Stenbidere får forårsfornemmelser

Lunere vande giver Ole Christensen fra Hals holder stor stenbiderhun op. stenbiderne forårsfornemmelser

De senere årtier har stenbiderne indfundet sig tidligere og tidligere på de danske gydepladser. Om det skyldes klimaforandringerne er svært at påvise.

Tekst og foto: Jan Skriver

Det er ganske vist, at danske fritidsfiskere visse år kan fange kvabsøer fyldt med rogn allerede i december. Men er der nu også belæg for at sige, at stenbideren ankommer flere uger tidligere til de danske farvande, end det var tilfældet for årtier siden? Det er svært at påvise, for der fanges stenbidere i Danmark året rundt, forklarer Henrik Carl, der er videnskabelig medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum og projektleder for Atlas over Danske Saltvandsfisk, som samler ny viden og kortlægger udbredelsen af Danmarks fiskearter. ”Det er en kendsgerning, at stenbideren er klar til at gyde allerede i november-december. Hvis vinteren er uden is, så fiskerne kan komme ud med deres garn, ser vi fangster af stenbidere med rogn i december. Men om vi generelt kan sige, at stenbideren ankommer tidligere og tidligere til Danmark for at gyde er mere uklart. Det er derimod en kendsgerning, at stenbideren har bredt sig nordpå i Grønland, hvor der er opstået et enormt fiskeri efter arten. At fisken har koloniseret farvande længere mod nord er nærliggende at kæde sammen med de aktuelle klimaændringer i retning af lunere farvande længere nordpå”, siger han.

Hjælp videnskaben

Henrik Carl og Statens Naturhistoriske Museum vil meget gerne høre fra fritidsfiskere, som gør usædvanlige fangster eller som har lyst til at bidrage med brikker til det samlede billede af fiskenes optræden gennem året. Da stenbideren er en art, som ikke har været genstand for årelange forskningsprojekter, kan ny viden opstå ud af fiskernes indrapporteringer af deres fangster eller observationer. ”Stenbiderne i de danske farvande er delt i to bestande, nemlig den, der ankommer fra Nordatlanten og Nordsøen, og så Østersøens bestand. Østersø-stenbiderne er standfisk, som tilhører en dværgform, der dog overlapper nordpå i bælterne og Øresund, så det kan

være vanskeligt at afgøre, hvad der er trækfisk, som er ankommet for at gyde, og hvad der er standfisk, som har været hos os hele året. Der er dog næppe tvivl om, at meget kolde vintre med isdække er med til at forsinke eller helt bremse trækket af gydemodne stenbidere på vej ind i fjorde og indre farvande fra vinterkvarterer i havområder vest for Danmark”, siger Henrik Carl.

Stenbidere på arbejde

Stenbiderens rogn, der kan blive til vore breddegraders kaviar, har alle dage været eftertragtet. Men nu er selve fiskens adfærd og appetit også kommet til ære og værdighed.

I den norske lakseindustri bliver stenbidere i stort antal brugt til at rense opdrættede laks i bure i de norske fjorde for lakselus. Stenbiderne er blevet ’pudsefisk’. Der bliver på den konto fanget moderfisk og opdrættet yngel af stenbidere i stor stil. I 2017 blev der produceret hele 30 millioner stenbidere til formålet. Stenbiderne blev sat til at arbejde i lakseproduktionen og udgjorde på den måde biologisk skadedyrsbekæmpelse til afløsning for miljøskadelig kemi, fortæller Henrik Carl.

FAKTA:

Kær fisk har mange navne:

Navnet stenbider har fisken haft siden 1700-tallet, fordi den med sin runde sugeskive under bugen suger sig fast på sten eller andre faste genstande på bunden. Kvabso har været et alment kendt navn for hunnerne. Også kulso er blevet anvendt om hun-stenbiderne. Af lokale kælenavne kan nævnes stensuger, havsvin, gråso, havso, rundso og havpadde. I nyere tid har de fået tilnavnet grønne grise.

Guide: Hvordan fanger man stenbidere?

Af Flemming Kjærulf

Stenbideren kan fanges hele vinteren, når den kommer ind til det lave vand ved kysterne for at gyde. Der er meget stor forskel på hannen og hunnen – så meget, at de har fået forskellige navne. Hannen kalder man fortsat stenbider, hunnen kaldes ”kvabso” og i flertal bare ”søer”.

Hannen er meget mindre end hunnen og vejer typisk mellem et til to kg med røde og sommetider blå farvetegninger. Hunnen, som er ensfarvet grå, er næsten kuglerund, fordi den er udspilet af rogn, og kan veje op til fem kg. Stenbideren kan godt fanges i almindelige rødspættegarn med 65-70 mm masker, men så fanger man næsten udelukkende hanner. Hvis man i stedet bruger toggegarn med f.eks 70 mm masker, kan man være heldig at fange flere hunner og stadig fange hanner. Hvis man derimod går udelukkende efter ”søerne”, så er et såkaldt sogarn det allerbedste. Det er et kraftigt bundsat garn med 110-130 mm masker. Det er samme garn, som også anvendes til pighvar.

Garnet sættes på 1-3 meters dybde, gerne på kanten til dybere vand, da stenbideren trækker frem og tilbage mellem det lave og dybe, indtil den har fundet det sted, hvor den vil gyde.

Stenbideren forholder sig helt roligt, når den er gået i garnet og kan godt sidde flere dage i garnet uden at skades. Man bør imidlertid røgte garnet dagligt, både af hensyn til de fangede stenbider, men også fordi der, hvis forholdene er til det, ofte går meget store skrubber og rødspætter og en gang imellem en stor torsk i garnet. De skal selvfølgelig op hurtigst muligt, da de ellers bliver overfaldet af krabber. Endelig er der desværre også nogen steder i landet sæler, der har specialiseret sig i at tage søer i garn. Det er let at se, hvis der har været sæler på spil. De bider blot hul på kvabsoen og suger rognen ud. Stenbiderfiskeriet er et spændende fiskeri for de, som har båden i vandet om vinteren.

Yacht Builders since 1960

Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

Støbeforme til Rudkøbing jollerne BF 28 - BF 38 - BF 42 - BF 48 og BF 52 sælges