— Nyt liv i bevaringsværdige bygninger NR. 11, Helheden2022 ligger i detaljen
FREJA EJENDOMME A/S GAMMEL KONGEVEJ 60, 15. SAL 1850 FREDERIKSBERG C TELEFON +45 3373 0800 WEB FREJAEJENDOMME.DK CVR 20 54 48 48 REDAKTION CARSTEN RASMUSSEN FOR- OG BAGSIDEFOTO FACADEDETALJE PÅ EJENDOM I KØBMAGERGADE FOTO: HINES DESIGN B14 Ejendom i Købmagergade der tidligere husede Københavns Universitet. Foto: Hines
Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige bygninger
3
Vi håber at formidle et billede af, at vi med gode rådgivere og passionerede samarbejdspartnere, investorer og brugere formår at bringe lidt trætte bygninger tilbage på fode igen. Altid med en ny funktion og nye brugere, eksempelvis hvor det tomme domhus transformeres til et levende kontorhotel, og det lukkede fængsel genopfinder sig selv som et åbent Godkulturhus.læselyst!
overdrages til Freja Ejendomme, kan der til tider anes en skepsis ved udsigten til, at Freja Ejen domme skal bringe disse på markedet igen med private investorer og brugere som slutmål. Kan Freja Ejendomme som ejendomsselskab lykkes med at udvikle disse ejendomme med fokus på de bærende arkitektoniske og bygningsmæs sige værdier og kvaliteter, som hver enkelt ejendom besidder? Formår køberne og de nye brugere at værdsætte disse kultur skatte, og kan de anvende, vedligeholde og drifte ejendom mene med den respekt, ejedommene fortjener? Hvem står bag køber og bruger, og hvor kommer pengene fra?
I denne særudgivelse af vores Freja Magasin vil vi illustrere, hvorledes vi arbejder med bevaringsværdige og fredede bygninger og ved eksempler vise, at ejendommene bringes videre med stor respekt. Ikke blot for de bygningsmæssige, bærende værdier og deres kulturhistoriske fortælling, men også i respekt for, at der nu skal leves et nyt, moderne liv med ny teknologi og nye bygningsmæssige behov og krav.
Forord CHRISTINA JØRGENSEN ADM. DIREKTØR, FREJA EJENDOMME Mange af de ejendomme i vores portefølje, som sætter sig på nethinden, er nogle, som gennem århundreder har udgjort noget af det ypperste bygningskulturelt i Danmark. Ikke alle er nødvendigvis bygget som statslig ejendom, men fælles for dem alle er, at forud for overdragelse til Freja Ejendomme har de været i statens besiddelse og ofte lagt hus til statslige Nårarbejdspladser.disseejendomme
Freja Ejendomme udvikler og sælger alt fra flyvestationer, hospitaler og fængsler, til campingpladser, fyrtårne og velbeliggende byggeretter. Og så er der det statslige arvesølv.
Det statslige arvesølv
Nyt hotel i smukke, historiske rammer i Købmagergade. Foto: Hines
5 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige bygninger Indhold Artikel: Skønhed og forfald 6 Introduktion: 18 ejendomme 9 Brønnums Hus 10 Københavns Universitets ejendom, Købmagergade 11 Ballonhangaren 12 Horsens Statsfængsel 13 Tinghuset, Svendborg 14 Kampmanns Gård 15 Blegdamsvejens Arrest 16 Holsteins Palæ 17 Præstegården 18 Frederiks Hospital/Designmuseum Danmark 19 Artikel: Hvad man dog kan støde på 21 Masteskurene 22 Amtmandsboligen, Hjørring 23 Retsbygningen, Tårnby 24 Willemoesgadekarréen 25 Salomons Palæ 26 Knivfabrikken, Raadvad 27 Politistationen, Gentofte 28 Svaneke Fyr 29 Artikel: Kulturarven skal være levende og ikke museal 30
Freja6 SkønhedEjendomme og forfald
CARSTEN RASMUSSEN DIREKTØR, FREJA EJENDOMME
Når porteføljen består af statens tidligere ejendomme, så finder man uundgåeligt repræsentanter for noget af det bedste og fineste i den danske bygningsarv. Et fængsel kan rumme mægtig skønhed i detaljen, ligesom et domhus i dets udtryk kan udstråle magt og ophøjethed og udgyde respekt gennem arkitektur, symboler og ornamenteringer, og selv et beskedent fyrtårn kan repræsentere et helt særligt kendetegn for en specifik geografi. Fælles for mange af disse bygninger er, at deres arkitektur og design er skabt med ambition og et kvalificeret blik for både funktion, konstruktion og æstetik. Dette er årsagen til, at de i dag er bevaringsværdige, og det er disse kvaliteter, der gør, at de har kunnet tåle nænsomme transformationer til nye og moderne funktioner. I dag hæver de sig op som væsentlige pejlemærker, placeret ved byens torv eller hovedgade, på bakkedraget, eller ved særlige, landskabelige karakter træk. Det er fascinerende at aflæse, hvorledes de over tid har kunnet transformeres. Nogle gange som konsekvens af ulykke – som krige og brande – andre gange ved udvi delser og ændringer, når samfundsudvikling, nye funktioner og teknologi har nødvendiggjort eller muliggjort det. Den bygningsmæssige kulturarv må aldrig blot reduceres til små, anakronistiske fortællinger i forfaldne og berøringsangste rammer, men bør i stedet agere visionært og modigt med nyt liv og nye funktioner, som bidrager til stedets revitali sering og historiefortælling. Freja Ejendommes tilgang til arbejdet med den bygningsmæssige kulturarv ligger i naturlig forlængelse af Kulturstyrelsens udsagn, ”ingen beskyttelse uden benyttelse”. Vi søger den rette bruger/investor, og den rette anvendelse. Den rette bruger og investor der har ambitionerne og ressourcerne til at implementere det nye og den rette anvendelse, som bringer nyt liv til ejendommen. Ældrepleje i det gamle domhus, kontorhotel i palæet eller lejligheder i hospitalet. Fredning og bevaring bør ikke ses som noget musealt, der hindrer et fremtidigt, aktivt liv i og omkring bygningen.
Artikel
Historisk ejendom i Amaliegade 38 Foto: Freja Ejendomme
Det er ikke kun historie og kulturarv, der er indlejret i de bevaringsværdige bygninger. I hver eneste sten og i både synlige og usynlige konstruktioner, er der bundet CO2, og alene ud fra dette miljømæssige perspektiv, er det åbenlyst, at bevaring og transformation af bygninger og materialer altid bør vægtes højt. Byggeriets bæredygtighedsregnskab er i høj grad belastet af energiforbruget ved produktion og transport af materialer. Derfor vil vi i stigende grad opleve, at eksi sterende bygninger, herunder ikke mindst de bevaringsvær dige, i større omfang, end det tidligere har været kutyme, vil undergå en transformation i forhold til udtryk og anvendelse, så beskyttelsen i mindre omfang end tidligere står i vejen for benyttelsen. Dette gælder ikke mindst for ejendomme, der er lokaliseret i pressede markeder og med begrænsede, filan tropiske midler til rådighed. Derfor vil Freja Ejendomme også i fremtiden have stort fokus på at bringe bevaringsværdige og fredede ejendomme videre efter endt statslig anvendelse til private og institutionelle ildsjæles udvikling og transformation. Denne forædling af slidte og trætte rammer involverer mange passionerede og specialiserede aktører og kræver ofte blod, sved og tårer, før den ”genrejste” ejendom kan påbegynde et nyt og spændende kapitel.
Freja8 KirkenEjendommeerjoallerede
Tidens tand, skønhed og forfald i Amaliegade 38 Foto: Freja Ejendomme
lukket, når den konverteres til madhus, lyset i fyrtårnets top er for længst slukket, når det konverteres til Martini-bar og den sidste gæst på museet er gået, når staten overdrager det til Freja Ejendomme. At hindre trans formation af bygning og indhold er at fornægte vores egen tids formåen i forhold til at skabe på højt niveau. At være ængstelig for at tilføje, indramme og fortætte, reducerer ofte den bevaringsværdige ejendom til en irrelevant, uantastelig og uintegrerbar, fremmed størrelse.
9 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige bygninger
ejendom, til at vi i andre tilfælde har gennemført analyser af ejendommens tilstand og potentialer, udviklet projektforslag og fået dette myndighedsgodkendt forud for et endeligt salg.
I dette magasin præsenteres 18 udvalgte tidligere ejendomme fra Freja Ejendommes porte følje. Fælles for dem alle er, at de besidder særlige kultur- og bevaringsværdier, og at de har under gået en markant transformation, inden de igen kunne indtage en meningsfyldt rolle på private hænder.
Vi har søgt finansiering, indgået i styregrupper, bestyrelser og ikke mindst har vi sammen med investorerne indgået i et tæt samarbejde med Kulturstyrelsen og andre myndigheder, når dette har været en betingelse for et endeligt salg.
18 tilfældegeholdt.forrigetålebærenderammernelagtbevaringsværdigt.toniskeogsåEjendommeneIntroduktionejendommekanhaveflerehundredeårshistorie,menkanværemodernebygninger,dervedsitsmukkearkitekogfunktionelleudtryktidligtharfåetprædikatetFællesfordemalleer,atnyeejereharmegenomhuognænsomhediarbejdetmedatskabefornytliviejendommenemedrespektfordebevaringsværdier.Ogaltidmedetresultatderkanatbliveholdtopmod,hvorledesejendommeneideresanvendelseharfremstået,væretanvendtogvedliFrejaEjendommesrollespænderfra,atviienkelte”blot”harfundetdenrettekøbertilenspecifik
STØRRELSE 1.841 m2 SOLGT 2014 TIDLIGERE EJER Kulturministeriet August Bournonvilles Passage
Brønnums10
Foto: Kira Krøis Ursem Foto: Ole Hagen Arkitekter Foto: Vibeke Krogh
HusPalæejendommen Brønnums Hus er tegnet af Ferdinand Vilhelm Jensen og er opført i årene 1865-1866. Bygningen er et af stukperiodens hovedværker og et smukt eksempel på historicistisk arkitektur inspireret af fransk og italiensk renæssance med en rigt dekoreret facade. Brønnums Hus er placeret på hjørnet af Kgs. Nytorv og August Bournonvilles Passage overfor Det Kongelige Teater og med smuk udsigt til Kgs. Nytorv. Ejendommen har oprindeligt været anvendt til beboelse, men har senest været anvendt til administrations - og undervisningsformål for Det Kongelige Teaters Balletskole. Freja Ejendomme solgte i 2014 det smukke palæ til Karberghus, som efterfølgende har restaureret ejendommen i samarbejde med Ole Hagen Arkitekter, Kulturstyrelsen, 5te Sted og Københavns Konservator. I dag huser ejendommen bl.a, et kontorhotel.
OPFØRT 1865-1866 som bolig TIDLIGERE ANVENDELSE Den Kongelige Balletskole m.m. 1, 1055 København K
NUVÆRENDE ANVENDELSE Kontorhotel
Midt i København – og med Rundetårn som nabo – finder man på Købmagergade 44-46-50 tre historiske ejendomme på i alt 13.072 m2. Ejendommen i nr. 50 er opført i 1885 som en kontorudlejningsejendom på den grund, hvor Den Kongelige Porcelænsfabrik oprindeligt lå i et tidligere adelspalæ og gæstgivergård. I 1882 flyttede fabrikken til Frederiksberg, og bygningen blev revet ned. Den efterføl gende opførelse af kontorudlejningsejendommen i nr. 50 markerer et vigtigt skifte i den danske byudvikling. Det blev den første forretningsejendom, der blev bygget udelukkende til udlejning. Indtil da havde bolig og erhverv hørt sammen for både købmænd og håndværkere. Fra 1969 til 2017 var bygningerne ejet og brugt af Københavns Universitet. Freja Ejendomme udarbejdede ved overtagelsen forskellige anvendelsesscenarier i samarbejde med Årstiderne Arkitekter, og i 2018 sælger Freja Ejendomme de tre ejendomme til Hines, der siden har udviklet dem under navnet, The Trinity Quarter med reference til den nærliggende Trinitatis Kirke. Hines udviklede ejendommene til hotel, butikker og boliger og gennemførte i processen en omfattende restaurering og ombygning med respekt for områdets historiske arv i samarbejde med BBP arkitekter. OPFØRT 1885 som kontorudlejningsejendombl.a.
Københavnsbygninger
TIDLIGERE ANVENDELSE Undervisning NUVÆRENDE ANVENDELSE Hotel, boliger og restauranter STØRRELSE 13.072 m2 SOLGT 2018 TIDLIGERE EJER BygningsstyrelsenFoto:HinesFoto:Hines Foto: Hines
Universitets ejendom, Købmagergade Købmagergade 44-46-50, 1150 København K
11 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige
NUVÆRENDE
OPFØRT 1917 som ballonhangar TIDLIGERE ANVENDELSE Ridehal for Politiet ANVENDELSE Ridehal for Kbh’s Kommune STØRRELSE 1.411 m2 2017 TIDLIGERE EJER Bygningsstyrelsen Artillerivej 73, 2300 København S Realdania By & BygFoto: Realdania By & Byg Foto: Realdania By & Byg
Islands Brygge blev opført i 1917 af Hærens Ballonvæsen og er i dag en af de eneste tilbageværende af sin slags i Europa. Den er opført i træ som en stor, åben hal med en kæmpe port i gavlen og måler 32 x 10 meter. Den blev bygget til at opbevare en observationsballon, som man dengang brugte under artilleriets øvelser i præcisionsskydning. Militæret forlod området to år efter 2. Verdenskrigs afslutning, og i 1961 blev Ballonhangaren omdannet til ridehal for politiet. I 2017 solgte Freja Ejendomme Ballonhangaren til Realdania By & Byg, som har gennemført en omfattende restaurering af den historiske Ballonhangar. I dag fungerer den igen som en ridehal – dog nu som fritidstilbud for børn og unge i Københavns Kommune.
SOLGT
Foto:
Freja12 BallonhangarenEjendommeBallonhangarenpå
OPFØRT
Horsens
opført i årene 1847-1853 i et område af bare marker. Det består af fire fløje samt diverse mindre bygninger, der tidligere husede blandt andet hospital, gymnastiksal og funktionærboliger. Fængslet lukkede i 2006 efter mere end 150 år med fængselsdrift, og Freja Ejendomme overtog herefter ejendommen samme år. Efter et årelangt udviklingsarbejde i samarbejde med Freja Ejendomme endte Horsens Kommune med selv at være i stand til at købe fængslet i 2015 og placere det i en selvejende fond. Udviklingsprojektet er sidenhen blevet prisbelønnet som en kulturattraktion, der har vendt alle negative associationer på hovedet. Bygningerne danner nu ramme om kultur og events og FÆNGSLET lægger i dag hus til et fængselsmuseum, overnatning, koncerter, kunstog kulturfestivaler, iværksætteri, erhvervskonferencer og et spisehus. Bl.a. lokali seret i nye koncert- og eventfaciliteter tegnet af arkitektfirmaet, CUBO. 1847-1853 som statsfængsel
TIDLIGERE ANVENDELSE Statsfængsel NUVÆRENDE ANVENDELSE Kultur og events STØRRELSE 17.835 m2 SOLGT 2015 TIDLIGERE EJER Justitsministeriet Fussingsvej 8, 8700 Horsens Foto: FÆNGSLET Foto: FÆNGSLET Foto: FÆNGSLET
13
StatsfængselDetnavnkundigeHorsensStatsfængselblev
af arkitekten C.W.F. Lendorf fra Odense. Ejendommen husede byens rådhus fra 1881-1939, og skulle fungere som både rådhus og tinghus. Vinkelret på rådhuset mod nord var der derfor bygget et arresthus i tre etager og kælder. I 1930’erne blev pladsen for trang, og man byggede derfor et nyt rådhus, hvilket stod klar i 1939. Herefter fik ejendommen på Tinghusgade benævnelsen, Tinghuset, vi kender i dag. Freja Ejendomme overtog Tinghuset i 2016 og solgte det i 2018. I dag huser det restaurerede Tinghuset et kontorfællesskab, hvor der både er plads til selvstændige, de små virksomheder og pendlere med langt til arbejdspladsen.
Tinghuset,14
OPFØRT 1881 som rådhus TIDLIGERE ANVENDELSE Rådhus og Tinghus NUVÆRENDE ANVENDELSE Kontorfællesskab STØRRELSE 2.054 m2 SOLGT 2018 TIDLIGERE EJER Bygningsstyrelsen Tinghusgade 43, 5700 Svendborg Foto: Work2getherFoto: Work2gether Foto: Esoft
SvendborgDenmarkanteejendomiSvendborgertegnet
15 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige bygningerEjendommen i Anker Heegaards Gade 1 samt 3-7 er opført i 1925 i henholdsvis historicistisk og nyklassicistisk stil med bl.a. kobberbeklædte mansardtage, kampe stenssokler og finurlige facadedetaljer. Ejendommen, der ligger med udsigt til Glyp toteket og kun et stenkast fra Frederiksholms Kanal, blev oprindeligt opført som boliger til Københavns bedre borgerskab. Siden rykkede Politiet ind og omdannede de rummelige lejligheder til kontorer. Da Freja Ejendomme overtog ejendommen, udarbejdede tegnestuerne Morten Mygind og Danielsen Arkitekter projektforslag til ejendommene, hvilket indgik som kvalificeret inspiration til køberne. Folketinget erhvervede ejendommene, der rummer smukt renoverede, mindre lejligheder, hvor nogle i dag fungerer som bolig for medlemmer af Folketinget med behov for bekvemme overnatningsmuligheder tæt på Christiansborg. OPFØRT 1925 som boliger TIDLIGERE ANVENDELSE Kontorer NUVÆRENDE ANVENDELSE Boliger STØRRELSE 7.305 m2 SOLGT 2016 TIDLIGERE EJER Bygningsstyrelsen Anker Heegaards Gade 1 og 3-7, 1572 København V Kampmanns Gård Foto: Freja Ejendomme Foto: Freja Ejendomme Foto: Kontraframe
Freja16 BlegdamsvejensEjendomme Arrest Blegdamsvej 6, 2200 København N Blegdamsvejens Arrest blev indviet i 1848 og blev tegnet af en af datidens største arkitekter, M. G. Bindesbøll, der også stod bag det smukke Thorvaldsens Museum. Frederik 7. deltog i indvielsen, hvilket blev markeret med en kanonsalut, og Adam Oehlenschläger havde skrevet et stykke musik, der ligeledes blev opført ved denne særlige lejlighed. Dengang lå fængslet udenfor byen, men efterhånden som København voksede, blev fængslet en integreret del af byen. I 1860 blev fængslet udbygget med et rets-og tinghus i samme neoklassicistiske stil. Efter domstolsre formen rykkede retten ud, og i 2014 overtog Freja Ejendomme ejendommen, der havde huset rets- og tinghuset. I dag har de historiske lokaler på Nørrebro fået nyt liv som kreativt kontorhotel for iværksættere og mindre start up-virksomheder. OPFØRT 1848 som Rets- og Tinghus TIDLIGERE ANVENDELSE Rets- og Tinghus NUVÆRENDE ANVENDELSE Kontorhotel STØRRELSE 2.665 m2 SOLGT 2016 TIDLIGERE EJER Bygningsstyrelsen Foto: Marcus Trappaud Bjørn for Nomad Workspace Foto: Marcus Trappaud Bjørn for Nomad Workspace Foto: Kontraframe
Bygningsministeriet NUVÆRENDE ANVENDELSE Boliger STØRRELSE 3.971 m2 SOLGT 2015 TIDLIGERE EJER Slots- og HolsteinsEjendomsstyrelsen Palæ Foto: COPI Group Foto: COPI Group Foto: Freja Ejendomme
17 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige bygninger Stormgade 10 og 12, 1470 København K
TIDLIGERE ANVENDELSE Kontor for
Holsteins Palæ blev opført i årene 1683-1687 som vinterbolig for lensgreve Johan Ludvig Holstein. I 2014 overtog Freja Ejendomme det historiske palæ midt i Køben havn, og knapt et år senere indledtes et tæt samarbejde med Investeringsselskabet Artha om transformation af den imposante ejendom og ændring til boligformål. Den altomfattende istandsættelse af det fredede palæ foregik i tæt dialog med Kultur styrelsen og tog udgangspunkt i oprindelige byggemetoder og håndværksprin cipper for at sikre, at arbejdet blev udført med respekt for kulturarven og de mange restriktioner, der gør sig gældende på en fredet ejendom af denne enestående kaliber. Ejendommen blev overdraget til køber efter, at der blev givet myndigheds tilsagn til konvertering. Freja Ejendomme samarbejdede med HCM Arkitekter om opgaven. OPFØRT 1683-1687 som vinterbolig for lensgreve Johan Ludvig Holstein Klima-, Energi- og
Præstegården18Ejendommen
Foto: KontraframeFoto: Kontraframe Foto: Kontraframe
i Åbenrå 32-36 er opført i 1730 som præstegård for Den Reformerte Kirke med Philip de Lange som arkitekt. Ejendommen fungerede som præstebolig helt frem til 1948. 10 år senere blev bygningen solgt, og den gamle præstegård gennemgik i årene 1963-65 en gennemgribende restaurering med henblik på at huse Musikhistorisk Museum. Arbejdet blev forestået af arkitekterne Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, og ejendommen husede herefter museum i mange år. Freja Ejendomme overtog ejendommen i 2013 og solgte den til Karberghus. Karberghus engagerede Ole Hagen Arkitekter, og i 2015 flyttede Arkitektforeningen ind som lejer i den ca. 300 år gamle præstegård, efter at de historiske rammer endnu en gang havde gennemgået en omfattende restaurering.
OPFØRT 1730 som præstegård for Den Reformerte Kirke 1124 København K
TIDLIGERE ANVENDELSE Museum NUVÆRENDE ANVENDELSE Arkitektforeningen STØRRELSE 778 m2 SOLGT 2014 TIDLIGERE EJER Nationalmuseet Åbenrå 32-36,
kontorer STØRRELSE 1.225 m2 SOLGT 2013 TIDLIGERE EJER Slots- og Ejendomsstyrelsen Bredgade 70, 1260
Frederiks DesignmuseumHospital/DanmarkIBredgade,tætpåAmalienborgogMarmorkirken,ligger nogle af Københavns fineste rokokobygninger, som bl.a. husede Danmarks første hospital. Frederiks Hospital blev tegnet af arkitekterne Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah og blev opført i årene 1752 til 1757. I 1910 blev Frederiks Hospital nedlagt og langt senere, efter en omfattende ombygning, blev hovedbygningen indrettet til Det Danske Kunstindustrimuseum (nu Designmuseum Danmark). Udover hovedbygningen består ejendommen af fire ”pavillon-bygninger” som blandt andet har huset Sø- og Handelsretten, som rykkede ind i 1960’erne. Da Freja Ejendomme i 2013 solgte bygningen, der flankerer indgangen til Designmuseet mod nord til Karberghus, kom der nyt liv i den klassiske rokokobygning. I dag anvendes bygningen til kontorer hverv for virksomheder, der sætter pris på at bo i historiske omgivelser med en uovertruffen beliggenhed. og København
K Foto: Kontraframe Foto: Kontraframe Foto: Kontraframe
19 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige bygninger
OPFØRT 1752-1757 som hospital TIDLIGERE ANVENDELSE Sø- og Handelsretten NUVÆRENDE ANVENDELSE Designmuseum Danmark
Restaurering af den ornamenterede facade på Brønnums Hus Foto: Andreas Karberg, Marianne Petersen.
Det skal gøre ondt, før det bliver godt
21 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige bygninger Hvad man dog kan støde på
Artikel KAREN NIELSEN
Hines erhvervede Købmagergade 44, 46 og 50 af Freja Ejendomme i 2018 med henblik på at udvikle hotel, boliger og butikker i ejendommen. At ”undergrunden” var et københavnsk Pompei, kom som en overraskelse for mig, og arkæologien viste sig at være en kæmpe udfordring. Et tidligt fund af en mønt fra 1100-tallet gav arkæologerne blod på tanden. Alle steder vi skulle i jorden blev betragtet som et fortidsminde, så vores adfærd blev generelt set som altøde læggende for disse. Derfor blev der lavet forundersøgelse alle steder og derefter udgravningsbudgetter. Det samlede budget for arkæologernes arbejde blev 13 mio. kr. Regningen fra entreprenøren blev omkring 5-6 mio. kr. Det er mange omkostninger at lægge til et projekt, og den private grund ejer må betale ved kasse 1. Vi søgte at vende det til noget positivt og fik udviklet vores samarbejde med arkæologerne. VI fik faktisk fundet forskellige løsninger, hvor vi kunne lave bevarende udgravninger og fandt alternativer til sædvanlige procedurer, således vi sparede både tid og penge. Vi valgte at dele historien med omverdenen, og vi lavede derfor udstil lingen om fundene sammen med Københavns Museum. Vi lavede dokumentationsplancher sammen og fortalte histo rien til offentligheden i fællesskab. Vi har fået meget positiv feedback på dette og havde ca. 1000 besøgende over de 10 dage, udstillingen var åben. Personligt har dette projekt været en både overraskende, uvant og berigende udfordring at lægge arm med. Projektet i ejendommene Købmagergade 44, 46 og 50 rummer, efter at den grundige arkæologiske undersøgelse og genopbygning samt restaurering er afsluttet, boliger, restau ranter og hotelkonceptet 25hours. Projektet præsenteres på side 11. PROJEKTDIREKTØR, HINES
Nogle af de mange fund man gjorde ifbm. udgravning på grunden. Foto: Hines
Freja22 MasteskureneEjendomme
Galionsvej 37, 1437 København K Søetaten anlagde Masteskurene på Holmen i årene 1748-1771 med det formål at opbevare Flådens master og sejl. Fra 2002 til 2009 pågik der en yderst omfattende restaurering og transformation af de syv masteskure fra at være uisolerede skure i meget dårlig stand, til at være moderne og bekvemme kontor- og udstillingslokaler. Efter at andre uden held havde forsøgt at få godkendt ombygning til ny anven delse, blev det virksomheden 2L, der erhvervede ejendommen, og med rådgivning fra arkitektfirmaet Frank Maali og Gemma Lalanda fik de godkendt et projekt hos fredningsmyndighederne. Inden restaureringen kunne igangsættes, måtte Maste skurene hæves 82 cm i forhold til det omgivende terræn. Projektet er efterfølgende blevet indstillet i 2011 til Mies van der Rohe Award, og projektet har i 2009 desuden fået Københavns Kommunes Arkitekturpris.
OPFØRT 1748-1771 som masteskure for Flåden TIDLIGERE ANVENDELSE Flåden NUVÆRENDE ANVENDELSE Kontor / showroom / Cafe STØRRELSE 2.957 m2 SOLGT 1999 TIDLIGERE EJER ForsvaretFoto:KontraframeFoto:Kontraframe Foto: Kontraframe
23
Amtmandsboligen, Hjørring
Amtmandsboligen i Hjørring er tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør, Hack Kampmann, der også står bag blandt andet Toldboden i Aarhus, Marselisborg Slot og Carl Jacobsens villa. Amtmandsboligen fremstår i nyklassicistisk stil og blev opført i 1910 som embedsbolig og administration for kongens repræsentant i Nordjylland. Ejendommen, som består af flere fløje, har facader opført i røde mursten med hvide, småsprossede vinduer og rødt tegltag. Omkring den imposante ejendom finder man en forplads og et større haveanlæg, der blandt andet rummer et lysthus. Ejendommen fungerede som amtmandsbolig frem til 1970. Frem til retsreformen i 2007 husede ejendommen Retten i Hjørring. I dag danner den histo riske ejendom ramme om kontorer. Den blev erhvervet af Realdania By & Byg og nænsomt istandsat i 2011. OPFØRT 1910 som embedsbolig og administration
TIDLIGERE ANVENDELSE Retsbygning NUVÆRENDE ANVENDELSE Kontorer STØRRELSE 1.059 m2 SOLGT 2011 TIDLIGERE EJER Slots- og Ejendomsstyrelsen Amtmandstoften 1, 9800 Hjørring Foto: Kurt R. Hoppe, Realdania By & Byg Foto: Freja Ejendomme Foto: Kurt R. Hoppe, Realdania By & Byg
Retsbygningen i Tårnby er opført i 1999 og tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Bygningen repræsenterer et nutidigt arkitektonisk udtryk af høj bevaringsværdi.
Freja24Foto:Foto:EjendommeTomJersøTomJersø
Den er karakteriseret ved store glaspartier, rene linjer og en vellykket sammen hæng mellem ude og inde. Ejendommen ophørte med at være retsbygning i 2007, hvorefter Tårnby Kommune købte ejendommen af Freja Ejendomme i 2014 med henblik på at anvende den til at samle kommunens daghjemsfunktioner fra de lokale plejehjem. Ejendommen, der tidligere havde huset blandt andet retssale og kontorer, havde stået tom nogle år og blev nu transformeret til at kunne huse køkken, spisesal, gymnastiksal, hobbyrum og hyggelige opholdsstuer. Den smukke arkitektur er bevaret i det nye projekt, og der er foretaget meget få ændringer af den oprindelige rumdisponering med undtagelse af køkkenet, der er opført i det gamle tinglysningskontor.
OPFØRT 1999 som retsbygning i Tårnby TIDLIGERE ANVENDELSE Retsbygning NUVÆRENDE ANVENDELSE Daghjem STØRRELSE 1.248 m2 SOLGT 2014 TIDLIGERE EJER Bygningsstyrelsen
Retsbygningen, Tårnby Blåklokkevej 4, 2770 Kastrup
Foto: Tom Jersø
TIDLIGERE ANVENDELSE Bl.a. bryggeri NUVÆRENDE ANVENDELSE Kontorfællesskab mm. STØRRELSE 11.828 m2 SOLGT 2020 TIDLIGERE EJER Bygningsstyrelsen Willemoesgade 13K, 8200 Aarhus N Foto: Sweco Danmark Foto: Sweco Danmark Foto: Sweco Danmark
De Forenede Bryg gerier var første bygherre på grunden i starten af 1900-tallet. De byggede blandt andet tre af de bygninger, som stadig står der den dag i dag med facader i gul tegl, røde facadebånd og tagpap på taget. Efterfølgende har komplekset huset blandt andet Otto Mønsted Margarinefabrik, Mammans Æskefabrik og Jydsk Papir lager. Senere overtager Jyllands Papirværk komplekset og opfører den markante shedtagsbygning. I 1972 overtager Aarhus Universitet bygningerne og gennemfører en gennemgribende renovering og anvender dem herefter til undervisningslokaler, administration, kantine og gæsteboliger. Freja Ejendomme solgte i 2020 den karak teristiske industrikarré i Willemoesgade på Trøjborg i Aarhus til en lokal investor gruppe. Forinden havde Freja Ejendomme gennemført en arkitektkonkurrence, hvor der kom flere spændende bud på transformation af de velkendte bygninger - herunder shedtagsbygningen. Den historiske shedtagsbygning har de seneste år undergået en imponerende og yderst vellykket transformation til et stort kontorfæl lesskab, der nu huser Sweco i et projekt udarbejdet af Sweco Architects.
25
WillemoesgadekarréenIdennordligedelafAarhusfindermanTrøjborgkomplekset.
OPFØRT 1867-1869 til Den Danske
1308
Foto: KontraframeFoto: Kontraframe Foto: Kontraframe
TIDLIGERE ANVENDELSE Institut for Musikvidenskab (Kbh Universitet) NUVÆRENDE ANVENDELSE Boliger STØRRELSE 6.472 m2 SOLGT 2014 TIDLIGERE EJER Bygningsstyrelsen Klerkegade
Salomons26
PalæDenDanskeFrimurerordens
tidligere hovedsæde i Klerkegade 2 er opført i 1867-69 og er tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede, der selv var frimurer. Arkitekturen er inspireret af jugendstilen, og den imponerende ejendom er spækket med finurlige detaljer og sirlig udsmykning på både facade og indvendigt. Den historiske ejendom har storladne rum med seks meter til loftet, et imponerende trapperum i flere sals højde og så selvfølgelig en masse hemmeligheder – eks. en indskudt etage, man ikke kan se udefra, og som blandt andet har indeholdt bibliotek og rum til et orkester. Den Danske Frimurerorden flyttede ud af ejendommen i 1927, og ejendommen har siden huset biograf, spisested og meget andet. I 1970erne overtog Københavns Univer sitet ejendommen og indrettede den til Institut for Musikvidenskab. I 2014 overtog Freja Ejendomme den historiske ejendom og solgte den til Domis, der med rådgiv ning fra Arkitema transformerede den efterhånden noget slidte og ombyggede bygning til boliganvendelse. Frimurerorden 2, København K
OPFØRT 1700-tallet TIDLIGERE ANVENDELSE Industri og boliger NUVÆRENDE ANVENDELSE Værksteder og boliger STØRRELSE 1.609 m2 SOLGT 2021 TIDLIGERE EJER Naturstyrelsen Raadvad 46, 2800 Kongens Lyngby
Raadvad opstod som en tidlig industriby omkring Raadvad Mølle, og i 1758 blev knivfabrikken Raadvad grundlagt her. Området er derfor et sjældent eksempel på 300 års dansk industrihistorie. Raadvad er naturskønt placeret ved Mølleåen mellem Jægersborg Hegn og Dyrehaven. Det består af 48 lejeboliger og 16 erhvervsle jemål, og i dag finder man blandt de mange arbejdende kunsthåndværkere en kera miker, tekstildesigner, billedhugger, stenhugger, bronzestøber, fotograf, konservator og arkitekter. Desuden er det også her, at man finder Center for Bygningsbevaring, der rådgiver om bygningsrestaurering og gamle bygningshåndværk. I 2021 solgte Freja Ejendomme erhvervsdelen af Raadvad til en nyoprettet fond stiftet af lejerne af fabrikkerne i Raadvad, således at den hidtidige anvendelse kan fortsætte – nu uden statens ejerskab.
27 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige Knivfabrikken,bygninger Raadvad Foto: Esoft Foto: Esoft Foto: Esoft
Freja28 Politistationen,Ejendomme Gentofte Kildegårdsvej 71, 2900 Hellerup Denne markante ejendom blev opført i årene 1916-1917 som bolig for direktør H. Siegumfeldt. Arkitekten bag var Christian Olrik, som få år senere blandt andet stod bag Vandflyverhangaren H53 på Holmen. Den 16. marts 1949 blev ejendommen på Kildegårdsvej indviet som Gentoftes politistation og beholdte denne funktion frem til politireformen i 2007. Freja Ejendomme overtog herefter ejendommen i 2011 og udarbejdede i samarbejde med Holgaard Arkitekter anvendelsesforslag samt skitseforslag til yderligere rækkehusbebyggelse på grunden. I marts 2018 kunne køber efter en restaurering af ejendommen fejre rejsegilde på seks eksklusive town houses fordelt på ejendommens fire etager. OPFØRT 1916-1917 som direktørbolig TIDLIGERE ANVENDELSE Politistation NUVÆRENDE ANVENDELSE Boliger/town houses STØRRELSE 798 m2 SOLGT 2014 TIDLIGERE EJER Slots- og Ejendomsstyrelsen Foto: Diakrit Foto: Diakrit Foto: Diakrit
af Svaneke Fyr blev påbegyndt i 1918 og blev tegnet af arkitekt Knud V. Barfoed. Fyret ligger smukt placeret ved indsejlingen til byen og blev tændt første gang 15. januar 1920. Udover fyret blev der også bygget et maskinhus og boliger til fyrmester og fyrpassere. Tårnet blev opført på en kvadratisk sokkel på 5x5 meter af hugget granit, og tårnet blev bygget i sandsten fra Nexø. Fyret blev nedlagt 1. august 2010, hvorefter Freja Ejendomme overtog fyret. Bygningerne er siden blevet istandsat af privat ejer med stor respekt for stedets historie og oprindelige funktion og i dag udlejes både fyret og de gamle funktionærboliger som feriebolig. Konver teringen blev dokumenteret i en TV-dokumentarudsendelse og er præsenteret på
FyrOpførelsen
29 Helheden ligger i detaljen — Nyt liv i bevaringsværdige bygninger Svaneke
https://renover.dk/projekt/svaneke-fyr OPFØRT 1918 TIDLIGERE ANVENDELSE Fyrtårn NUVÆRENDE ANVENDELSE Boliger STØRRELSE 144 m2 SOLGT 2011 TIDLIGERE EJER Statens Fyrvæsen Skovgade 30, 3740 Svaneke Foto: Kontraframe Foto: Kontraframe Foto: Kontraframe
Det kræver et kompetent team at arbejde med fredede og bevaringsværdige ejendomme, og Freja Ejendomme allierer sig ofte med de skar peste knive i skuffen, når teamet sættes og dialogen med investorer og myndigheder skal faciliteres.
Freja30
POUL SCHÜLEIN PARTNER, ARKITEMA
KulturarvenEjendomme skal være levende og ikke museal
Artikel
Første skridt i arbejdet med en fredet ejendom er at fore tage en værdiansættelse, hvor vi kigger på de kvaliteter, ejendommen indeholder. Det kan være facaden, rytmen i vinduerne, disponeringen af rummene og deres indbyrdes hierarki. Arbejdet med at transformere en fredet ejendom sker i tæt samarbejde med Kulturstyrelsen. Vi indleder processen med at kigge på huset som helhed og dets værdier. Vi bliver enige om et hierarki indenfor værdisætningen, så vi er enige om, hvad der under ingen omstændigheder må ændres ved, og hvad vi kan arbejde med. Rammerne giver os en vis handlefrihed, men der er mange begrænsninger i forhold til nybyg, og ofte bliver vi mødt med kravet om at bruge de oprindelige byggeteknikker og materialer. Det er klart, at badeværelser kræver moderne metoder. Men ellers skal der gribes så lidt som muligt ind i det konstruktive system, så man kan genskabe rummet på et senere tidspunkt. Arbejdet med fredede ejendomme kræver nogle særligt dygtige hånd værkere, som har forstand på de gamle teknikker og ældre materialer. Hvis man ikke har kvalificerede håndværkere, ødelægger man mere, end man gavner. Overordnet set handler det om at finde en balance og skabe ejendomme, der kan bruges. Ejendomme i brug bliver vedli geholdt. Hvis du skaber museale bygninger, er der ikke nok købere. Det handler om at finde en balance, så du får skabt nogle funktionsdygtige bygninger med køkken og bad og samtidig ikke ødelægger kulturarven. Det handler om at gå skånsomt til værks og ikke bare smide gulvet ud, men tænke, at med ny fer og not, kan gulvet måske leve 200 år mere. Hvis du transformerer på den rigtige måde, er den bygning
Amaliegade 23 Foto: Kontraframe
Om Poul Schülein
Der er i Carlsbergbyen vist gode eksempler på dette. For bygninger fra før 1900 kræver det naturligvis endnu større omhu at transformere til ny anvendelse. Men hvis man sammenligner med de fredede bygninger i Amaliegade 23, som først var boliger så hospital, derefter offentlige kontorer og nu 33 boliger, viser det med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi er parate til at tænke kulturarven ind i nye sammen hænge, således at vi får en levende og ikke museal kulturarv.
du32 får helt fantastisk. Det er en bygning med kulturarv, der er opdateret. Den fungerer på lige fod med en nybygget ejendom med el, varme og kommunikation og har samtidig nogle exceptionelle kvaliteter som høje paneler, stuklofter og dekorationer. Vi skal være lykkelige for, at vi har så rig en bygningsarv at arbejde med. I Freja Ejendommes tidligere portefølje har jeg haft den fornøjelse at arbejde med såvel Salomons Palæ i Klerkegade i København og den fredede ejendom, Amaliegade 23, og med udsigten til at Freja Ejendomme kunne komme til at eje den tidligere flådestation Nyholm vil det være mit gode råd til Freja Ejendomme, at de mange bygninger på Nyholm, der er fra det 20. Århundrede og nu fredede, ligeledes skal sikres mulighed for ny anvendelse, uden at de bærende frednings værdier tilsidesættes. Mange af disse bygninger kan ved ny anvendelse og nutidig indretning få en ny brugbarhed, som sikrer dem overlevelse. Nogle af disse bygninger vil også kunne få additioner, som i nutidig arkitektur beriger kulturarven.
Poul Schülein er partner i Arkitema og har tidligere været beskikket kongelig bygningsinspektør. Han har i flere tilfælde været Freja Ejendommes rådgiver og samarbejdspartner ved udviklingen af tidligere statslige ejendomme, ligesom han i andre tilfælde har været købers rådgiver i forhold til udvikling af fredede og bevaringsværdige ejendomme.
Poul Schülein er partner i Arkitema Foto: Arkitema
POUL SCHÜLEIN, PARTNER I ARKITEMA Amaliegade 23 Foto: Kontraframe
33
„Arbejdet med fredede ejendomme kræver nogle særligt dygtige håndværkere, som har forstand på de gamle teknikker og ældre materialer. Hvis man ikke har kvalificerede håndværkere, ødelægger man mere, end man gavner.“
Koncert med Mads Langer i Horsens gamle fængsel. Foto: FÆNGSLET
FREJA EJENDOMME A/S GAMMEL KONGEVEJ 60, 15. SAL 1850 FREDERIKSBERG C TELEFON +45 3373 0800 WEB FREJAEJENDOMME.DK
