8 minute read

Limfjordssammenslutning ønsker regulering

Lystfiskere ved Limfjorden ønsker ny regulering

Limfjordssammenslutningen som består af 20 lystfiskerforeninger omkring Limfjorden har udsendt oplægget: ”Lystfiskernes forslag til en bæredygtig forvaltning af havørreden i Limfjorden”

Advertisement

Af Flemming Kjærulf og Frederik Svendsen

Baggrunden for oplægget er, at der de seneste 30 år er sket en stor fremgang for havørreden i de vandløb, der munder ud i Limfjorden. Ikke mindst hjulpet af finansiering fra Fiskeplejen (fisketegnsmidlerne) til at forbedre forholdene i vandløbene. Samtidig er det konstateret, at dødeligheden er 80 % for de smolt (havørredyngel), der trækker ud gennem Limfjorden, og 55 % for de fisk, der har været oppe for at gyde.

Det ønsker man at forbedre ved begrænsninger i det øvrige fiskeri. Forslagene til begrænsninger går hovedsageligt ud over erhvervsfiskeres og fritidsfiskeres redskaber og fiskepladser.

Ved for lidt om årsagerne

DAFF er meget enig i, at det vil være godt at forbedre overlevelsen af både havørred og andre vandrende og stationære fisk i Limfjorden. For at kunne lave en målrettet indsats, må man dog kende årsagerne til dødeligheden. Oplægget ser helt bort fra prædatorer som sæl, skarv, måger, fiskehejrer, lappedykkere og rovfisk samt forurening og iltsvind. Det er heller ikke taget stilling til, om dødeligheden er steget eller faldet over tid.

Med hensyn til garn- og rusefiskeriet sker der ingen tilsigtet eller utilsigtet fangst af smolt. Det kan hænde, at en enkelt smolt går i et sildegarn, men det er på ingen måde i noget væsentligt omfang.

Fiskeridødeligheden for smolt må hovedsagelig tilskrives krogning og genudsætning eller hjemtagning af undermålsfisk og lovlige fisk, som endnu ikke har været udenfor fjorden. De tæller jo alle med i smolttabet.

Krogning af undermålere

Det fremgår af lystfiskernes opslag på Facebook, at mange af de havørreder, der kroges i Limfjorden, er undermålsfisk. Selv hvis de fleste genudsættes, ender mange af dem som måge- eller krabbeføde. Det kræver stor viden og forsigtig håndtering at afkroge og genudsætte en undermålsørred med løse skæl og ofte et dybt kroghold, således at den overlever. Kæntrer en genudsat undermåler blot det mindste på sin vej ud, er den straks spot-

Der forelås begrænsninger i fritidsfiskernes redskaber. Foto Frederik Ohlander tet og grebet af en måge. Hvis fiskens slimlag skades væsentligt under afkrogningen dør fisken senere af infektioner. Det kunne måske være relevant at indføre en minimumsstørrelse på kroge, som nogle foreninger har det i åerne.

Nedfaldsørreder går også i fritids- og erhvervsfiskernes garn, men DTU Aquas mangeårige fangstregistrering viser, at det ikke er noget stort omfang. Myterne om et omfattende fiskeri som afsættes ”sort” til restauranter og hoteller kan ikke dokumenteres. Det er i praksis ikke muligt at afsætte sorte fisk med den fødevarekontrol, der findes i dag. Hvis en virksomhed har fisk uden faktura i kølerummet, når fødevarekontrollen kommer, får det meget store konsekvenser for virksomheden.

Hvor meget fanger lystfiskerne?

Derimod foregår der et omfattende lystfiskeri efter havørred langs alle Limfjordens kyster. Det vil formentlig være muligt med de registreringer, der allerede ligger af det rekreative fiskeri, at anslå omfanget af lystfiskernes fangster. Det vil DAFF bede om som en forudsætning for det videre arbejde. Det er vores forventning, at en væsentlig del af fiskeridødeligheden for ørred over mindstemålet skyldes lystfiskernes fangster.

Oplægget arbejder med syv forslag til indsatser:

1) ”Bag limit” på tre ørred pr. dag

Dette forslag giver mening, hvis problemet er, at folk tager mange fisk med hjem.

Det er dog en forudsætning, at fiskeriet så også ophører, når man har fanget sine tre fisk. Hvis ikke, bliver det ”catch and release” med en ikke ubetydelig dødelighed for de genudsatte fisk. Desuden risikerer man, at en mindre fisk smides ud, når der fanges en større. For garnfiskeriet giver “bag limit” ingen mening, da der kun fiskes en gang i døgnet. DAFF har imidlertid intet imod forslaget, da fangst af over tre ørreder for fritidsfiskere er uhyre sjældent. Forslaget skal dog gælde pr. fisketegn og ikke pr. båd. Det ville jo heller ikke give mening, hvis to lystfiskere, der kører i samme bil til fiskepladsen, kun må fange tre havørred tilsammen.

2) Farvede fisk og nedgængere fredes fra 1. november til 30. april

Hvis fangst af nedgængere eller farvet fisk udgør et problem, har DAFF ingen indvendinger mod den udvidede fredning, blot skal man huske, at fredningstiden i åerne skal justeres tilsvarende.

Det giver jo ingen mening, at en fisk, der er fredet i Limfjorden, lovligt kan fanges i åen dagen efter.

3) Både garn og ruser skal sænkes 30 cm under overfladen i månederne marts, april og maj

Det skulle være af hensyn til smolt, der vandrer om natten. Da bifangst af smolt dokumenterbart ikke er et problem, finder DAFF ikke dette forslag relevant med de betydelige gener, det har for redskabsfiskeriet. I praksis

kan det slet ikke praktiseres i Limfjorden på grund af de store variationer i vandstanden.

4) Alle ruseredskaber skal forsynes med en spærrerist eller net med 50 x 50 mm huller

Dette skal hindre fangst af større ørred. DAFF mener umiddelbart, at den gældende odderrist med huller på 85 x 85 mm yder tilstrækkelig beskyttelse. DAFF vil dog gå positivt ind i drøftelse af dette forslag, hvis der er saglig begrundelse for, at det vil forbedre overlevelsen af ørred.

5) Alle bundsatte garn skal være max 120 cm høje med reduceret opdrift, ikke opspændte og med en maskevidde på min. 130 mm helmaske (65 mm halvmaske)

Formålet med dette skulle være, at få en mere ”fair” fordeling af fangsterne af havørred. Da lystfiskerne i forvejen fanger langt størstedelen af havørrederne i Limfjorden, er det svært at se, hvad der menes med ”fair”. Der er ikke noget forkert i, at fritidsfiskerne, som også bidrager til fiskeplejemidlerne via fisketegnet, også fanger havørred.

Forslaget kan ikke gennemføres i praksis i Limfjorden, da sådanne garn pga. strømforholdene vil lægge sig fladt på bunden. DAFF kan ikke gå ind for dette forslag. DAFF mener, at det landsdækkende forbud mod maskestørrelser på 50 -65 mm fra 1. juli til 15. november er fuldt tilstrækkeligt til at beskytte de større ørreder.

Endelig har lystfiskerne i forvejen eneret til 100 meter-zonen langs hele Limfjordens kyststrækning på 2.000 kilometer. Det vil sige at man har 20.000 hektar for sig selv.

6) Alle flydegarn skal have maskestørrelser på højst 35 x 35 mm

DAFF finder som ovenfor, at det landsdækkende forbud mod maskestørrelser på 50 -65 mm fra 1. juli til 15. november er fuldt tilstrækkeligt til at beskytte de større ørred. Forslaget skal angiveligt udelukke, at der fanges ørred i garn. DAFF er ikke enig i, at lystfiskerne skal have eneret til al ørred i Limfjorden.

Fredningsbælter nævnes som alternativ til dette forslag. DAFF ser gerne på dette, hvis der er snævre vandringsveje, hvor det ville være særligt let at fange ørred. Det er dog en forudsætning, at sådanne fredningsbælter gælder alt fiskeri.

7) Der indføres en fredningszone på 500 meter omkring udlagte stenrev

Formålet med dette forslag er at sikre, at disse reetablerede opvækst- og opholdsområder beskyttes. DAFF er enig i, at de udlagte stenrev bør beskyttes mod fiskeri. Udformningen af en evt. fredningszone afhænger af de lokale forhold ved det enkelte stenrev. En fredningszone på de 80 hektar ved hvert rev, som en 500 m zone svarer til, er helt ude af proportioner.

For at DAFF kan støtte en evt. fredningszone, skal der være tale om konkrete anerkendte reetableringer af stenrev, så man ikke blot kan smide et læs sten i vandet for at etablere et nyt fredningsområde.

Fredningen skal naturligvis gælde alle former for fiskeri.

Derudover foreslår oplægget en lang række lokale fredningsønsker, der er for omfattende at gennemgå her i bladet. DAFF drøfter gerne fredningsønsker, som er biologisk begrundet i, at en eller flere fiskearter er truede af fiskeri. Det er dog altid en forudsætning, at en evt. fredning gælder alle former for fiskeri.

Rovdyr

I DAFF mener vi, det er væsentligt at se overlevelsen for ørreden i Limfjorden i sin helhed. Der kan ikke ses bort fra sæler, skarv, måger, større fisk, forurening og iltsvind, når det vurderes, hvilken indsats der giver de bedste resultater.

Specielt skarv må antages at stå for en stor del af smolttabet. DTU Aquas undersøgelser fra Årslev Engsø1 og generelt2 viser et smolttab på 50-75 %.

Sæler ses hyppigere end før i både Limfjorden og oppe i åerne. De står givetvis også for en stor del af tabet af de udlegede ørred. I oplægget mener man ikke, at der er noget at gøre ved det. Det er DAFF uenig i. Hvis ønsket er at styrke ørredbestandene, skal alle faktorer tages med. Der bør gives bedre muligheder for at regulere sæler i og ved åerne. Også odder og mink er væsentlige prædatorer. Odderen er fredet, men minken er en invasiv art, der bør bekæmpes mest muligt. Mink fortærer årligt 1095 tons fisk i den danske natur2 .

Fiskehejren bør ligeledes inddrages i betragtningerne. Fiskehejrer står på landsplan for 1725 % af tabet af smolt2. Der er mange hejrekolonier ved Limfjorden, så det er næppe mindre her.

Antallet af sæler i Limfjorden er steget kraftigt. Foto: Anchor Lee

Fiskehejrer står for 17- 25 % af tabet af smolt. Foto: Pauline Bernfeldt

Skarven er nok den værste. Foto: Santiago Lacarta

Løsning skal gavne alle

Fritidsfiskeriet holder liv i småhavne og fiskerlejer, de er bærere af kulturen og tiltrækker turister både ved Limfjorden og i resten af landet. Derfor er det vigtigt at se på det rekreative fiskeri som en helhed og ikke som særinteresser.

DAFF ser frem til at drøfte oplægget med de øvrige interessenter omkring Limfjorden og forhåbentlig kan vi finde frem til enighed om et forslag, som kan fremme fiskebestandene og fiskeriet i Limfjorden til gavn for alle parter med respekt for, at der skal være plads til alle.

1) Smolttabet i Årslev Engsø, DTU Aqua-rapport nr. 283-2014 2) Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv, Jepsen, Niels; Skov, Christian; Pedersen, Stig; Bregnballe, Thomas, DTUAqua 2014 3) Fiske-prædation, konflikter og forvaltning, præsentation af Niels Jepsen DTUAqua ved: Skarv-møte Lillehammer 2018.

This article is from: