Apotekets kosttilskud til din baby
Apotekets D-dråber er et dagligt kosttilskud med vitamin D3 og mælkesyrebakterier til børn fra 2 uger til 4 år. Vitamin D er nødvendigt for barnets normale vækst og knogleudvikling.
Anbefalet daglig dosis: 6 dråber dagligt svarende til 10 µg D-vitamin og 670 millioner Lactobacillus rhamnosus Bifolac® GG. Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.
KOSTTILSKUD
ER KROPPEN KLAR TIL GRAVIDITET? Når man begynder at planlægge Projekt Baby, er det naturligt at overveje, hvordan man kan skabe de rette betingelser for hele forløbet.
“
Husk også de officielle anbefalinger om kosttilskud til kvinder, som planlægger at blive gravide, er gravide eller ammer.
Tiden før, under og efter en graviditet sætter kroppen på en krævende opgave - og der indgår et væld af forskellige vitaminer og mineraler i hele processen. Så en sund, varieret kost er et godt udgangspunkt. KOST OG KOSTTILSKUD FØR GRAVIDITETEN Nogle bliver hurtigt gravide, mens andre må vente længe, inden det lykkes. Når planlægningen går i gang, er det oplagt at fokusere på kost og livsstil. Mange vælger at prioritere sunde madvaner og supplerer med tilskud af vitaminer og mineraler. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinden tager et tilskud af 400 µg folsyre hver dag til og med tredje graviditetsmåned. Apotekets har udviklet et kosttilskud til par, der planlægger graviditet. Foruden folsyre indeholder det blandt andet zink, der bidrager til normal frugtbarhed og reproduktion, selen, der bidrager til normal dannelse af sædceller, vitamin B6, der bidrager til at regulere hormonaktiviteten og Vitex agnus castus L, der bidrager til både fysisk og mentalt velvære. Den anbefalede daglige dosis er 2 kapsler til både hende og ham.
KOST OG KOSTTILSKUD UNDER GRAVIDITETEN En graviditet sætter kroppen på hårdt arbejde i 9 måneder. Utallige komplekse processer skal gå op i en højere enhed, og der indgår mange forskellige vitaminer og mineraler i alle disse processer. Derfor har det stor betydning at få tilført de nødvendige næringsstoffer. Selvom man spiser sundt, er det en god idé at supplere med kosttilskud gennem hele graviditeten. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage et tilskud af 10 µg D-vitamin hver dag gennem hele graviditeten, et tilskud af 400 µg folsyre dagligt i de første 12 uger af graviditeten og et tilskud af 40-50 mg jern dagligt fra 10. graviditetsuge. Hvis man ikke drikker mælk eller spiser ost eller andre mælkeprodukter, bør man også tage et tilskud af 500 mg calcium hver dag. Apotekets Gravid er et kosttilskud, som er tilpasset kroppens ekstra udfordringer i graviditeten. 2 kapsler om dagen giver et dagligt tilskud af vigtige vitaminer og mineraler, bl.a. folsyre, der bidrager til vævsvæksten hos den gravide kvinde, vitamin D og jern, der begge spiller en rolle i celledelingsprocessen, samt vitamin C og vitamin B6, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse.
KOST OG KOSTTILSKUD EFTER GRAVIDITETEN Kroppen har også brug for ekstra næring efter graviditeten. Når kroppen producerer modermælk, forbrænder den nemlig mange flere kalorier, end den plejer. Så selvom alt nu drejer sig om familiens lille mirakel, har mors krop også behov for omsorg i ammeperioden. Sundhedsstyrelsen anbefaler kvinder at tage et tilskud af 500 mg calcium hver dag, så længe de ammer. Herudover kan det være relevant at supplere kosten med et kosttilskud sammensat til kvinder, der ammer. Apotekets Amning består af forskellige vitaminer og mineraler samt få udvalgte urter, nemlig fennikel, der støtter produktionen af modermælk og hjælper med til at bevare et sundt bryst under amning samt anis, der understøtter dannelsen af modermælk.
HUSK OGSÅ D-VITAMINDRÅBER TIL BABY Sundhedsstyrelsen anbefaler at give barnet et tilskud af 10 µg D-vitamin hver dag, fra det er 2 uger gammelt og indtil 4 års-fødselsdagen. Apotekets D-dråber indeholder vitamin D3 og mælkesyrebakterier af stammen Lactobacillus Rhamnosus Bifolac GG.