DANSK
A
TØ
NI
AM
NG
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF
IS K E R F O
RE
Lystfiskere ved Limfjorden ønsker ny regulering Limfjordssammenslutningen som består af 20 lystfiskerforeninger omkring Limfjorden har udsendt oplægget: ”Lystfiskernes forslag til en bæredygtig forvaltning af havørreden i Limfjorden” Af Flemming Kjærulf og Frederik Svendsen Baggrunden for oplægget er, at der de seneste 30 år er sket en stor fremgang for havørreden i de vandløb, der munder ud i Limfjorden. Ikke mindst hjulpet af finansiering fra Fiskeplejen (fisketegnsmidlerne) til at forbedre forholdene i vandløbene. Samtidig er det konstateret, at dødeligheden er 80 % for de smolt (havørredyngel), der trækker ud gennem Limfjorden, og 55 % for de fisk, der har været oppe for at gyde. Det ønsker man at forbedre ved begrænsninger i det øvrige fiskeri. Forslagene til begrænsninger går hovedsageligt ud over erhvervsfiskeres og fritidsfiskeres redskaber og fiskepladser.
Ved for lidt om årsagerne
DAFF er meget enig i, at det vil være godt at forbedre overlevelsen af både havørred og andre vandrende og stationære fisk i Limfjorden. For at kunne lave en målrettet indsats, må man dog kende årsagerne til dødeligheden. Oplægget ser helt bort fra prædatorer som sæl, skarv, måger, fiskehejrer,
lappedykkere og rovfisk samt forurening og iltsvind. Det er heller ikke taget stilling til, om dødeligheden er steget eller faldet over tid. Med hensyn til garn- og rusefiskeriet sker der ingen tilsigtet eller utilsigtet fangst af smolt. Det kan hænde, at en enkelt smolt går i et sildegarn, men det er på ingen måde i noget væsentligt omfang. Fiskeridødeligheden for smolt må hovedsagelig tilskrives krogning og genudsætning eller hjemtagning af undermålsfisk og lovlige fisk, som endnu ikke har været udenfor fjorden. De tæller jo alle med i smolttabet.
Krogning af undermålere
Det fremgår af lystfiskernes opslag på Facebook, at mange af de havørreder, der kroges i Limfjorden, er undermålsfisk. Selv hvis de fleste genudsættes, ender mange af dem som måge- eller krabbeføde. Det kræver stor viden og forsigtig håndtering at afkroge og genudsætte en undermålsørred med løse skæl og ofte et dybt kroghold, således at den overlever. Kæntrer en genudsat undermåler blot det mindste på sin vej ud, er den straks spot-
Der forelås begrænsninger i fritidsfiskernes redskaber. Foto Frederik Ohlander
28
tet og grebet af en måge. Hvis fiskens slimlag skades væsentligt under afkrogningen dør fisken senere af infektioner. Det kunne måske være relevant at indføre en minimumsstørrelse på kroge, som nogle foreninger har det i åerne. Nedfaldsørreder går også i fritids- og erhvervsfiskernes garn, men DTU Aquas mangeårige fangstregistrering viser, at det ikke er noget stort omfang. Myterne om et omfattende fiskeri som afsættes ”sort” til restauranter og hoteller kan ikke dokumenteres. Det er i praksis ikke muligt at afsætte sorte fisk med den fødevarekontrol, der findes i dag. Hvis en virksomhed har fisk uden faktura i kølerummet, når fødevarekontrollen kommer, får det meget store konsekvenser for virksomheden.
Hvor meget fanger lystfiskerne?
Derimod foregår der et omfattende lystfiskeri efter havørred langs alle Limfjordens kyster. Det vil formentlig være muligt med de registreringer, der allerede ligger af det rekreative fiskeri, at anslå omfanget af lystfiskernes fangster. Det vil DAFF bede om som en forudsætning for det videre arbejde. Det er vores forventning, at en væsentlig del af fiskeridødeligheden for ørred over mindstemålet skyldes lystfiskernes fangster. Oplægget arbejder med syv forslag til indsatser: 1) ”Bag limit” på tre ørred pr. dag Dette forslag giver mening, hvis problemet er, at folk tager mange fisk med hjem. Det er dog en forudsætning,
at fiskeriet så også ophører, når man har fanget sine tre fisk. Hvis ikke, bliver det ”catch and release” med en ikke ubetydelig dødelighed for de genudsatte fisk. Desuden risikerer man, at en mindre fisk smides ud, når der fanges en større. For garnfiskeriet giver “bag limit” ingen mening, da der kun fiskes en gang i døgnet. DAFF har imidlertid intet imod forslaget, da fangst af over tre ørreder for fritidsfiskere er uhyre sjældent. Forslaget skal dog gælde pr. fisketegn og ikke pr. båd. Det ville jo heller ikke give mening, hvis to lystfiskere, der kører i samme bil til fiskepladsen, kun må fange tre havørred tilsammen. 2) Farvede fisk og nedgængere fredes fra 1. november til 30. april Hvis fangst af nedgængere eller farvet fisk udgør et problem, har DAFF ingen indvendinger mod den udvidede fredning, blot skal man huske, at fredningstiden i åerne skal justeres tilsvarende. Det giver jo ingen mening, at en fisk, der er fredet i Limfjorden, lovligt kan fanges i åen dagen efter. 3) Både garn og ruser skal sænkes 30 cm under overfladen i månederne marts, april og maj Det skulle være af hensyn til smolt, der vandrer om natten. Da bifangst af smolt dokumenterbart ikke er et problem, finder DAFF ikke dette forslag relevant med de betydelige gener, det har for redskabsfiskeriet. I praksis
