DIT BARN #20

DIT BARN

MAGASINET OM DE SKØNNE UNGER

NR. 20 • EFTERÅR 2021

7 6 SIDER M

ED OM DE SK ALT ØNNE UNGER

BØRNS KOST

HVORDAN TACKLER MAN

KRÆSNE BØRN?

Hvad gør man, når ens barn ikke vil spise det, man serverer? 10 mødre deler deres erfaringer FORSKNING

DANSKE BØRN ER

MEGET UDE

Vi er vant til historier om børn, der bruger alt for meget tid foran en skærm. Men ny forskning viser noget andet

+

SHOPPING

26 SIDER

med efterårets skønneste børnesko, bæredygtige dyner og alt til børnefødselsdagen

BREVKASSEN: SPØRGSMÅL OG SVAR OM BØRNS SØVN | DAGENS SMIL: DE SJOVESTE TING SAGT AF BØRN FORSKNING: FISK STYRKER BØRNS HJERNEFUNKTION | STOR GUIDE: ALT OM BØRNS KOST FRA 0-3 ÅR

FARVERIGE PLAKATER TIL SMÅ (og store) LEGOFANS

LIFEMAGS

25% RABAT

VELKOMMEN Velkommen til 20. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

Hvad gør man, når ens barn ikke vil spise den mad, man serverer?

Tvinger man barnet til at smage på alt mad, eller er det OK at lade være? 10 mødre fortæller om deres erfaringer i artilen Hvordan tackler man et kræsent barn?

Et nyt studie indikerer, at indtaget af fed fisk kan påvirke hjernefunktioner hos skolebørn i positiv retning.

Jo mere fed fisk børnene spiste, jo bedre klarede de sig i test. Det kan du læse mere om i artiklen Fisk styrker børns hjernefunktion.

Kan sukker påvirke barnets søvn? Kan man gøre noget for at undgå mareridt? Kan man forhindre barnet i at tisse i sengen om natten? I brevkassen besvarer sundhedsplejersken spørgsmål om børns søvn.

Og hvis du er i shoppehumør, finder du hele 26 sider spækket med efterårets skønneste børnesko, bæredygtige dyner, alt til den perfekte børnefødselsdag og meget mere.

Vi håber, du får en hyggelig stund i selskab med 20. udgave af DIT BARN. Har du endnu ikke læst alle de tidligere udgaver af DIT BARN, kan du læse dem på www.ditbarn.dk

Vi er vant til historier om børn, der bruger alt for meget tid foran en skærm eller ikke bevæger sig nok.

Men en stor undersøgelse viser, at danske børn i gennemsnit opholder sig udendørs omkring 3½ time dagligt. Læs mere om undersøgelsen i artiklen Danske børn er meget udendørs.

Læs tidligere udgaver på WWW.DITBARN.DK

UDGIVER

Lifemags Lejrvej 23B 3500 Værløse info@lifemags.dk ANNONCER

Dina Reece dina@lifemags.dk Telefon 38 74 26 26

HJEMMESIDE www.ditbarn.dk FACEBOOK www.facebook.com/ditbarn KONTAKT Har du spørgsmål eller kommentarer til DIT BARN, er du velkommen til at sende en mail til info@lifemags.dk

INDHOLD

12

B ØRNS KOST

18

UD E LIV

Hvordan tackler man et kræsent barn?

Danske børn er meget udendørs

22

B RE V KA SSE

26

B ØRNE SK O

32

SOV G OD T

38

FE STA RTIKLE R

Spørgsmål og svar om børns søvn

Det er blevet sjovt at vælge bæredygtigt

En historie om tyngde, stærke mødre, venskab og bæredygtighed

Alt til den perfekte børnefødselsdag

FORSIDEN FOTOGRAF:

Fizkes / iStock

INDHOLD

44

FOTOPROD UKT ER

52

B ØRNS KOST

56

B ØRNE MA D

66

B ØRNE PA SNING

72

GULD K ORN

74

M E RE LÆ SE STO F

8 tips til den perfekte børnefødselsdag

Fisk styrker børns hjernefunktion

Hvad skal dit barn spise?

Pasning og babysitting anno 2021

Dagens smil

Fik du læst disse artikler?

FACEBOOK

ABONNEMENT

Bliv ven med DIT BARN på Facebook og bliv opdateret om nye udgivelser, konkurrencer og andre spændende ting.

Vil du have et GRATIS abonnement på DIT BARN? Tilmeld dig her. Så får du besked, hver gang magasinet udkommer.

Sover du uroligt, er du stresset eller har du ADHD? Vi tilbyder artikler til sansestimulation dyner og tyngdeprodukter, i størrelse vægt og udformning, der passer til dig.

Vores indgående erfaring med at hjælpe menesker med særlige behov hjælper jer med at finde den rette hjælp her. Hos Omsorg & teknik leverer vi den bedste løsning til dig.

KLIK HER og se hvad vi kan tilbyde til netop dig

BØRNS KOST

ET KRÆSENT BARN?

Hvad gør man, når ens barn ikke vil spise den mad, man serverer? Tvinger man barnet til at smage på alt mad, eller er det OK at lade være? 10 mødre fortæller om deres erfaringer med et kræsent barn.

Skal jeres børn smage på maden, før de kan få lov at slippe for at spise den?

Får jeres helt selv lov at bestemme, hvad de vil spise, eller skal de spise det, der bliver serveret?

Jeg har en meget kræsen dreng på 4 år og er i tvivl om, hvordan vi tackler det bedst.

Hvad er jeres regler?

CHRISTINA

INGEN TVANG Der er det mad, der er på bordet, og så må man vælge ud fra det. Der er altid enten kød, fisk eller kylling og tilbehør i form af både rå grøntsager (gulerødder, blomkål, ærter, agurk - ikke det hele hver dag, men et udvalg af) og varme grøntsager.

ANJA

FJERN FOKUS FRA MADEN Jeg har selv et kræsent barn, hvor mad har været et stort problem. Det startede, da han skulle vænnes fra flasken og begynde at spise rigtig mad. Han har decideret angst for det nye.

Mit råd er at lade være med at fokusere på, hvad der bliver spist, og hvad der ikke gør. Del gerne maden op, så der er mulighed for selv at vælge, hvad man vil have, og lad så være med at kommentere på det.

Min starter gerne med at skubbe tallerkenen væk og sige: “Ad, det er klamt det der!”. Vi ignorerer det, spiser vores egen mad og snakker helt almindeligt om dagen osv. Efter lidt tid, hvor han har set det an, begynder han gerne at spise alligevel. Nogle dage spiser

han næsten kun kød, og dagen efter er det måske kartofler, pasta eller ris.

Vi har været omkring børnelæge, da han næsten ikke var vokset eller havde taget på fra 1-2 år. Nu er han lige blevet 3 år og er vokset 12 cm og har taget 4,5 kg på og ligger nu lige under normalen :-) Vi har fået at vide fra børnelægen, at vi gør det rigtige ved ikke at fokusere på, hvad han spiser, men holde en god stemning ved bordet og selv lade ham styre, hvad han vælger og lade ham røre, snuse og hvad han nu ellers har behov for.

Vi serverer kun meget sjældent andet end det, som er på bordet. Til gengæld er det vigtigt at huske mellemmåltiderne og mad inden sengetid.

MARIE LOUISE

MIN ERFARING ER TO TING 1: at min søn på 4 skal have mad, når han kommer hjem fra børnehave - gerne en rugbrødsmad og grøntsager kl. 16-16:30. Ellers er han simpelthen så sulten, når vi skal spise (hvilket ellers som regel er inden kl.

18), at han ikke kan overskue at smage på noget som helst.

2: Det fungerer bedst, hvis han selv får lov til at øse mad på tallerkenen - selvfølgelig under kyndig vejledning om mængder osv. :-) Før i tiden serverede jeg altid for ham, for at maden kunne blive kold, men han kan ligesom nemmere tage “ejerskab”, når han selv får lov at tage maden. Som regel spørger jeg, hvad han gerne vil have, og om han selv vil øse op, eller jeg skal, og om jeg skal skære op osv. Det er som om, at hvis han selv får lov at vælge, om jeg gør det, så kan han bedre overskue det og spiser dermed automatisk mere.

En anden ting, vi har gjort, er at fjerne fokuset fra maden (vi har haft megakaos ved aftensmaden med tre kropumulige børn og deraf stressede og sure forældre). Jeg har indført en runde, hvor vi på skift fortæller om det bedste og det dårligste fra vores dag, og det er simpelthen den bedste idé, jeg nogensinde har fået. Alle får fokus. De lærer at vente og lytte, og ikke mindst fjerner det fokus fra spisningen, og de spiser og smager helt af sig selv.

Vores rammer (kan bare bedre lide “rammer” end “regler”) er: • Alt (der ikke er stærkt eller voksenmad) skal smages, og kan man ikke lide det, er det OK. Men der skal smages - også selvom det er mikroskopiske stykker.

• Vi spytter ikke mad ud, med mindre man kan lide det så lidt, at man simpelthen ikke kan have det i munden.

INGEN REGLER Da mine var 3 år, blev der øst op på tallerkenen, og så spiste de det, de ville have. Var der noget, de ikke kunne lide, måtte de spise mere af det, de kunne lide.

Nu er de omkring 9 år, og vil de ikke spise, hvad der er på bordet, kan de tage en leverpostejmad og ikke andet.

Jeg er ikke tilhænger af tvang og er sikker på, at når lysten til at smage nye ting kommer, så kører det af sig selv. Det kan jeg da se på den ene, som altid har været kræsen. Han er meget nysgerrig på ny mad. Den anden har altid spist, hvad der stod på bordet.

LISBETH

KAN HAVE MODSAT EFFEKT AT TVINGE Personligt tror jeg ikke rigtigt på det med at skulle smage. Jeg tænker næsten, at det kan have modsatte effekt, hvis man bliver tvunget til at smage mad, man ikke har lyst til eller er klar til at prøve.

Har sågar haft en periode, hvor der af og til var specialretter til min søn, fordi han var kræsen. I dag spiser han stort set alt og er glad for at smage ny mad.

ELM

KATHRINE

HER SKAL MAN NÆSTEN ALTID SMAGE SKAL IKKE SMAGE ALT Der er ingen, som skal smage alt, som er på bordet her - ej heller min mand ;-) Jeg har en tendens til at prøve forskellige alternative ting, som kun jeg selv vil spise. Nu har vi ikke problemer med, at min søn på 4 år ikke vil spise grøntsager. Dog sker det, at han går lidt i baglås over nogle retter. Vores teenagebørn vil gerne have wraps, og det er den mindste ikke til. Den eneste regel er, at vil man ikke spise det, som bliver serveret, er man mere end velkommen til at spise rugbrød.

IBEN

Også flere gange. Og det skal man, fordi der ofte skal 8-10 smagninger til, før en smag er accepteret, og man ved, om man kan lide den eller ej. Der kan være enkelte ting, som vi ved er for specielle (primært hvis det er stærk mad), men ofte vil de gerne selv prøve alligevel.

PERNILLE

VI ER MEGET STOLTE AF VORES UNGER De spiser alt, hvad der kommer på bordet uden at brokke sig. Vi kørte den med, at “man skal smage”,

“

Jeg tror i øvrigt ikke på, at børn overvinder deres kræsenhed/madskepsis ved bare at smage en enkelt mundfuld. Det giver en helt anden effekt, når de spiser sig mætte i f.eks. fisk og opleve, at så var det altså heller ikke værre.

indtil det viste sig, at de ikke blev mætte 9 ud af 10 dage. Så nu må man vælge ET lille stykke fyldt, lækker kvalitetschokolade til dessert, hvis man har spist op. Vi tænker, at den negative effekt af den smule sukker til fulde blive opvejet ved det positive i at have spist sig mæt i rodfrugter, fisk og bønner, som vi får en del af herhjemme.

Jeg tror i øvrigt ikke på, at børn overvinder deres kræsenhed/madskepsis ved bare at smage en enkelt mundfuld. Det giver en helt anden effekt, når de spiser sig mætte i f.eks. fisk og opleve, at så var det altså heller ikke værre.

Hvis de virkelig ikke kan spise op, men har spist pænt, får de naturligvis deres dessert alligevel. Vi presser dem ikke til at spise mere, end de kan.

Resultatet er de her to skønne unger, man trygt kan sende på besøg hos andre, fordi de spiser, hvad der kommer på bordet uden at kny og siger pænt tak bagefter.

BERLIN

HER SKAL DER SMAGES PÅ MADEN Der er ikke specialkost som sådan. Der er kun kedelige alternativer, dvs, rugbrød med leverpostej eller havregryn. Vores datter var en overgang kræsen, men nu spiser hun meget varieret. Hun er 8 år nu. Man siddet minimum 15 minutter ved bordet, og spises der ikke, er det eget problem.

LN

HER ER VI MEGET BLØDE, SYNES JEG • Mine børn skal sætte sig, når de bliver kaldt til bordet.

• Ingen tager, før alle sidder ned.

• Gæster bliver budt først - også børn.

• Der er, hvad der er på bordet. Hvis der slet ikke er noget, man kan spise, er man altid velkommen til at smøre sig en skive rugbrød.

• Man tager, hvad man vil.

• Ingen behøver smage/spise noget, de ikke vil.

• Man behøver heller ikke at spise op.

• Alle bliver siddende, til alle er færdige (kan være en udfordring nogle gange).

• Man sidder ordentligt, holder selvfølgelig korrekt på bestikket, smasker ikke, fjæler (propper sig) ikke og beder pænt om de ting, man ikke kan nå.

• Der er ingen legetøj/telefoner m.m. på bordet.

• Vi har ikke TV i rummet.

• Vi taler (ikke råber!) roligt sammen - ikke i munden på hinanden.

Jeg har 3 børn (1, 7 og 9 år) og ofte unge middagsgæster.

M

BOG O T O F N I D B SK A ! nemt online

Fotobog, pris fra: kr. 99 kr.

69,30

Bevar dine minder!

30% på hele sortimentet* Kode: SMARTNB30

Hos Smartphoto hjælper vi dig med at fremkalde dine minder. Skab fotobøger, kalendere og meget mere direkte online. Når du bestiller hos os for første gang giver vi dig 30% rabat på hele sortimentet! Anvend kode: SMARTNB30 Læg din bestilling online på: smartphoto.dk/welcome

*Koden gælder for hele sortimentet til og med d. 30/6 2021, en gang per kunde.

Laveste ordreværdi 150 kroner. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller gavekort. Der tilkommer fragt.

.dk

UDELIV

DANSKE BØRN ER MEGET UDENDØRS En stor undersøgelse fra Center for Børn og Natur viser, at danske børn i gennemsnit opholder sig udendørs omkring 3½ time dagligt, når alt regnes med.

“

Næsten halvdelen af forældrene i undersøgelsen mener, at deres barn burde komme mere ud i naturen, og det samme gælder en tredjedel af børnene selv.

Danske børn er meget udendørs, men det halter lidt med besøgene i natur og grønne områder - især blandt de større børn.

“Vi er vant til historier om børn, der bruger alt for meget tid foran en skærm eller ikke bevæger sig nok.

Derfor er det også positivt, at danske børn faktisk ser ud til at komme rigtig meget udenfor i den friske luft”, udtaler centerleder for Center for Børn og Natur, Søren Præstholm, i forbindelse med offentliggørelse af en landsdækkende undersøgelse med over 4.000 børn i alderen 1-15 år, som centerpartnere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet har udført.

“Til gengæld halter det lidt mere med besøg i naturen.

Vi kan se, at der især blandt de ældste børn er en gruppe, der kommer relativt sjældent i naturen, og halvdelen af alle børn var mindre end en halv time ude i naturen eller grønne områder i byerne på den seneste hverdag. Det er selvfølgeligt ærgerligt i lyset af de positive påvirkninger på børnenes krop og sjæl, som forskning dokumenterer”, siger Søren Præstholm.

Mange børn og forældre deler tilsyneladende dette synspunkt: Næsten halvdelen af forældrene i undersøgelsen mener, at deres barn burde komme mere ud i naturen, og det samme gælder en tredjedel af børnene selv. De forældre, der mener, at barnet kommer for lidt i naturen, er tilbøjelige til at pege på sig selv som årsag. Størsteparten mener således, at de

som forældre burde være bedre til at tage barnet med ud i natur og grønne områder.

NÅR BØRNENE IKKE KOMMER I NATUREN MÅ NATUREN KOMME TIL BØRNENE Selvom undersøgelsen viser, at forældrene er en vigtig faktor for brugen af naturen - især i weekender - så ligger der formentligt et stort potentiale i dagtilbud og skoler: “Vi kan se, at børn bruger meget tid ude på arealerne ved institutionen, skolen og SFO’en. Vi bør sørge for, at disse arealer oser af grønt. Når nu det kan være svært at få tid eller overskud til at tage ud i naturen i dagligdagen, så må naturen bringes derhen, hvor børnene i forvejen er, hvis vi skal imødekomme forældrenes og børnene ønsker”, siger Søren Præstholm.

Når det gælder de lidt ældre børn over 10 år, så anvender de en del tid på sports- og idrætsarealer og andre kulturområder i byen, så også dér er der måske mulighed for at integrere mere natur, mener Søren Præstholm, der samtidig understreger, at selve rapporten ikke kommer med konkrete løsninger: “Rapporten skal give et overblik over de mange data, der er indsamlet i undersøgelsen. Jeg håber, at rapporten kan medvirke til, at alle, der arbejder med børn og natur, får nye indsigter og ideer, mens forskerne bag rapporten glæder sig til at grave dybere ned i detaljerne”, fortæller Søren Præstholm.

Undersøgelsen foretages igen i 2022.

NABOENS DATTER GIDER IKKE!

KLIK HER og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig!

Forældre stiller nye krav til kvaliteten af deres børnepasning. Det skal være åbent og lovligt uden dårlig samvittighed og med ordnede forhold, godkendt overenskomst og arbejdsskadeforsikring. For flere familier er PVB’s børnepassere en nødvendighed for at få familielivet til at gå op – både i belastede arbejdsperioder, eller når man som forælder trænger til et pusterum.

BREVKASSE

SPØRGSMÅL OG SVAR OM

BØRNS SØVN

SUNDHEDSPLEJERSKE

KARIN HOLM Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Hun har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.

Kan sukker påvirke barnets søvn?

Kan man gøre noget for at undgå mareridt? Kan man forhindre barnet i at tisse i sengen om natten? Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om børns søvn.

KAN SUKKER PÅVIRKE BARNETS SØVN?

KAN VI GØRE NOGET FOR AT UNDGÅ MIN DATTERS MARERIDT?

Min søn vågner for tiden om natten og græder og råber som følge af ubehagelige drømme. Måske lyder spørgsmålet mærkeligt, men har indtagelse af sukker i løbet af dagen påvirkning på søvnen? Der er jo nogle bedsteforældre, som forkæler rigeligt i bedste mening.

Min datter på 3½ år drømmer i øjeblikket voldsomt, når hun sover. Hun vågner med et skrig og er bestemt ikke “ved bevidsthed”, men græder voldsomt.

SVAR I drømme bearbejdes dagsrester. Små børn vågner ofte vækket af drømme, som skræmmer dem. De må holdes om og trøstes, mens de bringes til ro igen.

Tryghed og nærvær er alfa og omega i den forbindelse.

Jeg synes, dit spørgsmål er tankevækkende, for vi ved, at for meget sukker i løbet af dagen kan medføre tynd mave og dermed mavekneb.

Hvis din dreng drikker for meget juice og sodavand eller saft i løbet af dagen, samtidig med at han spiser slik, kan det da sagtens tænkes at være en medvirkende årsag til, at han vågner mere hyppigt end ellers.

Vi kan ikke komme i kontakt med hende, men kan få hende til at falde til ro ved at tage hende op og synge lidt for hende.

Er der noget, vi kan gøre for at undgå disse mareridt? Hun er en aktiv pige med stor fantasi. Hun ser ikke uhyggelige ting i TV, men er meget spørgende og undersøgende. Vi forsøger dog at forklare hendes spørgsmål på et niveau, der passer til hende.

“

SVAR

Jeg synes, dit spørgsmål er tankevækkende, for vi ved, at for meget sukker i løbet af dagen kan medføre tynd mave og dermed mavekneb.

Vi andre kan sove dårligt, hvis vi har spist for meget lige op til sovetid, eller hvis vi f.eks. har spist meget krydret mad og andet, som specielt virker gasudviklende, med oppustet mave/tarm til følge.

Det gælder for os alle, voksne og børn, at vi har godt af at lære at drikke meget almindeligt vand i løbet af dagen. Vand uden tilsætning af noget som helst. Det er godt for kroppen og vores sundhed.

Søde sager skal begrænses mest muligt. For meget sukker kan være årsagen til urolige og ukoncentrerede børn.

Dertil er der tænderne. Selv mælketænderne skal passes godt og ikke udsættes for for meget sukker.

Jeg mener, du er inde på noget rigtigt. Det kan kun hjælpe din søn, at du handler derefter.

Det er dagsrester af ting, hun har oplevet, hun drømmer om. Der sker en bearbejdelse af alle de indtryk, hun får gennem dagen i vuggestuen, på hjemvejen og derhjemme.

Dertil er fantasiverden sprudlende i disse år. Hun er videbegærlig og spørger, og selv om I forklarer på en enkel måde, misforstår hun ting og arbejder videre med dem i drømmen.

Det er godt, som I gør, at holde om hende og vugge hende let for at skabe ro og tryghed i hendes indre.

I kan eventuelt løfte hende op og sidde med hende i favnen en tid. Måske kan blot en hånd på hovedet og ryg skabe ro i sengen.

Sangen hjælper yderligere. Det er jo dejligt. Musikken trænger ind og får hende til at erindre den kærlighed, varme og tryghed, hun oplever, når I synger sammen.

Måske ville et bånd med sangene, I kunne afspille samtidig med, at I holdt om hende i sengen, få hende hurtigere til at slappe af og forbinde drømmen og dagsresterne med noget positivt.

KAN VI FORHINDRE VORES DATTER I AT TISSE I SENGEN?

Hvad pokker kan man gøre for at få det til at gå bedre, eller kan man ikke forvente det anderledes nu?

Min datter på knap 4 år har været renlig om dagen i 8-9 måneder. Natbleen blev så smidt for ca. 4 måneder siden. Den var stadig meget våd om morgenen til det sidste, men hun insisterede på, at hun gerne ville sove uden ble.

Det gik også rigtig godt de første 14 dage, men siden da har vi haft mange perioder, hvor hun kan tisse op til 2 gange i sengen pr. nat.

Hun vågner selv af, at hun har tisset i sengen. Efterfølgende snakker vi lidt om det, og så går det godt i et par dage for derefter at blive til uheld igen.

SVAR Jeg synes, at I skal fortsætte med at lade hende sove uden ble. Hun glemmer ikke bevidst, at hun ikke må tisse i sengen, eller er “ligeglad”. Det er ikke i hendes tankegang.

“

Derimod sover hun for dybt til, at hun vågner af vandladningstrangen, og samtidig er hendes styring af urincenteret ikke færdigmodnet.

Det er det senest omkring 5-6 års alderen.

Hun glemmer ikke bevidst, at hun ikke må tisse i sengen, eller er “ligeglad”. Det er ikke i hendes tankegang.

Vi har hende oppe at tisse, inden vi selv går i seng mellem kl. 22 og 23, og vi tænker meget over, at hun ikke får en masse at drikke, lige inden hun skal sove.

Vi har indimellem meget lyst til at give hende bleen på igen, da hun i perioder virker meget ligeglad med at “huske” på det, men vi ved jo godt, at det vil være et tilbageskridt og nedværdigende.

Derfor behandles børn med nykturi (ubevidst nattevandladning) først med medicin, der hæmmer urindannelsen, fra 6 års alderen. Det gøres med et urinbesparende hormon, der fåes på recept via egen læge.

I kan lægge mærke til, hvilket tidspunkt om natten hun tisser på, og tage hende op på potte omkring dette klokkeslet. Det kan være med til, at hendes underbevidsthed får indarbejdet, at hun skal vågne på dette tidspunkt.

BØRNESKO

DET ER BLEVET SJOVT AT VÆLGE BÆREDYGTIGT Det nye danske mærke PYK COPENHAGEN har stor succes med at tilbyde, at børn med deres forældre kan designe deres helt egne unikke sko, hvor de kan vælge form, farve og navn på. Skoene fremstilles kun i de bedste og mest bæredygtige materialer. Og når skoene er godt brugte, giver de penge retur i deres helt eget cirkelsystem.

“

Rundt om i verden produceres der alt for mange sko, der aldrig bliver solgt, og som ofte bare bliver smidt ud. Når de så ender på lossepladsen, er de som regel i så dårlige materialer, at det kan tage flere årtier, før de bliver nedbrudt.

I mange år har det at vælge bæredygtigt og miljørigtigt svaret til at spise de grøntsager, man ikke rigtig kan lide. Ikke helt så sjovt og farverigt, som man kunne ønske sig. Men sådan er det heldigvis ikke længere.

Det nye danske brand, Pyk Copenhagen, giver børn og deres forældre mulighed for at kreere helt unikke sko eller støvler - alt sammen i de fineste og mest bæredygtige materialer.

Pyk Copenhagen blev født sidste år, og de havde som målsætning fra begyndelsen at gøre op med en stivnet skobranche. Først og fremmest ville de gøre det sjovt at få nye sko.

På deres hjemmeside kan man derfor i deres ’shoe builder’ selv vælge farver og udtryk, og børnene kan vælge at få deres navn på. Det har også været vigtigt, at materialerne skulle være i den højeste kvalitet i f.eks. bionedbrydeligt læder - helt fri for metal. ”Vi har selv været i den traditionelle skobranche i mange år, og da vi startede, spurgte vi os selv om, hvad der kunne være den bedste løsning i alle led af processen. Det har vi nu fundet. Det gør vi ved blandt andet at producere håndlavede børnesko i Portugal i en kvalitet, der er unik og god for miljøet. Det, at man selv bestiller det på vores hjemmeside, gør, at vi kan skære alle dyre mellemled over og levere sko og støvler, uden at prisen er høj”, fortæller Jessica Polland Larsen, der er kreativ direktør og ansvarlig for designet. Hun har stiftet Pyk sammen med administrerende direktør, Ulrik Schultz.

Den enorme mængde sko-spild, der sker over hele kloden, har altid været et vigtigt emne for Pyk Copenhagen. Rundt om i verden produceres der nemlig alt for mange sko, der aldrig bliver solgt, og som ofte bare bliver smidt ud. Når de så ender på lossepladsen, er de som regel i så dårlige materialer, at det kan tage flere årtier, før de bliver nedbrudt.

Derfor har Pyk også taget det usædvanlige initiativ at give alle deres kunder 150 kroner retur for hvert par brugte børnesko, de modtager. Det er lige meget, om det er fra et helt andet mærke, og om de er totalt nedslidte. ”Der har været en stor interesse for vores cirkelprogram, og folk er meget overrasket over, at vi gør det.

Men skospild er en vigtig sag at gøre opmærksom på.

Det er et problem for klimaet og kloden på linje med tøj- og madspild. Vi er alle nødt til at gøre noget i den rigtige retning”, siger Ulrik Schultz.

Det seneste initiativ er et samarbejde med SPOOR. Sammen har de lanceret verdens første børneskoskollektion med sporbart læder. I mange år har sporbarhed, hvor man kan se, hvor tingene kommer fra, været udbredt i fødevarebranchen. Men nu vil Pyk også have det i modebranchen. ”Vi er jo stadig et mindre firma, men vi håber, at vi med vores mange initiativer kan være med til at rykke de store firmaer og branchen som helhed. Det vigtigste er dog, at alle børn og forældre synes, det er sjovt og sejt at have et par bæredygtige Pyk-sko. Det er vores højeste mål”. fortæller Ulrik Schultz.

DION BOOT

Klassisk vinterstøvle med en facon og kvalitet, der får enhver forælder til at begejstres. Med 100% uldforing og tex membran, som sikrer varme og tørre fødder.

700,-

LILL BOOT

Vinterudgaven af den bedst solgte starter-model Lill. Som alle Pyks sko er den lavet i det lækreste bionedbrydelig og metalfri æder.

For at sikre varme og tørre fødder i sæsonen er den foret med 100% uld og en tex membran.

Den kommer fra str. 19-25. Udvalgte farver vil ligge på lager i en begrænset mængde med levering fra dag til dag, men vil du udforske farver og eventuelt have dit barns navn på, kan den findes i Pyks Shoe Builder, hvor du kan bygge din helt personlige sko. De bliver leveret indenfor 10 dage.

600,-

LISE BOOT

Lise er søsteren til Dion, hvor du stadig har den flotte facon på støvlen. Den er gjort lidt mere feminin med skaft. I 100% uld og med tex membran. Str. 25-32.

750,-

VILLUM VL

En lækker robust støvle med et smart sneaker look. Den har 100% uld og en tex membran og vil med sikkerhed holde tæerne varme og tørre. Den fås i str. 25-40 og findes både med velcro og snøre/zip.

600,-

CARL

Sneaker i et design, som lægger op til nogle fede kombinationer. Den bliver lavet i læder af højeste kvalitet, både indvendig og udvendig. Str. 25-41.

600,-

ASK PREWALKER

Prewalker med fast hælkappe, god støtte og skridsikker sål, lavet i crepe. Med super blød foring, så barnet kan have bare tæer i skoene. Fås i mange forskellige farver.

400,-

SOV GODT

EN HISTORIE OM TYNGDE, STÆRKE MØDRE, VENSKAB OG BÆREDYGTIGHED Hvad gør man, når man har fået et barn, som ikke er helt, som der står i bogen? Når ens dejlige barn er urolig, ikke vil sove, får nedsmeltninger om eftermiddagen? Måske har dit barn ADHD, angst eller autisme? De spørgsmål har Irene og Zafir fra OMSORG OG TEKNIK stået midt i. De er begge mødre til særlige unger.

“

Selvfølgelig ønsker vi os at kunne leve af det, men glæden ved at få beskeder fra vores kunder om, hvor meget vi har hjulpet deres barn, kan ikke måles i hårde kolde kontanter.

ZAFIR, MEDEJER AF OMSORG OG TEKNIK

Irene er mor til en voksen datter med atypisk autisme og en teenager med ADHD. Zafir er mor til en pige, med en hel række af følger fra epilepsi, som bl.a. indebærer svær søvnforstyrrelse, voldsom ADHD adfærd, motorisk, kognitiv og fysisk udviklingshæmning.

Som tidligere kollegaer og veninder har de delt glæder, sorger og svære spørgsmål i deres liv - en naturlig del af deres venskab. I deres tid som kollegaer arbejdede de med hjælpemidler og havde den direkte personlige kontakt til deres borgere. Et arbejde, de begge var glade for, og som inspirerede meget.

“Det gav os en naturlig tilgang til tanker om løsninger, samt nørdet interesse for at gøre det bedste for vores børn, selvom løsningen måske ikke lige var på markedet”, fortæller Irene, den ene halvdel af Omsorg og Teknik.

Zafir måtte stoppe med sit arbejde, da epilepsianfaldene hos hendes yngste datter begyndte. Med anfaldene kom også en voldsom adfærdsændring, som vendte op og ned på familiens hverdag. En svær tid, hvor Irene var en stor støtte for hende.

“I forbindelse med vores tidligere arbejde havde vi stiftet bekendskab med en lang række af forskellige former for hjælpemidler. Vi har altid været nysgerrige, og på rehabmesserne i Bella Center har vi udforsket hele paletten”, fortæller Zafir med et nysgerrigt glimt i øjet.

“Vi undersøgte både hjælpemidler, som havde direkte relation til vores arbejde, men når lejligheden bød sig, udforskede vi også forskellige former for hjælpemidler til folk med søvnbesvær”.

Dette var et interessant område for Zafir, som selv har ADHD og har haft svært ved det med søvn siden sine barneår. Samtidig var dette så et område, som skulle vise sig at lave et stort indgreb i hendes hverdag.

Irene kendte også selv til problematikken hos sin søn, som på daværende tidspunkt var under udredning for netop ADHD.

I sommeren 2013 fik Zafir bevilget en kugledyne i juniorstørrelse til sin datter. Den var enorm. Den fyldte det meste af en stor skraldesæk og dermed også meget i sengen, hvor hun på grund af anfald og uro sov sammen med sin mor. Kugledynen var af den klassiske slags, som folk kender, når man siger kugledyne. Store plastikkugler, som minder om dem fra boldbassinet i legeland, syet ind i stof.

Det er ikke naturligt for Zafir at ‘tage til takke’ med det første, det bedste. Hendes datter havde en nogenlunde effekt af dynen, men den fyldte, var besværlig og var ofte kilde til frustration hos datteren. Den var umulig at ‘justere’ i varme og kulde samt besværlig at gøre ren, hvis der f.eks. blev tisset på den. Den kunne nemlig ikke komme ind i en normal størrelse vaskemaskine, selvom den var en juniorstørrelse.

På et tidspunkt kom Zafir forbi et opslag på nettet om en familie som havde syet deres egen tyngdedyne med kastanjer i. De havde simpelthen samlet kastanjer og syet dem ind i et dynebetræk. Det måtte prøves, så Zafir tog i skoven og samlede mange kastanjer. Hun ville nemlig ikke kun lave en ny dyne til sin datter, men havde også oplevet effekten på hendes egen søvn og

ønskede sig en dyne til sig selv.

“Det var et kæmpe arbejde at lave dynerne med kastanjer. De var våde og skulle tørres, som vi gjorde i ovnen over mange mange timer”, mindes Zafir.

“Men efter et stykke tid fik vi lavet en håndfuld dyner - også en til Irenes søn. Desværre viste det sig over tid at have flere ulemper. Kastanjerne larmede rigtig meget, når de tørrede ud, og hvad værre var, de var fyldt med svampesporer, sprækkede og spredte det ud i dynen”.

“Jeg tænkte - godt så! Op på hesten! Det må kunne lade sig gøre det her”, siger Zafir. Hun fik kontakt til en landmand fra nærområdet og købte en spandfuld foderhvede, som hun syede nye dyner af til hende selv og datteren.

“De var gode og næsten lydløse. Fyldte stort set intet, og tyngden, som jo er hele fidusen ved en kugledyne, lagde sig helt ind til kroppen, og følelsen var fantastisk”, fortæller Zafir om den anden prototype - eller hvad viste sig at være prototype, for på dette tidspunkt var Omsorg og Teknik slet ikke på tegnebrættet.

“

Vores produkter bliver brugt af børn med uro, udfordringer og søvnbesvær, men vi har næsten flere voksne med stress, angst, uro, ADHD og meget andet.

IRENE, MEDEJER AF OMSORG OG TEKNIK

Men her begyndte idéerne at spire mellem Irene og Zafir. Gad vide, om der fandtes fyld, som kunne bruges, som ovenikøbet kunne vaskes? Gad vide, om de kunne sælges? Gad vide, om andre også syntes, at de eksisterende kugledyner og tyngdedyner på markedet havde sine ulemper, og der kunne være et marked for den slags. Det hele var jo ovenikøbet bæredygtigt, da det jo i teorien kunne spises.

For at gøre en lang historie kort var det startskuddet spiren, meget poetisk - som spirede ud af kastanjer og foderhvedekerner.

Nu er der gået næsten 7 år. Veninderne har startet Omsorg og Teknik sammen, hvor de sammen har udviklet en lang række forskellige tyngdeprodukter, som giver ro, tryghed og omsorg til både børn og voksne.

“Noget af det spændende ved denne rejse, vi har været på sammen, er, at vi har oplevet, at vores produkter har en effekt på langt flere, end vi havde forestillet os, dengang vi sad og søgte på nettet efter fyld, som kunne vaskes”, fortæller Irene.

“Vores produkter bliver brugt af børn med uro, udfordringer og søvnbesvær, men vi har næsten flere voksne med stress, angst, uro, ADHD og meget andet”.

“For slet ikke at sige dem, som bare har opdaget, hvor meget ro man får i kroppen af en af vores dyner ved f.eks. yoga og meditation”, tilføjer Zafir.

For nylig er det lille firma flyttet ud af det overfyldte hjørne i garagen og ind i Vig Erhvervspark, hvor de er blevet en del af en mindre erhvervspark i det natur-

skønne Odsherred. Her er der etableret systue og showroom.

“Det er simpelthen så skønt, at have fået vores eget”, fortæller Zafir. “Ikke alene har vi overblik og mulighed for at få ordrer hurtigere ud af døren, men vi har muligheden for at invitere folk indenfor. Vi er så tit blevet spurgt, hvornår vi har åbent, og om det er muligt at komme forbi og prøve - og det kan vi så med stolthed sige, at det har vi nu”.

Noget af det bemærkelsesværdige ved de to stærke specialmødre er, at de begge selv har hænderne godt begravet i ‘bolledejen’ og står midt i problemstillingerne. Men også, at de har stærke holdninger til de produkter, de sælger.

“Alt, hvad der kommer ud fra os, er bæredygtigt, økologisk og nærproduceret. Så nærproduceret, at vi faktisk selv producerer det”, fortæller Irene “Det drejer sig om alt fra fyld og stof, men også til vores indpakning og forsendelse. Det er for os utrolig vigtigt. Det handler om vores børn og vores planets fremtid. Hvem har lyst til at sove med en dyne fyldt med plastik og kemikalier, hvis det kan undgås? Og det kan det hos os”.

Hos Omsorg og Teknik er telefoner, mail og beskeder altid tilgængelige. På den måde kan de vejlede og rådgive deres kunder bedst muligt. De to stærke specialmødre drømmer om engang at kunne leve af deres tyngdeprodukter og viden.

“Selvfølgelig ønsker vi os at kunne leve af det, men glæden ved at få beskeder fra vores kunder om, hvor meget vi har hjulpet deres barn, kan ikke måles i hårde kolde kontanter”, fortæller Zafir med et smil.

JUNIORDYNE KIRSEBÆRSTEN

Juniordyne med kirsebærsten. 100 x 140 cm. Standardudgaven vejer ca. 4 kg. Kirsebærsten giver en let kliklyd, og nogle finder denne lyd beroligende. Pris fra:

800,-

JUNIORDYNE VINDRUEKERNER

Juniordyne vindruekerner. 100 x 140 cm. Standardudgaven vejer ca. 4 kg. Vindruekerner kan godt afgive en let lugt af vin, men de er lydsvage. Pris fra:

1.000,-

JUNIORDYNE RAPSFRØ

Juniordyne med rapsfrø. Vælger du en juniordyne med rapsfrø, vil dit barn blive omsluttet af en dejlig dyne, som giver både tyngde og en behagelig følelse. Pris fra:

1.300,-

SOVEPØLLE

Med fyld af avner, som er de skaller, der bliver til overs, når korn males til mel. Brug den i sofaen eller tag den med i seng og føl dig omsluttet af pøllens arme.

1.700,-

FESTARTIKLER

ALT TIL DEN PERFEKTE BØRNEFØDSELSDAG På CALLIGRAPHEN.DK finder du alt, hvad du behøver, for at sætte den rette stemning til børnefædselsdagen. Du finder alt lige fra personlige invitationskort, gæstebøger, navneplakater, kagedekoration, servietter, pynt til festlokalet og takkekort.

KAGEDEKORATION

Moderne og personlig kagedekoration med barnets navn udskåret i klar gennemsigtig akryl. Rigtig fin til dåbskagen.

259,-

ETIKETTER

Selvhæftende etiketter med personligt tryk. Etiketten er heltdækkende, så underliggende etikette ikke ses igennem. 56x34 mm.

Kommer på ark med 21 stk.

50,-

RUNDE ETIKETTER

Selvklæbende etiketter med personligt tryk. Mange forskellige layouts og farvekombinationer. Til dekoration af æsker, poser, kort og kuvert. 24 stk. pr. ark.

30,-

INVITATIONSKORT

Invitationskort til fødselsdag med fortrykt tekst lige til at fylde ud. 135 x 135 mm. 10-pak. Kuverter indgår i prisen.

136,-

INVITATIONSKORT

Super sødt invitationskort til børnefødselsdagen. ”In the Sky”. 130 x 184 mm. Pris pr. kort incl. kuvert og tryk:

20,-

INVITATIONSKORT

Du vælger selv tryk på forsiden og tryk af egen tekst inde i kortet. Mulighed for mange flotte trykfarver, design og søde symboler. Pris pr. stk. uden tryk:

9,-

ETIKETTER

Selvhæftende etiketter til børnefødselsdagen. Anvendes til at dekorere æsker, slikposer etc. 60 mm i diameter. 12 stk. pr. ark. Din egen tekst indgår i prisen.

40,-

PAPIRKRÆMMERHUS

Kan anvendes til slik eller snacks. Kræmmerhusene er trykt på den ene side. Vælg imellem mange forskellige trykfarver, layouts og symboler. Pris pr. stk. incl. tryk:

3,50

VIMPLER

Små vimpler er et sjovt tilbehør til en børnefødselsdag.

Du klistrer dem bare fast på sugerøret, flaskehalsen eller glasfoden. 16 stk. pr. ark incl. tryk.

40,-

ETIKETTER

Fine etiketter f.eks. til cupcakes. “In the Sky”. Etiketterne er 40 mm i diameter. Ark med 24 stk. Din egen tekst indgår i prisen.

45,50

SERVIETTER

Med servietter fra Calligraphen får I en personlig borddækning til børnefødselsdagen. Mange flotte farver at vælge mellem. Med 2 linjers tekst + et symbol. Pris fra:

2,60

VIMPEL

En rigtig fin måde at dekorere festlokalet er disse vimpler, som trykkes med et bogstav pr. vimpel og tilsammen danner en tekst. Pris pr. vimpel:

25,-

AFLANGE SERVIETTER

Skal servietten fylde lidt mere på tallerkenen, er de aflange madservietter helt perfekte. Mål: 11 x 20 cm.

Pris fra:

3,90

BALLONER

Ingen fest uden balloner. Calligraphen har et stort udvalg af perlemors, krystal, pastel og oversize balloner i mange flotte farver. 10 stk. fra:

28,60

FOTOPRODUKTER

PERFEKTE BØRNEFØDSELSDAG Dit barn bliver et år ældre og vil naturligvis gerne have, at venner og familie får en invitation til fødselsdagen. Gerne også en, som dit barn selv kan give til dem i klassen eller børnehaven. Men hvordan laver du den bedste invitation til børnefødselsdagen, og hvordan arrangerer du årets fineste fødselsdagsfest? SMARTPHOTO.DK har samlet alle de bedste råd til dig her.

VELKOMSTPLAKATER

Hæng en stor velkomstplakat på din dør, så alle let kan se, at det er tid til en super sjov børnefødselsdag. En nem måde at hjælpe gæster med at finde den rigtige dør til at ringe på, samtidig med at de føler sig ekstra velkomne.

79,-

INVITATIONER

På Smartphoto.dk kan I pynte indbydelserne med fødselarens yndlingsfarver og -fotos, ligesom I kan vælge mellem kort i mange forskellige former og selv bestemme teksten. Hvis fødselsdagen har et tema, så er det også oplagt at gøre temaet til en del af invitationen. Pris fra:

7,10

VIMPLER

Personaliserede vimpler med både billede, tekst og et stilfuldt design, der passer til temaet for fødselsdagsfesten. Når du laver dine vimpler, kan du nemt vælge mellem 16 af de samme eller fremstille forskellige.

159,-

FLASKEETIKETTER

Personlige flaskeetiketter er en detalje, der gør “det lille ekstra”. Vær kreativ og vælg de billeder, du ønsker, sammen med det design, der bedst passer til din fest. Fylder barnet år og elsker Spider-man? Tag et billede af dit barn i Spider-Man kostume og bestil flaskeetiketter og lav Spider-Man juice. Det bliver garanteret et hit for både børn og voksne.

59,-

DEKORATIONSKLISTERMÆRKER Se, hvor pænt det kan blive med dekorationsklistermærker på en serviet. Med sådan en detalje får du virkelig følelsen af en rød tråd gennem hele fødselsdagsfesten.

59,-

GÆSTEBOG

Personlig gæstebog, som alle vil skrive i. Børn kan tegne, og de voksne kan skrive en hilsen til fødselsdagsbarnet. Afhængig af designet kan du også tilføje billeder og tekst på indersiden af gæstebogen.

169,-

SLIKPOSER

Tjek disse slikposer. Du kan også fylde poserne med andre sjove ting som nødder eller små stykker legetøj. Når der skal leges fiskedam på fødselsdagsfesten, er poserne i perfekt størrelse og lette at fastgøre på fiskestangen.

Sæt med 24 cellofanposer og 24 kort.

99,-

FOTOBOG

Udvælg de bedste billeder fra fødselsdagen og lav din helt egen fotobog - også meget praktisk, når du vil vise alle minderne til dine kære.

99,-

SE MERE Se mange flere skønne produkter, du kan gøre personlige med dine egne fotos og tekst her: SMARTPHOTO.DK

Mere inspiration og ideer kan findes på SmartPhotos Instagram @SMARTPHOTO.DK . Under hashtagget #MYSMARTPHOTO finder du, hvad andre kunder selv har skabt, og du kan også dele dine egne idéer.

BØRNS KOST

FISK STYRKER BØRNS HJERNEFUNKTION Nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet indikerer, at indtaget af fed fisk kan påvirke hjernefunktioner hos skolebørn i positiv retning. Jo mere fed fisk børnene spiste, jo bedre klarede de sig i test, der målte koncentrationsevne og fleksibilitet i opgaveløsning.

“

Resultaterne viste, at børn der spiste fisk generelt scorede bedre i kognitive test sammenlignet med de børn, der spiste kylling.

Forskningsresultater tyder på, at fisk er godt for hjernen, og det er en af Fødevarestyrelsens begrundelser for, at vi bør spise mere fisk.

Der er dog kun få studier, der har undersøgt, om et højt indtag af fed fisk - f.eks. makrel, laks og sild - kan forbedre kognitive funktioner som koncentrationsevne og reaktionstid hos børn, og resultaterne er langt fra entydige. Derfor iværksatte Projekt FiSK et studie, hvori 199 sunde og raske 8-9-årige børn i 12 uger skulle spise ca. 300 gram fed fisk eller kylling hver uge.

effekten, og alt peger på, at det kan tilskrives fiskens indhold af omega-3 fedtsyrer.

“Baggrunden for, at vi interesserer os for, om fisk kan påvirke hjernen er, at omega-3 fedtsyrer primært ophobes i hjernen, og at vi fra studier i dyr ved, at de tydeligste mangelsymptomer er ængstelse og nedsat læring”, forklarer Lotte Lauritzen, som er professor MSO i bioaktivt fedt og menneskets sundhed på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

BØRN DER SPISTE FISK PRÆSTEREDE BEDRE I TEST

“De tidligere resultater fra studier i børn er ikke entydige, og det kan måske skyldes, at der er forskel på hvilke hjernefunktioner, man har undersøgt og de test, man har brugt. Vi har derfor brugt en bred vifte af test, som måler forskellige kognitive funktioner på flere måder”.

Resultaterne viste, at børn, der spiste fisk, generelt scorede bedre i kognitive test sammenlignet med de børn, der spiste kylling. Mest markant faldt antallet af fejl i en koncentrationstest med 12%. Studiet viste også, at børnene, der spiste fisk, blev 9% bedre til at klare en kompleks opgave med flere modstridende regler.

Dette indikerer, at fisken øgede børnenes kognitive fleksibilitet. Jo mere fisk børnene spiste, jo større var

“Det er interessant, at resultaterne indikerer en forbedring i, hvordan børnene præsterede, men det skal understreges, at ingen af testene målte børnenes IQ eller indlæring. Desuden vil de observerede effekter sandsynligvis ikke have væsentlig betydning for, hvor godt det enkelte barn klarer sig i skolen, men en generel forbedring af børns kognitive funktioner kan være relevant på befolkningsniveau”.

FORÆLDRENE OPLEVEDE AT BØRNENE FIK DET BEDRE AF AT SPISE FISK Studiet undersøgte også børnenes psykosociale styrker og svagheder ved hjælp af spørgeskemaer, som anvendes i undersøgelser af børns trivsel. Opgørelsen af forældrenes svar viste en 16% reduktion i deres oplevelse af psykosociale vanskeligheder hos de børn, der havde spist fisk i forhold til dem, som fik kylling.

Forældrene oplevede især, at børnene blev mindre tilbøjelige til at bekymre sig og vende deres problemer indad, efter at de havde spist fisk. Børnene oplevede dog ikke selv, at de fik det bedre af at spise fisk.

“Vores resultater skal fortolkes lidt forsigtigt, da det er muligt, at forældrene kan være påvirkede af den store interesse, der er for omega-3 fedtsyrers effekt på sociale færdigheder, f.eks. hos børn med ADHD”, udtaler Lotte Lauritzen.

Alt i alt underbygger studiet, at indtag af fisk og omega-3 fedtsyrer kan påvirke hjernen. “Selvom vi ikke kan sige, at man bliver klog og lykkelig af at spise fisk, så vil jeg alligevel anbefale, at man giver sine børn mere fisk.

Et ekstra plus ved fisken er, at man - udover et øget indtag af omega-3 fedtsyrer - også får en række andre vigtige næringsstoffer, specielt D-vitamin, som er en mangelvare her på vores breddegrader”, slutter Lotte Lauritzen.

FAKTA OM STUDIET Forskningsdelen FiSK Junior blev udført på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet i 2016-2017, og deltagerne var 199 sunde og raske 8-9-årige børn fra Københavnsområdet, som til daglig kun spiste lidt fisk.

I studiet blev børnene og deres familier ved lodtrækning fordelt i 2 grupper, der gratis fik udleveret enten fisk eller kylling, som de skulle spise til aftensmad 2 gange om ugen og som pålæg flere gange om ugen. Målet var, at børnene spiste ca.

300 gram fed fisk eller kylling om ugen.

Ved forsøgets start og efter at børnene havde spist forsøgsmaden i 3 måneder, undersøgte man deres generelle sundhed og koncentrationsevne, reaktionstid, fleksibilitet, hukommelse etc. i en lang række test. Desuden besvarede både forældre og børn spørgeskemaer om trivsel og adfærd og registrerede, hvor meget fisk eller kylling børnene spiste i forsøget.

Studiets resultater er publiceret i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition.

BØRNEMAD

HVAD SKAL DIT BARN SPISE? Hvornår skal man vænne barnet af med modermælk eller modermælkserstatning? Hvilken type grød er bedst at introducere for barnet, når det er tid til fast føde? Hvornår skal man tilsætte fedtstof til maden? Hvilke madvarer skal man undgå at give til sit barn? Denne praktiske guide udviklet af LANDBRUG & FØDEVARER giver dig svar på de hyppigste spørgsmål om dit barns kost. Alle anvisninger er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad til spædbørn og småbørn.

4-6 MÅNEDER HVORDAN SPISER DIT BARN? • Bryst eller flaske.

• Det anbefales, at barnet udelukkende ammes til 6 måneder, hvis mor og barn trives.

• Bryst eller flaske samtidig med skemad.

• Tidligst klar til skemad fra 4-måneder.

DEN FØRSTE SKEMAD • I begyndelsen tynd grød (f.eks. hirse, majs eller boghvede).

• Lidt tykkere grød, når skemaden fungerer.

• Grøntsagsmos med kartofler og grøntsager.

HUSK TILSÆT FEDTSTOF

• Tilsæt én tsk. fedtstof til grøden pr. portion.

Varier mellem f.eks. smør, olie og plantemargarine. Tilføj ikke fedtstof til færdiglavede grødprodukter.

VITAMINTILSKUD HVER DAG

• Giv barnet D-vitamindråber - 10 mikrogram (med mindre barnet drikker 800 ml modermælkserstatning eller mere med mindst 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml).

UNDGÅ

• Honning.

• Mejeriprodukter.

• Rismel hver dag.

• Spinat, rødbede, fennikel og selleri.

• Kød, fisk, ost og æg.

• Begræns desuden salt i maden.

• Varier grøden ved at tilsætte 1 spsk. frugt- eller grøntsagsmos af forskellig slags.

• Grød laves på modermælk eller modermælkserstatning og vand.

HVAD KAN DIT BARN DRIKKE? • Modermælk eller modermælkserstatning.

• Lidt vand fra den kolde hane.

• Kan begynde at drikke af kop.

HVOR MEGET SKAL DIT BARN SPISE OG DRIKKE? • Bryst eller flaske efter behov.

• Giv mad, når dit barn viser tegn på sult.

• Hold øje med signaler på, at barnet er mæt.

• Hvis skemad: Start med smagsprøver og øg gradvist op til 2 (måske 3) måltider om dagen.

FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER DRIKKEVARER

EFTERMIDDAG

• Modermælk eller modermælkserstatning efter behov.

• Bryst eller flaske.

• Vand fra den kolde hane.

SEN EFTERMIDDAG

• Eventuelt bryst eller flaske.

• Husk: Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget det har behov for.

AFTEN

MORGEN

• Kartoffel/grøntsagsmos, måske lidt frugtmos og bryst eller flaske efter behov.

• Bryst eller flaske.

SEN AFTEN FORMIDDAG

• Bryst eller flaske:

• Bryst eller flaske.

NAT FROKOST

• Grød og bryst eller flaske efter behov.

• Eventuelt bryst eller flaske.

6-9 MÅNEDER HVORDAN SPISER DIT BARN? • Bryst eller flaske.

• Start på skemad, hvis I ikke allerede er i gang.

• Flere og flere måltider spises med ske.

• Vil gerne prøve at holde om skeen.

• Øver sig i at spise med fingrene.

• Begynder at drikke af kop.

• Ca. 8 mdr.: Kan tygge og bide små stykker blød mad.

• Amning om natten er ofte ikke længere nødvendig.

HVAD KAN DIT BARN SPISE? • Når det går godt med skemaden, kan barnet smage med af familiens mad.

• Al slags (gennemvarmet) kød, fjerkræ og indmad – start med 1 spsk. findelt i mosen og øg snart mængden.

• De fleste slags fisk (undgå store rovfisk).

• Al slags frugt og bær – moset, kogt eller rå (frosne bær skal koges op).

• Alle grøntsager – dog kun spinat, fennikel, rødbede, ruccola og selleri ca. hver 14. dag. Hårde og rå grøntsager koges, rives eller snittes fint.

HVOR MEGET SKAL DIT BARN SPISE OG DRIKKE? • I begyndelsen: Skemad som smagsprøver – ikke et helt måltid.

• Ca. ¾ liter modermælk og modermælkserstatning.

Mængden afhænger af, hvor meget mad dit barn spiser, men mælk skal være en del af dagens måltider.

• Ca. 6-7 måneder: 3-4 måltider med gradvis grovere skemad + 2-3 måltider med bryst eller flaske.

• Ca. 8-9 måneder: 4-5 måltider med familiens mad som skemad og i små bidder + 2-3 måltider med bryst eller flaske.

• Pres ikke barnet til at spise mere, end det har lyst til.

HUSK TILSÆT FEDTSTOF

• Tilsæt én tsk. fedtstof til grøden pr. portion - varier mellem f.eks. smør, olie og plantemargarine. Tilføj ikke fedtstof til færdiglavede grødprodukter.

• Brug fedtstof på brødet under pålæg, hvis der ikke bruges smørbart pålæg, der indeholder fedt.

VITAMINTILSKUD HVER DAG

• Ost i mindre mængder og på brød fra 8 måneder.

• Giv barnet D-vitamindråber - 10 mikrogram (med mindre barnet drikker 800 ml modermælkserstatning eller mere med mindst 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml).

• Ca. 8 måneder: Fuldkornsbrød uden hele kerner.

UNDGÅ

• Hårdkogte æg og æg i gennemvarmede retter.

• Ca. 8 måneder: Ris, pasta og bulgur.

HVAD KAN DIT BARN DRIKKE? • Modermælk eller modermælkserstatning fra bryst eller flaske.

• Stopper du med amning, før dit barn er 9 måneder, så erstat med modermælkserstatning.

• Vand i kop fra den kolde hane.

• Is, kager, slik, saftevand, cola, juice m.m.

• Spar på sukker, salt, stærke krydderier.

• Honning.

• Mælkeprodukter foruden modermælk og modermælkserstatning.

• Kun rismelsgrød engang imellem.

• Kanel.

• Spinat, rødbede, fennikel, ruccola og selleri.

Brug kun en gang hver 14. dag.

• Undgå store rovfisk, herunder dåsetun.

FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER 6-7 MÅNEDER

8-9 MÅNEDER

MORGEN

MORGEN

• Bryst eller flaske.

• Bryst eller flaske eller eventuelt grød.

FORMIDDAG

FORMIDDAG

• Grød - eventuelt med lidt frugtmos.

• Brød med ost og frugt.

FROKOST

• Grøntsagsmos med findelt kød eller fisk.

eller • Grød med frugtmos med modermælk eller modermælkserstatning.

EFTERMIDDAG

• Grød eller bryst eller flaske.

FROKOST

• Middagsrester i små stykker.

AFTEN

• Grøntsagsmos med findelt kød eller fisk, måske lidt frugtmos.

eller • Rugbrødshapser med pålæg - f.eks. leverpostej, torskerogn, avocado eller smøreost.

SEN AFTEN

• Bryst eller flaske.

EFTERMIDDAG

• Grød med frugt. eller • Brød med ost, frugt i små stykker – f.eks. jordbær.

AFTEN

• Rugbrødshapser med pålæg - f.eks. æg, middagsrester af fisk og kød - lidt gnavegrønt. eller • Små stykker af kartoffel, grøntsager, kød/fisk. Fedtstof eller sovs.

SEN AFTEN

• Øllebrød, bryst eller flaske.

DRIKKEVARER • Modermælk eller modermælkserstatning efter måltidet, så der er appetit til maden.

• Kan dit barn drikke mere end ¾ liter mælk ved 9 måneders alderen, slukkes resten af tørsten med vand.

9-12 MÅNEDER HVORDAN SPISER DIT BARN? • Begynd afvænning fra flasken (stop helt ved et år).

• Fortsæt amning til et år eller længere, hvis I hygger jer med det.

• Modermælk eller modermælkserstatning er stadig barnets drikkemælk.

• Spiser med fingrene og øver sig i at spise med ske og drikke af kop.

• Frugt og bær – rå i små stykker eller kogt (frosne bær skal koges op).

• Variér mellem al slags fisk (ikke rovfisk), kød, indmad og æg.

HVAD KAN DIT BARN DRIKKE? • Modermælk eller modermælkserstatning.

• Vand fra den kolde hane.

• Kan tygge og bide.

HVOR MEGET SKAL DIT BARN SPISE OG DRIKKE?

HVAD KAN DIT BARN SPISE?

• 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen

• Fra 9 måneder: Spiser næsten det samme som resten af familien.

• Pres ikke dit barn til at spise mere, end det har lyst til.

• Gryn, brød uden kerner, kartofler, ris, bulgur og pasta – gerne fuldkornsvarianter.

• Frem mod et-års alderen skal den daglige mælkemængde trappes ned til 3,5 - 5 dl (½ liter) om dagen.

• Ost og lidt syrnede mælkeprodukter.

• Komælk i maden – under 1 dl om dagen. Brug den slags I har i køleskabet.

• Alle grøntsager, kogte eller revne. Spinat, rødbede, selleri, ruccola og fennikel kun ca. hver 14. dag.

• Syrnede mælkeprodukter af sødmælkstypen fra 9 mdr. i små portioner (½ dl stigende til 1 dl ved 1 år).

HUSK TILSÆT FEDTSTOF

UNDGÅ

• Tilsæt én tsk. fedtstof til grøden pr. portion. Varier mellem f.eks. smør, olie og plantemargarine. Tilføj ikke fedtstof til færdiglavede grødprodukter.

• Is, kager, slik, saftevand, cola, juice m.m.

• Spar på sukker, salt, kanel og stærke krydderier.

• Honning.

• Riskiks.

• Komælk som drik.

• Syrnede mælkeprodukter med højt proteinindhold (f.eks. ylette, ymer og skyr).

• Spinat, rødbede, fennikel, ruccola og selleri. Brug kun hver 14. dag.

• Store rovfisk, herunder dåsetun.

• Nødder, peanuts, popcorn og stykker af rå gulerødder og andre hårde grøntsager.

• Mere end 50 gram rosiner om ugen.

• Brug fedtstof på brødet under pålæg, hvis der ikke bruges smørbart pålæg, der indeholder fedt.

VITAMINTILSKUD HVER DAG

• Giv barnet D-vitamindråber - 10 mikrogram (med mindre barnet drikker 800 ml modermælkserstatning eller mere med mindst 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml).

FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER MORGEN

• Et stykke groft brød med smør og en lille portion yoghurt naturel eller tykmælk med havregryn og bær.

• Brød med æg, ost, marmelade og frugtstykker.

• Havregrød med kompot - f.eks. af jordbær.

FORMIDDAG

• Bolle med skæreost, melon.

• Brød med smør, æg og tomater.

• Rugbrød med f.eks. torskerogn og agurk.

FROKOST

• Øllebrød med lidt modermælk/modermælkserstatning, revet æble.

• Rugbrød med pålæg - f.eks. makrel, avocado, ærter, kogt eller revet gulerod.

• Middagsrester.

EFTERMIDDAG

• Pitabrød med skinke og majs.

• Blomkålssuppe og ristet brød.

• Grovbolle/fuldkornsbolle med smøreost, blomme.

SEN EFTERMIDDAG

• Banan, brød.

• Tykmælk med revet rugbrød, pære.

• Frugtmos med gryn og lidt modermælk/modermælkserstatning.

AFTEN

• Fisk med grøntsager og ris.

• Kogt/stegt champignon, kartoffel, kødtern.

• Kartofler, grøntsager, kylling, sovs.

DRIKKEVARER • Modermælk eller modermælkserstatning.

• Mælk trappes gradvis ned fra ¾ liter til 3,5 - 5 dl i denne periode.

• Vand i kop fra den kolde hane.

• Kan dit barn drikke mere mælk end anbefalet, slukkes resten af tørsten med vand.

1-3 ÅR HVORDAN SPISER DIT BARN?

• Kartofler, ris og pasta - gerne fuldkorn.

• Ca. 18 måneder: Spiser selv med ske og gaffel.

• Syrnede mejeriprodukter af letmælkstypen.

• Bruger også stadig fingrene til at spise med.

• Ost.

• Drikker selv af kop.

HVAD KAN DIT BARN DRIKKE?

HVAD KAN DIT BARN SPISE?

• 1-2 år: Letmælk.

• Nu spiser dit barn det samme som resten af familien.

• Fra 2 år: Skummet-, mini- eller kærnemælk.

• Tilskud af ekstra fedtstof er ikke længere nødvendigt.

• Vand fra den kolde hane.

• Grød, gryn og brød hver dag - gerne fuldkorn.

HVOR MEGET SKAL DIT BARN SPISE OG DRIKKE?

• Frugt og grøntsager hver dag.

• Variér mellem kød, fjerkræ, indmad, fisk (ikke rovfisk) og æg.

• 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen.

• Pres ikke barnet til at spise mere, end det har lyst til.

• Minimum 3,5 dl og højst 5 dl mælkeprodukt om dagen.

HUSK VITAMINTILSKUD HVER DAG

• D-vitamin (10 mikrogram).

UNDGÅ

• Begræns is, kager, slik, saftevand, cola og juice.

• Begræns mængden af frugtyoghurt, drikkeyoghurt og kakaomælk.

• Giv ikke skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt før 2 år.

• Undgå regelmæssig brug af kanel.

• Nødder, peanuts, popcorn og stykker af rå gulerødder og andre hårde grøntsager.

• Mere end 50 gram rosiner om ugen.

• Riskiks.

• Store rovfisk, herunder dåsetun.

FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER MORGEN

FØR AFTENSMADEN

• Havregrød med æble og rosiner.

• Tykmælk med revet rugbrød.

• Rugbrød med smøreost, franskbrød med banan.

• Øllebrød med letmælk, lidt frugt.

• Risengrød eller anden grød.

• Frugt/grønt tallerken.

• Frugtsalat.

• Grønttallerken - f.eks. agurk, ærter, majs, rød peber.

FORMIDDAG

AFTEN

• Skorpe med smøreost, bladselleri, revet gulerod.

• Bolle med torskerogn, pærestykker.

• Gnavebrød, lille yoghurt naturel, frugt.

• ½ bolle med ost, banan eller anden frugt.

• Lasagne, brød, salat.

• Bøf, kartoffel, sovs, bønner.

• Laks i ovn, kartoffelbåde, spinat.

• Kylling, kartoffel, tomater bagt i ovn, avocadomos, revet gulerod, jordbærgrød med mælk.

FROKOST

• Rugbrød med kartoffel, sild, jordbær, peberfrugt.

• Brød med makrel i tomat, skinke, revet gulerod.

• Rugbrød med leverpostej, torskerogn, avocado og banan, kogt gulerod, agurk, rød peberfrugt.

• Frikadelle, kartoffelsalat, fintrevet råkost af æble og kål.

DRIKKEVARER • Letmælk indtil 2 år. Derefter skummet-, minieller kærnemælk.

EFTERMIDDAG

• Tortillas, kødpølse, tomat, salat.

• Fuldkornsbolle med leverpostej, appelsinbåde.

• Bolle, frugt/grønt tallerken.

• Yoghurt naturel med revet rugbrødsdrys og bær og ½ bolle med smør.

• Vand fra den kolde hane.

• Kan dit barn drikke mere mælk end anbefalet (3,5 - 5 dl), slukkes resten af tørsten med vand.

BØRNEPASNING

PASNING OG BABYSITTING ANNO 2021 PVB PASNING & BABYSITTING har stor erfaring med børne-

pasning i både hjemmet, til festen, brylluppet eller bare, når den travle hverdag kan bruge en lille håndsrækning.

er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Børnepasseren kan hente børnene fra daginstitution eller skole og deltage til fritidsaktiviteter. Børnepasseren kan også lege, hygge og spise med børnene i hjemmet, indtil forældrene er hjemme igen.

PVB PASNING & BABYSITTING

HVEM KOMMER HJEM TIL OS NÅR VI RINGER TIL JER? ”Den aller første gang vil det naturligvis være et nyt menneske, der ankommer, men vi har et princip om altid at sørge for at kun få personer - og helst kun én - dækker en enkelt familie.

Det betyder, at vi efter kun få gange kan garantere, at du får en, du kender, og at vi overfor vores ansatte kan garantere, at de ikke skal ud til nye børn hver eneste dag.

Ved faste pasningsaftaler over en periode vil det altid være den samme børnepasser, som bliver tilknyttet familien”.

HVILKE OPLYSNINGER SKAL I BRUGE FRA MIG? ”Alt, hvad der er relevant for, at dit barn kan få en god, tryg og gerne sjov oplevelse af at blive passet.

Faktuelle oplysninger om eventuelle allergier og brug af medicin, men også de små vigtige ting som yndlingshistorier, puttevaner, spisevaner, bedste spil osv.”.

Siden 1998 har vi samarbejdet med over 3.000 dag- og døgninstitutioner, folkeskoler, forvaltninger, virksomheder og private familier. 22 års erfaring ligger dermed bag vores nyeste ‘barn’ PVB Pasning & Babysitting”.

HVORDAN KAN JEG VÆRE SIKKER PÅ AT DET IKKE ER TILFÆLDIGT HVEM DER KOMMER I VORES HJEM?

I SIGER AT I ER EKSPERTER I BØRNEPASNING - HVORFOR?

”Alle børnepassere (uden undtagelse) skal gennem en personlig 1-til-1 samtale med en af vores erfarne konsulenter.

”PVB Pasning & Babysitting er en del af PVB Koncernen, som blev stiftet i 1998 og er et landsdækkende professionelt vikarbureau og konsulenthus, der løser opgaver indenfor pædagogik, undervisning og socialrådgivning.

Erfaringen skal være på plads, men også det personlige indtryk/udtryk spiller en rolle, når vi ansætter en ny babysitter. Alle har selvfølgelig en ren straffe- og børneattest”.

VIDSTE DU DET? Du kan benytte håndværkerfradraget til at få dækket en del af regningen for babysitting.

HVORFOR IKKE BARE BRUGE NABOENS DATTER SOM I DE GODE GAMLE DAGE?

BABYSITTING ER DA UORGANISERET SORT ARBEJDE – ELLER HVAD?

”Realiteten i dag er, at naboens datter i mange tilfælde ikke gider.

”PVB har som den første og eneste arbejdsgiver nogensinde forhandlet og indgået en specifik overenskomst for babysittere med FOA.

Desuden oplever vi, at forældre i dag har et udtalt ønske om en vis modenhed hos den, der skal passe børnene, hvilket har bevirket, at vi på nuværende tidspunkt udelukkende ansætter børnepassere, som er minimum 18 år og opefter”.

Alt arbejde, som PVB har udført siden vores start som Pædagogisk Vikarbureau i 1998, har været overenskomstdækket - og hvidt. Dette har vi ikke tænkt os at ændre på i fremtiden”.

ER DET DYRT? ”Taksterne er yderst rimelige, og taksten er den samme, uanset om det er weekend, aften eller andet, hvor børnene skal passes.

Når man som forælder vil have den bedste løsning for sine børn samt en løsning, der er socialt ansvarlig, som man kan være bekendt at fortælle venner, kolleger og familie om, så er der naturligvis en udgift forbundet med dette”.

MERE INFO Vil du høre mere om mulighederne for privat pasning og babysitting af dit barn? Se mere her: WWW.PVB.DK

GULDKORN

DAGENS SMIL er de sjoveste ting. id et m m so r ge si rn bø re De kæ korn sagt af børn. ld gu å sm af t ke bu en t le Her har vi sam

Vi var på et pizzaria, og min datter på 4 år trækker mig i ærmet og spørge r mig meget lavt, om det er en voksen, der står lidt fra hende. Jeg kigger lidt og siger ja. Hun vil gerne vide, hvorfor han er så lille. Jeg prøver at forklare hende, at der er nogle mennesker, som er små, men er voksne alligevel. Okay, siger hun , hvorefter hun så spørger mig, om han så også har en lille tissemand. Jeg måtte kæmpe lidt for ikke at trække på smileb åndet, og svarede, at det havde han nok, men at jeg ikke vidste det.

ge nevø på Vi tilbød vores dejli , men han 6 år at spise med for han skulle takkede pænt nej, ormor og mornemlig spise hos m ulle have forfar i dag, og de sk inte vi så af og loren Harry. Det gr ikke hellere spurgte, om han da for vi skulle da ville spise hos os, , hvortil han have boller i Harry ter, det hedder svarede: “Nej Mos . altså boller i karry”

4 Da jeg hentede min datter på lår i dag, kørte vi hjem i bil (he r digvis er den lydtæt). Vi holde en for rødt, og op på siden af bil d kommer en gammel mand me langt hvidt skæg på sådan en trehjulet handicapscooter. Min datter RÅBER højt: “Se Mor! En havenisse på knallert”. Jeg var færdig af grin.

Min yng ste datt er fyldte forleden 6 år og var m eget opta om hun m g e on ikke v t af, ar vokset af natten i løbet . Stor var glæden, stillede s da hun ig ved sid en af mig brød: “M og or, nu er jeg næste udså stor s n lige om dine bryster!”. vis mente Heldighun bare , at hun så høj, a nu var t hun næ ste brystet. M en ret ska n når mig til l være re HAR en te t - mor mmelig fy ldig barm :o)

rødbede/ I af tes havde jeg lavet en kkede gulerodssalat med grovha på hasselnødder i. Vores søn r en 4½ år sidder og spiser, tage bryder mundfuld af salaten og ud andlen!”. glædestrålende: “Jeg fik m

Her i aftes, da jeg skulle putte vores datter på 4 år, får hu n først et kys og så et kram. De refter siger hun, at Far også sk al have kys og kram. Jeg kalder på ham, men han ser lige noget i TV og vil have hende til at kom me ind til ham. Hvorpå hun sætter hænderne i siden og siger : “Hvis Far skal have kys og kram , kan han sgu’ selv komme he rind”.

4½ stod Min søn påe på mig og kigged jeg var en dag, da te bluse. f ved at ski g udbrød i l e Pluds du har han: “Mor,le seje altså nog er meget e bryster! D end fars”. e j mere se altså ikke Jeg kunne e med at lade vær eg forj grine, da til min talte det . mand

Ma gnus på 5 år er sulte n og spørger mig, om jeg ikke vil smøre ham en ve jrmagerens mell emmad.

“En hvad?”, spørger jeg .

“Jo mor, den der med leverpostej og skinke”.

Nååh, en dyrlægens natmad :o)

og år sad i toget Min søn på 4 lå , at mor har b konstaterede har ns storesøster øjne, og at ha å sin ggede han p blå øjne. Så ki Filip, dbrød: “Filip, storebror og u (for ine blå øjne!” du har tabt d dan lig brune). Så han har nem n er logisk, når ma er verden så 4 år :o)

MERE LÆSESTOF

FIK DU LÆST DI De tidligere udgaver af DIT BARN er fyldt med spændende artikler, flotte fotoserier, inspiration og masser af skønne produkter til mor og barn. Her kan du se et lille udpluk af læsestof fra tidligere udgaver, du ikke må gå glip af.

VITAMINER TIL DIT BARN Giver du dit barn ekstra vitaminer for at undgå sygdom? 7 mødre fortæller om deres erfaringer med vitamintilskud til børn.

AT REJSE MED BØRN I BILEN Turen sydpå kan blive et sandt mareridt med børn i bilen. De driller hinanden eller kaster op, og far og mor skælder ud fra forsædet. Men det er faktisk ikke svært at gøre turen tålelig.

Her er nogle gode råd.

HAR DU ET KLOGT BARN? Har mit barn specielle evner? Det er et spørgsmål mange forældre stiller sig selv. Hvordan kan man konstatere, om ens barn er klogere end andre børn på samme alder?

DIT BARNS VALG AF VENNER Er du den rummelige type, som støtter dit barn i dets valg af venner, selv om du måske egentlig ikke er så vild med dem?

Eller vælger dit barn udelukkende venner, som er gode for dem, og som du også godt kan lide? 8 mødre fortæller om deres børns valg af venner.

ISSE ARTIKLER? LØGNE VORES FORÆLDRE FORTALTE OS Det er de utroligste ting, man kan bilde børn ind - især hvis det kommer fra deres egne forældre. Her kan du læse 24 af de sjoveste ting, forældre har bildt deres børn ind, mens de var små.

ER DER ET SEXLIV EFTER BØRN? Det kan være svært at finde tid (og lyst) til sex i en travl hverdag med småbørn i huset. 12 kvinder fortæller sandheden om, hvor meget (eller lidt) sex de har, efter de har fået børn. Læs svarene, som går lige fra 6 gange om ugen til aldrig.

LEGEGRUPPER - FOR ELLER IMOD? Er legegrupper i skolen en god idé? Eller er de en byrde, der bliver trukket ned over hovedet på forældrene? Har børnene glæde af dem, eller kan de sagtens selv finde ud af at skabe relationer gennem almindelig leg i skolen? Her fortæller 10 mødre, hvorfor de synes legegrupper er en god eller en dårlig idé.

HVORNÅR HAR MAN BØRN NOK? Hvornår føler man, at man har børn nok? Forsvinder lysten til flere børn nogensinde? Eller vil man altid have lyst til at få bare én mere? 11 mødre fortæller ærligt om deres tanker og overvejelser om at få flere børn.

LÆS MERE Du finder alle tidligere udgaver af DIT BARN på WWW.DITBARN.DK

FLERE GRATIS MAGASINER Der er meget mere gratis læsestof til dig om graviditet og små og store børn. I magasinet GRAVIDA finder du alt om den positive graviditet og fødsel. I MIN BABY kan du læse alt om det bedste vi har, og DIT BARN handler om de store unger. Du kan læse alle de nyeste og tidligere udgaver af magasinerne på www.lifemags.dk - og det er naturligvis helt gratis!

GRATIS TIL DIG