Henrik Haaning Nielsen og Carsten Krog Pedersen
Vingesus – en fotografisk fortÌlling om Vejlerne
Vingesus – arbejdstitel
Vingesus 2015 © Henrik Haaning Nielsen og Carsten Krog Pedersen Foto og tekst: Henrik Haaning Nielsen og Carsten Krog Pedersen Oplag: Layout: Karin Fredsøe, Tilde Grafisk Tryk: Papir: FCS-certificeret papir ISBN nr. xxx-xx-xxx-xx-xxx Bogens udgivelse er sket med støtte fra XX
Indhold Forord 5
Hættemåge X
Landskaberne
x
Guldsmede X
Rørskovene 9
Padder X
Rørdrum 23
Planter X
Skægmejse X
Fiskehejre X
Engpolitiet X
Kryb X
Trane X
Sommerfugle X
Skestork X
Agerlandet X
Mængderne X
Limfjorden X
Gæs X
Vinter X
Rovfuglene X
Fotoregister X
Det Blå Bånd
X
5
Rørskovene
Forord Vingesus fornemmer man på flere forskellige måder i Vejlerne. Et vingesus af begejstring går gennem os, når vi oplever de store traneflokkes indflyvning til Bygholmengen, de store skestorkeflokke, de charmerende skægmejser, odderen i kanalen, nattens kor af fugle og strandtudser eller en jagende vandrefalk over engen. Historiens vingesus mærker man når man står på en af bronzealderens gravhøje på Højbjerg. Herfra kan man tydeligt fornemme datidens limfjordsarme som de var udformet, inden inddæmningen af Vejlerne blev påbegyndt. Vikingeskibssætningen i Tømmerby, Bygholmmøllen, de mange kirker, digerne og ruiner af tidlige huse vidner i det hele taget om et sted med rig historie og mange erindringer. Og så er der vingesuset fra de tusindtallige flokke af gæs, hjejler og ænder når de bryder op fra nattesædet eller bliver forstyrret af en svævende havørn. Denne bog er en hyldest til Vejlernes natur, og de mange naturoplevelser området byder på. Vores vingesus af begejstring over oplevelserne vi får i Vejlerne, har vi forsøgt at formidle i denne bog gennem vores billeder og tekster. Vi håber de vil skabe glæde og yderligere nysgerrighed til selv at tage ud og opleve Vejlernes natur, dyreliv og smukke landskaber. Vi håber endvidere på at inspirere til at bemærke og opleve lyset, landskabernes linjer, farverne og lydene, når man er derude. God fornøjelse med bogen. Henrik Haaning Nielsen og Carsten Krog Pedersen
7
Rørskovene
Rørskovene Rørskovenes gyldne landskab dominerer store dele af Vejlerne. Faktisk udgør de godt og vel en tredjedel af området og er tillige de største af slagsen i Nordvesteuropa. Tidligere var de en ressource; en indtægt for daværende ejere af Vejlerne og for arbejderne, som var beskæftiget med rørhøst. Den er nu ophørt, og i stedet er rørskovene en uforstyrret ressource for Vejlernes dyre- og fugleliv, hvor højt specialiserede arter trives, og hvor flere af dem har Danmarks største bestande i Vejlerne. Nogle af dem hører man mere end man ser dem. Særligt i skumrings- og dæmringstimerne er aktiviteten høj og lydbilledet stærkt og tæt af klagende hyl, dyb og vidtlydende brummen samt konstante og gentagne griseagtige grynt. Alle sammen særprægede lyde som i tidligere tider gav anledning til overtro og forestillinger blandt andet om husdyr, der var faret vild i rørskovene. I dag ved vi, at det er fugle, der står bag. Rørskovene er steder, hvor man kan blive væk og forsvinde. Hvis man ønsker ly og svært tilgængelige redesteder er de tætte rørskove et perfekt valg. Mange af fuglene har også fjerdragter som perfekt camouflerer dem i den tætte rørskov. Nogle af fuglearterne er kun aktive om natten, mens andre kan opleves om dagen, hvor de benytter sig af spektakulær parringsflugt eller sangflugt højt til vejrs.
9
Rørskovene
11
Om sommeren forstummer rørskoven. Flere af arterne trækker ud på Vejlernes enge med deres unger, andre trækker helt væk, mens nogle fortsætter deres tilknytning til rørskoven, men nu som anonyme, tavse og usynlige. Samtidig skifter rørskoven farve fra gylden til grøn, da de nye grønne skud nu bliver synlige mellem de gamle visne gule skud fra efteråret. Selv om vi ved meget i dag om fugle og dyr i rørskoven, er stedet alligevel forbundet med en vis mystik. Ikke just overtro, men gad vide hvor mange rørdrummer, oddere, krondyr, skægmejser og så videre, der i virkeligheden gemmer sig derude på de stille årstider? Sporene i sneen og vekslerne i rørskoven vidner om, at der nok er flere end vi umiddelbart ville tro.
Rørskovene
13
Rørskovene
15
Rørskovene
17
Rørskovene
19
Rørskovene
21
Rørdrum
Rørdrum Den dybe baslyd fra rørskoven, rørdrummens specielle sang, dens pauken, er en markant del af Vejlernes lydbillede. Lyden kan sammenlignes med en pusten henover åbningen af en vinflaske. Den er dyb og vidtlydende og kan i stille vejr høres mange kilometer væk. Lokale folk studser ikke nærmere over det, men naturturister tager specifikt til Vejlerne for at opleve fænomenet. I Vejlerne findes nemlig Danmarks tætteste bestand af rørdrum, og begiver man sig ud en lun og vindstille aften i anden halvdel af marts og i april, kan man opleve en intens pauken fra mange rørdrummer samtidig. Den ene pauke-serie afløser den anden eller ligefrem overlapper hinanden, hvilket giver lydene en særpræget, næsten boblende karakter. Det kan man ikke opleve andre steder i landet. Rørdrummen er optimalt tilpasset til et liv i rørskoven. Fjerdragten har den samme gyldenbrune farve som tagrørene, og fjerdragtens mørke tegninger gør den yderligere camoufleret i det tætte dække af tagrørene og deres skygger. Føler en rørdrum sig truet, stoler den på sin camouflage og indtager en stilling med strakt hals og næbbet i vejret. På forsiden af halsen er der nemlig striber, som medvirker til, at den kan glide sammen med de omgivende tagrør og dermed være meget svær at se. Sådan kan den stå i meget lang tid og køre halsen fra side til side for at virke som tagrør, der bevæger sig i vinden. Øjnenes placering gør, at den alligevel kan holde øje med alt, også fremad, selvom den står med hovedet højt hævet.
23
Rørdrummen er udpræget nataktiv, hvorfor man ikke ser den så tit om dagen. Imidlertid er maj en god måned, hvor man ikke sjældent kan opleve flere fugle flyve sammen også ved højlys dag. Ofte er der tale om en lidt mindre, ret lys fugl, som bliver forfulgt af ofte 2-3 mørkere og også lidt større fugle. Det er hanner, som gør, hvad de kan for at komme til at parre sig med den mindre hun. Flyvningerne kan stå på i op til en halv time og er et spektakulært syn. I juni er mange af ungerne store, hvilket betyder, at man kan opleve rørdrummer på flyvninger efter føde et stykke væk fra territoriet og redestedet. Derfor flyver de en del omkring i denne tid, og er man tålmodig, skal man nok få en flyvende rørdrum at se, hvis man stiller sig op i nærheden af et af Vejlernes store rørskovsområder. Om efteråret, særligt i september og oktober, kan man være heldig at høre et nasalt, dybt kald højt oppe fra nattehimlen. Det er rørdrummer, der trækker væk til overvintring længere sydpå. Andre tager chancen og forsøger overvintring, da de så har den fordel, at de kan tage de bedste territorier i brug, så snart vinteren slipper taget. Nogle fortryder dog, hvis frosten rigtigt bider, mens de stædige risikerer kulde- og sultedøden. Meget peger i retning af, at en væsentlig del af den lokale bestand prøver at overvintre, da vi efter hårde vintre altid oplever en betydelig nedgang i bestanden. Rørdrum
25
Rørdrum
27