e-mail: post@pressto.dk web: www.forlaget-pressto.dk Forlagsredaktion: Hanne Høgsbro Larsen Tryk: CPI Books GmbH Printed in Germany, 2016 ISBN-nummer: 978-87-90333-60-7
4
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Min egen søgen
7
2. Det sensitive personlighedstræk
13
3. At være særligt sensitiv er en gave
31
4. Personlighedstræk
43
5. Sanserne hos særligt sensitive børn
63
6. Store overgange
79
7. Skift og pligter i hverdagen
87
8. Institutionsliv
101
9. Skole og samarbejde
113
10. Fritid og legekammerater
137
11. Sensitivitet og kønsforskelle
153
12. Højtider, fødselsdage og ferier
169
13. Familiens netværk
187
14. Når hele verden vælter
207
15. Søvn og restitution
225
16. Arbejdsliv
235
Fodnoter
243
5
6
1 MIN EGEN SØGEN Da jeg blev mor for første gang i 2001, var det med bestemte forhåbninger for mit eget og mit barns liv. På det tidspunkt levede min mand og jeg som gennemsnittet med to fuldtidsjobs, eget hus og ny bil. Min datter kom i dagpleje, og hun trivedes godt. Jeg havde dog mine tvivl om, hvorvidt denne måde at leve på var den rigtige, især da jeg blev gravid med barn nummer to. Min søn kom til verden i 2004, og jeg valgte at opsige mit faste job for at være hjemme sammen med ham og hans storesøster. Efterhånden stod det mig klart, at det på mange måder var en fornuftig beslutning, for min søn trivedes ikke i den dagpleje, vi havde valgt, og hvor han kun var nogle få timer om dagen. Det var i øvrigt den samme dagpleje, som hans storesøster havde været i, og hvor hun jo trivedes fint. Han havde også store udfordringer, da han senere kom i børnehave – for det skulle han jo nogle timer, selvom jeg gik hjemme, syntes jeg. Det var ‛det normale’. I 2011 stødte jeg på begrebet særlig sensitivitet for første gang. Inden da var vi gennem børnehaven og senere skolen tilknyttet kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR), som skulle støtte og vejlede både os som forældre og det pædagogiske personale i at hjælpe min søn bedst muligt. Jeg søgte vidt og bredt efter måder at beskrive min søn på, så både jeg selv og andre kunne forstå ham. En pædagog i den skole, hvor min søn gik, var nærmest samtidig med mig stødt på begrebet særligt sensitiv, og sammen med min mand drog vi af sted til et seminar om særligt sensitive børn. Forinden havde jeg læst lidt i den amerikanske psykolog og ph.d. Elaine Arons bog ‛Særligt sensitive børn’, og jeg kunne
7
genkende meget af det, hun beskrev. Samtidig fandt jeg ud af, at flere af de sensitive personlighedstræk også passede på min datter – og i høj grad på mig selv. Det kommer dog til udtryk på helt forskellig vis hos os alle tre, og det viser sig i forskellige grader. Min søgen efter svar har nu bragt mig dertil, hvor jeg også professionelt – både gennem min uddannelse i pædagogisk psykologi og som foredragsholder og professionel rådgiver – arbejder med særlig sensitivitet hos børn og betydningen af dette for hele familien. Jeg har desuden hjemmesiden www. ditsensitivebarn.dk og facebooksiden www.facebook.com/ ditsensitivebarn, hvor jeg fortæller om de sensitive træk og familiers liv med et sensitivt barn, ligesom jeg svarer på spørgsmål fra forældre over hele landet. Til tider blander jeg mig også i debatter om pædagogik i både offentlige og mere lukkede fora. Min viden og baggrunden for min forældrerådgivning henter jeg i forskning om personlighedstræk, særlig sensitivitet og psykologi generelt, og ikke mindst bruger jeg min personlige og professionelle erfaring og den store undersøgelse, jeg har gennemført om emnet (mere om den senere), og som ligger til grund for denne bog. Bagest i bogen vil du finde en kort oversigt over forskellige psykiatriske diagnoser, som kan have visse overlap med særlig sensitivitet. Det er for mig at se ikke muligt at adskille personlighed og diagnose. Min holdning – og erfaring – er, at børn med eksempelvis autisme eller ADHD i høj grad er sensitive og mere modtagelige over for indtryk fra deres omgivelser end gennemsnittet. Med en diagnose vil der dog typisk være andre udfordringer tilknyttet sensitiviteten, hvorfor det er vigtigt at få faglig rådgivning, hvis der er en mistanke. Ud fra min viden prøver jeg at komme med kvalificerede bud på, hvordan man kan løse nogle af de mange forskellige problemstillinger i relation til sensitive børn og deres forældre. Men samtidig er det vigtigt for mig, at forældre oplever sig selv som eksperter i forhold til deres egne børn. Jeg kan bidrage med forskellige perspektiver, som er funderet i andres
8
og egen forskning og i de redskaber, jeg efterhånden har stor erfaring med. Derfor kan du opleve, at der er emner i denne bog, som har mere relevans for dig end andet.
Bogens sigte Når du sidder med denne bog i hånden, formoder jeg, at du er forælder, bedsteforælder eller anden pårørende til et sensitivt barn, eller også er du nysgerrig ud fra en mere pædagogisk faglig vinkel som lærer eller pædagog. Uanset hvad du er, vil jeg forsøge at føre dig ind i et univers, hvor ‛det normale’ kommer på prøve – forstået sådan, at det, de fleste gør, ikke nødvendigvis er det rigtige, når det drejer sig om vores sensitive børn. Det er min antagelse, at du – ligesom jeg – har stået i situationer med et barn, hvor du har manglet værktøjer til at håndtere bestemte situationer. Måske har du også – ligesom jeg – brug for at sætte ord på barnets handlinger og ikke mindst din egen og dine omgivelsers måde at se barnet på. Eller du har måske et behov for at forsøge at forstå, hvorfor barnet gør, som det gør i forskellige situationer.
Min vilde idé I starten af 2014 fik jeg en vild idé. Det var i første omgang ikke at skrive en bog, men at undersøge, hvordan det er at være forældre til et sensitivt barn. Jeg tænkte, at det kunne videregives via min hjemmeside, men det greb om sig og blev et temmelig omfattende materiale – resultatet sidder du nu med i hånden. Jeg har selv manglet en bog som denne, hvor mange forældres erfaringer er blandet med faglige betragtninger, viden fra forskning samt gode råd til forældre, som mange pædagoger og lærere også kan blive klogere af.1 Det er en kilde til stor inspiration for mig at dele mine personlige erfaringer med andre, ligesom jeg får meget ud af at læse om andres erfaringer med situationer, som jeg også selv står midt i.
9
Elaine Aron, der er pioner på området, har skrevet bogen ‛Særligt sensitive børn’, men jeg har manglet en dansk bog om de særlige udfordringer, mange sensitive børn har i en dansk hverdag. Desuden har jeg været nysgerrig efter at forstå forskningen bag begrebet ‛særlig sensitivitet’ og at omsætte den til praksis i familier med et særligt sensitivt barn. Jeg har gerne villet tage fat i hverdagslivet, som det leves i danske familier. Jeg bruger mine personlige erfaringer fra min egen kernefamilie og inddrager også erfaringer fra andre forældre med sensitive børn, som har andre familiære rammer. Netop egne og andre forældres erfaringer og praktiske råd om det at have et særligt sensitivt barn adskiller denne bog fra de bøger, der hidtil er udkommet om emnet. Erfaringerne er indsamlet ved at spørge mere end 50 forældre om alt fra søvn, fyrværkeri, venskaber, bedsteforældre og mad til strømper og meget, meget mere. Hver enkelt deltager bidrager med en personlig beretning om netop sit liv, og jeg har her i bogen udvalgt de beretninger, som repræsenterer et bredere perspektiv. Mange forældre oplever lignende udfordringer og glæder med deres sensitive børn, og det er primært disse fælles perspektiver, som kommer til udtryk i de valgte citater. Måske oplever du det samme, men det kan også være, at din hverdag ser anderledes ud. Der er ingen endegyldige sandheder forbundet med forældrenes oplevelser, blot forskellige perspektiver på hverdagslivet.
Valg af temaer Kapitlerne er arrangeret ud fra forskellige temaer, hvilket gør, at bogen kommer langt omkring i det levede liv, som hverdagen ser ud i mange danske familier. Jeg har valgt temaerne ud fra både min personlige og faglige viden og det daglige liv, som er virkeligheden for de fleste børn i Danmark. Den røde tråd har været hverdagen på godt og ondt, som den ser ud for flertallet med job, institution og skole samt fritid, venner og familie. Der er fokus på det liv, som udgør den daglige ramme for størstedelen af danske familier. Det er primært forældrenes svar, som har styret den retning, bogen har taget. Det er de
10
emner, der var mest fremtrædende i min undersøgelse, som jeg har valgt at koncentrere mig om, og selvom jeg forsøger at favne bredt, vil der være temaer, du sikkert undrer dig over ikke er repræsenteret, fordi det måske giver særlige udfordringer i jeres dagligdag. Disse emner er du velkommen til at tage op til diskussion på min hjemmeside og facebookside. Elaine Arons forskning om særlig sensitivitet synes at give god mening for mange. Og hvis vi selv oplever, at beskrivelsen passer på os eller vores børn, er vores børn særligt sensitive i min optik. At dette begreb dukker op nu, kan også ses som resultat af den måde, mange vælger at leve deres liv på, og som delvist har rod i samfundsmæssige strukturer. Mange føler sig presset på flere forskellige fronter, og stress er et stadigt stigende samfundsproblem. At beskrive særlig sensitivitet som et personlighedstræk kan derfor ses som en søgen efter en forklaringsmodel for, hvorfor en del har svært ved at klare presset. Altså at det er forhold uden for mennesket selv, som skaber behovet for at beskrive en biologisk faktor inde i mennesket som forklaring på, hvorfor ikke alle kan klare en presset hverdag. Det er mit håb, at du efter endt læsning er blevet klogere på dit eget barn, og måske også lidt på dig selv som forælder. Forhåbentlig har du fået et udvidet repertoire af metoder og redskaber, så jeres hverdag måske kan blive lidt bedre for hele familien. Når et barn er sensitivt, påvirker det nemlig hele familien.
Rigtig god læselyst.
11
12