Danske Fritidsfiskere nr. 2-2022 by Danske Fritidsfiskere

DANSK

A A AM

NR. 2 • APRIL 2022

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Formanden skriver…

Kære medlemmer Nu er det så småt ved at blive forår, og jeg kan se, at I er begyndt at fange forårsbebudere som f.eks. stenbider. Det er en skøn tid, vi går i møde. På selve fiskefronten er der ikke noget nyt, men ikke dermed sagt, at vi ikke kæmper. Vi har møder om ål ca. hver 14. dag, men der er ikke noget nyt. Vi kan argumentere, men i sidste ende bliver det politisk bestemt, hvad der sker på den front. Udover det har vi også forhandlinger om Limfjorden og Østersøen, hvor vi også er presset. Vi håber, vi kan lande nogle acceptable aftaler. Vi skal til møde med vores fiskeriminister den 25. marts, og så må vi håbe, vi kan præ-

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Det sker..................................................................... 3 Ny forvaltningsplan for skarv på plads..................... 4 Skarver æder flere torsk end den samlede kvote...... 5 Forbudt at koge hummere levende........................... 5 Havet som losseplads................................................ 6 Lokale fritidsfiskere kæmper mod druknestatistikken............................... 7 Kreds-og foreningsadresser...................................9-11 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................12-15 TEMA: Om sild................................................... 16-21 Medicinrester ender i vandmiljøet..................... 22-24 Aarhus Havn planlægger at dumpe giftstof............ 24 Alle trawlere i Kattegat skal videoovervåges.......... 25 Tilbagegang i salg af fisketegn i 2021 ..................... 25 Nødvendig ny viden om sælers spisevaner ....... 26-27 ”Børnehaver” skal øge overlevelse for småfisk....... 28 Borgerforslag om regulering af sæler mangler underskrifter ................................... 29 Odderen måske tilbage i Nordsjælland.................. 29 Stor uenighed om konsekvenser af trawlforbud.............................. 30-31

ge det i vores retning. Et af de gode kort, vi har på hånden, er nøglefiskerne. På grund af jer har DTU oplysninger, som er unikke, og det eneste land i Europa som kan det. Tak til jer! Vores kampagne med gratis kontingent til landsforeningen er en kæmpe succes. På kun godt én måned er der kommet over 70 nye medlemmer. Nu er det op til os og jer at fastholde dem, når de 12 måneder er gået. Jeg er ikke i tvivl om, at I vil yde lidt ekstra for, at dette sker. Til sidst: Tillykke til Faaborg med de 40 år. Godt gået!

Forsidebilledet I denne udgave sætter vi fokus på den mest udbredte fisk herhjemme - både i geografi og antal - nemlig silden. Forsidebilledet har Frederik Svendsen taget, og det viser, hvordan man kan lave sølv til guld, hvis bare man har en flot sildefangst og en rygeovn. Det kan du lære mere om i Flemming Kjærulfs guide til røgning, ligesom du kan få tips til, hvordan du fanger

Med positive forårshilsener, Jesper

den populære stimefisk, og hvordan du laver en perfekt benfri fillet. I temaet kan du desuden blive klogere på sildens biologi, levevis og udbredelse, og Dorte Bekkevold fra DTU Aqua har skrevet om den nyeste genforskning, der skal hjælpe os til en mere bæredygtig forvaltning af den vigtige fisk. RB

DANSK

TØ

DET SKER

Møder med Fødevareministeriet om ål Møderækken mellem ministeriet, Danmarks Fiskeriforening, DTU Aqua, Foreningen for Skånsomt Fiskeri, DFF og DAFF om ål er fortsat med møder d. 10. januar, 9. februar, 24. februar og 14. marts. Der indsamles fortsat viden og argumenter, som skal munde

Rund fødselsdag Formand for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch havde 60 års fødselsdag d. 21. januar. Allan er en vigtig og loyal samarbejdspartner for DAFF i bl. a. ålespørgsmålet, pighvarprojekter og i saltvandsudvalget. Landssekretær Flemming Kjærulf deltog og overrakte DAFF’s skål med logo fyldt op med godter.

Dansk Fritidsfiskerforbund DFF afholdt årsmøde den 19. marts. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog i årsmødet.

Møde med DTU Aqua om spildevand DAFF har flere gange foreslået, at det bør undersøges om det såkaldte ”grå spildevand” påvirker det marine miljø. DTU Aqua er ved at formulere et projekt herom og havde bedt landssekretær Flemming Kjærulf om et møde for at formulere problemstillingerne. Det fandt sted d. 11. februar.

BSAC møder D. 4. februar blev der afholdt bestyrelsesmøde med bl.a. et whitepaper om EU’s fælles

fiskeripolitik (CFP) (mere om dette i næste blad). D. 2. marts afholdtes møde om BSAC’s synspunkter om åleforvaltning i Østersøen. D. 8. marts afholdtes møde om sælproblemet. Rådgivningen på dette område er endnu ikke afsluttet. Mere følger i næste blad. Landssekretær Flemming Kjærulf deltager i BSAC’s møder på vegne af DFF og DAFF.

Temadag om havørred Lørdag d. 5. marts afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund temadag om havørreder. Landsformand Jesper Simonsen deltog. En af de vigtige beskeder fra mødet var, at genopretning af vandløb og fjernelse af passager er langt det mest effektive både økonomisk og resultatmæssigt i forhold til udsætning af fisk. Præsentationerne fra mødet kan ses på sportsfiskeren.dk.

IS K E R F O

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 2 - april 2022 Afleveret til distribution 31. marts 2022 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Møde med fødevareministeren

Annoncer

DAFF har aftalt møde med fødevareminister Rasmus Prehn d. 25. marts. Dagsordenen vil først og fremmest koncentrere sig om ålefiskeriet og reguleringerne i Østersøen. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager.

Produktion

Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD DANSK

§-7 udvalget har efter dialogmødet om det rekreative fiskeri nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på definition af fritidsfiskernes redskaber. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog. Første opgave var at se på de såkaldte kinatejner, der har været et problem igennem flere år, fordi nogen bruger dem til at fange ål med i lukkeperioden. På mødet kom man frem til, at tejnen skal have sin selvstændige definition som ”multitejne”, og at problemet med ålefangst kan løses ved, at tejnen forsynes med en undslipsåbning. Der er dog det særlige problem, at tejnen også bruges til fangst af jomfruhummer ved Læsø. Derfor kan der blive tale om forskellige størrelser på undslipshullet. DTU og ministeriet arbejder nu vider med definitionen. De ny regler forventes, at kunne træde i kraft fra 2023.

ud i en dansk indstilling til EU senest d. 4. april. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager i møderne.

TØ

Møde om tejner 8. februar 2022

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022

IS K E R F O

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i juni 2022. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. maj 2022 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Ny forvaltningsplan for skarv på plads En opdateret plan skal beskytte både skarv og fisk og mindske konflikter omkring den udskældte fugl. Af Rikke Bolander Der var stenalder i Danmark, da skarven første gang gjorde sit indtog. Men i takt med at fiskeri blev mere og mere vigtigt, blev skarven tilsvarende upopulær. Det betød, at skarvbestanden op igennem det 19. og 20. århundrede blev reduceret så meget, at den store, sorte fugl i 1980 blev totalfredet. Det betød et stort come-back til skarven med en masse frustrerede fiskere til følge. I 1995 kom så den første skarvforvaltningsplan, der skulle forsøge at finde en balance mellem beskyttelse af skarven og hensyn til fisk og fiskere. Siden er forvaltningsplanen revideret i 2002 og igen i 2009 og 2016. Og her i 2022 har miljøminister Lea Wermelin

(S) godkendt endnu en ny forvaltningsplan for skarv.

Skal skabe balance

Formålet med planen er at sætte rammen for en balanceret forvaltning af skarv i Danmark, så bestanden kan blive ved med at være i god bevaringsstatus. Samtidig skal den sikre, at konflikterne mellem især skarv og fiskere bliver begrænset, og at de sårbare fiskebestande bliver beskyttet. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. Forvaltningsplanen beskriver blandt andet hvor og hvornår, man kan få lov til at regulere skarv, og hvilke virkemidler, man må bruge. Skarven er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og man må derfor som udgangspunkt ikke gå på jagt

efter skarv. I forvaltningsplanen er der i stedet lagt fokus på bortskræmning som metode, der hvor fisk bliver presset af for mange skarver.

Høringssvar fra DAFF forbigået

DAFF har indgivet høringssvar som desværre ikke er imødekommet på de væsentlige punkter. DAFF mener, at skarvens bestandsstørrelse har nået et niveau, der gør beskyttelsen af skarven forældet, og at den fortsatte strenge beskyttelse ikke er i tråd med en nutidig økosystembaseret forvaltning. Skarven har ikke længere behov for en beskyttelse på dette niveau. Danmark bør prioritere et internationalt samarbejde med henblik på at flytte skar-

Sportsfiskerforbundet har lavet en underskriftsindsamling med navnet Færre skarv - flere fisk. Foto: Zeynel Cebeci, WikiCommons

ven til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, således at der kan fastsættes jagttid på skarv. I planen er det ikke et mål at reducere skarvbestanden, men det mener DAFF, det bør være. Den nuværende skarvbestands daglige fødebehov kombineret med skarvens fødevalg er uforeneligt med en balanceret forvaltning af den danske natur. DAFF kan i lighed med flere andre medlemmer af Skarvarbejdsgruppen - Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, Danmarks Fiskeriforening PO og Dansk Fritidsfiskerforbund - ikke støtte den udsendte skarvforvaltningsplan. DAFF finder ikke, at det udsendte udgør en forvaltningsplan. Der mangler konkrete mål og effektive virkemidler, og planen tager ikke højde for de væsentlige problemer i det marine område. DAFF foreslår derfor, at Miljøministeriet trækker planen tilbage, og at Skarvarbejdsgruppen får til opgave at udarbejde en egentlig forvaltningsplan.

Sportsfiskerne ombord

DAFF glæder sig over, at også Danmarks Sportsfiskerforbund nu bakker op om dette synspunkt. Her er den nye forvaltningsplan med formand Torben Kaas’ ord blevet mødt med “skuffelse”. Den nye plan er ifølge sportsfiskerne ikke meget anderledes end den gamle plan, som jo altså ikke har løst problemet med den voksende skarvbestand. Derfor har forbundet lavet deres egen alternative plan og har startet en underskriftindsamling for at skabe politisk opmærksomhed omkring den. I Sportsfiskerforbundets plan til forvaltning af skarv står der bl.a. at der skal være klare mål for, hvor meget skarverne må påvirke fiskebestandene både i ferskvand og i havet, og at hvis skarverne påvirker fiskebestandene mere end målet med planen, så skal myndighederne være forpligtede til at tage affære. DAFF opfordrer alle fritidsfiskere til at gå ind på www. sportsfiskeren.dk/færreskarver og skrive under.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Nordtyskland: Skarver æder flere torsk end den samlede kvote Ny tysk forskning viser, at skarver æder mellem 100 og 120 tons torsk om året alene i den vestlige Østersø. Det er 30-50 % flere fisk end hidtil antaget. Sådan sagde Jonas Teilmann, der forsker i havpattedyr ved Aarhus Universitet, til TV2 i oktober sidste år, men nye resultater fra det tyske forskningsinstitut for kystfiskeri, Institut für Binnenfischerei i Postdam viser nemlig, at skarven fortærer langt flere fisk, end hvad forskere hidtil har hævdet. Og dermed bekræfter de det, som fiskere i mere end 40 år har forsøgt at råbe vagt i gevær om. Det skriver JydskeVestkysten ifølge Fiskerforum.dk.

Rester fra mere end 12.000 fisk

Skarven er i nogle egne kendt som ålekrage og andre steder som pælgås. Foto: Dr. Raju Kasambe, WikiCommons Af Rikke Bolander “Skarven spiser en lille smule torsk, og sælerne spiser også

noget torsk. Men hvis man regner på det, så fanger fiskerne langt flere torsk, end sælerne og skarverne kan spise”.

Instituttet har analyseret mere end 1000 gylp fra tre forskellige kystområder i Tysklands nordligste delstat. Her fandt forskerne rester fra 12.574 fisk, som kunne henføres til ikke mindre end 33 forskellige fiskearter. Alene i Dassover See, bugten ud for Lübeck, har forskerne regnet sig frem til, at skarverne æder sig igennem mellem 100

og 120 tons torsk om året. Det skal ses i lyset af, at hele den tyske torskekvote i den vestlige Østersø er på 104 tons.

Tyske politikere ønsker regulering

Ifølge JydskeVestkysten er tyske politikere positivt stemte overfor en øget regulering af skarven, og de henviser til den danske EU-parlamentariker Søren Gade (V), der har det som mærkesag på EU-niveau at få ændret skarvens fredningsstatus, så den ikke længere betragtes og beskyttes som en truet art, og derfor må jages på lige fod med andre dyr (se s. 26 i blad nr. 1, februar 2022). Søren Gade er næstformand i EU’s Fiskeriudvalg. I Danmark har Miljøminister Lea Wermelin (S) Netop offentliggjort en ny forvaltningsplan for skarv. Læs mere om planen og DAFF’s holdning til den på s. 4.

Forbudt at koge hummere levende Efter et spørgsmål, som SF’s Carl Valentin har stillet Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, står det klart, at det ikke er lovligt at aflive en hummer ved at smide den i spilkogende vand. Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) og Paolo Drostby, kontorchef i Veterinærkontoret i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har underskrevet svaret, hvori der står, at “kogning af levende hummere anses som en overtrædelse af dyrevelfærdslovens §§ 2 og 25, stk. 1”. Fødevarestyrelsen vurderer nemlig på baggrund af en udtalelse fra Det Vete-

rinære Sundhedsråd fra 2014, at “hummere, som koges levende, indtil døden indtræffer, ikke aflives så hurtigt og smertefrit som muligt, og at de derved heller ikke bliver beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.” Straffen for en overtrædelse af de to paragraffer i dyrevelfærdsloven er bøde eller fængsel i indtil fire måneder - med mindre der er særligt skærpende omstændigheder. I så fald kan det resultere i straf på op mod to år. RB Foto: Jeremy T. Hetzel, WikiCommons

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Havet som losseplads Aarhus Kommune planlægger omfattende klapning ved Hjelm Dyb, og lokale fritidsfiskere frygter konsekvenserne. Af Kaj Larsen, Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Så længe mennesker har boet ved eller færdedes på havet, har man misbrugt havmiljøet ved at dumpe alle mulige slags affald i havet. Når man ikke kunne se det, troede man, at problemet var væk. Den måde at skille sig af med affald på er taget voldsomt til indtil vore dage og man har ofte hørt gæve sømænd fortælle om affald, der kom på den ”blå hylde”. Det har været mindre mængder, der røg den vej ud, men mængden af affald dumpet i havet er steget kraftigt og i de seneste årtier måske endda et par hundrede år har det rigtig taget fart og karakteren af dumpet affald har ændret karakter efterhånden, som verden er blevet industrialiseret. Heldigvis for det, kan man måske sige, for så har man fået øjnene op for de miljømæssige problemer, som plastik, kemikalieaffald og forureninger i det hele taget har medført, og man har fundet ud af, at forurening skal bekæmpes, begrænses og helst helt undgås.

930.000 km3 slam skal dumpes

Det seneste eksempel i vores område er Aarhus Kommunes planer om at bygge et nyt rens-

Det er i farvandet mellem den lille ø Hjelm og Djursland, at Aarhus Kommune vil dumpe enorme mængder slam. Foto: Sten Porse ningsanlæg for kommunens spildevand i Tangkrogen ved Marselisborg Lystbådehavn. I den forbindelse skal der fjernes 930.000 kubikmeter slam og jord, som man så agter at dumpe i Hjelm Dyb mellem øen Hjelm og den østligste kyst af Syddjurs Kommune. På grund af en stor vanddybde og et forholdsvis smalt løb mellem Hjelm og fastlandet findes her noget af det fineste vand, og det er godt for fisk og andet liv i havet og på kysten. På fastlandet finder man i det kystnære havmiljø meget fine forhold for både træk og yngel af fisk, ligesom man på kysten finder meget fine badestrande. Hvis Aarhus Kommune får

tilladelse til at dumpe den store mængde slam og måske forurenet jord, vil de stærke havstrømme kunne føre det vidt omkring, så større arealer end forventet kan blive lagt øde på havbunden i en længere årrække – måske for altid.

Nyttige formål på land

Behold dog skidtet på land, hvor man har mulighed for at foretage den nødvendige rensning af det inden, det kan bruges til nyttige formål der. Hvis det allerede er rent, ville det med fordel kunne anvendes næsten på stedet, hvor Aarhus Kommune udvider både havneanlæg og beboelsesarealer langt ud i Aarhus Bugten.

Desuden har en navngiven ejer af en grusgrav ved Randers tilbudt at tage imod hele den omhandlede mængde slam og jord til brug for at genskabe dele grusgraven til dyrkbart landbrugsareal. Han har tidligere drevet økologisk landbrug på arealet. Der er altså ingen grund til at forurene havmiljøet og lægge et større bundareal i Hjelm Dyb øde. Jeg håber, at Syddjurs Kommune, Miljøstyrelsen, Miljøministeren, Fiskeristyrelsen og Fiskeriministeren kan se, at der ikke skal gives tilladelse til denne klapning, og at Dansk Amatørfiskerforening bliver indbudt til at indgive høringssvar.

ALT TIL FRITIDSFISKERI Hvalpsund Net har skiftet navn, men tilbyder fortsat et bredt udvalg af produkter til fritidsfiskeri: Flydeliner, blyliner og fletliner fra eget fletteri • Flagbøjer, ankre mm • Beklædning, gummitøj, støvler, thermokedeldragter mm • Net knudet/knudeløst Mørenot Denmark A/S Havnepladsen 16, Hvalpsund 9640 Farsø, Danmark

Tlf. +45 98 63 81 88 www.morenot.com/denmark e-mail: info.denmark@morenot.com

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Lokale fritidsfiskere kæmper mod druknestatistikkerne Alt for mange fritidsfiskere kommer ud for alvorlige uheld til søs og betaler i sidste ende en dyr pris. Lokale sikkerhedsambassadører er en del af løsningen til at få knækket kurven, mener Søsportens Sikkerhedsråd. Tekst og illustration: SejlSikkert Der sker stadig alt for mange ulykker til søs. Sådan lyder konklusionen på optællingerne af uheld på vandet foretaget i perioden 2011 til 2021, hvor fritidsfiskerne desværre stadig er overrepræsenteret i Søsportens Sikkerheds årlige optælling. SejlSikkert har i samarbejde med blandt andet DFF og DAFF valgt over de kommende to år at intensivere arbejdet med at forbedre sikkerheden blandt fiskerne og forebygge druknedødsfald. Der er i 2022 og 2023 givet samlet 1.000.000 kr. til projektet.

Lokale ambassadører

En del af løsningen består i, at flere fritidsfiskere har lyst til at engagere sig i deres lokalmiljø ved at blive SejlSikkert-ambassadører, der ønsker at tage del i sikkerhedsarbejdet i deres klub eller havn. Sådan forklarer sekretariatsleder for Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg, der også understreger, hvorfor SejlSikkert-ambassadørerne er så vigtige i arbejdet mod at få nedbragt alvorlige uheld til søs. “Det er helt klart ambassadørerne og instruktørerne, der i sidste ende er med til at redde liv ude i klubberne. Derfor ser

vi det også som vores fornemmeste opgave at sørge for, at ambassadørerne har de bedst mulige betingelser for at kunne flage for sikkerheden i deres klub. Det gør vi blandt andet ved at producere sikkerhedsog oplysningsmaterialer, der understøtter ambassadørens arbejde.”

”Kun en tåbe har ikke respekt for havet”

Fritidsfisker og SejlSikkert-ambassadør, Kaj Larsen valgte for syv år tilbage at tilmelde sig som ambassadør, og nyder stadig den dag i dag at planlægge klubaftener med sikkerheds- heden, men ved, at gøre det vandet. Vi kan ikke få alle i en synligt med tale, skilte og bro- redningsvest, men hvis jeg kan foredrag. Faktaboks: “Da Søsportens Sikkerhedsråd churer, er det min fornemmel- få min klubkammerat til at f.eks. søsatte SejlSikkert, vidste jeg se, at der er mere fokus på sik- have styr på minimum ét af de til søs både hos fiskere, andre sejlråd, så har jeg gjort en klædt på til kerhed opgaven straks, at jeg dér Bliv havde en missejlere og andre, der færdes på forskel,” fortæller han. sion. Da jeg boede på Samsø, og senere ved min færden Kunne du ved have lyst til at blive ambassadør, så kontakt info@soesport.dk, hvis du vil høre og på vandet, harmere jeg oplevet så om ambassadørrollen. mange hændelser, der kunne være endt grueligt galt. Så som ambassadør håbede jeg på, at jeg kunne være med til, at flere ville få respekt for at færdes på vandet,” siger han. Kaj kunne også hurtigt se, at hans arbejde med at synliggøre SejlSikkerts budskaber var med til at gøre en forskel i Ebeltoft “Det er ikke alene min indsats som ambassadør i nærmiljøet i Ebeltoft, der bidrager til sikker-

Fakta:

Bliv klædt på til opgaven Kunne du have lyst til at blive ambassadør, så kontakt info@soesport.dk, hvis du vil høre mere om ambassadørrollen.

Kaj Larsen fra Ebeltoft har været ambassadør i syv år og er ikke i tvivl om, han er med til at gøre en positiv forskel for sikkerheden til søs. Foto: Privat.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

VI HAR LIGE DET DU SKAL BRUGE...

...FOR AT FÅ FANGSTEN I NETTET!

Klik ind på vores webshop www.daconet.dk og se vores store udvalg. Du er selvfølgelig også meget velkommen i butikken på Numitvej 27 i Hvide Sande. Få penge for dit brugte fiskenet! Er dit monterede fiskenet klar til udskiftning? Når du køber dit nye net hos os og afleverer det brugte, så trækker vi Kr. 50,- ekskl. moms / Kr. 62,50 inkl. moms fra prisen på det nye fiskenet. Det gælder ved køb af net til fritidsfiskeri, monteret på både nye og brugte liner. NB! Når du afleverer dine net, skal de være separeret, eksempelvis hvert garn i en pose for sig eller ophanket.

Genbrug af liner er godt for miljøet og pengepungen!

Fraskårne liner kan genmonteres mange gange!

De brugte net bliver samlet ind og regenereret til plastikgranulat!

E-mail: daconet@daconet.dk  fiskenet@frydendahl.com  Tlf.: +45 97 52 06 33  +45 97 31 13 11

ÅBNINGSTIDER BUTIK: Følg os på :

MAN - TORS KL. 7 - 16

Facebook.com/daconet.dk

FRE KL. 7 - 13

Instagram.com/frydendahldaconet

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 23 71 36 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri. Det er et krav, at der bæres redningsvest under fiskeri.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider. Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Bjarne Opprud Kølholmvej 1 3600 Frederikssund Tlf. 24 49 98 88 opprud@live.dk fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand John Damgaard Hansen Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Havnegade 28, 2. tv. 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team.dencker1@gmail.com syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

KREDS 2

Dansk Amatørfiskerforening-Rørvig Øv Øv Øv !!!! Søndag den 16. januar 2022 kl. 10:30 skulle vi have afholdt vores årlige generalforsamling, men grundet den meget triste coronasituation, vi fortsat er i, og den meget lave tilmelding vi har fået, ser vi os nødsaget til at udsætte generalforsamlingen.

Vi ved naturligvis ikke, hvordan coronapandemien ser ud, når vi når længere frem mod forår og sommer, men sundhedsmyndighederne mener, der er håb om en væsentlig bedre situation, og vi udsætter derfor generalforsamling til søndag den 3. april kl. 10:30 i klubhuset. Vi plejer at være 2025 ved generalforsamlingerne, og vi beder venligst om, at de af jer, som ønsker at deltage sender ”jeg deltager ved generalforsamlingen” til Gerts mailadresse: jensen.roervig@mail.dk

regnskab for det forløbne år til godkendelse 4) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse 5) Fastsættelse af kontingent (aktive, passive samt medlemmer under 18 år) 6) Behandling af indkomne forslag 7) Valg til aktivitetsudvalg (hvert år) 8) Valg af formand (i lige år) 9) Valg af kasserer (i ulige år) 10) Valg af sekretær (i ulige år) Søndag den 16. januar 2022 11) Valg af øvrige bestyrelsesKl. 10:30 Dagsorden til skulle vi have afholdt medlemmer (i lige år) vores årlige generalforsamling, generalforsamlingen 12) Valg af to suppleanter til begrundet den meget triste 1) Valg men af dirigent og referent styrelsen (hvert år) coronasituation, fortsat og af revisor og revisor2) Bestyrelsens beretningvifor det er 13)i, Valg den meget lave tilmelding vi har forløbne år suppleant (hvert år) fået, serafvi os nødsaget 14) til at 3) Forelæggelse revideret Eventuelt

Øv Øv Øv !!!!

udsætte generalforsamlingen.

Vedr. pkt 6: Forslag bedes fremsendt til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen Find vores vedtægter på: https://daff4581.dk /vores%20 vedt%C3%A6gter.html. OBS: Kun aktive medlemmer har stemmeret på generalforsamlinger, men alle medlemmer er velkomne til at deltage. Husk at følge med på www.daff4581.dk og Facebook: Rørvig Fiskeklub Pas godt på jer selv, og så håber vi, at 2022 bliver et året, hvor vi igen kommer tilbage til normale tilstande i Danmark og ikke mindst også i Danmarks bedste fiskeklub. På gensyn og med hilsen Bestyrelsen

Generalforsamling i Gershøj Fritidsfiskerforening

Vi ved naturligvis ikke, hvordan coronapandemien ser ud, når vi når længere frem mod forår og sommer, men sundhedsmyndighederne mener, der er håb om en væsentlig bedre situation, og vi udsætter derfor generalforsamling til søndag den 3. april kl. 10:30 i klubhuset. Vi plejer at være 20-25 ved generalforsamlingerne, og vi beder venligst om, at de af jer, som ønsker at deltage sender ”jeg deltager ved generalforsamlingen” til Efter Gerts flere mailadresse: jensen.roervig@mail.dk kedes det

år med corona lykendelig at holde en generalforsamling på det rigtige tidspunkt. Der var fint fremmøde med 30 mand. Det kunne måske være fordi, der blev serveret forloren skildpadde efter mødet.

Dagsorden til generalforsamlingen 1) Valg af dirigent og referent 2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år 3) Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse 4) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse 5) Fastsættelse af kontingent (aktive, passive samt medlemmer under 18 år) 6) Behandling af indkomne forslag 7) Valg til aktivitetsudvalg (hvert år) 8) Valg af formand (i lige år) Foto: 9) Valg af kasserer (i ulige år) 10) Valg af sekretær (i ulige år) 11) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (i lige år) 12) Valg af to suppleanter til bestyrelsen (hvert år) 13) Valg af revisor og revisorsuppleant (hvert år) 14) Eventuelt Vedr. pkt 6: Forslag bedes fremsendt til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen Find vores vedtægter på https://daff4581.dk/vores%20vedt%C3%A6gter.html.

Jesper Simonsen

OBS: Kun aktive medlemmer har stemmeret på generalforsamlinger, men alle medlemmer er velkomne til at deltage. Husk at følge med på www.daff4581.dk og Facebook: Rørvig Fiskeklub

Pas godt på jer selv, og så håber vi, at 2022 bliver et året, hvor vi igen kommer tilbage til normale tilstande i Danmark og ikke mindst også i Danmarks bedste fiskeklub. På gensyn og med hilsen Bestyrelsen Side 1 af 1

Der var kun en enkelt udskiftning i bestyrelsen, ellers blev alle genvalgt. Aftenens store debat var EU’s trussel om at forbyde fangst af ål i saltvand. Det vil især ramme vores område, og vi har næsten ikke andre arter at fiske efter, da vi ligger ved en brakvandsfjord. Pbv. Niels Winther

D A NS K

SK DAN2012 Danske FritiDsFiskere · December

TØ E RFI SKERFOR

TØ

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022

IS K E R F O

nøglefiskermødet KREDS 3

Ny kasserer i Sydsjælland

Efter afholdt generalforsamling Samtidig siger vi tak til Bjarne Der blev afholdt nøglefiskeri Sydsjællands Afdeling, Kreds Petersen for de mange år, han møde på Fjeldsted Skovkro 3 er der kommet ny kasserer. har haft posten. den 15. september. Læg mærke til, at han læserHer om glæden ved fiskeri for sin nevø. I forbindelse med skift af kasfølger et referat.

serer beder vi om, at vores medlemmer i Sydsjællands Afdeling, Kreds41 3 sender deres mailadresTil dette års nøglefiskermøde deltog se tilDe jenserm@hotmail.com. personer, hvoraf 31 var nøglefiskere. øvrige deltagere var bestyrelsesmedlemFormålet med dette er at spare mer fra Fritidsfiskerforbundet og biologer porto, fra DMU og DTU Aqua. Mødet blev ledetsåledes at kontingentet fremover bliver opkrævet via af Vagn Gram fra Dansk Amatørfiskerformail. ening. Der var indlæg fra Louise Kristensen (biolog, DTU Aqua), Hanne Nicolaisen (biolog, DTU Aqua), JosianneNy Støtkasserer: trup (biolog, DTU Aqua) samt IbMartin Krag Jensen Petersen (biolog, Aarhus Universitet). Lindebjerggårdsvej 8 Der har i årets løb været tilmeldt 90Næstved 4700 nøglefiskere, hvor af 60 fisker medTlf: ruser 2685 9603 og 75 med garn. Der er en nogenlunde Mail: jenserm@hotmail.com fast stab af fiskere, og vi er dækket godt Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU ind geografisk. Hilsen Vi kunne dog godt bruge fiskere i SmåStor tak til afgående Nyen kasserer Martin Jensen ”Den heldige fisker”samt for sin nevø. landsfarvandet mellemkasserer Sjælland og LolhåbBilagskontrollant om på sigt at få lavet socioøkonoderlæser informationsmateriale nye brevErik Ø Jensenaf, hvad Bjarne Petersen. Foto: Privat. Foto: fritidsfiskeriet Privat land-Falster, Øresundsområdet, Randers misk undersøgelse poser, som vil blive sendt ud til alle nøgFjord og den åbne jyske vestkyst. Hvis I betyder for det danske samfund. Dette lefiskere senere. kender nogen, der kunne været interesville også kunne vise sort på hvidt, hvilke Frede og Birgit Petersen fra Sydals forseret, så få dem til at kontakte Louise Kriomfattende konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de stensen (LKR@aqua.dtu.dk) eller Vagn føre at lukke dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse med etableringen af Gram (vgram@live.dk). noget DTU Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg På mødet blev det besluttet, at nøglefikunne gøres i samarbejde med andre uniFjord. Det omfattende, frivillige arbejde skerprojektet skal fortsætte efter 2013 versiteter. skal foregå løbende de næste 3 år med frem til 31. december 2017, hvis der bevilJosianne Støttrup havde et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 ges penge dertil fra fiskeplejemidlerne. resultaterne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 mm til Det blev ligeledes besluttet at afholde et 2008-2010, som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarafholdes ordinær generalforsamling denLandbofor24. dagskursus for alle nøglefiskere med titlen sultaterne vil snart kunne Der læses i rapporbejde mellem De søndag Sydjyske april 2022 klokkeneninger/ 10.00 i Skytteforeningens hus, Vejle”Artsbestemmelse af fisk”, som vil udløse ten, som vi sender ud til jer. Sønderborg Kommune/Poseidon 5300 et certifikat til nøglefiskerne og på den Ib Krag Petersen (DMU)vangen bidrog18, med et Kerteminde. Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de loResultatet efter valget på Kim Glasdam Vel mødt. måde højne niveauet af vores undersøgelindlæg om bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. AmatørfiskerforErik Simonsen På bestyrelsens vegne ser.Faaborg Pengene til projektet skal DTUPoul Aqua ber. Ornitologerne mener, at der hvert år enings forsøge atgeneralforsamling finde i samarbejde med Fritidsfanges hundredetusinde fugle i diverse Vagn Gram Peter Knudsen den 8. marts 2022: Suppleanter: fiskerorganisationerne. redskaber. UndersøHøjgaard Jørgensen DTU Aqua vil lave et udkast til etPoul vagegelser har vist, at erflagBestyrelse: forbeholdt nøglefiskere. På denAgnes mådeStruckmann hvervsfiskerriet kun Gram kanVagn vi forhåbentlig undgå tyveri og ’flytstår for en lille del af Sven Kongstad ten på redskaber’ af nysgerrige folk.Revisorer: Vagede døde fugle i forKnud Preben Pedersen flaget skalBuch være synligt mærket med ”Un- Juulhold til hvor mange, Niels Østergård Christian Sørensen dersøgelsesfiskeri”. Oplægget skal godder mistes til jægere Peter Greve Larsen Suppleant: Torben Heldbo kendes af fiskerikontrollen, før vi kan gå hvert år. Vi vil nu få Kim Galschiøt Meyer videre til at søge midler. lavet en undersøgelHanne Nicolajsen fortalte om dette års se af, om fritidsfiskenøglefiskerinterview, hvor 31 nøglefiskere re virkelig kan tilskriblev besøgt fra blandt andet Århus Bugt, ves bifangst af Mariager fjord, Ringkøbing Fjord, Limfjorhundredetusind fugden og Kattegat. le, eller om det antal Foruden de konkrete resultater fra spører overdrevet. DTU geskemaet fik vi også et indblik i, hvor Aqua og DMU går vigtigt fritidsfiskeriet er for jer. Vi har et sammen og udarbej-

KREDS 4

Ny bestyrelse i Faaborg Amatørfiskerforening

Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening A

TØ

DANSK

IS K E R F O

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

KREDS 10

Fritidsfiskere i Nibe forbereder den kommende sæson Hans J. Andersen, der er et af foreningens medlemmer, står for undervisningen, når der er behov for hjælp. Med de mange prædatorer som sæl og skarv kan det ikke undgås at få huller i ruserne. Det at lave en pæn reparation i en ruse kræver øvelse og håndelag. Nogle skifter ender i de slidte ruser og andre monterer ydernet af forskellig slags på den bagerste kube i rusen, for at forebygge skader begået af skarv og sæl. Afviklingen af kurset har også

Hans Jørgen Andersen (i ternet skjorte) viser, hvordan en kasteruse bliver påsyet en bøjle. Af Erich Borup Nibe og Omegns Fritidsfiskere har siden opstart i januar måned samlet 18 medlemmer til kursus i reparation af ruser, fremstilling af nye ruser, syning af silde-, makrel-, stenbider-, ørred-, og skrubbegarn mm. Foreningen

gennemfører hvert år et sådan kursus for medlemmerne, og der er god tilslutning. Selv om de fleste deltagere er gengangere fra tidligere år, er der også tilgang af nye. I denne sæson deltager fem medlemmer, der ikke tidligere har været med, og det tyder på der er et behov.

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID! Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

TØ

DANSK

IS K E R F O

givet et par nye medlemmer til foreningen, så aktivitet i stedet for passivitet betaler sig. Som det fremgår af billederne arbejdes der intens med nål og tråd, men en flaske øl og en sludder bliver det dog også tid til. Kurset afsluttes med en sildemad, gule ærter med flæsk og pølse tilberedt af et medlem, der er uddannet kok og tidligere faglærer på Tech College Aalborg. Til sild og ærter nydes tilhørende drikkevarer. Det sociale samvær har stor betydning.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Kreds 10 på outdoormesse

Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforeningn og Nibe & Omegns Fritidsfiskerforening Tekst og foto: Frederik Svendsen Ved Jagt & Udeliv 2022 – Jyllands største outdoormesse i Messecenter Vesthimmerland Aars - var DAFF d. d. 26.–27. februar repræsenteret med en stand. Lørdag var den bemandet af Ib Klemme og Svend Erik Laustsen begge fra Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening, og søndag var det Erich Borup fra Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening og undertegnede, der bød de mange besøgende på kaffe og en småkage. Imens fortalte vi efter bedste evne om foreningens holdning og virke, og det nye tiltag, hvor nye medlemmer får 12 måneder

gratis medlemskab af DAFF. Der blev også stillet mange spørgsmål til os om regler, hvordan man begynder som fritidsfisker, hvilken redskaber man skal anskaffe, og hvordan man beskytter sine redskaber mod skarv og sæl. Det store og tilbagevendende spørgsmål var, hvad der sker med ålefiskeriet, og her blev vi svar skyldige, da spørgsmålet herom ikke er afklaret endnu. Men vi kan ud fra de mange spørgsmål konstatere, at ålen er en vigtig fisk i fritidsfiskeriet. Nye medlemmer blev der ikke med det samme nogen af, men en del gav udtryk for mulig indmeldelse senere, så vi får se. Jeg er optimist.

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Sild: Sølv i stimer Silden er en af vores mest almindelige fisk både i udbredelse og antal. Derfor har den smukke, lille stimefisk også stor betydning både historisk og i dag. Af Rikke Bolander Silden er nok den fisk, der har allerstørst historisk betydning herhjemme. Navnet kan da også spores helt tilbage til Middelalderen, selvom der er lidt uenighed om ordets oprindelse. Ifølge nogle eksperter kommer navnet fra en gammel fællesnordisk betegnelse for stimefisk, mens andre mener, at det kommer fra det oldnordiske ”silfr”, der betyder sølv. Der findes desuden en lang række betegnelser for forskellige stammer og hvornår de gyder: Vintersild, vårsild, sommersild og høstsild. Helt specifikt taler man herhjemme også om “vestbaltiske forårsgydere” og “efterårsgydende nordsøsild”.

Smukt farvespil på de levende fisk

Silden har en lang og sammentrykket krop, men kropsformen varierer en del i forhold til alder

Den atlantiske sild (Clupea harengus). Tegning af Gervais et Boulart fra 1877.

og vækst. Unge eksemplarer er typisk en del slankere end deres kønsmodne slægtninge. Øjnene er store, og det samme er munden, der har underbid og kan spiles vidt op. Skællene er forholdsvis store glatskæl, og de sidder løst, hvilket enhver der har fået sild på krogen eller i nettet kan skrive under på. Når silden er i live har den et meget smukt farvespil. Ryggen er blågrøn med et violet skær, mens sider og bug er mere sølvskinnende. Når silden dør mister den noget af sit farvespil, og ryggen bliver mere rent blå, mens

Meget store stimer kaldes sildebjerge. En stime ved Bergen i 1950’erne skulle have været 36 km lang, 3,6 km bred og 30 m dyb. Foto: Marcos Paulo Prado, Unsplash

bug og sider bliver sølvhvide. Størrelsen på sild varierer meget. Herinde i vores farvande bliver de væsentligt mindre end i de åbne havområder ved Island og Norge. Østersøsild bliver sjældent over 20 centimeter. Det sker dog, at fiskere støder på større eksemplarer. Den officielle danske lystfiskerrekord er en sild på 34,2 cm, der blev fanget i Øresund den 21. januar 2018. Silden kan relativt let forveksles med andre medlemmer af sildefamilien. Ikke mindst brislingen, hvis finner dog sidder anderledes. Hos silden sidder forkanten af rygfinnen længere fremme end forkanten af bugfinnerne, mens rygfinnen hos brislingen flugter med forkanten af bugfinnen eller endda sidder lidt længere tilbage. Også sardinen minder i udseende om sin fætter silden, men her kan man kende for-

skel på, at sildens gællelåg er glat, mens sardinens har trefem furer. Sildens skæl er desuden lidt mindre end sardinens.

Udbredt fisk

Silden er udbredt over det meste af Nordatlanten og hele vejen ned til Biscayen nord for Spanien. Mange bestande vandrer forholdsvis langt mellem føde-, overvintrings- og gydeområder. Det skyldes blandt andet, at havstrømmene fører larverne langt omkring fra gydepladserne til opvækstområderne. Herhjemme er silden en af de mest talrige og udbredte fiskearter, og den er registreret i alle farvande. Den danske sild består hovedsageligt at to store sammensatte bestande: Den “efterårsgydende nordsøsild” og den “vestbaltiske forårsgyder”. Førstnævnte gyder

Sildenes skæl sidder løst og falder let af, når de bliver hevet ind. Det smukke farvespil forsvinder, når fisken dør. Foto: Atle Grimsby, WikiCommons

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

langs Storbritanniens østkyst, og larverne, der udklækkes fra september til december, driver med havstrømmene mod de vestlige og sydlige dele af Nordsøen. Efter et par år kan man støde på dem på dybere vand i centrale dele af Nordsøen og i Skagerrak. Efter to år er de hovedsageligt at finde i den vestlige Nordsø. Den “vestbaltiske forårsgydere” gyder omkring de danske øer og ved den tyske østersøkyst. Larverne udklækkes fra marts til maj, som regel i beskyttede fjorde. På Bornholm finder man desuden en bestand af ”centrale østersøsild”, der stammer fra gydepladser langs kysterne centralt i Østersøen. Sild trives bedst, når vandet er omkring 15 grader, men de er koldtvandsfisk og kan klare meget lave temperaturer. Faktisk helt ned til -1,1 grader, fordi de indeholder et antifrysprotein, der kan sænke frysepunktet. Temperaturer over 20 grader er til gengæld dødelige for sild. De tåler store saltudsving og kan derfor både leve i havene og i brakvand. Sild bliver gydemodne, når de er omkring 25 centimeter og vejer 140 gram. Det kan dog variere en del. I den vestlige del af Østersøen og generelt i de danske farvande bliver sildene kønsmodne lidt senere end i Nordsøen. Som nævnt gyder de fleste sild om foråret eller efteråret, men ser man bredt på alle sild, bliver der faktisk gydet i alle måneder. I Nordsøen gyder sildene forholdsvis dybt på 50-70 meters dybde, mens det i Østersøen sker på 1-10 meters dybde. Det foregår som massegydning, hvor de klistrede æg falder til bunden og sætter sig fast. I Østersøen foregår det på sten, algeskove eller ålegræs, mens det i Nordsøen foregår på groft grus eller større alger som sukkertang. Det er vigtigt, at der er god vandtilførsel, så æggene får ilt og ikke bliver dækket til.

Hvem pruttede?

Sild opholder sig fra det kystnære og helt ud på 200 meters dybde. Som mange andre arter opholder de sig typisk på dybere vand om vinteren end om sommeren. Man siger, at sild prutter, og det gør de rent faktisk også. Når de svømmer opad i vandet frigiver de små bobler af gas fra svømmeblæren, efterhånden som trykket falder. Er stimerne store kan man tydeligt se, at vandet “koger”. Når man hiver sildene op, kan man opleve, at de presser luft ud af svømmeblæren med en besynderlig pivende lyd. Når sild er blevet omkring fem centimeter lange opholder de sig helst i stimer, og de bliver stressede, hvis de kommer væk fra deres stime. Stimerne kan blive kæmpestore. Det er ikke usædvanligt at støde på en stime, der er flere kilometer lang og rummer op til 100 millioner fisk. Når det er mørkt, bliver stimen mere spredt, men ved daggry samler stimerne sig igen og søger mod overfladen, når det første lys rammer for at finde føde. Som lyset spreder sig nedefter, følger sildene med.

Masser af krebsdyr

Sildens føde afhænger lidt af, hvor de lever. I Nordsøen spiser

de voksne fisk især vandlopper, lyskrebs og pungrejer, men de kan også finde på at spise fiskelarver - også sildelarver - og småfisk. I Østersøen findes der ikke lyskrebs, men til gengæld står der gerne dafnier på menuen. Når silden spiser, snapper den for det meste efter de enkelte fødeemner, men de voksne kan faktisk også filtrere vandet for føde med deres gællegitterstave. Som før skrevet er sild udprægede stimefisk, men de kan finde på at sprinte omkring en meter væk fra stimen for at fange en lille vandloppe eller et krebsdyr. Fordi silden er så talrig en art har de stor indvirkning på bestanden af krebsdyr og dermed på økosystemet. Omvendt er silden et yndet byttedyr for havfugle, sæler og større rovfisk. Især torsken har sild som livret. Sild tager sig til gengæld gerne for at torskeæg og -larver.

Reguleringer har reddet bestandene

Op igennem 1900-tallet blev sildebestandene presset af et fiskeri, der blev mere og mere effektivt med motoriserede både og fiskeredskaber som sildetrawl og snurpenot. Det gjorde det ikke bedre, at man op til midt i sidste århundrede brugte sild til produktion af fiskemel- og olie. Nordsøbestanden faldt drastisk

Sild ender ofte i næbbet på en havfugl eller i gabet på en sæl, hvis ikke en rovfisk kommer først. Foto: Gouldingken, WikiCommons

fra midt 1960’erne, og der blev sidst i 1970’erne indført et totalt stop for sildefiskeri i fem år. Det hjalp, men allerede sidst i 1980’erne var den gal igen. Nye begrænsninger har betydet, at nordsøbestanden i dag er på et bæredygtigt niveau, der dog ikke er i nærheden af, hvad det var i storhedstiden. Den vestbaltiske bestand oplevede først en drastisk tilbagegang 1990’erne, men selv i dag er bestanden lille og kun på et niveau, som det internationale havagentur ICES lige nøjagtig vurderer som bæredygtigt. Efter Norge er Danmark det land, der lander flest nordsøsild, mens der kommercielt bliver fanget langt færre sild fra den vestbaltiske bestand. Kilde: Munk, P. & Carl, H. 2019. Sild. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Hvordan fanger man sild? Her kan du få tips og tricks til det herlige sildefiskeri. Vigtigst er det dog at kende sit lokale fiskevand. Tekst: Flemming Kjærulf Foto: Fra DAFF’s fritidsfiskerfilm Sild og brisling, også kaldet skarpsild, findes næsten overalt i de danske farvande. Silden færdes i store stimer som gør, at man ofte fanger mange sild, når man først har fundet dem. Sildebestanden i de danske farvande udgøres af flere forskellige stammer med hver deres livscyklus. De forskellige stammer samles på forskellige årstider for at gyde. Det gælder derfor om at kende sit lokale fiskevand og de årstider, hvor der er sild at fange.

Gællegarn med åbne masker

Sild fanges først og fremmest i garn. Sildegarnet er et gællegarn. Det vil sige, at fisken fanges ved, at den får hovedet i maskerne, så langt at gællerne hænger fast. Derfor står et gællegarn med åbne masker, hvorimod garn til fladfisk m.m. står med mere løse masker, som fisken vikler sig ind i. Når maskerne står åbne, siger man, at garnet har en høj føring. Hvis

Sild i garnet. Det ses tydeligt at maskerne står åbne lige til at svømme ind i. maskerne er spændt helt ud, så de er kvadratiske er føringsgraden 100 %. Silde- og makrelgarn har normalt en føring på 50 %, hvor garn til fladfisk har en føring på 25 %. Sildegarn kan enten være flydende eller bundsatte. For fritidsfiskere må flydende garn højst være 3 meter dybe, når de er sat. Bundsatte garn må højst være 1,5 meter høje. Sildene går højt i vandet om natten, men søger nærmere mod bun-

Vær varsom med at sætte alle tre garn. Det kan ende med langt flere fisk, end du og familien kan spise.

den om dagen. Derfor kan det være en fordel at bruge bundsatte garn, hvis man fisker om dagen. Ulempen er, at krabberne kan kravle op i garnet, ligesom der ofte fanges uønskede fisk som småtorsk, ulk m.m.

Større masker giver større sild

Sildegarnet har masker på 2730 mm (halvmaske) og er udført i monofil nylon i tykkelserne 0,16, 0,20 Eller 0,28 mm. Generelt fanger man større sild, jo større maskerne er. Én mm betyder meget. Maskestørrelsen skal afpasses efter, hvad man ønsker, og hvor store sildene er på det sted og den årstid, man fisker. Det hjælper ikke meget at bruge store masker, hvis der kun er små sild. Generelt går der flere sild i garnet, jo tyndere tråden er. Ulempen er så, at garnet er mere skrøbeligt. Et 0,16 mm garn fanger godt, men til gengæld brister maskerne ofte, når man tager silden ud. Det mest universelle garn er et 28 mm garn i 0,20 mm tråd. Hvis der er mange sild skal man passe på med at sætte alle tre garn. Det kan nemt blive rigelig fangst. Selv har jeg prøvet en enkelt gang at få 2.500 sild i tre garn. Det er både besværligt og et spild af gode fisk. Flydegarnet sættes om natten

og røgtes ved daggry. Hvis man lader det stå længere, begynder måger og skarver at dykke efter sildene i garnet. Mange steder i landet er sæler også blevet en plage. De svømmer langs garnet og plukker silden, så kun hovederne sidder tilbage

Tag fiskestangen med

Sild kan også fanges på stang. Så bruger man et sildeforfang som består af 4-6 små blanke kroge. Der bruges ingen agn. Forfanget sænkes ned i den dybde, hvor man mener, at sildestimen går, og holdes der, medens man vipper lidt med stangen. Når den første sild har bidt på, kommer der masser af liv i de øvrige kroge, og efter et øjeblik er der bid på alle kroge. Træk forsigtigt op, for silden er meget løs i munden, og falder derfor let af krogen.

Sild eller skarpsild

Nogle af de stammer, der kommer ind for at yngle er brisling. De kaldes også skarpsild, og de kendes netop på at bugen har en skarp kant af skæl som tydeligt mærkes når man tager fat om fisken. Ofte fanger man både sild og brisling i samme stime. Da brisling ofte færdes blandt de gydende sild for at æde sildeæg.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Sådan udbener du en sild Af Flemming Kjærulf Mange synes, det er besværligt med de mange ben i sild. Det er dog let at lave en helt benfri dobbelt sildefilet Til dette skal du bruge en slank, skarp filetkniv.

Tag silden og skær hovedet af lige bag brystfinnerne. Derefter skærer du silden op fra gattet til gællerne og tager indvoldene ud. Er der rogn i, er det en særlig lækkerbisken.

Til sidst sætter du kniven ind langs benene ved gattet og skærer begge sider af halen fri. Du kan nu tage benet ud med fingrene, og du har en perfekt dobbeltfilet. Nålebenene, som er skåret over, er så tynde, at ingen bemærker dem. Rygfinnen og bugfinnerne klipper du af med en saks.

Læg herefter silden på siden med ryggen mod dig selv. Filetkniven føres ind langs rygbenet hele vejen ned til gattet. Du gør det rigtigt, når du mærker, at kniven skærer de små såkaldte nåleben over. Når knivspidsen har nået gattet, skærer du væk fra dig selv langs ribbenene. Derefter rejser du silden på ryggen og skærer langs rygbenene næsten ned til skindet, men endelig ikke igennem. Vend nu silden og gentag det hele på den anden side. Der findes udbenerjern til både sild og hornfisk. Det ser let ud, når fiskehandleren bruger dem, men de forudsætter, at fisken har ligget i mindst tre dage, så benene har sluppet kødet. De duer altså ikke til frisk fisk.

Sådan laver du røgede sild Tekst: Flemming Kjærulf En af de lækreste måder at anvende sild på, er at røge dem. Det er meget, let hvis bare du har en rygeovn. Til 10 sild skal du bruge 150 g. salt og 20 g. sukker. Bland salt og sukker og drys indvendigt og udvendigt på silden, som du derpå lægger i et fad, hvor den trækker koldt et døgns tid. Skyl derefter salt og sukker af og tør silden i ca. fem timer. Ryg dem i 10 min ved ca. 80 °C og derefter omkring en time ved ca. 60 °C. Har du ikke en rygeovn, kan det også give et fint resultat at ryge en håndfuld sild i en røgkasse eller en kuglegrill.

Gyldne, friskrøgede sild. foto: Frederik Svendsen

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Danske sild – hvad er det? Forskere på DTU Aqua benytter sig af genetiske analyser til at skelne mellem forskellige stammer af sild. Det skal bl.a. være med til at sikre en bæredygtig forvaltning. Tekst: Seniorforsker Dorte Bekkevold, DTU Aqua, db@aqua.dtu.dk Foto: Erhvervsfisker Johannes Kristensen, Fur Kan du kende forskel på en sild fra Norge og én fra Danmark? Mange vil måske sige, at de kan, da Norskehavssildene er kendt for at være store og fede. Men hvad så med danske og tyske sild? Her bliver det nok sværere for de fleste. Vores nordatlantiske sild gyder i fjorde og bælter både forår og efterår/vinter. Uden for gydetiden vandrer sildene rundt i vores indre danske farvande og ud i Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og for nogle fisks vedkommende helt op til Norskehavet. Her æder de sig fede, inden næste gydesæson nærmer sig, og de trækker tilbage mod det område, de selv kom fra. Sild har altså hjeminstinkt, lidt ligesom vi kender det fra laksefisk. En sild, der er “født” i Limfjorden og som ungfisk er trukket ud for at æde i Nordsøen, vil altså med stor sandsynlighed vende tilbage til Limfjorden, når den bliver gydemoden.

Genetiske fingeraftryk

DTU Aqua bruger genetik til at beskrive sildebestandenes fordelinger og vandringer. Ved at

Johannes Kristensen fra Fur har ifølge Dorte Bekkevold fra DTU Aqua bidraget med vigtige informationer om Limfjordssildens biologi. kortlægge DNA-profilerne - en slags “genetiske fingeraftryk” - fra gydesild fra alle kendte bestande, har vi fået et præcist værktøj til at følge, hvilke bestande der opholder sig hvor og hvornår. Vores analyser har f.eks. vist, at de sild, der gyder i de danske farvande om foråret, er beslægtet med hinanden. Man har længe vidst, at de danske forårsgydende sild også er beslægtet med de tyske forårsgydende sild. Først med nyere genetiske analyser er det

imidlertid også blevet klart, at de fleste af de sild, der gyder i Danmark, og de sild, der gyder i de tyske bugter og fjorde, er genetisk adskilte. De genetiske forskelle mellem danske og tyske sild er forholdsvis mindre end de genetiske forskelle mellem danske og norske sild, men stadig store nok til at vi i de fleste tilfælde kan kende forskel. De genetiske data tyder dog på, at der forekommer en vis udveksling mellem bestandene. En gang imellem kan en sild der er “født”’ ét sted altså godt ende med at strejfe og gyde et helt andet sted, men undersøgelserne tyder på, at det er relativt sjældent.

Der findes altså danske sild

Mågerne holder sig tæt på, når kutteren SK49 Emma hiver sild i land.

De sild, der gyder om foråret i de indre danske farvande, er i forvaltnings-henseende betegnet som en delbestand af de ”Vestbaltiske Sild. Vores analyser viser imidlertid også, at de sild, der om foråret går ind for at gyde i fjorde og bugter langs den jyske vestkyst, genetisk set

tilhører gruppen af danske forårsgydende sild. Selvom sildene her trækker ind fra Nordsøen, er de genetisk meget forskellige fra de store sildebestande, der gyder ude på bankerne i selve Nordsøen langs den britiske østkyst og i den Engelske Kanal. Danske og britiske sild er altså også meget forskellige. Det er på trods af, at de blander sig i stimer i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. For konsumfiskeriet i disse områder er fangsterne altså dermed også typisk blandinger af sild, der kommer fra mange forskellige lande. Det nye er, at vi nu har de teknologiske redskaber til at bestemme bidragene fra de forskellige bestande til fangsterne. Det giver forbedrede redskaber til at sikre en bæredygtig forvaltning.

Gydning om foråret eller efteråret?

Man har længe skelnet mellem vår-silden og høst-silden, og de nye genetiske analyser viser, at der ofte er store genetiske forskelle mellem lokale forårs- og efterårsgydende sild. Selvom

DANSK

TØ

de måske gyder i præcis samme område, bare på forskellige tidspunkter, sker der tilsyneladende ingen udveksling af gydefisk. Det sker imidlertid også med mellemrum, at forårsgydende sild kan skifte gydetid. Således kan en sild, der er “født” om foråret, ende med at modne og gyde om efteråret. I dette tilfælde vil fiskenes genetiske profiler stadig være af “forårs-typen”, og analyserne tyder på, at der stadig er en adskillelse i gydetidspunktet for de originale høstsild og de “skiftede” vårsild, der gyder om efteråret. Vi mangler dog stadig viden om, hvor stor gydesucces de ”skiftede” sild har, og der-

med hvor vigtige de er for bestandenes styrke. Men med de nye genetiske redskaber kan vi nu let skelne mellem typerne.

Hvad betyder de genetiske forskelle?

Betydningen af de genetiske forskelle mellem de forskellige sildebestande er under videnskabelig udredelse. I nogle tilfælde har vi opnået god viden om, hvad de genetiske forskelle betyder for fiskene. Man har blandt andet fundet genvarianter, der peger på, hvorvidt silden kan gyde i vand med lav saltholdighed, som det f.eks. er tilfældet i Østersøens brakke

vand. Saltholdigheden i forskellige danske gydeområder svinger også meget, og det kan tænkes, at den lokale gydesucces er afhængig af, om silden har det rigtige match mellem lokale miljøforhold og genvariationer, som er tilpasset over tusindvis af generationer. Man har også fundet gen-varianter med direkte betydning for sildens syn. Sild, der jager små byttedyr i Østersøen, hvor vandet har et andet farvespektrum end i havet generelt, har derfor brug for andre tilpasninger i øjet end sild, der søger føde ude i Nordsøen. Det er dog langt fra alle de beskrevne genetiske forskelle, som vi endnu konkret ved, hvad betyder. Men det, at DNA-forskellene er store og stabile over tid, viser, at de sandsynligvis er meget vigtige for at opretholde stærke lokale bestande.

Hvad mangler vi viden om?

Selvom sild ligner hinanden, er der stor genetisk forskel på, om en sild er norsk, engelsk eller dansk.

Det videnskabelige arbejde med at beskrive de danske sild er ikke helt i mål. Vi mangler viden om betydningen af de danske bestande for hele sam-

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

lebestanden af Vestbaltiske sild. Med de nye genetiske metoder har vi fået redskaber til, i første omgang at besvare, hvor vigtige de danske bestande er for fiskeriet i de enkelte områder. Flere analyser skal afdække de genetiske forskelle, der skiller bestandene fra forskellige dele af Danmark. Er en Ringkøbing Fjord-sild, f.eks. forskellig fra en Kerteminde Fjord-sild? Eller fra en Limfjordssild? Viden om dette vil være vigtig, f.eks. for genopbygningsplaner. Et andet ubesvaret spørgsmål er, hvor vigtige høst-sildene (både de “rigtige”og de “skiftede”) er for de danske sildebestande. DTU Aqua arbejder i projektet ”Genbygsild” bl.a. med at kortlægge sildene i de danske farvande, både under gydning og under vandringer. Med hjælp fra DTU Aquas nøglefiskere og andre, der bidrager med informationer, håber vi snart at få en meget bedre forståelse af de danske sild, og hvad der skal til, for at sikre en bæredygtig forvaltning af dem. Projektet er finansieret af Det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram (EMFF)

Silderogn kan bruges på mange måder Tekst og foto: Flemming Kjærulf

Røget silderogn

Du kan tage rognsækken hel ud af silden. Drys den med salt på begge sider og lad den ligge en times tid. Derefter skylles saltet af og rognen tørres til den ikke længere føles fugtig. Derefter varmrøges den en times tid.

Stegt silderogn på rugbrød. 5-10 minutter, inden den steges på panden ca. 5 min på hver side. En lækkerbisken på groft rugbrød med lidt citron og måske et nip karse. Frisk silderogn.

Stegt silderogn

Hvis man steger den friske rogn direkte, springer mange af sildeæggene med et smæld, der sender smør eller olie ud over hele køkkenbordet. Derfor skal siderognen koges i letsaltet vand

Silderogn som kaviar

De friske rogn piskes med en elpisker, til alle hinderne er løse, og skylles derefter i masser af koldt vand. Det er ikke svært, da æggene synker hurtigt til bunds i vandet. Den rensede rogn saltes, som man synes om, og får et nip hvid peber. Spises på ristet brød evt. med hakkede rødløg og creme fraiche.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Hos Herning Vand eksperimenterer eksperter i at fjerne medicinrester fra spildevandet.

Resterne af antidepressiver og hjertemedicin ender i vandmiljøet Medicinrester ryger igennem renseanlæggene og ud i vandmiljøet. Heldigvis er der teknologiske løsninger på vej. Tekst: Rikke Bolander Foto: Gunnar Merrild Medicin er til for at gøre os mennesker raske eller forhindre os i at blive syge, men det er ikke alt det, vi spiser, der bliver optaget i kroppen. En del bliver udskilt og ryger med vores spildevand ned til det lokale rensningsanlæg. Og her sniger store mængder sig desværre uden om anlæggenes forskellige filtre og direkte ud i åer, søer, fjorde, eller hvor nu det specifikke renseanlæg udleder det rensede spildevand. En rapport som COWI sidste år udarbejdede for DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening - viser, at der udledes medicinrester og andre miljøfremmede stoffer til vandmiljøet fra renset spildevand i koncentrationer, som overskrider de såkaldte PNEC værdier (Predicted No Effect Concentrati-

on), hvor stofferne har negative effekter i vandmiljøet. Det skriver DANVA i en pressemeddelelse. Det skal dog understreges, at der ikke eksisterer specifikke krav for reduktion af lægemidler for renseanlæggene i dag.

Fokus på supersygehuse

De nye supersygehuse har status som punktkilder og er derfor forpligtiget til selv at rense deres spildevand for bl.a. medicinrester. Allerede nu har Herlev Hospital sit eget store og meget effektive renseanlæg, men det er ikke sikkert, at det er allermest effektivt at rense spildevandet ved hospitalerne. Det mener blandt andre Caroline Kragelund Rickers, der er sektionsleder ved Vand og Bioteknologi på Teknologisk Institut. “Man estimerer, at fire procent af det samlede medicinindtag af de i alt 40 udvalgte særligt problematiske stoffer, sker på

hospitalet, og resten indtages i eget hjem. Og når vi ikke får ret meget medicin med fra de private husstande, så er rensning ved hospitaler måske ikke den rigtige placering,” siger hun. I stedet mener hun - på baggrund af de to forskningsprojekter Mermiss og MerEFF - at det er på de lokale renseanlæg, man bør sætte ind. Den samme konklusion nåede Aarhus Kommune frem til, da den sammen med Aarhus Vand og Aarhus Universitetshospital i 2021 foretog et stort analysearbejde af medicinrester i aarhusianernes spildevand. Her nåede de frem til, at det mest effektive vil være at fjerne de uønskede stoffer centralt ved Egå Renseanlæg.

Hovedpinepiller er lettest

Selvom de danske renseanlæg generelt er blandt de mest ef-

fektive i verden, kræver det en mere specialiseret teknologi til at fjerne en lang række medicinrester, siger Caroline Kragelund Rickers fra Teknologisk Institut. Medicin er dog ikke bare medicin, og nogle medikamenter er det langt lettere for bakterierne i renseanlæggene at spise end andre, fortæller hun. “Nogle af stofferne kan sagtens fjernes på rensningsanlæg. Det gælder f.eks vores hovedpinepiller, hvilket er ret heldigt, for det udgør langt den største del af den medicin, vi indtager. Men andre typer af medicin kan være svære at omsætte for bakterierne i rensningsanlæggene,” forklarer hun. Og ligesom vi mennesker, foretrækker bakterierne det, der er nemt. “Hvis man kan få lagkage, hvorfor så spise en gammel støvle? Hvis man kan få noget, der er nemt at spise, så vil man som mikroorganisme foretræk-

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

ke det, for så kan man vokse hurtigere og så kan man dele sig og blive til flere,” siger hun.

Ny teknologi på vej

Flere undersøgelser peger altså efterhånden på, at det ikke er tilstrækkeligt at fjerne medicinresterne direkte ved sygehusene, hvis vi vil medicinrester i vandmiljøet til livs. I projektet Mermiss testede forskerne bl.a., hvor man opnår mest “miljø for pengene”: Ved at rense ved hospitalet eller på renseanlæg. Her blev der arbejdet med et nyt koncept, der havde til formål at fremme de højt specialiserede bakterier, der fjerner medicin - altså den gamle støvle. Ligesom med meget andet rensning foregår det nye koncept ved hjælp af bakterier, der spiser de stoffer, vi ikke vil have ud i vandmiljøet, og omdanner dem til uskadelige stoffer. I dette projekt blev det bare gjort ved hjælp af en særlig biofilmsbaseret rensemetode, der bliver kaldt “Moving Bed Biofilm Reactor” eller MBBR. Her fast-

Medicinrester ryger igennem vandrensningsanlæggene og ud i bl.a. vores vandløb. Foto: WikiCommons holder et sindrigt system af små flade plastikskiver de langsomt voksende bakteriekulturer, der er ansvarlige for nedbrydelsen af medicinstoffer i spildevandet under de helt optimale be-

tingelser. Til at starte med var renseanlægget placeret direkte på Skejby Sygehus, men det er sidenhen blevet flyttet til Herning Vand, hvor det skal stå for en mere central fjernelse af lægemiddelstoffer ved at “polere” vandet inden det ledes ud i recipienten - altså vandløb o.l. Resultaterne fra Mermiss blev fulgt op at MerEFF-projektet, hvor biofilm-teknologien er blevet videreudviklet til stor pilotskala. Projektet har dokumenteret god fjernelse af lægemidler, mikroforureningsstoffer og svært omsætteligt organisk materiale i udløbet fra spildevandsrenseanlæg i Herning, fortæller Caroline Kragelund Rickers. Teknologisk Institut gennemførte projektet i samarbejde med DTU Miljø, Aarhus Universitetshospital, Hillerød Forsyning, DNV Gødstrup og Herning Vand, og Krüger som teknologileverandør. Projektet blev afsluttet i 2021, og rapporten med alle resultater ligger lige nu til behandling i Miljøstyrelsen. Caroline Kragelund Rickers forventer, at det bliver offentliggjort inden længe.

Ingen grund til panik

Eksperter mener, det er langt mere effektivt at fjerne medicinrester på rensningsanlæggene end på sygehusene.

Men selvom det selvfølgelig er uhensigtsmæssigt, at rester fra piller og indsprøjtninger havner i vandmiljøet, er der heldigvis allerede tiltag i gang for

at mindske dette, understreger Caroline Kragelund Rickers. “Vi står ikke overfor en ny PFOS-skandale,” siger hun med henvisning til den forurening fra brandskum, der er konstateret i nu 50 kommuner. Den vurdering er John Jensen, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, helt enig med hende i. “Jeg tvivler stærkt på, at det kommer op på niveauer, hvor vi lige pludselig ser fisk, der svømmer baglæns eller flyder med bugen opad,” beroliger han. Når det er sagt, så er den viden, der findes på området noget mangelfuld. “Jeg kunne måske godt tænke mig, at overvågningen var bedre. Der er nogle sporadiske analyser af nogle enkelte stoffer, men jeg kunne godt ønske mig et bedre datagrundlag at diskutere det ud fra. Hvad finder vi derude, og hvad er koncentrationerne? For koncentrationerne er alfa og omega,” siger han.

Opkvalificering og folkeoplysning

Ligesom Caroline Kragelund Rickers mener han, at løsningen må være at finde centralt på renseanlæggene, og han er derfor glad for tiltag som eksempelvis det på Herning Vand. “Der sker rigtig mange gode initiativer på renseanlæggene,

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

og det er absolut noget, jeg hilser velkommen. Jeg synes, det er ved kilden, man skal løse problemerne” Han kunne desuden godt tænke sig, at befolkningen som helhed fik større forståelse for, at medicin så vidt muligt skal forhindres i at ende i vores spildevand. “Brugerne af medicinen skal informeres om, at medicin ikke skal skylles ud i toilettet, men skal på forbrændingen,” siger han. Ud over på genbrugspladserne kan medicin desuden afleveres bl.a. i Matas-butikker og på apoteket.

Med ny teknologi kan man fjerne langt flere problematiske stoffer end før.

Aarhus Havn planlægger at dumpe giftstoffer i havet Havnen i Aarhus skal være større. Det betyder, at der er et meget stort gravearbejde på vej, så det nye havneområde kan få et solidt fundament. Som man ofte gør i forbindelse med den slags anlægsarbejder, er det planen at sejle ud og dumpe det jord og slam, der bliver

Foto: Nils Jepsen, WikiCommons

gravet op. Det er det, man kalder klapning. Problemet er imidlertid giftstoffet TBT findes i dyndet. Det står der i havnens ansøgning til Miljøstyrelsen. Derfor bliver der nu rettet kritik mod Aarhus Havns planer om klapning i havet ud Fløjstrup skov syd for Aarhus.

Til DR siger seniorforsker Martin Mørk Larsen fra Aarhus Universitet, at en del af de over to millioner m3 dynd, havnen vil flytte, burde opbevares på land. Danmarks Sportsfiskerforenings lokale repræsentant, Torben Ankjærø, frygter ifølge DR, at det organiske materiale

i dyndet kan resultere i iltsvind. Aarhus Havn svarer på kritikken ved at henvise til muligheden for at indgive høringssvar. Lige nu behandles 1500 høringssvar. Blandt kritikerne er store koncerner som Arla og Dansk Supermarked. RB

DANSK

TØ

Nu skal alle trawlere i Kattegat videoovervåges For at styrke den historisk truede torskebestand og redde jomfruhummerfiskeriet i Kattegat bliver det fremover obligatorisk at have kamera på fangstbåndet Et lille kamera kommer fra nu af til at hænge og monitorere fangsten på alle bundtrawlere, der fisker efte jomfruhummere i Kattegat. Det har fiskeriminister Rasmus Prehn (S) besluttet efter flere drøftelser med Folketingets partier, erhvervet og DTU Aqua, skriver Fiskeriministeriet i en pressemeddelelse. Det nye tiltag skal sikre, at dansk jomfruhummerfiskeri kan fortsætte, og at torskebestanden, der er presset helt i bund, bliver styrket.

Fra 65 til 5 %

Siden 2020 har 12 kuttere i Kattegat været en del af et forsøgsprojekt med kamera over sorteringsbåndet. Det skete som

led i en aftale med EU i 2019, der sikrede danske fiskere en såkaldt bifangstkvote på torsk, som uundgåeligt ryger med, når man fisker efter jomfruhummere med trawl. Tal fra DTU Aqua viser dog, at 65 procent af de torsk, der blev fanget i 2020, ikke bliver registreret, men i stedet smidt ulovligt over bord. Oftest livløse. På kuttere med kamera er udsmidet fem procent. For Rasmus Prehn ligger beslutningen om obligatorisk kameraovervågning derfor lige for. ”Havmiljøet er historisk presset. Torsken kæmper for sin overlevelse, og det tager jeg dybt alvorligt. Hvis vi også i fremtiden skal have torsk i Kattegat, bliver

vi nødt til at tage skeen i den anden hånd. Derfor skal fartøjer i Kattegat fremover have kamera over sorteringsbåndet, så vi passer bedre på torsken.

Bifangstkvote skal redde fiskeri efter jomfruhummer

Samtidig har vi en klar aftale med EU om bifangstkvoten på torsk, fortæller Rasmus Prehn. “Hvis der ikke er kamera på kutterne, så er bifangstkvoten på torsk i alvorlig fare. Det sidste vil betyde et totalt stop for jomfruhummerfiskeri i Kattegat. Derfor har jeg valgt kameraer. Hvis prisen for fiskeriets overlevelse er at filme de fisk, der bliver fanget, og de hænder der sorterer dem, så synes jeg, at vi skal spytte i næven og sige, at det er en aftale,” siger han. De store pelagiske fartøjer i Danmarks Pelagiske Producentorganisation meldte i indeværende måned ud, at de frivilligt monterer kameraer på deres fartøjer. Det følger ministeriet tæt.

DFPO: Mistillidserklæring fra ministeren Kravet om overvågning kommer bl.a. for at sikre det fremtidige fiskeri efter jomfruhummer i Kattegat. Foto: Hans Hillewaert

I Danmarks Fiskeriforening bliver kravet mødt med stor frustration. Til Fiskeritidende siger

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Fakta

• Torskebestanden i Kattegat er siden slutningen af 1990’erne faldet med cirka 90 %. • Der blev i 2021 landet jomfruhummer i Kattegat for en værdi af 109 millioner kr. • Fiskeristyrelsen vil stå for at montere kamera på de cirka 100 fartøjers fangstbånd i løbet 2022. • Der er tale om kamera, der peger direkte mod fangstbåndet, så risikoen for at identificere de pågældende fiskere minimeres. Kilde: Fiskeriministeriet

formand Svend-Erik Andersen, at de i flere måneder har forsøgt at blive enige om en aftale, hvor kameraovervågningen kunne være frivilligt. “Jeg synes, vi har strakt os langt i forsøget på at gøre ministeren tilfreds. Derfor ærgrer det mig meget, at ministeren alligevel har besluttet at danske fiskere, som de eneste fiskere i EU, skal tvinges til at tage kamera ombord.” Han mener, at der er tale om ren og skær mistænkeliggørelse af danske fiskere. “Vi kan kun opfatte det som en mistillidserklæring. Det er jeg ked af, og jeg mener ikke, at ministeren tager ansvar for at sikre en god dialog og samarbejde om kameraovervågning i dansk fiskeri,” siger Svend-Erik Andersen til Fiskeritidende.

Tilbagegang i salg af lyst- og fritidsfiskertegn i 2021 I coronaens første år nemlig 2020 fik rigtig mange danskere øjnene op for glæden

Illustration: Fisketegn.dk

ved at komme ud med stang eller garn, men udviklingen er altså ikke fortsat i 2021. Det

viser netop offentliggjorte tal fra Fiskeristyrelsen. Tallene er næsten tilbage på niveauet for 2019, men dog stadig lidt højere. I 2020 blev der udstedt 32.670 fritidsfiskertegn, mens tallet i 2021 lå på 29.407 - altså et fald på 3.263. Det er dog stadig lidt flere end i 2019, hvor 28.059 købe et fritidsfiskertegn. Af årstegn til lystfiskere blev der i 2021 udstedt 151.686.

Det er 18.245 færre end i 2020. Et fritidsfiskertegn koster 300 kr. for et år, og det gælder også som lystfiskertegn. Fisker man kun med stang, kan man erhverve sig et lystfiskertegn for 180 kr. om året. Indtægterne til salget går bl.a. til udsætning af fiskeyngel, sættefisk og forbedring af fiskebestandenes leveforhold. RB

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Nødvendig ny viden om sælers spisevaner Miljøstyrelsen har sendt forskere fra DTU Aqua til Bornholm for at undersøge, om sæler spiser fladfisk i et omfang, der kalder på yderligere regulering. Af Rikke Bolander Mange fritidsfiskere kender den frustrerende følelse af at hive nettet op bare for at konstatere, at en sæl med skarpe tænder og stor appetit er kommet fiskeren i forkøbet. Og især omkring Bornholm er det en følelse, som også mange erhvervsfiskere kender alt for godt. I mange år har de klaget over, at sælerne æder deres torsk, og nu er problemet også kommet til fladfisk som skrubber, rødspætter og pighvar. Derfor har Miljøstyrelsen bedt DTU Aqua om at undersøge, hvorvidt sæler spiser fladfisk i et omfang, der generer erhvervsfiskerne. I så fald kan der blive tale om nye tilladelser til regulering. Det skriver DTU Aqua i en pressemeddelelse. En gråsæl æder fire til fem % deres kropsvægt hver dag, og med en gennemsnitsvægt på 100 kg bliver det altså til fire-fem kg fisk om dagen. Ifølge seniorforsker Finn Larsen, der

leder DTU Aquas undersøgelse for Miljøstyrelsen, spiser sælerne ikke altid op, hvis der er fisk nok. Så kan de finde på at nøjes med indvoldene, og på den måde kan der gå mange fisk på kiloet.

Opdaterer viden fra 2015

Allerede i 2015 viste undersøgelser, at omfanget af sælskader gjorde det svært at drive et rentabelt fiskeri. ”Men der er behov for at opdatere vores viden om sælskader i det bornholmske fiskeri med passive redskaber i lyset af de ændringer, der er sket både i fiskeriet og i forekomsten af sæler omkring Bornholm,” siger seniorforsker Finn Larsen. Undersøgelsen startede i februar og varer til juni. Undervejs skal forskerne på seks togter med hver fem dages fiskeri. Derudover skal de interviewe minimum 10 fiskere og indhente oplysninger om redskaber, målart, periode, lokalområde,

Torskefiskeriet har længe været presset af den stigende sælbestand, men også fladfisk er altså et yndet byttedyr. Foto: Med tilladelse af Erik Kusk Larsen skadernes art og omfang. De vil desuden spørge ind til, om fiskerne selv har metoder til at undgå sælskader. Forskerne vil også indsamle oplysninger fra fiskernes logbøger om sælskader registreret i de seneste to år. Resultaterne af interviews og analyse af logbøgerne vil de da sammenholde

med resultaterne fra undersøgelserne i 2015. På den måde vil de finde ud af, om der er ændringer i skaderne. Det er vigtigt for forskerne, at undersøgelsen bliver så bred og detaljeret som muligt, fortæller Lotte Kindt-Larsen, der er forsker på projektet. ”En stor udfordring er at få dækket nok områder og sæsoner, så undersøgelsen bliver retvisende for hele garnfiskeriet omkring Bornholm,” siger hun.

Ny viden kan skaffe tilladelser tilbage

Det er ikke kun fiskene, det går hårdt ud over. Erik Kusk Larsen fra Hals viser, hvordan en sæl har ødelagt hans garn. Foto: Jan Skriver.

Det kan virke kontraintuitivt, men den skrantende torskebestand især i Østersøen har betydet, at det fra årsskiftet til 2022 ikke længere har været lovligt at regulere - altså skyde - gråsæler. Det skyldes, at det internationale havforskningsråd ICES slog alarm over torskens status, hvilket fik EU’s fiskeriministre til at reducere den danske torskekvote i Østersøen med hele 88 %. Torskefiskeriet er altså i øjeblikket er stort set ikke-eksisterende, og man kan derfor ikke argumentere for, at det er presset af sælerne. Derfor er det altså i øjeblikket

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

STØT DANSK AMATØRFISKERFORENING Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler Kasket marineblå............................ 30 kr./stk. T-shirt marineblå/grå...................... 60 kr./stk. Sweat-shirt / Polo-shirt blå................................ 120 kr./stk. Søde ser gråsælerne ud, men de er også temmelig glubske og æder fire-fem kg fisk hver eneste dag. Foto: Dunpharlain, WikiCommons ikke lovligt at regulere gråsælerne, men det kan der med DTU Aquas nye undersøgelser måske blive lavet om på. Batter det så noget, at en fisker eller jæger skyder en gråsæl i ny og næ, når bestanden har den størrelse, den har? Ja, for fiskeriet vil det kunne mærkes, mener Finn Larsen fra DTU Aqua. ”Det kan ikke måles på bestanden, at man fjerner 40 ud af 40.000 dyr, men det er muligt at det kan holde dem væk,” siger han i pressemeddelelsen. Også fritidsfiskere kan være med til at gøre DTU Aqua og i sidste ende politikerne klogere på omfanget og karakteren af sælskader herhjemme. Med DTU Aquas platform Fangstjournalen kan man meget nemt fra sin telefon eller tablet registrere fisk, der er skadet af sæler eller af skarv. Find en række videoer, der guider dig til platformen på: www.fiskepleje.dk /raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/ fangstjournalen-videoer.

Fakta

Bestanden af gråsæler var i 1970 nede på blot omkring 2.000 eksemplarer. Den blev fredet, og bestanden i Østersøen og den Botniske Bugt er siden vokset til i dag mellem 40.000 – 50.000 sæler. Heraf er der omkring 2.000-3.000 gråsæler i den sydlige Østersø.

Busseronne marineblå.................. 500 kr./stk. Overalls blå.................................. 550 kr./stk. DAFF logoklistermærker Ark med 2 stk., 12x27 cm .............. 10 kr./stk. Bådvimpel 20x45 cm .................... 40 kr./stk. Selvoppustelig redningsvest ........ 375 kr./stk. Røgning for smagens skyld af Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal 200 kr./stk. Røgning som hobby af Kim Kingo 180 kr./stk. Saltning og Røgning af Preben Madsen 230 kr./stk. Håndbog for fritidsfiskere 199 kr./stk.

NYHED! Forlaget Dansk Amatørfiskerforening kan nu levere fiskeredskaber og tilbehør med 20% RABAT til DAFF’s medlemmer, kontakt Frederik og hør nærmere. Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger. Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”. Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser. Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere Nye medlemmer er GRATIS i Dansk Amatørfiskerforening de først 12 måneder!

Hvad gør DAFF? • DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan • DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande • Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri • Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere? Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 15 - www.danskefritidsfiskere.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

“Børnehaver” skal øge overlevelsen for småfisk Naturpark Lillebælt har sat 56 “fiskebørnehaver” ud, hvor småfisk kan leve, til de store nok til at overleve i havet. Af Rikke Bolander Chancen for, at en lille fisk en dag bliver voksen, er ofte alt for lille. Derfor har Naturpark Lillebælt som en del af projektet Bælt i Balance i februar måned sat 56 såkaldte Biohuts ud. De skal fungere som levesteder til småfisk, så de kan gemme sig fra de større rovfisk, indtil de vokser sig store nok til at overleve i havet. Det skriver Naturpark Lillebælt på sin hjemmeside. En Biohut består af et stålbur, som i midten indeholder flere mindre gitterkasser. På den måde er det kun de mindste fisk, der kan komme i sikkerhed i midten af buret, der desuden er fyldt op med østersskaller. Her kan der vokse alger og andre små organismer, og på den måde kan fiskeyngel finde mad og være i sikkerhed for større rovfisk, mens de vokser sig større og stærkere. Biohuts fungerer altså som en slags børnehave for de mindre fisk.

Franske erfaringer

Det franske firma Ecocean opfandt fiskebørnehaverne i 2012, og erfaringer fra Middelhavet viser, at Biohuts giver hurtig effekt i form af flere fisk og øget biodiversitet i vandet. I 2018 blev der sat Biohuts ud ved Helsingør, og her er erfaringer-

ne også gode. Bælt i Balance får hjælp af DTU Aqua til at måle effekten, og Marie Hartlev Frausing, der er videnskabelig assistent ved DTU Aqua, glæder sig til at se, om fiskebørnehaverne fungerer ligeså godt i Lillebælt. ”Vi er meget spændte på at følge effekten af disse Biohuts og også sammenligne med Biohuts andre steder i Danmark. I perioden efter opsætningen bliver fiskebørnehaverne undersøgt ved hjælp af dyk, undervandsdroner- og kameraer, så vi kan dokumentere effekten”, siger hun i en pressemeddelelse. Forskerne vil meget gerne have hjælp af frivillige til at følge udviklingen. Anette Vejs, der er naturvejleder ved naturparken til til TV2 Fyn, at det ideelle vil være, hvis nogle lokale vil gå ned til fiskebørnehaverne en gang om ugen, stikke et undervandskamera ned og tage et billede.

Få levesteder og mad i havnene

To biologer fra det franske firma Ecocean, Etienne Abadie og hans kollega Remy, havde taget turen til Lillebælt for at hjælpe med at sætte burene i vandet. Remy havde fået den sjove opgave med at hoppe i dykkerdragten og svømme ud

Med tiden vil de tomme østersskaller vokse til af alger og andre organismer, som småfiskene så kan spise. Foto: Naturpark Lillebælt langs havne og marinaer i Naturpark Lillebælt. Hans makker hejste de østersfyldte bure ned i vandet, så Remy kunne spænde dem fast til havnene. Til TV2 Fyn fortalte Etienne Abadie bagefter om baggrunden for firmaets opfindelse. “Vi har fundet ud af, at havne er et område, hvor mange unge fisk kommer for at vokse, men de finder meget få levesteder og meget lidt mad.” Og det er altså det problem, som de mange Biohuts skal løse. De skal desuden hjælpe med at fremme formidlingen, fordi man forhåbentlig kommer til at kunne se meget mere liv

Der har været Biohuts i havnen i Helsingør Havn i fire år med gode resultater. Screenshot af video fra Ecocean.

under overfladen, end før de 56 fiskebørnehaver blev sat ud.

Fakta

• En Biohut vejer ca. 23 kg og er 80 cm høj, 50 cm bred og 36 cm dyb (se foto) • Prisen for en Biohut inkl. opsætning er ca. 5.500 kr. • Det er det franske firma Ecocean, som har opfundet og varemærkeregistreret produktet Biohut. • Der er blevet opsat Biohuts i: Kolding Inderhavn, Kolding Lystbådehavn Nord og Syd, Skærbæk Lystbådehavn, Kanalbyen Fredericia, Middelfart Marina og Lillebæltværftet i Middelfart • Vil du eller I bidrage til projektet, så kontakt Merete Nørgaard på tlf. 6128 6441 eller Bente Jessen Møller på tlf. 4032 1250.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Borgerforslag om regulering af sæler mangler underskrifter Knap 5500 har skrevet under på et borgerforslag, der skal gøre det muligt at regulere sæler i de danske farvande. Formålet er at hjælpe den danske torskebestand på vej. Af Rikke Bolander I skrivende stund har 5565 skrevet under på borgerforslaget “Regulering af sæler i danske farvande”. Men selvom det kan virke som mange underskrifter, er der stadig meget lang vej til de 50.000 der skal til før, at forslaget vil blive behandlet i Folketinget. Derfor forsøger forslagsstillerne med den inkarnerede lystfisker Robert Carnot i spidsen nu at nå ud i mange kanaler for at skaffe mange flere underskrifter.

•

I borgerforslaget, der har til formål “at reetablere dansk torskebestand” står der følgende: • Udenlandsk fiskeri fra kutter skal nedreguleres/stoppes • Der skal indføres regule ring af sæler i dansk farvand (ikke Færøerne og Grønland). • Lovgivningen skal bygge på data fra system til indberet-

•

• • •

• •

ning (kuttere, fritidsfiskere og lystfiskere) Lovgivning skal tilsigte et system styret af DTU Aqua, til hvilke ovennævnte indberetter. Lov omhandler spættet sæl Lov omhandler gråsæl Lov omhandler ringsæl jf ”Regulativ af skadenvolden vildt” dog uden for yngleperiode Lov skal omfatte fredning af alle sælarter i yngleperiode Lov skal henvise til ”erhvervet” jagttegn, før der kan reguleres Regulering af spættet sæl uden for yngleperiode jun./ jul. og under pelsfældningen i aug./sep. Regulering af gråsæl uden for yngleperiode feb./mar. for Østersøen Regulering af gråsæl uden for yngleperiode sep./okt. for Vadehavet/Nordsøen

• I loven skal det fremgå/oplyses, at der findes (udarbejdet) formel for styktal der kan reguleres med.

Borgerforslaget udløber 2. maj 2022.

Læs mere og find ud af, om du vil skrive under på www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09175

Et festmåltid for sæler er lig med stor frustration for både lyst-, fritidsog erhvervsfiskere. Foto: Med tilladelse af Erik Kusk Larsen

Efter 60 år er odderen måske tilbage i Nordsjælland Siden starten af 1960erne har odderen været forsvundet fra Nordsjælland, men nu kan den ifølge TV2 Lorry være vendt tilbage. Fundet af to trafikdræbte oddere sidste år ved Nivå og Rågeleje samt en optagelse fra et vildtkamera ved Arresø af en levende odder får Naturstyrelsen Nordsjælland til at tro og håbe, at odderen er kommet tilbage for at blive. “Jeg tror, de er der, og måFoto: Mateusz Bajdak, Unsplash

ske har vi endda overset bestanden, for den overvågning, der er sat ud, bliver kun tjekket hvert sjette år,” siger Lise Vølund, biolog hos Naturstyrelsen Nordsjælland, til TV 2 Lorry. I samarbejde med Københavns Universitet og de nordsjællandske kommuner sætter Naturstyrelsen nu gang i en undersøgelse, der skal fastslå om odderen virkelig er kommet tilbage, og hvor stor bestanden i så fald er. RB

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

Erhvervsfiskerne mener ikke, de få trawlere, der fisker i Bælthavet, har nogen effekt på havmiljøet. Foto: Christof46, WikiCommons

Stor uenighed om konsekvenser af trawlforbud

Mens den ene side lovpriser regeringens trawlforbud i Bælthavet, mener den anden side, at det kommer til at have fatale konsekvenser for dansk fiskeri og de små havne. Af Rikke Bolander “Gør vi ikke noget nu, kan vi stå i en situation, der er meget værre for fiskeriet”. Sådan sagde fiskeriminister Rasmus Prehhn (S) til TV2, da Regeringen som en delaftale til finansloven fandt flertal for at forbyde fiskeri med trawl i Lillebælt, Storebæl og Lange-

landsbælt. Tiltaget mødte med det samme stor opbakning fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Sportsfiskerforbund og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO. Omvendt har blandt andre Bælternes Fiskeriforening, en tidligere formand for Kerteminde Fiskeriforening og også Danmarks Fiskerifor-

ening PO været ude i adskillige debatindlæg med krads kritik af beslutningen. Vi forsøger her at gennemgå nogle af argumenterne for og imod.

Hattrick for fiskeriet og biodiversiteten

Søren Jacobsen, der er kystfisker og formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO er

Forbuddet omfatter Storebælt, Lillebælt og Langelandsbælt. Foto: Dot Nielsen.

gået sammen med den socialdemokratiske fiskeriordfører Kasper Roug, der kommer fra Nakskov, om et debatindlæg i Avisen Danmark. Her roser de det nye trawlforbud for at være en helt ny måde at forvalte fiskeriet på. “Der er tale om lidt af et hattrick, fordi den bidrager positivt til at løse biodiversitetskrisen, sikrer et mere bæredygtigt fiskeri og på sigt kan skabe flere arbejdspladser. Det er vigtigt at fastslå, at aftalen ikke forbyder fiskeri i Bælthavet. I stedet er den trawlfrie zone åben for kystfiskere, der fisker med skånsomme fiskeredskaber. Skånsomt fiskeri er f.eks. garnfiskeri og kaldes af mange for ”havets økologi”. Erfaringerne taler da også sit klare sprog, fordi skånsomme redskaber over tid vil betyde flere fisk og en mere mangfoldig natur. Derfor bakker mange miljøorganisationer også op om skånsomt fiskeri som det gode valg,” skriver de.

DANSK

TØ

Både ord og handling

En af de miljøorganisationer, de henviser til, er Danmarks Naturfredningsforening. Cathrine Pedersen Schirmer, der er havpolitisk seniorrådgiver i DN skrev d. 4. marts i et debatindlæg i Altinget, at tiltaget er bydende nødvendigt. “Dræbende iltsvind er blevet en fast sommergæst, der nu ofte bliver hængende til hen i efteråret. Vigtige levesteder for fisk forsvinder, og havets fødekæde kommer i ubalance. Det bør stå klart for alle, at der skal ske noget helt nyt, hvis havmiljø, fisk og fiskere skal reddes. Derfor er det meget positivt, at fødevareminister Rasmus Prehn den seneste tid både i ord og i handling har lagt op til, at vores fælles hav skal forvaltes anderledes. Langt mere bæredygtigt, skånsomt og i balance med den havnatur, der er hele forudsætningen for et fiskeri på havet,” skriver hun. Hun skriver videre, at DN ud fra britiske erfaringer forudser, at tiltaget kommer til at være “win-win for fiskeriet og havnaturen”, da fiskere, der benytter sig af skånsomme redskaber får en konkurrencefordel.

Forbud hjælper ikke bestandene

Sammen med Torben Kaas, der er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, skrev DN’s præsident Maria Reumert Gjerding d. 1. marts en kronik i Fyens Stiftstidende, hvor de sammen argumenterede for nødvendigheden af trawlforbudet. Det fik Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, til tasterne. I samme avis skrev han om, hvordan føler det som et angreb mod de fiskere, der i generationer har været med til at holde de små havne rundt om på Fyn og øerne i live. I stedet, mener han, burde pilen peget på landbruget og byerne. “Det er ganske enkelt forkert, når fiskeriet får skylden for, at havmiljøet er under pres. For alle eksperter er enige om, at det altoverskyggende problem i de indre danske farvande er udledningen af kvælstof og fosfor fra land og by.” Han fortæller i debatindlæg-

get, at han driver en lille fiskehandel i Skrillinge Strand på Fyn, men med et forbud mod bundtrawl frygter han, er det snart er slut. “Uden trawlfiskeriet kan jeg glemme alt om at sælge lokalt fangede fisk,” skriver han.

Fiskeriet vil dø

I et debatindlæg i Altinget d. 17. marts tegner formanden for Bælternes Fiskeriforening også et dystert billede af fiskeriet og havnenes fremtid. Da trawlfiskeriet på Fyn og øerne udgør mellem 80-99 % af de landede fisk, så er helt urealistisk at forestille sig, at havnene kan overleve. “Det siger sig selv, at det ikke længere vil kunne betale sig for fiskeopkøberne at tage turen ud til havnebyerne ved Østersøen for alene at købe den smule fisk, der bliver landet af garnfiskerne. Derfor kommer trawlforbuddet til at ramme fiskeriet i Østersøen bredt. For hvad skal garnfiskerne gøre af deres fisk, når der ikke længere er nogen at sælge dem til? Og hvor skal de få deres is fra, når isværkerne lukker?” spørger han retorisk. Allan Buch mener, at Regeringen og det flertal, der har stemt for aftalen, reelt vil lukke størstedelen af fiskeriet i Bælthavet.

Forurening og prædatorer

Også den tidligere formand for Kerteminde Fiskeriforening, Karsten Martinussen, er fortørnet over kronikken fra DN og Danmarks Sportsfiskerforening. I Fyens Stiftstidende påpeger han ligesom sin kollega i Bælternes Fiskeriforening, at det

ikke er fiskernes skyld, bestandene skranter. “Det er da ikke de fem-ti både, som fisker i Storebælt, der ødelægger noget som helst. De trækker ikke på ret store områder, så der er masser af plads udenom,” siger han til avisen. Ligesom Allan Buch peger han i stedet på den store udledning af spildevand og anden forurening, der havner i de indre farvande. Derudover mener han, at skarver og sæler spiller en væsentlig rolle. “Jeg har hørt nævnt, at der er 1600 sæler i Bælthavet, og når de skal have hver fem kilo fisk om dagen, så løber det op i otte tons. Dertil kommer så, hvad skarverne kan sætte til livs. Både skarver og sæler er fredede, lige modsat os fiskere, der altid står for skud,” lyder det.

Lea Wermelin nævner ikke trawl

Bestyrelsesformand i Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen bakker i et debatindlæg i Altinget helt op om de to fynske fiskeres argumenter: Man hjælper ikke havmiljøet og biodiversiteten ved at forbyde trawlfiskeri, når det er udledning af kvælstoffer, der er den største synder. Han henviser blandt andet til, at miljøminister Lea Wermelin (S) i et samråd i april 2021 om miljøtilstanden i Lillebælt i sin tale slet ikke nævnte bundtrawl. Til gengæld talte hun om fosfor og kvælstof i vandet, og Svend-Erik Andersen mener, det understreger, at trawl ikke er problemet. “Derfor opfordrer vi de danske politikere til en gang for alle at få gjort noget ved ud-

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

ledningerne fra land. Både her til lands. Men i den grad også i landene omkring Østersøen. Det er på høje tid. For virkeligheden er, at det ikke er fiskeriet, der sætter havmiljøet under pres. Det er forurening fra land,” skriver han. Ligesom Allan Buch og Karsten Martinussen frygter han, at forbuddet bliver dødstødet for trawlfiskerne, og at de kommer til at tage garnfiskerne med i faldet.

Ingen fiskere uden fisk

DN og Danmarks Fiskeriforening er dog ikke uenige om alt. I marts 2021 kom de to foreninger med et fælles udspil om, at en tiendedel af Østersøen, Skagerrak og Nordsøen skal være urørt. Men det fælles fodslag stopper altså der. Og det selvom DN ifølge Cathrine Pedersen Schirmer faktisk vil fiskerne det bedste. “Der er ingen tvivl om, at mange danske fiskere er hårdt ramt af de alt for små fiskebestande, og vi føler med de berørte fiskere. Vi tror dog ligesom fødevareministeren på, at der fortsat er en fremtid for de fiskere, der ser nødvendigheden af at lægge om til et fiskeri i bedre balance med havnaturen – og som ser mulighederne i forandringerne,” skriver hun i Altinget. Den trawlfri zone i Bælthavet er en delaftale under Finansloven. Under navnet “Investeringer i et stadig grønnere Danmark” blev den indgået af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne d. 4. december 2021.

Der er uenighed om, hvordan og hvor meget bundtrawl faktisk påvirker biodiversiteten. Foto: Sudzie, WikiCommons

MAGASINPOST SMP ID 46548

- blandt os, der tager ansvar for sikkerheden. Bliv SejlSikkert-ambassadør og vær blandt de 450 frivillige fiskere og sejlere, som er med til at gøre en forskel for sikkerheden i den lokale klub eller havn. Læs mere og tilmeld dig på sejlsikkert.dk eller skriv til info@soesport.dk.

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

VELKOMMEN I KLUBBE

Danske Fritidsfiskere nr. 2-2022

Articles inside

Kreds-og foreningsadresser

Formanden skriver

Lokale fritidsfiskere kæmper mod druknestatistikken

Ny forvaltningsplan for skarv på plads

Nyt fra lokalforeninger og kredse

Havet som losseplads

Det sker