KANT Magasin 2021

Page 1

PÅ KANTEN AF FOTOGRAFIET

1-3 OKTOBER 2021 // THISTED MUSIKTEATER


VELKOMMEN TILBAGE

AF : CARSTEN KROG PEDERSEN

Efter et meget langt år, hvor vi alle har været afskåret fra arrangementer som KANT Festival og alle mulige andre arrangementer, bugner skuffen nu af ubrugte billetter. Vi er derfor ekstra stolte over at så mange har holdt ved og prioriteret en tur til KANT Festival her i 2021. Tiden er af mange også blevet brugt til at lære nye ting. Mange er begyndt at interessere sig for ophold i naturen og det skaber stor begejstring hos os i KANT Festival. Det skaber dog også problemer, for som du kan læse andet steds i dette blad, er der mange nye i naturen, som ikke har den fornødne viden til, at opholde sig respektfuldt i naturen. Derfor er det vigtigt, at vi som vidende fotografer, tør fortælle andre når de skal være mere opmærksomme på naturen og tage mere hensyn. Det er jo ikke for sjov, at ternerne styrtdykker mod en, når man går på stranden, eller præstkraverne flyver nervøse og kaldende rundt om badegæster og løse hunde. De bor faktisk der og blot en halv time væk fra æggene, kan betyde ødelagte æg og døde unger. SÅ VIS HENSYN - VI ER ALLE GÆSTER I NATUREN.

KANT Festival er drevet af frivillighed og entusiasme og som grundlægger er jeg utrolig stolt af og glad for det team som arbejder med festivalen. Der er mange nye kræfter og det har været en hård men lærerig opstart efter Coronaen. Til trods herfor har vi fået en festival op at stå, som bugner af spændende fotografer fra ind og udland og som måler sig med andre festivaler med et langt større budget. Vi laver i år også streaming, som er noget Coronaen har lært os, og måske bliver vi at finde flere steder i det Danske kulturliv fremover. Jeg er personligt meget glad for de mennesker, som arbejder frivilligt og som kaster deres fritid, ind i et sammenskud med andre mærkelige, spændende, frivillige mennesker. De driver et forenings Danmark frem, som er fyldt med spændende arrangementer og aktiviteter. Tak til alle jer der gør en indsats og specielt tak til Teamet bag KANT Festival. VI GLÆDER OS TIL AT SE JER DERUDE


INDHOLD 2 LEDER 4 UDSTILLINGSSTEDER 5 PROGRAM 6 FOREDRAGSHOLDERE + UDSTILLERE 15 VERDENS HYGGELIGSTE MIDDAG 25 KAFÉ KANT 26 HEDEHØGE - AF HELGE RØJLE 28 KANT FESTIVAL MAP 29 RETNINGSLINIER FOR NATURFOTOGRAFER 31 SPONSORER + SAMARBEJDSPARTNERE

REDAKTION CARSTEN KROG PEDERSEN FOTOFESTIVALSTIFTER/FOTOGRAF +45 23 63 62 23 CARSTEN@KANTFESTIVAL.DK KURATOR KLAUS HOLMGAARD +45 60 66 28 20 KLAUS.HOLMGAARD@MAIL.DK LAYOUT HANS VISUELLE VERDEN ANNE-METTE HANSEN GRAFISK DESIGNER +45 26 81 66 61 HANS@HANSVISUELLEVERDEN.DK

FORSIDEFOTO : CARSTEN KROG PEDERSEN FOTO DENNE SIDE : KANT FESTIVAL


UDSTILLINGSSTEDER

I THISTED

KANT Festival åbner op for årets udstillinger til en fascinerende verden af naturens rigdom og mangfoldighed tolket af en bred palette af spændende fotografer. Åbne vidder, nære landskaber, høj himmel, oven vande, under vandet eller gennem vandet. Du kan se det hele på dette års udstillinger. Med syv forskellige udstillere fra fire forskellige lande fordelt på to udstillingssteder i Thisted, er der helt sikkert noget for enhver smag. Udstillerne fra Danmark, Spanien, Tyskland og Holland sikrer en enorm variation, og det vil næsten være som at gå på skattejagt på udkig efter dine helt egne favoritter. Adgang til alle udstillinger er naturligvis gratis.

kant festival Det gamle rådhus Store Torv, 7700 Thisted

Xavi Bou Scarlett Hooft Graafland Mads Kollerup Frithjof Blaasch Gunnar Asmus Lars Nedergaard

kant festival Plantagehuset Plantagevej 18, 7700 Thisted

Dorte Bech Pedersen

Fotoudstilling ARABISKE DRØMME Thy Mors HF & VUC skolegård Munkevej 9, 7700 Thisted


PROGRAM

KANT FESTIVAL 2021 Fredag d. 1. oktober 10.30 – 13.00 15.30 – 17.30 17.30 – 18.30 18.30 – 19.30 19.30 – 20.30 20.30 – 21.30

KAFÉ KANT med Mikkel Jezequel & Kamilla H. Bendtsen på Thisted Bryghus (betales separat) Fernisering på Det Gamle Rådhus Pause Foredrag Casper Krohn Gade (DK) Foredrag Jakob Arthur Andersen (DK) Foredrag Søren Solkær (DK)

Lørdag d. 2. oktober 09.30 – 10.30 10.30 – 11.30 11.30 – 13.00 13.00 – 14.00 14.15 – 15.15 15.15 – 16.45 16.45 – 17.45 18.00 – 19.00 20.00 –

Foredrag Lars Nedergaard (DK) Foredrag Anja Robanke (DK) Pause/Frokost Foredrag Mikkel Jezequel & Kamilla Husted Bendtsen (DK) Foredrag Uri & Helle Løvevild Golman (DK) Kaffepause Foredrag Rune Engelbreth Larsen (DK) Foredrag Jan van der Greef (NL) Verdens hyggeligste middag

Søndag d. 3. oktober 10.00 – 11.00 11.15 – 12.15 12.15 – 12.45 12.45 – 13.45 14.00 -

Foredrag Giulia Mangione (IT) Foredrag Nanna Kreutzmann (DK) Pause Foredrag Steen Rasmussen (DK) Tak for i år

MED FORBEHOLD FOR PROGRAMÆNDRINGER FOTO : KANT FESTIVAL 5 - kant MAGASIN


FOREDRAG CASPER KOLD KROHN GADE DK - fredag d. 1/10 - kl. 18.30-19.30

NATURFOTOGRAF CASPER KOLD KROHN GADE fortæller: For mig har det altid handlet om naturen. I skolen var jeg nok, hvad du ville kalde en natur nørd, og det er jeg egentlig stadig, men i dag har jeg æren af at kalde det at være en naturfotograf. Jeg tilbringer omkring 280-300 dage i naturen om året, hvilket jeg har gjort siden jeg for fire år siden besluttede mig, at gå all in på at leve som naturfotograf. Når jeg ikke er ude, planlægger jeg hvad den næste tur skal handle om. Som naturfotograf er det vigtigt at man har viden om de dyr, du planlægger at fotograferer. Derfor plejer jeg at sige, at det at arbejde som naturfotograf er 85% feltbiolog 10% sælger og 5% fotograf, for uden viden om dyrene, får du ikke de unikke billeder der fortæller historierne.

Jeg er opvokset på en gård på Sydfyn, så naturen var altid lige rundt om hjørnet. Vi havde snog og pindsvin i haven, så fra meget ung blev jeg introduceret til naturen. Min mor er tidligere spejder, og min far er opvokset på landet, så det var vigtigt for dem at lære mig og mine søstre om naturen og vigtigheden af, at vi beskytter den. Som naturfotograf, er det mit arbejde, at formidle naturen gennem billeder og historier. Ikke kun naturen fra andre lande, men vigtigst er den natur, der kan opleves uden for vinduet. Jeg har valgt at specialisere mig i den nordiske natur da jeg finder den ubeskrivelig smuk og fascinerende, hvert nordisk land har sin egen unikke natur og dermed unikke dyreliv.

6 - kant MAGASIN


ASTROFOTOGRAF JAKOB ARTHUR ANDERSEN I dette foredrag tager Jacob os med ind i et yders fascinerende univers. Med Jacobs store viden om rummet bliver vi guidet gennem vrimlen af stjerner som vi ellers kun kan fantasere om. Jacob Arthur Andersen vil vise os klip fra filmen “Nat i Danmark”, som han har lavet i samarbejde med produktionsselskabet Frozen Fish. Han fortæller hvordan det kan lade sig gøre, at tage motiver som end ikke kan anes med det blotte øje. Motiver der har rejst tusindvis af år gennem rummet. Der er flere stjerner i universet, end der er sandkorn på alle jordens strande tilsammen - se hvor meget der kan ses fra en baghave i Danmark! Der er vist blot tilbage at sige; Fascinerende!

FOREDRAG JAKOB ARTHUR ANDERSEN DK - fredag d. 1/10 - kl. 19.30-20.30

FOREDRAG JAKOB ARTHUR ANDERSEN DK - fredag d. 01.10 - kl. 20.30-21.30


FOTOGRAF & KUNSTNER SØREN SOLKÆR er uddannet ved FAMU i Prag og har igennem de sidste 28 år fotograferet portrætter af fremtrædende personer fra den globale offentlighed. Han har udstillet i USA, Canada, Australien, Storbritannien, Holland, Italien, Tjekkiet, Tyskland og Danmark, og hans værker er repræsenteret i både private og offentlige samlinger. Søren er i særdeleshed kendt for sine toneangivende portrætter af kunstnere, såsom U2, Amy Winehouse, Paul McCartney, David Lynch og Patti Smith.

Søren er aktuel med BLACK SUN; hvor han forlader portrættet og finder tilbage til sit barndoms landskab i Sønderjyllands marskland, for at fotografere sort sol stære formationer. Efter to års fotografering ved Vadehavet begynder han at følge stærenes migrationsruter og fotograferer dem i Rom, Glastonbury, Frisland og det nordlige Catalonien. Inspireret af kalligrafi og japanske træsnit har Søren skabt en række grafiske billeder af landskabet og de store stæreflokke, der i foråret og efteråret udfører deres sort sol ballet om liv og død.

Søren henter hovedsageligt sin inspiration fra filmens og maleriets verden, og hans arbejde befinder sig i spændingsfeltet mellem intimitet og visuel nerve. En høj grad af iscenesættelse og lyslægning er centrale karakteristika i hans fotografiske stil.

Projektet har, indtil videre, været udstillet i Los Angeles, Kyoto og museet Heart i Herning. Det udkom i bogform i november 2020 med forord af Ib Michael. Black Sun er Søren Solkær’s syvende bogudgivelse.

FOREDRAG SØREN SOLKÆR DK - fredag d. 1/10 - kl. 20.30-21.30


FOREDRAG+UDSTILLING LARS NEDERGAARD DK - LØRdag d. 2/10 - kl. 09.30-10.30

UNDERVANDSFOTOGRAF LARS NEDERGAARD er vandmanden, der lever og ånder for undervandsfotografering, som formår at appellere til sanserne, til drømmene, til nysgerrigheden, til eventyret, som de færreste af os selv får set. Vi ved godt, at det findes, men Lars gør det ukendte nærværende og det uopnåelige opnåeligt, og han fanger øjeblikket - den brøkdel af øjeblikket, hvor motivet står skarpt i et evigt uroligt og uklart vand. Man fornemmer at Lars’ billeder, er lavet med kærlighed til den virkelighed, hvorfra hans verden går. Lars fortæller: Jeg besluttede meget tidligt på min fotografiske rejse at fokusere energien på at tage billeder i Danmark og med det specifikke mål at gøre mine billeder lige så seværdige som dem fra de farverige koral-

rev med klart blåt vand. Med tiden efterlod jeg stadig oftere luftflasken derhjemme og erstattede den med en snorkel. Samtidig blev min jagt efter små spændende dyr og det teknisk perfekte billede suppleret med en søgen efter de gopler, som jeg finder så dybt fascinerende, og kreativt at bruge modeller og de mange benspænd undervandsmiljøet gav mig som fotograf. I dag tager jeg mange af mine billeder i spændingsfeltet mellem vand og land og arbejder både med forskellige optageteknikker og forskellige materialer til mine print, for at formidle den skønhed og kraft der ligger i havet og hos dets beboere. Alt sammen med det formål at åbne fleres øjne for, at der også under havets dragende overflade findes en skøn verden, som vi alle bør bidrage til at passe på.

kant MAGASIN - 9


GRAFIKER OG FOTOGRAF ANJA ROBANKE bor og arbejder i sin autocamper, mens hun kører rundt i Europa. Hun opsagde sit hus og bil, solgte indboet og de fleste af sine ejendele. Hun købte sig en autocamper for at realisere drømmen om at rejse og arbejde på samme tid. Hun kommer og fortæller om hvordan Island er ­skyld i, hvor hun er i dag og om hvordan det er at være ­rullende freelance grafiker og fotograf, mens hun altid har sit hjem med sig.

FOREDRAG ANJA ROBANKE DK - lørdag d. 2/10 - kl. 10.30-11.30

10 - kant MAGASIN


FOREDRAG MIKKEL JEZEQUEL & KAMILLA HUSTED BENDTSEN DK - lørdag d. 2/10 - kl. 13.00-14.00

NATUR & LANDSKABSFOTOGRAF MIKKEL JEZEQUEL og JOURNALIST KAMILLA HUSTED BENDTSEN fra Alopex Media brænder for at udbrede naturglæden og dele viden og forståelse for den danske natur.

I dette foredrag kommer du med bag kameraet, når fotografen arbejder i felten, og du bliver præsenteret for spændende dyr, planter og projekter, som de to har arbejdet med at “få på tapetet” i den danske ­medieverden. Hør også om samspillet mellem fotografi og journalistik i arbejdet med naturformidling – og nyd ikke mindst en mængde skønne billeder fra den danske natur.


FOREDRAG URI & HELLE LØVEVILD GOLMAN dk - lørdag d. 2/10 - kl. 14.15-15.15

WILD & FEARLESS EFTER DEN STORE SUCCES PÅ FOTOFESTIVAL 2019, ET FOREDRAG SOM GIK OVER I HISTORIEN, VENDER URI OG HELLE NU TILBAGE. FOTOGRAF OG EVENTYRER URI & HELLE LØVEVILD GOLMAN træder på scenen og fortæller om hvordan det er når man ikke længere kan fotografere hvordan man overkommer det umulige, aldrig giver op og bruger kærligheden som kompas. Hvordan deres store WILD bog blev til, trods omstændighederne, og så løfter Uri sløret for hans nyeste bog ”WILD & FEARLESS” der udkommer til efteråret. De slutter af med at tale om nye projekter, naturbevarelse og deres fond WILD Nature Foundation.

12 - kant MAGASIN


RUNE ENGELBRETH LARSEN er født i 1967 og han er – udover naturfotograf – idéhistoriker, foredragsholder og forfatter til en stribe større naturbøger, bl.a. ‘Vildere vidder i dansk natur’ (2017) og ‘Danmarks genforvildede natur’ (2020). Alle illustreret af forfatterens egne naturfotografier. Endvidere er naturen et tilbagevendende tema i digtsamlingerne ‘Danmarks krans’ (2010), ‘Cirklen og tangenten’ (2012) og ‘Ararat’ (2019). Medlem af Etisk Råd (siden 2018) og Hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening (siden 2015). Tidligere klummeskribent i Politiken (2004-2016).

Rune Engelbreth Larsens naturbilleder er blevet anvendt i en række sammenhænge udover egne naturbøger, bl.a. af dagbladet Politiken, Danmarks Naturfredningsforening (postkort), Verdens Skove, Verdensnaturfonden WWF og Den Danske Naturfond. I 2012 blev to fotografier antaget til landets første censurerede fotoudstilling på Danmarks Fotomuseum. Mange af hans naturbilleder kan desuden findes online på Danarige.dk og Naturzonen.dk.

FOREDRAG RUNE ENGELBRETH DK - lørdag d. 2/10 - kl. 16.45-17.45

FOREDRAG


DR. JAN VAN DER GREEF (1952) er internationalt ­anerkendt som en innovativ videnskabsmand og som en lidenskabelig naturfotograf. Skønheden i naturen har bragt ham til afsides steder over hele verden på trods af hans fysiske udfordring på grund af ­polio i en tidlig alder. Gaven med at fange både oplevel­sens følelser og naturens essens er hans signatur i ­fotografering. Hans fotografering er blevet tildelt flere priser i prestigefyldte internationale konkurrencer, og han har udgivet tre bøger ”Reflections of the Inner Self. Dreams and Visions of Nature” (2014), ”Limitless life, the power of passion and imagination” (2019) og ”Beyond Oneness, bridging the seen and unseen” (2019).

I sit foredrag deler Jan van der Greef sin liden­ skabsdrevne søgen efter at fange naturens skønhed og forstå livet. Hans personlige fotografiske rejse afspejles i billeder af vidunderlige steder, fantastiske dyr, men frem for alt billeder som en afspejling af ­fotografens indre jeg. En udforskning af dybe følelser, følelser af strømning, fred, tillid, lykke og enhed i livet. Efter at have været fysisk udfordret af polio siden 4-årsalderen, har naturfotografering ledt ham til øjeblikke af forandring, lært at acceptere og gå ud over de græn­ ser, vi har oplevet før, og åbnet en verden fyldt med fotografiske gaver fra naturen. Billeder, der spænder fra figurativ til impressionistisk og abstrakt, der normalt ikke ses med det blotte øje. En historie om hans lidenskab for livet.

FOREDRAG JAN VAN DER GREEF nl - lørdag d. 2/10 kl. 18.00-19.00


VERDENS HYGGELIGSTE MIDDAG FOR ALLE KANT GÆSTER & FOLK lørdag d. 2/10 - kl. 20.00 I KANT Festival vil vi gerne være nede på jorden og folkelige. Derfor holder vi også fast i, at vi til Verdens Hyggeligste Middag, spiser noget godt mad sammen, både fotografer, gæster og KANT Festival teamet. Vi holder simpelhen en lille fest og måske får vi en snak med naboen og får skabt et nyt netværk.

I KANT Festival mener vi sådan noget har et navn - og det er hygge! Vi tænker naturligvis så bæredygtigt som muligt og forsøger at finde leverandører, som tænker på økologi, bæredygtighed og velfærd, måske endog klima. Derfor vil vi naturligvis også gerne opfordre til at man vælger den vegetariske udgave af middagen. Vi lover der ikke er jord på kartoflerne!

FOTO : CARSTEN KROG PEDERSEN

FOTO : CARSTEN KROG PEDERSEN kant MAGASIN - 15


FOREDRAG GIULIA MANGIONE it - søndag d. 3/10 - kl. 10.00-11.00

FOTOJOURNALIST GIULIA MANGIONE har fotograferet os. Danskerne. Med sit bogprojekt Halfway Mountain har hun skabt et visuelt essay af os, vores natur, vores adfærd, vores kuriositeter, vores besynderlighed og vores frigjorthed.

Hendes arbejde har for nyligt været udstillet på ICP (International Center for Photography) i New York, Musée de l‘Élysée i Lausanne i Schweiz og på Foto-­ forum i Bolzano i Italien. Halfway Mounain var shortlisted til Prix du Livre på Les Rencontres d’Arles.

Giulia Mangione er født i 1987 i Firenze i Italien og er pt bosiddende i Bergen i Norge. Hun er uddannet fotojournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, og hun har en Master i amerikansk litteratur og kultur fra Goldsmiths Universitet i London.

16 - kant MAGASIN


For FOTOJOUNALIST NANNA KREUTZMANN er havet blevet en ven. Et sted hvor hun kan mærke sig selv, sin krop og sin forbindelse til verden. Foredraget handler om den mystiske verden, som de færreste af os sanser, men som vi alle er forbundet til, og som spiller en stadig større rolle i hendes liv. Nanna Kreutzmann er prisvindende fotojournalist med tidligere ansættelser på Berlingske Tidende og Jyllands­posten. Hun har dækket jordskælvet i Haiti, det arabiske forår i Cairo og tsunamien i Fukushima. Med tiden har hun vendt sig mod havet og beskæftiger sig med havmiljø og menneskers møde med havet. Alle hendes billeder er taget som fridykker; hun holder vejret, dykker og fotograferer.

FOREDRAG NANNA KREUTZMANN DK - søndag d. 3/10 - kl. 11.15-12.15


FOREDRAG STEEN RASMUSSEN DK - søndag d. 3/10 - kl. 12.45-13.45

STEEN RASMUSSEN har sammen med makkeren Michael Wikke, siden starten af 80’erne begejstret publikum i alle aldre med utallige TV- og filmproduktioner som: Sonny Soufflé Chok Show, Russian Pizza Blues, ­Tonny Toupé Show, Hannibal & Jerry, Flyvende Farmor og ­Julestjerner – for blot at nævne nogle få af deres mange produktioner.

Steen vil vise en af deres mindre kendte produktioner; “Søren Kierkegaard Roadshow” og fortæller bl.a. om hvordan man kommer fra idé, manuskript, instruktion og til præmiere. Vi bliver i dette foredrag bragt ind ­under huden på Wikke og Rasmussens snørklede univers og vil få viden om hvilke tanker der ligger bag de filmiske valg i WIkke og Rasmussens produktioner. Deres seneste produktion er filmen Gooseboy, der har en gås i hovedrollen. Filmen vandt i 2020 en Robert for årets børnefilm.

18 - kant MAGASIN


FOTOGRAF MADS KOLLERUP har igennem mange år arbejdet med den kunstneriske overbevisning om, at fotografering kan gengive en kompleksitet og en række forskellige facetter. I anledningen af KANT Festivalen, har jeg vendt blikket mod naturfotografiet, hvor jeg har været stærkt optaget af motivets styrke og de stærke farver, som er et kendetegn i mit fotografiske arbejde. Jeg har igennem denne fokusering skabt serien GLIMT.

Denne er en gengivelse af den natur, der findes i de danske parksøer, hvor jeg med en øget bevågenhed har gengivet, hvordan vandet, vinden og refleksionen kolliderer og genererer en kunstnerisk proces, der skaber en nærmest impressionistisk stil, meget i lighed med de maleteknikker som Claude Monet benyttede i sin levetid. Jeg har derved skabt en kunstserie, der i den impressionistiske ånd giver plads til, at beskuernes egne tanker, fortolkninger og fantasi kan udfolde sig.

UDSTILLING MADS KOLLERUP Det gamle rådhus


FOTOGRAF XAVI BOU viser at ornitographies er egenskaben vi alle misunder – vores fælles, evindelige længsel efter at flyve – præsenteret for os, for at udvide vores visuelle erkendelse. Kunst og videnskab går hånd i hånd for at skabe billeder, der ikke længere bare er enkelte portrætter af virkeligheden, men som bliver et vidne til, at for et øjeblik er vi datid, nutid og fremtid på én gang.

Ornitographies er en balance mellem kunst og videnskab; et naturbaseret formidlingsprojekt og en visuel poesiøvelse. Men mest af alt er det en invitation til at erkende verden med den samme nysgerrighed og uskyldighed, som de børn vi engang var. De børn som stadig lever inde i os, som så gerne vil tro på, at magi er virkeligt.

UDSTILLING XAVI BOU Det gamle rådhus


og

UDSTILLING GUNNAR ASMUS det gamle rådhus

FOTOGRAF & MALER GUNNAR ASMUS elsker natur og glas. I 2018 begyndte hans passion for vintage linser med en Zeiss Tessar Zebra. Samlingen blev hurtigt udvidet, og fotograferingen ændrede sig fra dokumentation til maleri. Fotografier om hvordan vi ikke ser virkeligheden. Skarphed og perfektion er ikke længere i forgrunden, men harmoni og fantasi. Forskellige gamle linser erstatter malerens pensler. Han præsenterer her et lille udvalg af natur gennem årstiderne.

kant MAGASIN - 21


VANDSPORTSFOTOGRAF FRITHJOF BLAASCH er 31 år, pædagog og bosat i Kiel. Frithjof Blaasch lærte at windsurfe på Østersøen i en alder af 13 år. Siden dengang har vejrudsigten, hvilket som surfer, vil sige vind og bølge udsigten, domineret hans liv. Frithjof´s ønske er at dele fascinationen af at være i vandet, inspirere folk med hans blik fra vandets perspektiv og måske også motivere folk til selv at prøve at hoppe i bølgen. Ved at bruge pseudonymet “Bulgenslag” har Frithjof valgt et udtryk fra det tyske sprog, som hovedsageligt tales i den nordtyske region på kysten til Nordsøen og Østersøen. Udtrykket er tænkt til at beskrive hans oprindelse og motivation, for oversat betyder “Bulgenslag” svulme…

UDSTILLING FRITHJOF BLAASCH Det gamle rådhus


UDSTILLING SCARLETT HOOFT GRAAFLAND det gamle rådhus

KUNSTNER SCARLETT HOOFT GRAAFLAND fra Holland har beskrevet brugen af landskab som scene til en forestilling eller installation. Hooft Graaflands omhyggeligt koreograferede, stedspecifikke skulpturelle interventioner og forestillinger finder sted i nogle af de mest fjerntliggende afkroge af jorden, og er lavet i samarbejde med isolerede samfund i disse regioner.

I det sidste årti har hun udforsket Bolivias saltørken, det øde canadiske arktiske område, Madagaskars og Vanuatus fjerntliggende bredder, og for nylig Oman - og skabt legende interaktioner, der reflekterer og kritiserer udvekslingen mellem natur og kultur.

kant MAGASIN - 23


UDSTILLING DORTE BECH PEDERSEN plantagehuset

FOTOGRAF DORTE BECH PEDERSEN fortæller... Jeg arbejder i et monokromt univers for at komme bort fra den dokumentariske gengivelse, og ind i et ”Grænseland” - her lever drømmene i fantasien - det er underbevidsthedens land - verden som vi kender den er borte - lys møder mørke - det er folketroen, myterne og eventyrets land - i virkeligheden eksisterer det ikke...

24 - kant MAGASIN


KAFÉ KANT I LOUISE´s HYGGELIGE CAFÉ I MUSIKTEATRET SÆLGES...

øl sodavand vand vin nødder is fra ismejeriet thy

gratis kaffe & te lørdag eftermiddag kan du købe hjemmelavet æblekage


HEDEHØGE

– et lidt for godt motiv

AF: HELGE RØJLE

DE DANSKE HEDEHØGE HAVDE I 2020 EN AF DE DÅRLIGSTE YNGLESÆSONER I 20 ÅR. BLANDT DE MULIGE ÅRSAGER ER TILTAGENDE FORSTYRRELSER FRA NATURFOTOGRAFER. PROJEKT HEDEHØG OPFORDRER FOTOGRAFER TIL AT VISE STØRRE HENSYN OG VIL FREMOVER REGISTRERE OVERTRÆDELSER AF DETTE HENSYN. ”Antallet af ynglende hedehøge i Danmark var i 2020 på 1920 par, alle i det sydvestlige Jylland. Der var 13 sikre par, hvoraf kun 6 par producerede 18 flyvefærdige unger. Dertil kom 6 sandsynlige og 1 muligt par. Det var langt færre par end i 2018 og 2019, og antallet af udfløjne unger var under en tredjedel af sidste års resultat. Hermed tangerer 2020 de dårligste ynglesæsoner de sidste 20 år”. Sådan indledes arbejdsrapporten 2020 fra Projekt Hedehøg under DOF. Et helt afsnit i rapporten omhandler de tiltagende problemer med fotografer, som forstyrrer de sjældne rovfugle på ynglepladserne. ”I 2020 har vi oplevet, at interessen for at fotografere de smukke og elegante hedehøge er steget til nye højder. Øget interesse for hedehøge er naturligvis meget glædeligt, men vi har også mødt fotoentusiaster, som har opholdt sig i bil ganske tæt på reder, og som fandt frem til rederne, pga. de hegn vi har etableret for at beskytte ynglefuglene. Fotografer kan som udgangspunkt ikke komme tæt nok på det, de gerne vil fotografere, og indsigt i og respekt for det, der fotograferes, er derfor vigtig for at undgå forstyrrelse af ynglefuglene. Det er klart, at hvis en fotograf placerer sin bil så tæt på reden, at hunnen ikke umiddelbart går ned på reden, f.eks. efter at have modtaget et bytte fra hannen, så kan det have den konsekvens, at æggene bliver afkølet for meget, eller at fodringsraten af ungerne reduceres i en grad, så det går ud over fuglenes ynglesucces”, skriver forfatterne til arbejdsrapporten. Det er Lars Maltha Rasmussen, Aage Matthiesen, Jesper Leegaard, Svend Anker Schwebs, Iben Hove Sørensen og Timme Nyegaard. SÆRLIGT KRITISK I DÅRLIGE ÅR Særligt i et år som 2020, hvor kun få par har succes, kan tilstedeværelsen af fotografer nær rederne blive kritisk for fuglene. Fotograferne flokkedes nemlig om de få reder, hvor der var unger. ”En af vores projektmedarbejdere oplevede, at der ved hvert eneste besøg ved en gruppe af ynglende hedehøge, opholdt

sig fotografer på en markvej tæt på det nærmeste ynglepar, i en periode fra slutningen af juni til begyndelsen af august. Der var ofte tale om flere biler med op til fem biler samtidig på den lille grusvej. Dertil kom en situation, hvor en af fotograferne (uden tilladelse fra ejeren) endog havde opstillet et fotoskjul i kanten af marken.” Forfatterne til arbejdsrapporten understreger, at fotografernes opførsel også kan gå ud over samarbejdet med de lodsejere, som ejer markerne, hvor hedehøgen yngler. ”Projekt Hedehøgs succes er helt afhængigt af, at vi har et godt samarbejde med ejerne og brugeren af marken og ofte også de nærmeste naboer. Det er klart, at sådanne situationer ganske enkelt risikerer at ødelægge ejernes, brugernes og naboernes interesse for at medvirke til at samarbejde med Projekt Hedehøg om at sikre en god beskyttelse af ynglefuglene. Projekt Hedehøg vil gerne samarbejde med fotografer, men et samarbejde forudsætter gensidigt respekt og kommunikation. Vi opfordrer derfor til, at fotografer, der bruger dagevis i felten, bidrager med observationer af ynglefugle og aflæsninger af ringmærkede hedehøge”. Arbejdsrapportens omtale af forstyrrelserne slutter med en direkte opfordring til fotografer, som fremover ønsker at fotografere hedehøgene på ynglepladserne: ”Vi skal hermed på det stærkeste opfordre alle til fremover at tage behørigt hensyn til de ynglende hedehøge. Det betyder bl.a., at man skal holde en afstand på mindst 100 meter til rederne. Vi vil fremover registrere fotografer og andre, som ikke følger en henstilling om at sikre de ynglende hedehøge ro på ynglepladsen”. DANMARK MANGLER RETNINGSLINJER Det aktuelle eksempel med hedehøgene i 2020 understreger behovet for øget selvjustits blandt naturfotografer. Der er sket et fantastisk boom i interessen for naturfotografering, godt hjulpet på vej af store tekniske fremskridt indenfor den digitale fototeknik de sidste par årtier. Men det har også ført til et øget pres på de gode fotomuligheder i naturen, hvad enten det er et kuld søde rævehvalpe eller en sjælden ynglefugl som hedehøgen. I Danmark er der endnu ikke udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for naturfotografer. ”Jeg har efterspurgt det i mange år i forskellige sammenhænge, men vi mangler det fortsat”, konstaterer Carsten Krog Pedersen, formand for Kantfestival i Thy. Han er selv feltor-

26 - kant MAGASIN


FOTO : AAGE MATTHIESEN

nitolog og har igennem 15 år arrangeret naturfoto-festivaler. I Norge har den største forening af naturfotografer BioFoto derimod vedtaget et sæt etiske retningslinjer for, hvordan man bør opføre sig som natur- og fuglefotograf. Det blev vedtaget på et årsmøde i foreningen i 2017. ”Jeg vil arbejde for, at vi lader os inspirere af de norske retningslinjer”, siger Carsten Krog Pedersen. ”Der er kommet mange nye fuglefotografer til de senere år, som ikke har en baggrund som feltornitologer. Det gør det ekstra påkrævet, at vi sætter fokus på viden om fuglene. Vi skal tage hensyn og ikke bare gå 100 procent efter det bedste billede. Der bliver konkurreret på nettet om at tage de flotteste billeder af sjældne fugle. I mine øjne var det bedre, hvis man dystede om at tage et kreativt billede af en gråspurv”, siger Carsten Krog Pedersen. DOF: LOVEN ER MEGET KLAR ”Når man færdes i naturen, og især i yngletiden, er det vigtigt, at man som fugleinteresseret eller fuglefotograf tager ekstra hensyn til fuglene og pattedyrene, da de er særlig følsomme i den periode”, siger DOF’s formand Egon Østergaard. Derfor er det også skrevet ind i Lov om jagt og vildtforvaltning som §8, hvor det hedder: Billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes. ”DOF har for flere år siden diskuteret, om vi skulle lave særlige, etiske retningslinjer, men loven er meget klar, som det fremgår. Min opfordring er derfor, at man tænker sig rigtig godt om, når man er tæt på fuglereder med æg og unger, og i særlig grad de sjældne arter. Vi glæder os alle over de flotte fotos, der bl.a. publiceres i foreningens blade, men iveren efter det perfekte skud må ikke tage overhånd. Fuglene skal ikke jages op at flyve hver gang! Et godt foto må aldrig tages med risiko for at fuglene forstyrres, så ynglen opgives. Det er fint, hvis naturfotografer vedtager etiske retningslinjer, men det allervigtigste er at påtale uheldig og grænseoverskridende adfærd og i yderste konsekvens inddrage myndighederne. Det er en kollektiv opgave”, siger formanden. I øvrigt har DOF udarbejdet et notat, der ligger på www. dof.dk: Når du ser en sjælden fugl. Her gives anvisninger på, hvordan man generelt skal opføre sig, når noget særligt kommer i fokus.


HOLDET BAG KANT FESTIVAL N DSE ILLA lig W LIE var EMI ans E M SO-

sen der e P g ival Kro T Fest n e st KAN Car r af e t Stif

EN ANS H E ET T R E-M ESIGNE N N A D K FIS GRA

RD GAA BENT R E D RI S NE EV-SK R A L BR EDS NYH


Etiske retningslinjer for naturfotografer 2.3. Tag særlig hensyn til fugle på træk og store ansamlinger af fugle. De er ofte trætte og trænger til at få ro og tid til at søge føde. 2.4. Ved fotografering af planter, specielt truede arter, er det vigtigt at undgå at træde vegetationen ned omkring forekomsten. Forekomsten kan være større, end du ser ved første øjekast. Forlad området, så det i størst mulig grad er ligesom, da du kom.

VEDTAGET PÅ ÅRSMØDET I BIOFOTO I 2017. BIOFOTO ER NORGES STØRSTE FORENING FOR NATURFOTOGRAFER. 1. Krav til kundskab, vejledning og diskretion 1. Sæt dig ind i lovgivning og færdselsrestriktioner, hvor du befinder dig. Skaf dig viden om konsekvenserne af det, du gør i naturen, sådan at de ikke udsætter fugle og andre dyr for unødvendig fare og stress. Lær dig, hvordan de reagerer på trusler og følg med i, hvordan de tackler dit nærvær. Tag hensyn til, at der er store forskelle mellem individer og forskellige arter. 2. Vær ikke bange for at vejlede andre og sig fra, hvis du ser adfærd, som er til gene eller skade for fugle og andre dyr. 3. Tænk over konsekvenserne ved at sprede kendskabet til sårbare forekomster. Ikke alle er lige så hensynsfulde som dig, og den samlede belastning kan blive for stor. 4. Tag ekstra hensyn til fugle og andre dyr i situationer med mange fotografer eller andre besøgende. Aktiviteter som er ok, når man fotograferer alene, er ikke nødvendigvis lige så godt, når der er mange besøgende på en gang eller meget trafik over lang tid.

3. Indgreb, manipulering, tekniske indretninger 3.1. Det er ikke acceptabelt at stresse eller at provokere adfærd frem hos dyr eller at skræmme fugle op for at få flugtbilleder. 3.2. Afspilning af lyd stresser fuglene. Vær varsom med brug af lyd. Du stjæler fra fuglenes værdifulde tid og energireserve. 3.3. Dronefotografering af dyr og fugle frarådes. Skadeomfanget er for stort. 3.4. Vær varsom med brug af blitz ved fotografering af dyr i mørke. 3.5. Før udsætning af vildtkameraer skal man have tilladelse fra grundejeren. 3.6. Fodringspladser kræver tilladelse fra grundejer, pladsen skal forsynes med navn og telefonnummer, den skal placeres afsides, holdes ren og overholde fødevaremyndighedernes krav, ligesom det udlagte foder ikke må indeholde rester af ammunition. Hvis du starter fodring, så gør det gennem hele vinteren (afsnittet om fodringspladser er forkortet – red.).

2. Varsom færdsel 2.1. Vis hensyn til både dyr, vegetation og kulturminder, hvor du er, uafhængigt af hvad du fotograferer på stedet. 2.2. Vær specielt forsigtig nær spillepladser, ynglepladser og overnatningspladser. Fotografering på disse steder er problematisk. Husk at predatorer kan plyndre reder, hvis de voksne skræmmes bort. Sørg for at have indgående kendskab til arten, sådan at du ikke stresser dyret ved din tilstedeværelse. I mange tilfælde er den slags fotografering ikke tilrådelig og heller ikke publicering af billederne. Rør ikke vegetationen i nærheden af reder eller hvilepladser, den udgør et vigtigt skjul og beskyttelse.

KE & OPC L K tte u E r S I p LOU blæks É CAF

ER TYR S E B

4. Publicering og billedbrug 4.1. Vær ærlig, når du fremviser eller publicerer billeder. Læg ikke skjul på metoder som lokkemidler, fodring og andet, som kan have påvirket adfærden hos dyrene på billedet. Gør det klart, hvis det drejer sig om individer, som er indfanget, eller der er tale om socialiserede dyr. Billedtekster må ikke fordreje billedet indhold.

m

i n ga

al mug n a i Sh ig ang svarl r a S n a ME SO-

IG

RL ARD SANSVA A G OLM LING US H UDSTIL A L K R/ ATO KUR

OLL JA B er T A K t mas WEB


kant MAGASIN - 30


SPONSORER +

SAMARBEJDSPARTNERE

HJØRRING

Galleri Billedsprog

kant MAGASIN - 31


STØRRE

FUJIFILM GFX100S er i størrelsen lig med de fleste full frame kameraer, men med en 70% større billedsensor på hele 102 megapixel i opløsning. Det giver billeder med fantastisk detaljegrad, imponerende tonalitet og en enestående farvegengivelse. Ydermere får du mellemformatets karakteristiske egenskaber og look med en mere tredimensionelt følelse, og en blødhed mellem skarpt og uskarpt i særklasse. Tilføj så også femakset billedstabilisering med op til seks stop kompensering, hurtig og præcis autofokus, 4K-video med kamerahus med en vægt på kun 900gram. At tage steppet fra full frame til mellemformat har aldrig være mere tiltrækkende.

43,8 x 32,9 mm

35mm format (full frame) 36 x 24 mm

MORE THAN FULL FRAME

FOTO: DANIEL OLSÉN • KAMERA: FUJIFILM GFX100 • OBJEKTIV: GF 110MM F2 LM WR • MODEL: DANIEL H • KANIN: JOEL 11 KG

muligheden for 12bit RAW via HDMI. Alt sammen i et


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.