Carsten Krog Pedersen
Rewilding Hjardemål En introduktion til området og mulighederne
Introduktion Menneskets påvirkning og udnyttelse af naturen, har ført til, at vi er havnet i en global biodiversitets krise. (biodiversitet er et ord for mangfoldighed og betyder altså som sådan mængden af levende organismer) Man kan spørge sig selv, hvorfor vi overhovedet skal bekymre os om det, når der nu er nok andre ting at bekymre sig om i denne verden. Det vil vi forsøge at give et svar på, på de kommende sider.
Introduktion til området Dette skriv handler om området mellem Hanstholm og Bulbjerg, med fokus på Østerild/Hjardemål-området. Der vil dog være rig mulighed for at udvide området til også at inkludere Vejlerne samt områder i Jammerbugt, op til efter Svinkløv, hvor der allerede arbejdes med lignende projekter. Området er Danmarks længste ubebyggede kyststrækning og her fokuseres - i de få byer der findes på strækningen - allerede nu på stille turisme. Det gælder eksempelvis Lildstrand, hvor der er fokus på vandre turisme, mørke turisme, samt fokus på kunst og velvære plus naturretreats eksempelvis for stress og PTSD ramte. Området består af en mosaik af biotoper og der er alt fra moser, skovenge, enge, storslåede klitlandskaber, levende overgang mellem hav og strand i en kystlinie i evig bevægelse. Her er skove som tætte granskove, små krat skove, løvskove og åbne slette agtige skove. Samt åer, søer og vandhuller. Der er i løbet af de seneste år sket en stor ændring af området, pga Testcentret for havvindmøller som også findes i området. Dette har resulteret i fjernelse af granskov til fordel for åbne enge og er foretaget klogt og med tanke på naturen. Området er hjemsted for en stor bestand af krondyr, men også rådyr, og dådyr findes talrigt i området.
2
Store dele af området er statsejet og det er meget få mennesker som bor i området og kun en smule landbrug.
Rewilding begrebet Rewilding er et natursyn, en mulig måde at betragte naturen på og en måde hvorpå vi som mennesker, kan tilføre naturen den dynamik, som vil være et skridt på vejen, mod en mere levedygtig natur. Vi har tilsluttet os en biodiversitets konventionen og har en forpligtigelse til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet, et mål, som ikke er gået særligt godt for os her i Danmark. Tilbage i 1987 udkom brundtlandrapporten som var et forsøg på at sætte fokus på en mere bæredygtig udvikling, løbende siden da, er der kommet flere rapporter, bekændtgørelser og aftaler som har sat fokus på de store problemer naturen har i vores moderne samfund. Man kan altså sige at det ikke er noget nyt problem. I Danmark blev der sat gang i debatten, da Wilhjelm udvalget (et udvalg bestående af 35 interesseorganisationer) I 2001 udkom med rapporten “En rig natur i et rigt samfund” hvis hovedkonklusion var, at vi manglede store sammenhængende naturområder i Danmark. Større sammenhængende naturområder mangler vi, for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten. En tilbagegang vi internationalt har forpligtet os til at stoppe. I øvrigt mener jeg også vi har en forpligtigelse i forhold til vore efterkommere. Rewilding kan med enkle midler, være med til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet og samtidig øge turisme samt styrke psykisk velvære hos os mennesker. i en hverdag hvor vi bevæger os længere og længere væk, fra vores eget ståsted i naturen, er vores psykiske velvære også et øget problem og det er måske ligefrem propotionelt med faldet i biodiversitet? Rewilding kan måske bedst oversættes til dansk som genvildning eller genforvildning og går meget kort fortalt ud på, at genindføre tidligere tiders store græssere og lade dem bruge
3
naturen, uden at vi mennesker blander os for meget og ad den vej skabe dynamik, som ufravigeligt vil skabe en større biodiversitet. Der er i forvejen mange krondyr, men der er brug for mange forskellige slags græssere, som behandler plantevæksten forskelligt og som græsser på forskellige plantearter og med forskellig intensitet. Alene dette vil skabe større dynamik og altså en mere levende natur, mulighed for flere plantearter, insektarter og heraf følgende fuglearter og andre dyrearter. Det hele vil ske med tålmodighed og med så lidt indblanding fra mennesker som muligt. Det er altså tanken at vi skal tro på naturens evne til, at forvalte sig selv og som mennesker lære, at give slip på vores fastgroede tro på, at vi forvalter naturen bedst. Der er dog naturligvis masser af udfordringer i dette i et land som Danmark. En af udfordringerne vil naturligvis være at finde en balance mellem at skabe mest mulig natur, via afgræsning, dog uden at dyrene lider unødig overlast. Dette er en balance og kræver dygtige folk til at vurdere, hvornår og om der skal gribes ind i naturens orden og evt. Tilskudsfodres, eller reguleres.
Biodiversitet Rewilding øger altså biodiversiteten, ved de præmisser som er velkendte i naturen, nemlig at dynamik skaber muligheder for flere arter. Et eksempel kunne være en græsmark, som nu gødes, med henblik på så meget mad som muligt til køer. Dette skaber marker som består af en meget ensformig plantevækst, og altså få arter til følge. Men stopper man med gødning og lader dyr græsse naturligt, vil der med tiden skabes områder hvor jorden er udpint, og det vil skabe muligheder for andre plantearter, som igen skaber mulighed for flere insekter og derfor også andre fuglearter. Naturen er en kamp for overlevelse, og denne kamp skaber dynamik og mangfoldighed. Helårsgræsning giver eksempelvis mulighed for billearter tilknyttet dyregødning, at etablere sig. Det giver sæson betonet græsning ikke, da billerne så ikke har noget at leve af i de perioder, hvor dyrene er væk fra området.
4
Det vil kræve at man udsætter store græssere, som eksempelvis vilde heste (Exmoor, Konik eller Przewalski) samt evt. Visent men også Æsel kunne være en mulighed. Desværre er uroksen jo uddød, men også den kunne have været en god Rewilder. I stedet kan man dog bruge kvæg (Galloway, Taurus mfl.) som er robuste nok til at gå ude hele året.
Lokal økonomi Som tidligere beskrevet, så er det ikke økonomi og turisme der har projektets fokus, men jeg er klar over, at der vil være store muligheder her. Dette må dog være op til andre at bekymre sig om, da fokus er naturen samt menneskers forhold til denne.
Turisme Rewilding i området vil, sammen med den turisme der i forvejen er i forbindelse med testcentret, give et voldsomt boost til muligheden for branding af området. Hvilket ses andre steder, hvor der er sat store dyr ud. Kommunen som i forvejen bryster sig af, at være en grøn kommune, vil kunne gøre dette med endnu større troværdighed. Turisme er dog ikke noget mål, men jeg er dog ikke blind for at det giver visse muligheder.
Velvære I generationer har vi fjernet os fra naturen og det har betydet at vi har mindre mulighed for at bruge den som lægemiddel. Den psykiske velvære det giver at være i - og måske endog være overladt til - naturen, har været kendt og respekteret siden Alexander Von Humboldt i 1830’erne udgav hans bog “Kosmos” om altings sammenhæng.
5
Siden har Christian Kjeller brugt naturen som lægemiddel ved at være overbevist om at naturen havde en positiv indvirkning på menneskers psyke, hvorfor mange af de Kjellerske anstalter som blev bygget sidst i 1800 tallet netop ligger i naturen. I dag behandles PTSD ramte med ophold i naturen og folke sygdommen - Stress behandles ligeledes med ophold i naturen. Begrebet Naturterapi bliver mere og mere udbredt og har fået sin helt egen disciplin efterhånden. Derfor kan et Rewildet område være med til at øge menneskers velvære. Det handler om, at føle sig som en del af noget større i stedet for, at føle man skal have kontrol over dette. Også Kirkegaard brugte naturen til inspiration og til at tænke tanker i, med sine lange gåture på voldene i København, som nok var det nærmeste han kunne komme på natuen. Men også Goete, P.S. Kroyer, Drachmann og vores egen lokale Bent Haller har brugt naturen som inspiration og opladning bare for at nævne nogle få.
Rødlig Perlemorsfugl fra Glæde området.
6
Lidt om dilemmaer Et af dilemmaerne jeg ofte hører, er at dyrene jo ikke går frit, når de er bag hegn. Men hvornår er et område stort nok, til vi kan sige at dyrene går frit? Området ved Vester Thorup er ca. 4500 ha, hvilket svarer til Fur og Anholdt til sammen. Men det kan sagtens laves større, hvis man eksempelvis implementerer testcenterområdet for Havvindmøller.
Hegn ved Bulbjerg, hvor der afgræsses på den ene side, men ikke på den anden.
Hegnet der kunne være aktuelt i dette område, er efter min opfattelse, et almindeligt kreaturhegn, som Krondyr og Rådyr sagtens ville kunne forcere, mens kvæg og heste ikke kan. Måske er området dog så stort, at selv de dyr der ikke kan forcere hegnet, vil opleve livet som frit?
7
Et andet dilemma er hvordan vi som mennesker forholder os til et hegn, kan vi leve med, at vi skal åbne en låge eller vil vi opleve det som en væsentlig indskrænkning i den personlige frihed? Men hvornår indskrænker vi personlig frihed og hvornår udvinder vi den? Kunne man forestille sig at vi faktisk vil møde mindre hegn, end vi gør i området nu, fordi alle de mindre hegn inden for det “ydre hegn” så kan fjernes?
Kvæg afgræsser store områder i Hjardemål
Tredje dilemma, hvad så med os der er bange for dyrene og derfor ikke kan bruge området mere? Spørgsmålet her kunne være om vi skal opholde os i naturen på dennes præmisser, eller naturen kun skal være her på vores præmisser? Kunne der findes et kompromis, eksempelvis kunne man friholde den ydre klit og stranden fra indhegningen. Dvs at vi
8
mennesker kan gå frit i klitterne og langs strande uden at skulle være bange for at møde andet end flåter, edderkopper og hugorme. Dilemma nummer fire kunne være; Hvad gør vi med dyrene, når de er under hegn og de om vinteren ser magre og sultne ud? De dyr vi er vant til i dag er domesticerede og altså tilpasset et liv sammen med mennesker. Disse dyr kan naturligvis ikke bruges i disse sammenhænge. Man kan ikke lukke en moderne ridehest ud hele året og det samme gælder for malkekøer. Der er dog stadig dyr der kan klare mosten her og kan leve af årstidens grønt samt at de tillægger sig vinterpels. Det gælder eksempelvis Galloway kvæg samt heste af eksempelvis racen Exmoor, som måske er de mest brugte i danske naturgenopretningsprojekter. Skal vi så fodre de dyr om vinteren, med det resultat, at selve projektet så ikke vil have den ønskede virkning, fordi dyrene så ikke spiser de planter man havde håbet på? Som tidligere nævnt, må det være op til en professionel faglig vurdering, hvornår der evt. skal nød fodres, eller om man hellere vil tage dyrene ud, hvilket måske ville være en bedre løsning. Desværre er der ikke meget der tyder på det vil være en mulighed i Danmark, at lave naturgenopretning i større skala uden et ydre hegn. Der vil være for mange dyr, der trækker ud på landmændenes marker. Her vil de nemlig kunne få et nemt måltid mad. Det vil naturligvis være et problem og det betyder, at de ikke vil spise den mad, de i virkeligheden er sat ud for at spise. Indhegning af landmændenes marker kunne naturligvis være et alternativ. Det er dog ikke et alternativ jeg tillægger meget realisme.
9
Hegn i Hjardemål.
Endnu et dilemma kunne være; Hvad gør vi hvis nationalpark lovgivningen en dag revideres og giver mulighed for, måske endog pligt til, at sætte hegn rundt om nationalparkerne? Der er et væld af andre dilemmaer, men bundlinjen er, at vi er nødt til at gøre noget. Wilhjelm udvalget havde brugt en del år på at belyse problemet og det er et problem som siden dengang ikke er forsvundet, men kun blevet værre. Så hvad gør vi? Vi kan ikke længere nøjes med at give ansvaret til brasilianerne eller folk på Borneo. Vi har selv et ansvar vi skal løse.
10
Sortbroget Ko, bruges som sommer afgræsser i Hjardemål.
Krondyr i Hjardemål
11
12