Danske Fritidsfiskere nr. 3-2022 by Danske Fritidsfiskere

DANSK

A A AM

NR. 3 • JUNI 2022

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Formanden skriver…

Kære medlemmer Så er det blevet sommer, og alle er vel i gang med fiskeriet. Det bliver nok november, december og januar, der bliver lukkeperiode for ål i 2022/23, og så må vi se, hvad der sker til næste år. Men ét er sikkert: Vi kæmper så godt, vi kan. Der har været møde om Kina-tejner, og det bliver nok sådan, at de bliver tilladt med en eller anden max-længde, og der skal være undslipshuller, så man ad den vej sorterer størrelsen på hummere, og så der ikke kan fanges ål. DTU laver nogle forsøgsfiskerier her til sommer og kommer med en rapport.

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Det sker..................................................................... 3 Velkommen til vores nye venner fra Kaløvig............ 4 Konstruktivt hovedbestyrelsesmøde......................... 4 Fortæl forskerne om sælskader på garn og fisk........ 5 Velforberedte fritidsfiskere gjorde minister klogere.......................................... 6-7 Saltsild og sightseeing på Bornholm...................... 8-9 Kreds-og foreningsadresser................................. 11-13 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................14-16 Høring i EU-Parlementet om skarv..........................17 Ny skarvforvaltningsplan i Sverige...........................17 BSAC rådgiver EU kommissionen om ål...................18 Kære fritidsfisker - Tag nu vesten på........................19 Blåmuslinger med mange evner.............................. 20 Muslingeopdræt deler vandene..........................21-22 DAFF viste flaget til generalforsamling................... 23 Få tilladelse til at dyrke egne muslinger.................. 24 Norsk firma køber Frydendahl ............................... 24 Klapning resulterer i næser til to ministre............... 26 Lynetteholm trækker spor af skandaler efter sig ..........................................27-28 Lækket notat viser 10 tiltag mod klapning.............. 29 Ny sildekonge på Gjøl........................................ 30-31

På medlemssiden går det bare stærkt med nye medlemmer, og det er jo positivt. Hvis en af lokalforeningerne har lyst eller behov, kommer en fra Forretningsudvalget (FU) gerne på besøg og snakker med jer og jeres medlemmer. Vi skal alle hjælpe til med at gøre det positivt at være medlem hos os. Det gør jeg selv, og jeg har et fantastisk FU bag mig, som både støtter og presser på. Til sidst vil jeg ønske jer en god sommer! Hilsen Jesper

Forsidebilledet I denne udgave af Danske Fritidsfiskere sætter vi fokus på noget, der ikke er en fisk, men ikke desto mindre noget, som fritidsfiskere nemt kan få glæde af: Muslinger. Blåmuslinger nærmere bestemt, som både er blevet udråbt til fremtidens bæredygtige kost og til en miljøsynder af de helt store. Fra side 20 kan du både blive klogere på det lille skaldyr,

på den til tider ophedede debat og på, hvordan du selv kan dyrke blåmuslinger. Forsidebilledet er fra havhaven Bølgemarken, fotografen hedder Lars Hestbæk, og vi har fået lov til at bruge det af Den selvejende institution Havhøst. RB

DANSK

TØ

DET SKER Møder om ål Møderækken om ål med de øvrige organisationer og ministeriet er fortsat, og har resulteret i, at der har været et forslag i høring om, at lukkeperioden for ål fastlægges til 1. november-31. januar. DAFF’s høringssvar kan læses på vor Facebook-side og på hjemmesiden.

Hovedbestyrelsesmøde DAFF har haft hovedbestyrelsesmøde den 30. april. Se nærmere omtale på side 4.

Online møde om skarv De organisationer, som ikke kunne støtte den udsendte Skarvforvaltningsplan - d.v.s. Danmarks Fiskeriforening, Bælternes Fiskeriforening, Foreningen for Skånsomt Fiskeri, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfiskerforening samt nu også Danmarks Sportsfiskerforbund - afholdt d. 22. marts et virtuelt møde for at planlægge de videre tiltag for at få ændret skarvhandlingsplanen. Mere info følger.

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

BSAC bestyrelsesmøde og generalforsamling Mødet blev afholdt d. 11. maj som hybrid-møde med ca. 35 deltagere i lokalet og ca. 10 deltagere online. Landssekretær Flemming Kjærulf deltog. Guillaume Carruel, som er fransk og har arbejdet indenfor fiskeri, siden han blev uddannet i 2016, blev ansat som ny executive secretary. Der var en gennemgang af tiltag for begrænsning af fiskeri med bundkontakt (bundtrawl) i Østersøen mellem Tyskland og Danmark og i de svenske kystområder. Man vil også gå i gang med reetablering af stenrev i området. Jarslaw Zielinsky, Polen, blev valgt som ny formand for BSAC. Som næstformand blev valgt Glenn Douglas fra European Anglers (sammenslutningen af europæiske Sportsfiskerforeninger). Organisationen Baltic Waters 2030 blev optaget som nyt medlem. LIFE Low Impact Fishers of Europe (bl. a paraplyorganisation for Foreningen for Skån-

somt Kystfiskeri) ansøger om medlemskab.

EU-konference om skarv Den 11. maj afholdt EU parlamentets fiskeriudvalg på initiativ af den danske næstformand Søren Gade (V) en konference om skarvens skadevirkninger på de europæiske fiskebestande. Se mere side 17.

Møde om kinatejner Den 19. maj afholdtes et møde med DTU Aqua om udslipshuller i tejner på Skaldyrscenteret på Mors. Resultatet af mødet kendes endnu ikke.

§ 7-udvalgsmøde Der er indkaldt til §7-møde d. 28. juni. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager.

Naturmødet 2022 Naturmødet blev afviklet i Hirtshals d. 19.-21. maj. DAFF deltog med en stand.

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 3 - juni 2022 Afleveret til distribution 1. juni 2022 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk

BLIV FRITIDSFISKER Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere Nye medlemmer er GRATIS i Dansk Amatørfiskerforening de først 12 måneder!

Hvad gør DAFF? • DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan • DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande • Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri • Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere? Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 11 www.danskefritidsfiskere.dk

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i august 2022. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. juli 2022 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Velkommen til vores nye venner fra Kaløvig Dansk Amatørfiskerforening er blevet en forening rigere, da Fiskeklyngen i Kaløvig Bådelaug er blevet medlem. Formand for Kreds 11, Kaj Larsen, besøgte foreningen for at byde dem velkommen i DAFF. Tekst og foto: Kaj Larsen Efter henvendelse fra Fiskeklyngen i Kaløvig Bådelaug om optagelse i Dansk Amatørfisker-

forening var jeg inviteret til at besøge dem i den hyggelige lystbådehavn, der ligger lidt nord for Aarhus tæt på Studstrupværket. En dag sidst i april måned -

mens klargøring af både og grej til den forestående sæson ligesom solen på forårshimlen var på sit højeste - besøgte jeg Fiskeklyngen, der har til huse på en meget idyllisk plads inderst i havnen. Her har den lille “forening i foreningen” indrettet sig med overdækket samlingssted, renseplads for fisk og grej, små røde materielskure med hvert sit fiskenavn på en blå fisk og et lille hyggeligt møderum, der består af to sammenlagte skure.

En god snak om det, der rører sig

Her mødte jeg klyngens formand (eller rettere -kvinde) Bir-

gitte Saur og kasserer og altmuligmand Ejvind Jensen til en god snak om det, der rører sig indenfor fritidsfiskeriet i øjeblikket. Trods den stedvise nedgang i fangstmulighederne var vi enige om at bevare optimismen og arbejde på at bedre forholdene for fiskene især i de kystnære farvande, så der igen kan blive gode muligheder til at få en friskfanget fisk til middag.

17 nye medlemmer til Kreds 11

Den nye forening, Fiskeklyngen i Kaløvig Bådelaug har i øjeblikket 17 medlemmer, som hos os får tilhørsforhold til i kreds 11, der i forvejen har to foreninger. Jeg selv er formand i én af dem, nemlig Ebeltoft ligesom jeg er formand for kreds 11. Inden vi sluttede samtalen blev vi enige om at holde en god kontakt og bistå hinanden med ideer, råd og aktiviteter indenfor fritidsfiskeriet. Endnu engang: Velkommen og tak for en god snak.

Kaløvig bådelaug. Til venstre Ejvind Jensen, til højre Birgitte Saur og i døren en tilfreds klyngefisker.

Hyggeligt og konstruktivt hovedbestyrelsesmøde Tekst og foto: Rikke Bolander

Formand Jesper fortalte bl.a. om hans og Flemming Kjærulfs meget positive møde med fiskeriministeren.

Som altid var hovedbestyrelsesmedlemmer fra hele landet samlet på Fjeldsted Kro til HB-møde i slutningen af april. Der var otte deltagere og fire afbud, og mødet var som sædvanligt både hyggeligt og konstruktivt. Med fynboer, sjællæn-

dere, jyder i forskellige variationer og en enkelt bornholmer, var snakken rundt om bordet et rent tour de force i dialekter. Jesper Simonsen lagde ud med formandens beretning, hvor han bl.a. fortalte om, hvilke møder med politikere og andre, der

havde været afholdt siden sidst. Derefter gik dagsordenen slag i slag med nyt fra kredsene og de forskellige udvalg. Forplejningen var endnu engang i topklasse, og hovedbestyrelsen ser nu frem til endnu en dejlig dag på Fjeldsted Kro, når der er hovedbestyrelsesmøde den 24. september. Hele referatet bliver lagt på hjemmesiden.

Det blev til mange gode diskussioner om alt fra skarvforvaltning til smoltudsætning og laksefiskeri på Bornholm.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Fortæl forskerne om sælskader på garn og fisk I DTU Aquas app, Fangstjournalen, kan man indberette sælskader, og det kan give forskerne uvurderlig viden. Af Rikke Bolander Det startede som en app til landets 300.000 lystfiskere, hvor de kan indberette både nul-ture og pralefangster og dermed give forskerne fra DTU Aqua et helt særligt indblik i lystfiskeriet rundt om i landet hen over året. En henvendelse fra en fritidsfisker, der var godt og grundigt træt af sultne sæler, fik dem i foråret 2022 til at udvide appen. Nu har den dermed også en funktion, hvor man kan indberette skader fra sæler.

Borgere skaber unik viden

Netop det faktum, at idéen kom fra en borger og ikke fra en forsker, glæder Christian Skov, der er lektor ved Institut for Akvatiske Ressourcer på DTU Aqua. “Det er citizen science i sin bedste form, når det på den måde kommer nedefra,” siger han. Der er i videnskabshistorien flere eksempler på citizen science - eller borgervidenskab. Na-

turbasen.dk og arter.dk er gode eksempler, hvor befolkningen i stor stil deltager i indsamling af naturdata, der kommer både forskere, naturforvaltere og helt almindelige mennesker til gode. Her bidrager tusindvis af danskere med indsamling af viden om dyr og planter. Derfor undrer det heller ikke Christian Skov, at det netop var en fritidsfisker, der kom med idéen om den nye indberetningsmulighed. For hans erfaring med Fangstjournalen er, at der er stor interesse for at bidrage med viden. “Mange vil gerne gøre noget og hjælpe med at passe på fiskene og sikre et bæredygtigt fiskeri. Det er en rigtig god idé at få indsamlet gode data her og nu og i fremtiden, men nu er jeg jo også forsker,” som han siger.

Jo flere indberetninger, jo bedre data

Muligheden for at indberette sælskader er stadig ny, så forskerne fra DTU Aqua ved end-

nu ikke, hvad der skal ske med den data, de modtager. Det kommer blandt andet an på, hvor mange indberetninger, de får, forklarer Christian Skov. “Jo flere, der bruger appen, jo bedre data kan vi forvente,” siger han og tilføjer; “men jeg tror, vi kan lære noget af det uanset hvad.” Hvis mange fritidsfiskere benytter sig af muligheden og gør det konsekvent, og husker også at indrapportere, når fiskene ikke har skader, så kan det blandt andet fortælle forskerne noget om geografisk udbredelse og sæsonmønstre af fiske-

skaderne. Fortsætter indberetningerne stabilt over mange år i tilstrækkelig omfang, vil man desuden kunne kigge nærmere på om omfanget af sælskader stiger eller falder over tid.

Om Fangstjournalen • Fangstjournalen er udarbejdet af DTU Aqua • Appen er gratis og kan downloades til iPhone, iPad og Android. • I appen kan man indsende bl.a. billeder, tekst, koordinater o.a. • På fiskepleje.dk kan du finde en guide til Fangstjournalen

Det gælder om at få røgtet garnet, før sælen gør det. Foto: Anchor Lee, Unsplash

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Velforberedte fritidsfiskere gjorde ministeren klogere DAFF har holdt møde med fiskeriminister Rasmus Prehn, hvor blandt andet ål og bureaukrati var på dagsordenen. Tekst: Flemming Kjærulf og Rikke Bolander Det er en god idé at indlede enhver samtale med ros, og det ved fiskeriminister Rasmus Prehn tilsyneladende. I hvert fald indledte han d. 25. marts mødet med DAFF’s to repræsentanter, formand Jesper Simonsen, og landssekretær Flemming Kjærulf, med at rose det store arbejde som fritidsfiskerne gør med både fangstregistrering, fiskepleje og indsatser for miljøet. Jesper kvitterede selvfølgelig med at takke for et godt samarbejde med ministeriet og styrelserne. Efter høflighederne forklarede Jesper om de fælles visioner for det rekreative fiskeri, som sportsfiskere og fritidsfiskere i fællesskab har udarbejdet nemlig: Plads til alle, bestands- og miljøophjælpning forud for restriktioner, og at alle fangst- og redskabsbegrænsninger skal være biologisk begrundede.

Fiskere hjælper bestande på vej

Næste punkt på dagsordenen var ålehandlingsplanen. Her understregede Jesper Simonsen, at DAFF naturligvis bakker fuldt og helt op om planen fra 2007, da vi selv har haft en

Rasmus Prehn var lydhør overfor DAFF’s repræsentanter, og kimen er forhåbentlig lagt til et godt samarbejde. Foto: Flemming Kjærulf.

stor andel i udformningen. Hertil understregede han, at det i DAFF’s optik er vigtigt at bevare et aktivt ålefiskeri både rekreativt kommercielt. Hvis der ikke er nogen interesse for fiskeriet, så er der heller ingen penge til at sikre genopretningen. For at understrege pointen fortalte Flemming Kjærulf om, hvordan aktive sportsfiskere sammen med forskere satte sig for at redde den danske laks, der nærmest var helt uddød. Tusindvis af lystfiskere bidrog til genopretningen, og takket være den indsats og et reguleret fiskeri er laksen nu i fremgang herhjemme.

Ålens problem er hverken garn eller ruser

Samlet udgør fiskeriet mindre end 3 % af dødeligheden for ål, mens andre menneskeskabte faktorer som eksempelvis dæmninger og kraftværker udgør ca. 50 % af dødeligheden. Prædatorer som skarv og rovfisk samt parasitter og anden sygdom står for en stor del af den naturlige dødelighed. Derfor er indskrænkninger af fiskeriet den helt forkerte vej at gå, påpegede Jesper. Rasmus Prehn svarede, at det er hans opfattelse at Danmark bliver specielt hårdt ramt, og at han vil bringe det op overfor EU-Kommissionen.

I den forbindelse bragte Jesper kommissionens arbejde for at rykke den tre måneder lange lukkeperiode frem til det tidligere efterår på banen. Kombineret med, at fritidsfiskeriet allerede har en lukkeperiode fra 10. maj til 1. august, vil dette være en urimeligt stor indskrænkning for fritidsfiskeriet, understregede han. Dernæst fortalte han om den store opgave, som fritidsfiskerne løser ved at registrere

bestandene af ål og ved at gennemføre af åleudsætninger. Han advarede fiskeriministeren om, at væsentlige begrænsninger i ålefiskeriet kan fjerne motivationen til det vigtige arbejde.

Stor kulturel betydning

På mødet blev fritidsfiskeriets betydning for livet i de små havne og turismen også taget op. Erhvervsfiskerne er forsvundet fra langt de flest små og mindre

ALT TIL FRITIDSFISKERI Hvalpsund Net har skiftet navn, men tilbyder fortsat et bredt udvalg af produkter til fritidsfiskeri: Flydeliner, blyliner og fletliner fra eget fletteri • Flagbøjer, ankre mm • Beklædning, gummitøj, støvler, thermokedeldragter mm • Net knudet/knudeløst Mørenot Denmark A/S Havnepladsen 16, Hvalpsund 9640 Farsø, Danmark

Tlf. +45 98 63 81 88 www.morenot.com/denmark e-mail: info.denmark@morenot.com

DANSK

TØ

Jesper og Flemming fortalte ministeren, at bl.a. vandkraftværker, sygdomme og rovdyr tager livet af langt flere ål, end fiskere gør. Foto: Lamiot, WikiCommons

Konference om skarv i støbeskeen

DAFF’s udsendte kunne selvfølgelig ikke tage hjem uden endnu engang at gøre opmærksom på sæler og skarvs skadevirkninger på fiskebestande og fiskeriet. Flemming fortalte, at svenskerne nu har indført reguleringsjagt i væsentligt omfang, og at det bør Danmark også gøre. Fiskeriministeren svarede, at han hører om problemet fra alle sider, men at hans kollega i Miljøministeriet, Lea Wermelin, ikke mener, at problemet er så stort, som mange fiskere gør det til. Rasmus Prehn understregede, at han gerne vil have en konference om problemet stablet på benene, og det bakkede Jesper og Flemming naturligvis op om.

Lydhørhed og god samarbejde

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID! Frederik Svendsen, DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

DANSK

TØ

Ligesom mødet startede med venlige ord, sluttede det ligeså, da Jesper roste ministeriets samarbejde med DAFF. Som eksempler nævnte han Sjællandsbekendtgørelsen, Bornholmsbekendtgørelse og flere andre. Det har nogle gange tage flere år med mange møder i interessentgrupper, og DAFF har selvfølgelig ikke fået alt, som vi gerne ville have det, men vi er blevet lyttet til, og når parterne har kunnet forhandle sig frem til et resultat, er det blevet til virkelighed, sagde han. Også i de efterfølgende høringsfaser er fritidsfiskernes ønsker blevet hørt. Mødet sluttede med håndtryk og gensidige forsikringer om et fortsat godt samarbejde.

Bare bedre bådforsikring

Nu var det Flemmings tur til at redegøre for det rekreative fiskeri i forhold til EU’s fiskeripolitik. Han fortalte om, hvordan det rekreative fiskeri får stigende opmærksomhed i EU’s fiskeripolitik. Ser man isoleret på eksempelvis torskebestanden, giver det god mening, for 20-30 % af torskefangsterne i Østersøen sker i det rekreative fiskeri primært fra turbåde. Men for mange andre arter, udgør fritids- og lystfiskeri kun en dråbe i havet, og EU’s forslag om registrering og kontrol er ekstremt bureaukratiske. Danmark har i øvrigt allerede en 100 % registrering med fritids- og lystfiskertegnet. DAFF har intet imod en indberetningspligt på kvotebelagte arter, understregede Flemming, men det må kunne gøres som en årlig indberetning ligesom med jagttegnet. En daglig elektronisk indberetning er skudt langt over målet. Da snakken alligevel var faldet på fisketegnet, benyttede Jesper og Flemming lejligheden til at påpege, at både DAFF og Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at kravet om lystfiskertegn også bør gælde for pensionister. Fiskeplejemidlerne har hårdt brug for dette provenu, og da et fisketegn koster mindre

IS K E R F O

EU’s bureaukrati skyder over målet

end to blink til fiskeriet, er der ingen social slagside.

havne, der i høj grad i stedet bliver holdt i live af fritidsfiskerne. Hvis ålefiskeriet forsvinder, vil det også betyde at mange fritidsfiskere forsvinder fra de små havne, som til sidst må nedlægges og erstattes af boliger eller sommerhuse. Rasmus Prehn forsikrede, at livet i de små havne ligger ham meget på sinde.

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022

IS K E R F O

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Saltsild og sightseeing på Bornholm Landsnæstformand Kaj Larsen har været på besøg hos DAFF Bornholm for at lære fritidsfiskerne og deres særlige forhold bedre at kende. Det blev til to dejlige dage på “Solskinsøen”. ler fast ramme om foreningens møder og aktiviteter. Bestyrelsesmøder holder de altid i private omgivelser hos den meget arbejdsomme formand.

Idylliske fiskerlejer

Havnelaugets hus ved Boderne, Bornholm. Tekst og foto: Kaj Larsen Bornholm også kendt som ”Østersøens Perle” og ”Solskinsøen” ligger i Østersøen langt mod øst i forhold til det øvrige Danmark. DAFF har både Kreds 1 og en lokalforening på Bornholm, og på grund af de særlige forhold er kredsens medlemmer og bestyrelse identiske med lokalforeningens medlemmer og bestyrelse. Jeg havde aftalt med Torben Larsen, der både er kredsformand og formand for DAFF Bornholm, at jeg skulle besøge

Det hyggelige fiskerleje Boderne.

ham den 6. – 7. april, så vi i ro og mag kunne få en snak om de særlige forhold på Bornholm, der kan være med til at give foreningen og kredsen visse udfordringer.

Medlemmer spredt over hele øen

Torben bor selv i Aakirkeby midt på øen, næsten så langt fra vandet, som man kan komme, men da afstandene jo ikke er særlig store, giver det ingen problemer. Vi mødtes på mit overnatningssted, som af praktiske grunde var valgt i Aakir-

keby, og vi havde der en god snak om tingene over en kop kaffe og et stykke wienerbrød. Torben fortalte, at både bestyrelsen og de i alt 55 medlemmer er spredt over hele Bornholm. Således bor de fem bestyrelsesmedlemmer og én suppleant i fire forskellige byer, ligesom de i alt 55 medlemmer af foreningen bor spredt over hele øen. Ét nyt medlem er kommet til i perioden for landsforeningens hvervekampagne, der startede 1. februar 2022. Ingen steder er der et klubhus eller lignende, der kan være samlingssted el-

Jeg havde taget min kone med på turen til Bornholm, så jeg også havde godt selskab på turen til og fra øen. Efter et par timers snak om tingene tilbød Torben at vise os noget af den sydlige del af øens kystlinje med havne, små og endnu mindre fiskerlejer, hvor også nogle af foreningens medlemmer fisker fra. Et meget idyllisk sted, der hedder Boderne, hvor en række små huse og hytter ligger med front og fin udsigt over den lille private havn og Østersøen. Havnen ejes og drives af et havnelaug, hvor Torben selv er med i bestyrelsen. Han har naturligvis også sin båd liggende der. Lauget har et fint lille hus, hvor man udover at nyde udsigten, hygger sig og træffer vigtige beslutninger om havnens vedligeholdelse og drift i øvrigt.

Pighvarklækkeri i Nexø

På turen kom vi også forbi Nexø Havn, hvor der ikke længere er

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Formand for DAFF Bornholm og Kreds 1, Torben Larsen, har sin båd liggende i Boderne. voldsom meget aktivitet, men amatørfiskerne har dog deres lille klækkeri for pighvar i samarbejde med Nexø Lakseklækkeri og Gert, som er godkendt til at stryge pighvarren og til udklækning. Larverne bliver derefter sendt videre til Venø, hvor der er laguner, hvad der ikke er på Bornholm. Klækkeriet for pighvar har været i gang i nogle sæsoner, men som med andre nye initiativer har der været udfordringer af forskellig slags, men der arbejdes ufortrødent videre og man skal nu i gang med sæson 2022 i nært samarbejde med DTU Aqua. Knæk og Bræk!

Torben bød på egne stegte saltsild

Vi så yderligere et par små havne, inden vi kørte gennem Almindingen, hvor der i en årrække har været “vild natur” i form af fritgående bisonokser. De skulle dog være svære at se i skoven, men sandelig om vi ikke mødte fire flotte ungtyre på nært hold i en lysning, lige inden vi kom ud af arealet. Dagen var nu ved at være gået, men Torben og hans kone Alice bød med utrolig gæstfrihed på aftensmad hjemme hos dem selv. Vi fik fantastisk flot smørrebrød, men bedst af alt blev vi budt på en ægte bornholmsk specialitet: Stegte

saltsild med tilbehør. De - ja, for jeg spiste to stykker - var skønne. Se Torbens opskrift herunder. Næste dag brugte Bente og jeg på egen hånd til at se og gense nogle af de mange andre smukke steder på Bornholm, indtil vi skulle have en lille gyngetur med færgen hjem. Det var en kort, men skøn tur trods gråvejr, regnvejr, slud og haglvejr. Og vi nåede da også enkelte solstråler over Gudhjem.

Udfordringer og muligheder

DAFF Bornholm ligger langt mod øst og har specielle udfor-

dringer, men set med mine øjne også specielle muligheder for at afvikle spændende aktiviteter. Trods afstanden (og måske netop på grund af afstanden) skal vi holde en god og tæt dialog og yde den hjælp og bistand, vi kan, og som vore bornholmske medlemmer ønsker at få. Tak for snakken, Torben. Jeg tror på fremtiden og på et godt samarbejde, selvom vi nok må erkende, at det hos jer er ligesom i andre foreninger, nok er ”Tordenskjolds Soldater”, der må trække læsset. Det kan være hårdt, men vellykkede aktiviteter og tilfredse medlemmer bærer lønnen i sig selv.

Torbens opskrift på saltstegte sild Sild eller sildefilet saltes og lægges i saltlage som en spegesild. Fileten udvandes ca. 3,5 - 4 timer alt efter, hvor salt man vil have den (smag på den). Rygfinnen fjernes. Fileten vendes i rugmel, og margarine samt måske lidt rapsolie kommes på en pande, og silden steges gylden og lægges derefter i et fad. Løg skæres og brunes som bløde løg, som lægges ovenpå de stegte sild, der holdes varme i ovnen, til de serveres varme. Serveres på et stykke smurt rugbrød med bløde løg, rødbeder og grov rørt sennep ovenpå. Brændevin og øl passer fint til silden. Velbekomme!

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Læg mærke til skiltene i havnene…. Med budskaber som ”Husk dem, der holder af dig” og ”Ingen bestemmer, om du skal fiske med vest – men gør det alligevel”, slår Søsportens Sikkerhedsråd endnu en gang et slag for vigtigheden af redningsvesten.

Deltag i sommerens konkurrence i dit klubhus Søsportens Sikkerhedsråd sætter gode præmier på højkant blandt alle dem, der deltager i afstemningen om, hvilken plakat og de synes bedst om. Hold øje med info-tavlen i dit klubhus, hvor der snart kommer nærmere information om, hvordan du deltager i konkurrencen.

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 23 71 36 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri. Det er et krav, at der bæres redningsvest under fiskeri.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider. Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Bjarne Opprud Kølholmvej 1 3600 Frederikssund Tlf. 24 49 98 88 opprud@live.dk fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand John Damgaard Hansen Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Havnegade 28, 2. tv. 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team.dencker1@gmail.com syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Kaløvig Bådelaug ”Fiskerne” Kontaktperson: Ejvind Jensen Tendrupvej 10B 8543 Hornslet Tlf. 23 27 90 70 ejvind.jensen.8543@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116 13

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

KREDS 2

Hornfiskekonkurrence i Gershøj Af Niels Winther Gershøj Fritidsfiskerforening og Gershøj Jagtforening har været værter for en stor hornfiskekonkurrence på Roskilde Fjord. Der var 99 betalende gæster i det fine vejr, og der blev fanget

masser af hornfisk heraf flest på silkesnor. Bedste båd fangede 45 styks på de små tre timer, der var afsat. Vi startede kl. 9, og alle skulle være i havn til indvejning inden kl. 12. Der blev delt hornfisk ud til højre og venstre til de glade

tilskuere som havde læst om arrangementet i lokalaviserne. Stor tak til alle vores venlige sponsorer, der sørgede for flotte præmier til både fiskerne og det efterfølgende lotteri. Her fra foreningen skal der også lyde en stor tak til alle del-

tagerne, som sluttede op om vores arrangement. Til slut vil jeg lige bemærke, at vores landsformand Jesper Simonsen havde lavet en lille medlemshvervning, som gav 10 nye medlemmer på dagen. Vi ses igen til næste år!

Hornfiskekonkurrence i Frederikssund Af Nikita Turunen Frederikssund Fritidsfiskerforening har afholdt og gennemført den årlige hornfiskekonkurrence. På trods af køligt og overskyet vejr fra morgenstunden, kom

det gode vejr alligevel og hilste på os. Konkurrencen bød på rigtig mange deltagere fra den lokale by, hvilket må siges at være en succes. Derfor håber vi også på at kunne gentage dette arrange-

ment næste år. Børnerækken blev vundet af Zascha Jensen med en hornfisk på 423 g. ud af fem deltagende børn. Anden- og tredjepladsen kunne desværre ikke uddeles, da der ikke blev indvejet fisk fra de fire andre tilmeldte børn. Voksenrækken blev vundet af

Shaquira Rosales med en hornfisk på 719 g. Andenpladsen gik til Kasper Jensen med en hornfisk på 630 g. og Martin Krause tog sig af tredjepladsen med en hornfisk på 559 g. Foreningen takker for det fine fremmøde, og måske ses vi næste år.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

På besøg i (måske) ny forening Af Niels Winther Vores landsformand, Jesper Simonsen, har atter været på charmeoffensiv. Denne gang var han inviteret til Veddelev Havn ved Roskilde, hvor en lille gruppe fritidsfiskere er i gang med at lave en fiskeriforening. Jesper blev bedt om at fortælle

om, hvordan man driver en forening som for eksempel Gershøj. Der var mødt 22 interesserede personer op i Veddelev Strands Sejlklub. De lyttede til Jespers foredrag og så lidt lysbilleder. Hvordan udfaldet af mødet bliver, vides på nuværende tidspunkt ikke.

KREDS 3

Årlig hornfiskekonkurrence vender tilbage Af Louis Jubelsky Lørdag d. 7. maj afholdt DAFF Lolland/Falster - efter 2 års corona-pause - den årlige “Hornfiskekonkurrence på Nordlolland” i Blans Havn Der var tilmelding fra kl. 9.00,

og starten gik præcis kl. 10.00. I dagens anledning var det gratis at benytte havnens slæbested. Der var 71 tilmeldte, som alle fiskede fra joller. Kl. 13.00 var der opmåling og den største fisk, der målte 78 cm, vandt førstepræmien på 750 kr.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

KREDS 9

Vejle på Vesterhavet Af Henning Fredberg Lørdag den 2. april havde Vejle Amatørfiskerforening lejet det gode skib ”Mågen” af Nørre Vorupør, og 12 medlemmer var på en fantastisk fisketur på Vesterhavet med flot vejr og masser af fisk - særligt torsk. På billedet til venstre ses tre glade fiskere: Kenneth Gravesen, Thomas Holm Pedersen og Henning Fredberg. Det er lidt specielt, når båden trækkes op på land, fortæller Henning. Foto: Slaunger, WikiCommons

Generalforsamling i Vejle Amatørfiskerforening

Søndag den 20. marts blev der afholdt generalforsamling i Vejle Amatørfiskerforening. En hyggelig formiddag for de 20 fremmødte medlemmer med bl.a. amerikansk lotteri med fine gevinster fra Daconet m.fl. Til bestyrelsen blev genvalgt Henning Fredberg, Svenn Vølker og Lasse Mikkelsen, og den samlede bestyrelse består herefter af: Henning Fredberg, formand, Benny Villadsen, kasserer, Lasse Mikkelsen, Svenn Vølker og Claus Svejstrup.

Motorkursus i Vejle Amatørfiskerforening Af Henning Fredberg Den 7. april blev der afholdt motorkursus i Vejle Amatørfiskerforening. Kredsformand Kurt Asmussen gennemgik og servicerede en påhængsmotor og en Buch Indenbådsmotor for de 15 fremmødte medlemmer. En rigtig god og lærerig aften, hvor alle fik gode tips til den kommende sæsonstart.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Høring i EU-Parlamentet om skarv Den 11. maj afholdt EU parlamentets fiskeriudvalg en høring om skarvens skadevirkninger på de europæiske fiskebestande. Høringen var indkaldt på initiativ af den danske næstformand for udvalget, Søren Gade. Her følger et kort resumé af hovedpunkterne. Af Flemming Kjærulf Niels Jepsen fra DTU Aqua fortalte, at skarvkolonierne i Danmark vokser, og at fuglene bliver længere tid pga. milde vintre. Modellering af påvirkningen af den vestlige østersøtorsk konkluderer, at det anslås, at 15 millioner torsk årligt spises af skarver i den danske del af den vestlige Østersø. Niels Jepsen konkluderede, at det er sikkert og videnskabeligt relevant at sige, at skarvens påvirkning af mange fiskebestande i de danske åer, søer og kyster er meget høj. Dette fører til økonomiske og kulturelle tab, men også til tab af biodiversitet og hindrer opfyldelsen af vandrammedirektivets mål.

Utilfredshed med skarver i Polen, Italien og Tyskland

En polsk karpeproducent fortalte, at skarver spiser op til 700 g karper om dagen, hvilket giver meget store tab i erhvervet.

Der er behov for regulering af skarvbestanden i Europa og for at fjerne beskyttelsesstatus for skarven. Et bestyrelsesmedlem i den italienske akvakulturforening anslår tabene til mellem 623 og 690 euro pr. hektar fiskedamme pr. år og ser et akut behov for en effektiv forvaltningsplan for skarver, Formanden for skarvkommissionen i den tyske fiskerisammenslutning opfordrede til etablering af en europæisk skarvforvaltningsplan baseret på en europæisk bestandsmodel for at sikre en stabil skarvbestand og stabile fiskebestande. Planen skal dække både migrations-, rede- og rasteområder

individer, men mente ikke, at der er noget videnskabeligt grundlag for at understøtte en EU-forvaltningsplan. Formanden for miljøudvalget, FEAP, og næstformand for den ungarske akvakultur- og fiskerisammenslutning fandt, at ukoordineret bestandsforvaltning i Europa og varierende anvendelse af regulering, er meget problematisk. Der er behov for en operativ forvaltningsplan for skarv for at fastlægge bæreevnen for de forskellige naturtyper og regioner.

Søren Gade kæmper videre

Den danske EU-parlamentariker Søren Gade og flere andre opfordrede til at fjerne skarven fra den fredede artsliste og gøre den jagtbar. Søren Gade afsluttede høringen med at sige, at han, herunder som PECH-næstformand, vil forblive personligt involveret i sagen og kæmpe for at finde løsninger. Han beklagede Europa-Kommissionens fravær i denne høring. Hele høringen kan ses på EU parlamentets hjemmeside.

Knap en million individer

BirdLife Europe and Central Asia estimerer bestandsstørrelsen i Europa (inkl. Rusland, Tyrkiet, Kaukasus) til ca. 926.000

Foto: Jan Skriver

Ny skarvforvaltningsplan i Sverige

Foto: Philippe Oursel, Unsplash

Efter det tidligere på året blev besluttet at regulere ca 3.000 skarv på den svenske østkyst, går Sverige nu endnu videre, idet man har besluttet at revidere den svenske skarvforvaltningsplan. Det blev besluttet på et regeringsmøde d. 12. maj, skriver Svensk Jakt. ”Det er endnu et skridt fremad for at reducere antallet af skarver i hele landet og sikre, at vi får en bæredygtig bestand”, siger Björn Petersson, rigsdagsmedlem for Socialdemokraterne i Kalmar Len, i en pressemeddelelse.

Socialdemokraterna godkendte Kalmarboernes forslag om at reducere skarvbestanden på partikongressen i november 2021. Det blev siden til øget regulering og nu altså en revision af skarvforvaltningsplanen med henblik på at yderligere reducere skarvbestanden. ”Det er fantastisk, at vores kongresbeslutning om kraftigt at reducere skarvbestanden har haft en effekt så hurtigt”, siger Björn Petersson. FK

Danske FritiDsFiskere · December 2012

TØ

Danske FritiDsFiskere · December 2012 DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022

DANSK

IS K E R F O

ødetBSAC rådgiver status på nøgle EU kommissionen om ål Opfriskning af reglerne - hvor?

Landssekretær Flemming Kjærulf har deltaget i to møder påI har europæisk plan om ålefiskeri, opgivet en position Sæt jeres markeringsbøje på den position. og han ridser her hovedlinjerne op.

Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU

på sigt at få lavet en socioøkonoersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet or det danske samfund. Dette kunne vise sort på hvidt, hvilke de konsekvenser det ville medukke dette fiskeri. Dette er ikke U Aqua selv kan gøre, men det res i samarbejde med andre uni-

der informationsmateriale samt nye brevposer, som vil blive sendt ud til alle nøglefiskere senere. Frede og Birgit Petersen fra Sydals fortalte om det undersøgelsesarbejde, de udfører i forbindelse med etableringen af stenrev ved indsejlingen til Flensborg Fjord. Det omfattende, frivillige arbejde skal foregå løbende de næste 3 år med e Støttrup havde et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 ne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 mm til 10, som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samare vil snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske Landboforvi sender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lom bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. Som bygningsværker kan vandkraftværker være smukke, men ifølge tologerne mener, at der hvert år BSAC udgør de en langt større trussel for ål end fiskeri gør. undredetusinde fugle i diverse Vagn Gram Foto: Marcus Ganahl, Unsplash r. Undersør vist, at erkerriet kun n lille del af fugle i forvor mange, s til jægere Vi vil nu få undersøgelfritidsfiskeg kan tilskrifangst af etusind fugm det antal revet. DTU DMU går og udarbej-

Hvis I har svært ved at finde den præcise poAf Flemming Kjærulf som kan øjne sition uden GPS,sektor, må I afvige medvære op til 500og ører for aktiviteter relateret til meter fra positionen. BSAC har holdt møder om rådål, vil miste sin effektive kontrol Men sæt altid jeres redskab ved markeringsgivningen for ål den 4. februar over den ulovlige handel med bøjen - ikke 500 meter fra markeringsbøjen! og igen d. 8. marts. Møderne ål. har i høj grad formet sig som BSAC gør opmærksom på, diskussioner mellem de grønne af at reglerne der er et presserende behov opfriskning organisationer og -erhvervet, frifor at implementere den lovtemperaturlogger tidsfiskere og tyske sportsfiske- givning, der kræver indsamling re om, hvorvidt Der ålefiskeri skal mange og levering af data. Der er også har været tyverier af markeringsstoppes helt. Herunder om, behov for en bedre forståelse af bøjer og temperaturloggere hvorvidt den tre Hvis måneder lanblankålsså vandringer. det er slemtglasåls i Jeresogområde, sæt logge lukkeperiode skal flyttes. De redskab BSAC imener, en ubageren på Jeres stedet at forder påermarketyske sportsfiskere støtter op lance mellem de foranstaltninringsbøjen om at bevare ålefiskeriet, ger, der anvendes på Ifiskeriet Så får vihvorkun temperaturdata, mens fisker, i imod de øvrige men sportsfiskeres havmiljøet, og overfor de mendet er også fint. foreninger gerne ser det lukket.at fåneskeskabte kilder til dødeligVi overvejer lavet et specielt vageflag kun til nøglefiskere. hed i indre farvande. Der er et Uenighed om presserende behov for at styrke nul-fangster Opfriskning aftiltag, der fokuserer reglerne - fisk på dødeligBSAC afviser ICES’ rådgivning hed af ferskvandsål. om nulfangster i Mål EU-farvande. og noter alle fisk Ålefiskeriet er enOgså århundreder ikkeundermålere, kutlinger, Fiskeri hundestejler, gammel levende døde kulturarv. Fiden største trussel fisk og så videre. skeriet og de rekreative fiskere BSAC understreger, at mennehar allerede ydet et betydeligt skeskabte ikke-fiskerirelaterede og positivt bidrag til beskyttel- dødelighedskilder skal have sen og genopretningen af åle- topprioritet. ICES anbefaler, at bestanden gennem forskellige andre menneskeskabte dødebeskyttelses- og udsætningsfor- ligheder bør minimeres og elianstaltninger. mineres, hvor det er muligt, og BSAC er også af den opfattelse, skal tages alvorligt for at reduat rådet om nulfangster i alle le- cere den samlede dødelighed af vesteder sender et forkert signal ål. Det betyder især adressering til dem, der står bag den meget af vandkraftværker og pumpehøjere menneskeskabte døde- stationer, kanaluddybning i flolighed f.eks. vandkraftværker der, pumpeanlæg samt forureog dæmninger. Der skal være ning. proportionalitet med hensyn BSAC understreger, at dæmtil de foreslåede eller vedtagne ningsejere og vandkraftselskaforanstaltninger. ber har et stort ansvar her. Der er en række påviste og dokuForbud kan få menterede foranstaltninger, der negative konsekvenser kan anvendes for at reducere Hvis alle former for ålefiskeri åledødeligheden, især for nedblev stoppet, ville det koste ar- strømspassager ved dæmninger. bejdspladser i kystområderne. De passager, der allerede er på Et totalt forbud mod ålefiskeri plads, skal vedligeholdes og vil få stor betydning for marke- holdes fri for affald. det, for ål er en del af den traditionelle mad og kultur i nogle regioner, og den har høj værdi for turismen. BSAC er også bekymret for, at EU med fraværet af en ansvarlig

opfrisk - andre

Husk at r ler, odde

• Ring ti til os • Tag bil ster

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Kære fritidsfisker – TAG NU VESTEN PÅ Sæsonen for fritidsfiskeri er for alvor i gang, og det samme er Søsportens Sikkerhedsråds indsats for at få endnu flere fritidsfiskere til at huske vesten. I mange havne vil du derfor i den kommende tid møde skilte, der opfordrer dig til at huske at tage vesten på, før du sejler ud. Tekst og foto: SejlSikkert ”I de senere år er der helt klart sket en positiv udvikling i holdningen til redningsveste og i andelen af fritidsfiskere, som bærer vest. Det var også et sted, hvor der var god plads til forbedring”, siger Sten Emborg, og henviser til Søsportens Sikkerhedsråds observationsstudie, der hvert andet år tæller, hvor mange der bærer vest, når de sejler ud fra havn. ”I 2015 bar blot 26 pct. af fritidsfiskerne vest, mens det i 2020 var steget til 45 pct. Det er en særdeles flot stigning, og jeg håber, at vi fortsat vil se flere og flere tage vesten på. Det er særligt vigtigt for fritidsfiskere, hvor mange sejler alene, for så er der ikke nogen til at slå alarm eller træde til med hjælp, hvis man falder i vandet”. De moderne redningsveste er ifølge Sten Emborg små og lette og så bekvemme, at du knap mærker, at du har dem på. ”Jeg ved, at nogle fritidsfiskere synes, at redningsvesten hæmmer deres bevægelser. Men hvis man ikke har prøvet en af

de nye oppustelige veste, hvor nogle af dem ikke fylder mere end en stor krave, så vil jeg anbefale, at man gør det. Jeg tror, at man bliver overrasket over, hvor behagelige de er at have på”, siger Sten Emborg.

Vesten er din bedste forsikring

Vesten sikrer opdrift i vandet, og hvis du har brug for assistance, køber vesten dig tid til at slå alarm fra vandet, og den holder dig oven vande til hjælpen når frem. Skulle du være så uheldig at miste bevidstheden, sørger redningsvesten for, at dit ansigt er oven vande til du bliver hjulpet og fra vandet. ”Vesten er den bedste forsikring, som du kan give dig selv for at klare den, hvis du falder i vandet. Husk, at du ikke kun skal tage den på for din egen skyld, men også for din familie, som gerne vil have, at du kommer hjem til dem igen”.

kerhedsråd endnu en gang et slag for vigtigheden af redningsvesten. Se alle fire skilte på side 10.

Deltag i sommerens konkurrence i dit klubhus

Søsportens Sikkerhedsråd sætter gode præmier på højkant blandt alle dem, der deltager i afstemningen om, hvilken plakat de synes bedst om. Hold øje med info-tavlen i dit klubhus, hvor der snart kommer nærmere information om, hvordan du deltager i konkurrencen.

Læg mærke til skiltene i havnene….

Med budskaber som ”Husk dem, der holder af dig” og ”Ingen bestemmer, om du skal fiske med vest – men gør det alligevel”, slår Søsportens Sik-

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Blåmuslinger med mange evner Med det blotte øje ser blåmuslingen meget passiv ud, men den kan både finde det helt rigtige levested, surre sig imponerende godt fast og rense vandet for alger. Af Rikke Bolander Den mest almindelige musling herhjemme er blåmuslingen. De lever rigtig mange steder i de danske farvande fra ganske lavt vand til 10 meters dybde. De kan dog også leve på endnu dybere vand. Muslingerne sidder som regel på sten, pæle, moler, høfder eller andet hårdt materiale, men i bl.a. Limfjorden har de flere steder også etableret sig i muslingebanker på blødt underlag. De lever som regel tæt sammen i store bestande. Ifølge Naturhistorisk Museum kan muslinger samle sig i banker med op til 12.000 individer på en kvadratmeter.

Filtrerer vandet

Muslinger lever af at filtrere vandet og får på den måde både ilt og næring. De har to ånderør eller sisoner, som de bruger til at suge vandet ind og ud med. DTU Aqua/Dansk Skaldyrcenter skriver, at den sison, den bruger til at suge vandet ind med, er større end den anden. Det betyder, at

vandet bliver presset ud som et jetstrøm, så blåmuslinge slipper for at “spise” det samme vand flere gange. Muslinger renser vandet, fordi de fjerner en masse kvælstof og fosfor, når de spiser. DTU Aqua har lavet forsøg med to akvarier fyldt med saltvand og alger: Et med blåmuslinger og ét uden, og det viser tydeligt, at blåmuslinger på ganske kort tid kan fjerne alt det uklare fra vandet.

Holder godt fast

Når man kigger på en muslingebanke eller en bundgarnspæl, der er fuldstændig dækket af hårde muslinger, kan man næsten glemme, at de er levende individer, men især de unge blåmuslinger bevæger sig faktisk rundt. Det gør de ved hjælp af en lille rødbrun fod, som sidder foran i muslingerne og kan strækkes ud mellem skallerne. De unge blåmuslinger kryber rundt og leder efter et passende sted at slå sig ned. For at få mest muligt næring placerer muslingerne sig gerne et sted, hvor der er stor gen-

nemstrømning. Det kan eksempelvis være i tidevandszonen. Derfor har de brug for at kunne surre sig fast, så de ikke bliver taget af strømmen eller bliver revet løs i brændingen. Det gør de ved hjælp af et særligt stof, der hedder byssus, og som bliver udskilt fra en smal rende på undersiden af foden. Byssus er et klistret sekret, der består af protein, og som størkner, når det kommer i kontakt med havvand. Hvis blåmuslingen af en eller anden grund vil et andet sted hen, kan den frigøre sig fra byssustrådene, krybe et andet sted hen og danne nye tråde.

Mørkere end hestemuslingen

Blåmuslingen kan blive op til ti centimeter lang og typisk 7-8 år gammel. Den eneste musling herhjemme, man kan risikere at forveksle den med er hestemuslingen. Den er dog typisk lidt større end blåmuslingen og mere lilla i nuancerne, hvor blåmuslingen er mørkeblå og brunlig. Indeni er blåmuslingen blå i kanten og hvid med

perlemorsskær i midten. Selve muslingen er for hannernes vedkommende som regel orangerød, mens hunnerne er mere cremefarvede. Det er dog ikke en helt stålfast regel. Blåmuslingernes naturlige fjender er især søstjerner, krabber og fugle.

Fakta • Latinsk navn: Mytilus edulis • Engelsk navn: Blue mussel • Klasse: Bløddyr • Orden: Mytiloida • Familie: Blåmuslinger • Levesteder: Kyst og hav • Længde: Op til 10 cm • Gyder: Forår-forsommer • Æg: 5-10 millioner • Æg og sæd gydes frit i vandet • Max levealder: Ca. 15 år Fra Naturporten.dk

Blåmuslinger trækker vejret med deres gæller, men de kan godt overleve nogen tid uden ilt. Foto: Andreas Trepte, WikiCommons

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Muslingeopdræt deler vandene Er muslingeopdræt i storskala en tikkende bombe under vandmiljøet i de indre farvande, eller er det et nødvendigt og helt naturligt renseanlæg? Forskerne er uenige, og det undersøgte jeg i februar som freelancejournalist for magasinet Zetland. Vi bringer her en forkortet udgave af artiklen. Af Rikke Bolander Som spise er blåmuslinger noget af det allermest bæredygtige. Faktisk udleder de ifølge Concitos Klimadatabase omtrent ligeså meget CO2 som gulerødder, og samtidig fjerner de en masse overskydende næringsstoffer fra vandet. Alligevel skaber de små skaldyr stor debat, for de seneste år er der dukket såkaldte smartfarms op, hvor muslinger bliver dyrket i meget stort omfang. Mens tilhængerne fremhæver alle muslingernes positive egenskaber, så mener modstanderne omvendt, at der ophober sig store mængder slam under anlæggene, og at effekten derfor bliver den stik modsatte af hensigten.

Mad eller virkemiddel

For at forstå, hvad uenigheden handler om, må man forstå, hvad muslingeopdræt er for noget. Siden 2002 har været muligt at få tilladelse til at dyrke muslinger enten på muslingebanker eller på liner. Både muslingeskrab fra banker og opdræt på liner sker med det formål at sælge muslinger til moules frites, spaghetti marinara og andet godt fra havet. En væsentlig anden form for muslingeopdræt er på de såkaldte smartfarms. Her bliver muslinger ikke dyrket for at

Ud over ophobningen af slam frygter mange fiskere og sejlere, at smartfarms mindsker adgangen til fjordene. Foto: Lars Skytt Nielsen for Hedeselskabet ende på middagstallerkenerne, men specifikt med det formål at fjerne kvælstof og fosfor fra vandmiljøet. Det er det, politikere og eksperter kalder et “marint virkemiddel”. Ifølge en rapport, som Aarhus Universitet, SDU og DTU Aqua sammen udgav i april 2020, har marine virkemidler som for eksempel muslinger meget stor effekt, når niveauet af kvælstof i vores farvande skal mindskes. Ifølge rapporten vil muslingeopdræt kunne fjerne op mod 5.000 tons kvælstof fra de indre

danske farvande hvert år. På smartfarms vokser muslingerne på net fastgjort til tykke plastikrør, der ligger ovenpå vandet. Blå Biomasse, der er ejet af Hedeselskabet, er den største spiller på markedet herhjemme lige nu og har seks anlæg i Limfjorden, der tilsammen fylder godt 100 hektar og producerer godt 7000 tons muslinger årligt.

Politisk ønske

Netop nu forhandler Folketingets partier om Danmarks før-

I et lille forsøg viser DTU Aqua/Dansk Skaldyrscenter, hvordan muslinger på ganske kort tid kan rense et kar for alger. Screenshot fra video.

ste havplan, og hvis det udkast, der var i høring indtil 30. september 2021, bliver godkendt, vil 312.500 hektar af de danske farvande blive udlagt til opdræt af muslinger. Det svarer til et område større end Fyn. Det er dog vigtigt at bemærke, at fordi et område bliver udlagt til skaldyrsopdræt, er det langt fra sikkert, at det også kommer til rent faktisk at blive brugt til det. Men muligheden er der, og har givet anledning til bekymring hos både privatpersoner og foreninger blandt andre Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Sportsfiskerforening og DAFF. I 2019 satte Fiskeristyrelsen ellers midlertidigt stop for ansøgninger til muslingeopdræt, fordi der på kort tid kom næsten 50 ansøgninger om enten muslingeanlæg eller -banker. Men det betyder nu ikke, at Fiskeriminister Rasmus Prehn har mistet troen på muslingernes potentiale. “Jeg håber, at produktionen stiger i de kommende år. Men den kommende periode bruger

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

end den estimerede, og dertil kommer så den ophobning af næringsstoffer under muslingerne, som blandt andre DN også peger på. Han frygter, at det kan resultere i iltsvind - præcis det, som muslinger som marint virkemiddel skal forhindre.

I landbrugets interesse

Sanne og Steen Hørup bor ud til et smartfarm-anlæg i Skive Fjord og har filmet bunden, som de hævder er helt død pga. forureningen fra muslingerne. Jens Kjerulf og andre påpeger, at bunden i Skive Fjord var dækket af slam længe før, der kom muslingeopdræt til. Screenshot fra video. vi på at gentænke regelsættet for opdrætsanlæg sammen med erhvervet og interessenterne på området, så vi rammer den helt rette balance,” udtalte han i juni 2021 i en pressemeddelelse.

Uenighed om effekten

Rå muslinger udleder 0,22 CO2e per kilo. Hakket oksekød ligger et sted mellem 30-35 CO2e per kilo. Foto: Wolfman, WikiCommons

Kritikernes bekymring går i bund og grund på, at muslingerne som alle andre levende organismer skider, når de har spist. Derfor samler dig sig under anlæggene et lag af ekskrementer og dermed en ophobning af næringsstoffer. Stiig Markager er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og han er en af skeptikerne. Også selvom han anerkender, at muslinger filtrerer vandet, når de spiser, og dermed fjerner alger fra vandet. Når man høster muslingerne, fjerner man derfor kvælstof og fosfor. “Men spørgsmålet er, om det er kvælstof og fosfor, der alligevel ville være forsvundet ud af fjorden. Du har muslinger hængende, og de filtrerer vandet og optager algerne. Men de alger ville et stykke tid efter alligevel være strømmet ud af fjorden. For Limfjordens vedkommende ud i Nordsøen, der meget bedre kan tåle det,” siger han til Zetland. Derfor er kvælstofreduktion i realiteten altså noget mindre

Ligesom andre europæiske lande har vi i Danmark forpligtet os til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv. Det betyder, at vi inden 2027 skal reducere niveauet af kvælstof fra vandmiljøet med et sted mellem 13.000 og 24.000 tons. Som det ser ud nu, er kun fem ud af 109 kystvande ifølge Miljøstyrelsen i “god økologisk tilstand”. Cirka to tredjedele af alt det kvælstof, der havner i vandmiljøet, kommer fra landbruget, og derfor mener Jens Borum, der er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og ekspert i marine virkemidler, ikke det nytter noget først at fjerne forureningen, når den er endt i f.eks. fjordene. “Skal man overhovedet bruge den slags anlæg til at kompensere for udledninger, der egentlig burde være blevet stoppet oppe på landjorden? Landbruget er voldsomt interesseret i det, for så behøver de ikke reducere så meget. Man er nødt til at stoppe udledningerne så tæt på kilden som muligt. Det bliver en undskyldning for ikke at gøre tilstrækkeligt på landområdet,” siger han til Zetland.

Den komplicerede virkelighed

En af de helt store fortalere for muslingeopdræt og en af de første forskere herhjemme, der begyndte at interessere sig for det, er Jens Kjerulf, der er professor og sektionsleder på DTU Aqua/ Dansk Skaldyrscenter. Han har et mere pragmatisk blik på brugen af muslinger som marint virkemiddel. “Selvfølgelig skal man principielt fjerne kvælstoffet så tæt på kilden som muligt og fjerne så meget som muligt. Virkeligheden er bare mere kompliceret,” siger han til Zetland. Problemet er nemlig, at der ligger store mængder kvælstof

DANSK

TØ

ophobet på bunden af fjordene, og selv hvis vi lukkede dansk landbrug i morgen, ville forureningen fortsætte, for kvælstof fra gylle, der er spredt for flere år siden, er stadig lige så langsomt på vej ud i vandmiljøet. Der skal altså skrues på alle tænkelige knapper, hvis vi skal nå vores EU-forpligtelser, og hvis vi i øvrigt ønsker os et sundt vandmiljø. “I Danmark er der ikke uberørt marin natur noget som helst sted. Derfor bør vi diskutere, om ikke vi skal hjælpe na-

turen på vej. Det kan man gøre med marine virkemidler, og når vi taler kvælstof og fosfor, er muslinger det mest effektive,” sagde han til Zetland.

Lad naturen gøre arbejdet

Stiig Markager fra Aarhus Universitet og Jens Kjerulff fra DTU Aqua/Dansk Skaldyrscenter er dybt uenige om de processer, der foregår under smartfarm-anlæggene. Stiig Markager mener, at det tykke lag af slam, der danner sig under

anlæggene bremser den naturlige proces nitratånding, hvor kvæstoffet i nitratet bliver udskadeliggjort. Jens Kjerulf mener omvendt, at friskt, organisk materiale i form af muslingelort faktisk stimulerer nitratåndingen, så endnu mere kvælstof bliver omdannet. The Nature Conservancy er en af verdens største miljøorganisationer. De udgav i 2021 en stor rapport, hvori de kalder muslingeopdræt “genoprettende akvakultur” og fremhæver de mange positive effekter, som

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

også Jens Kjerulf gør. Men rapporten støtter faktisk også nogle af kritikernes pointer. Muslingeopdræt kan være en meget positiv ting under de rigtige forhold og i det rigtige omfang. Men hvis anlæggene bliver for store, kan balancen tippe. Temaet om muslinger fortsætter på side 24.

DAFF viste flaget til generalforsamling i Friluftsrådet Med smagsprøver og en masse gode snakke, fik DAFF vist Friluftsrådets medlemmer nogle af glæderne ved fritidsfiskeriet.

Bente og Kaj sammen med Kim fra jægerne ved DAFF’s smagsprøver. Tekst: Landsnæstformand Kaj Larsen Foto: Sanja Storm Tuxen, Friluftsrådet Lørdag den 23. april 2022 holdt Friluftsrådet generalforsamling på Hotel Munkebjerg ved Vejle, hvor der blandt andet skulle være et par nyvalg til bestyrelsen herunder ny formand. DAFF var sammen med Dan-

marks Jægerforbund og et par andre organisationer inviteret til at have en stand med smagsprøver i forbindelse med generalforsamlingen.

Snak og hjemmelavede delikatesser

Det blev til et par hyggelige timer med rigtig megen snak om fisk og fritidsfiskeri med de knap 100 delegerede.

Friluftsrådets direktør i samtale ved smagsprøverne på DAFF’s stand Vi havde smagsprøver på røget sild og hjemmelavede torskefrikadeller med, så DAFF fik lejlighed til at ”vise flaget.”

Tak til Friluftsrådet for invitationen og tak til Jægerforbundet for hyggeligt samvær og samarbejde ved smagsprøverne.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Få tilladelse til at dyrke dine egne muslinger Man må gerne dyrke muslinger på hobbyniveau, men først skal man registreres hos Fiskeristyrelsen. Af Rikke Bolander Når muslinger endnu kun er bittesmå larver, suser de rundt i vandet og leder efter et sted at sætte sig fast. Det er det, kommercielle muslingeopdrættere udnytter med deres langliner eller smartfarms (se s. 21-22), men man kan også gøre det i langt mindre skala. Før du må udsætte et hobbyanlæg, skal du dog være registreret hos Fiskeristyrelsen. Det gør man via styrelsens

Undervandsfoto fra havhaven Bølgemarken i København. Foto: Lars Hestbæk

hjemmeside. Som hobbyanlæg forstår Fiskeristyrelsen liner til yngelfang på i alt maksimalt 10 meter. Vil man i stedet etablere en hav- eller fjordhave på foreningsbasis skal man have en decideret opdrætstilladelse hos Fiskeristyrelsen.

Anlægget skal mærkes

En person må kun råde over ét hobbyopdrætsanlæg, og man må kun dyrke muslinger af naturligt forekommende yngel. Man må ikke fodre muslingerne, men det burde heller ikke være nødvendigt, for muslinger lever fint af de næringsstoffer, der alligevel findes i vandet. Hobbyanlægget skal være forsynet med et forsvarligt, fastgjort, gult mærke med registreringsnummer, navn og adresse på brugeren.

Find den relevante blanket på www.fiskeristyrelsen.dk → Lyst- og fritidsfiskeri → Særlige fiskerier → Hobbyopdrætsanlæg

Norsk firma køber Frydendahl Norske Egersund Group har gennem OK Marine købt det danske Frydendahl Im- & Export A/S. Det skulle ikke få nogen betydning for Frydendahls kunder. Rigtig mange fritidsfiskere køber deres garn og ruser hos Frydendahl, og det er der stadig rig mulighed for. Fra 1. april er firmaet, der har hovedsæde i Hvide Sande, blot blev overtaget af norske Egersund Group, der

gennem OK Marine har købt det traditionsrige firma. Det skriver OK Marine i en pressemeddelelse. Firmaets ansatte vil fortsat være de samme, og varesortimentet, der bliver produceret i

Letland og Malaysia, ændrer sig heller ikke med salget.

Erfaring med over i nyt ejerskab

Frydendahl har produceret og solgt fiskenet, reb og fiskeriar-

Det får ingen betydning for danske kunder, at Frydendahl nu er norsk ejet. Foto: OK Marine

tikler siden 1933, og firmaets store erfaring bliver taget bliver taget med over i det nye ejerskab. Brian Skovgaard, der før overtagelsen var salgschef, er tiltrådt stillingen som direktør og er blevet medejer af selskabet, der i alt har 120 ansatte. “Frydendahl har en produktportefølje og organisation, som vi mener vil supplere os godt og vi ser muligheder for gode synergier fremover. I Norge vil det styrke OK Marines indsats indenfor garnfiskeriet. Sammen med vores danske venner vil vi nu kunne tilbyde en stort set komplet levering af garn til små og store garnfiskere, samt fritidsfiskere. Frydendahls indsats indenfor genmontering af brugte garn er også et vigtigt bidrag, i vores arbejde for mere bæredygtigt fiskeri,” skriver OK Marine i pressemeddelelsen. RB

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Nyt logo, nyt navn - Samme gode service! Det er tid til de gode timer på vandet! Mangler du grej? Så har vi lige det du står og mangler

Webshoppen hedder stadig www.daconet.dk

Klik ind forbi www.daconet.dk og www.frydendahl.com

Klik ind forbi, eller besøg

Vi er fulde af gode råd og

butikken på

vejledninger!

Numitvej 27 i Hvide Sande Der har vi et stort udvalg til dig som fritidsfisker, erfaren såvel som nybegynder!

Skal du have nye net? Så giver vi pant for de brugte! Læs mere på www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk  fiskenet@frydendahl.com  Tlf.: +45 97 52 06 33  +45 97 31 13 11

ÅBNINGSTIDER BUTIK: Følg os på :

MAN - TORS KL. 7 - 16

Facebook.com/daconet.dk

FRE KL. 7 - 13

Instagram.com/frydendahldaconet

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Klapning resulterer i næser til to ministre Folketinget har besluttet at uddele næser til Trine Bramsen og Lea Wermelin på baggrund af håndteringen af det gigantiske byggeri Lynetteholmen. Arbejdet er udskudt i mindst et år. Af Rikke Bolander Før Regeringens prestigeprojekt om den 275 hektar store halvø, Lynetteholm, kan blive til virkelighed, skal 2,3 millioner kubikmeter slam dumpes i Køge Bugt. Det var i hvert fald den oprindelige plan, en plan der fra starten er blevet mødt af kras kritik fra mange sider. Svenske politikere på den anden side af Øresund er nogle af dem, der er stærkt utilfredse med udsigterne til den omfattende klapning, og det resulterede d. 12. maj indirekte i næser til to danske ministre, nemlig miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S). Samtidig ser det ud til, at den massive kritik betyder, at projektet vil blive udskudt og vil blive markant dyrere.

Fortiede svensk kritik

Den formelle kritik af de to ministre grunder i et brev, som den daværende svenske miljøminister, Per Bolund, i maj

2021 sendte til sin danske kollega. Her bad han utvetydigt ministeren om at droppe planerne om klapning i Øresund. Brevet blev ifølge DR fulgt op af et møde mellem de to ministre samt daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), men beslutningen blev altså ikke ændret. Da det knap et år senere kom frem i danske medier, hed transportministeren Trine Bramsen. Hun blev mødt med stor kritik, da det samtidig blev gjort klart, at Folketinget ikke var blevet oplyst om den svenske protest mod klapningen. Trine Bramsen afviste kritikken med henvisning til, at hun var ny på posten. Siden har både hun og Lea Wermelin både undskyldt og kaldet det “en fejl”, at folketinget ikke var blevet informeret om brevet fra den svenske miljøminister, men “fejlen” har nu alligevel fået et flertal bestående af SF, De Radikale, Frie Grønne og alle partierne i blå blok ud over Liberal Alliance til at give de to

Trine Bramsen får næsen på vegne af Benny Engelbrecht, der var minister, da den svenske miljøminister sendte sit opråb. Foto: Socialdemokratiet

Miljøminister Lea Wermelin mener ligesom Trine Bramsen, at der skal findes et alternativ til klapning i Køge Bugt. Foto: Socialdemokratiet

ministre hver en næse. Det får ingen reel betydning, men er naturligvis noget, der giver en politiker ridser i lakken.

undersøgt, om der findes alternativer til klapningen. I samrådet, der senere endte med to næser, sagde ministeren, at undersøgelsen bliver færdig senest i juni 2022, men at det allerede nu er hendes holdning, at det vil være bedst at finde et alternativ til klapningen. Også selvom det formentlig vil få store, økonomiske konsekvenser for byggeriet. Efter samrådet kunne BT erfare, at alternativet kan blive, at slammet skal dumpes på selve Lynetteholmen. Hvis forligskredsen bliver enige om den løsning kan det betyde, at arbejdet kommer til at gå i stå. Ifølge BT vil det nemlig betyde, at der vil gå et år længere, før fase 2 af projektet kommer i gang, ligesom det vil gøre projektet 160 millioner kroner dyrere. Fase 1, der indebærer den første mindre del af halvøens omrids fortsætter imens.

Arbejdet udskudt

Den massive kritik fik i foråret 2022 transportminister Trine Bramsen til at indvillige i at få

Den store kritik af klapningen i Køge Bugt betyder med stor sandsynlighed, at arbejdet bliver sat på pause i et år. Foto: Miljøorganisationen NOAH

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Lynetteholm trækker spor af skandaler efter sig Det gigantiske byggeri Lynetteholmen blev fra starten mødt af kritik, og siden har adskillige skandaler kun fået kritikken til at vokse. Af Rikke Bolander Det var en forkølet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i oktober 2018 flankeret af overborgmester i København, Frank Jensen (S), kunne offentliggøre de vilde planer om en helt ny bydel. Dermed havde de sat gang i det projekt, der i 2070 skal resultere i 20.000 boliger på den kunstige halvø Lynetteholm. På pressemødet kaldte Lars Løkke Rasmussen projektet for et Kinderæg, fordi det med hans ord vil løse tre problemer: Det kan håndtere manglen på boliger i Køben-

havn, lave en fremtidig klimasikring af København og sikre midler til en havnetunnel, der potentielt kan løse dele af trængslen i hovedstaden. Der skulle dog ikke gå længe, før de kritiske røster begyndte at lyde.

Stævnet af aktivister

Især klimaaktivister udtrykte fra starten bekymring over det gigantiske byggeprojekt, og det fik i efteråret organisationen Klimabevægelsen til at stævne den danske stat og By & Havn, der står bag byggeriet. Faktisk fik de fri proces til at sagsøge

bygherrerne, på baggrund af, at der ikke er foretaget en vurdering af Lynetteholms samlede effekt på klimaet. Retssagen er stadig i gang, men i februar 2022 måtte Klimabevægelsen trække deres krav om, at byggeriet skal stilles i bero, mens retssagen står på, tilbage. Til Politiken siger sekretariatsleder, Frederik Roland Sandby, at foreningen frygter et erstatningskrav fra staten. Beslutningen ærgrer flere sjællandske borgmestre. De er ligesom de svenske politikere bekymrede for den klapning, som byggeriet afstedkommer.

Frygter dårlig vandkvalitet

Allerede nu er der blevet dumpet 228.000 kubikmeter slam i Øresund. Der er udpeget to klappladser på grænsen til Køge Bugt og cirka ti kilometer øst for Stevns kyst. En af de bekymrede borgmestre er er borgmester i netop Stevns Kommune, Henning Urban Dam (S). “På Stevns og de andre kommuner langs Køge Bugt, der nyder vi den natur, og den åbne og vide horisont, vi har. Vi er bange for, at vandkvaliteten bliver så ringe, at det bliver svært at bruge kysten og bugten,” siger han til TV2 Øst.

Sådan skal den kunstige halvø komme til at se ud. Illustration: By & Havn

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Ifølge By & Havn er der dog ikke det mindste at være bekymret for. Det forsikrer administrerende direktør Anne Skovbro overfor TV2 Øst. “Vi graver den forurenede del af havbunden af og deponerer den i København. Så den del af havbunden, som skal klappes i Øresund ud for Køge Bugt, det er den del, der ligger under det forurenede. Og der viser miljøundersøgelserne og de tilladelser, vi har fået fra myndighederne, at der er ingen grund til at

være bekymret i forhold til det materiale, der skal klappes,” siger hun.

Kritik af miljøundersøgelse

Den miljøundersøgelse, som By & Havn henviser til, er dog i sig selv kontroversiel. I rapporten, der er udarbejdet af Rambøll, står der, at klapningen “kun vil resultere i en ubetydelig påvirkning af vandområderne”. Der står desuden, at konklusionen bygger på ”om-

fattende studier”, men ifølge DR er et af de centrale studier en 40 år gammel artikelsamling om næringsstoffers påvirkning af flodlejer i USA. DR har talt med det gamle studies forfatter, der ikke mener, man kan bruge hans konklusioner i tilfældet Køge Bugt. Projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll, Stine Gro Jensen, påpeger omvendt, at de i princippet sagtens kunne have udeladt studiet fra 1981.

“Der er enormt strenge krav til en miljøkonsekvensvurderingsrapport, og derfor ligger der en lang række tekniske baggrundsrapporter til grund for den samlede vurdering,” siger hun i en pressemeddelelse.

Danske eksperter advarer

Det ændrer dog ikke på, at flere danske eksperter, som DR har talt med, mener at klapningen kan komme til at få kolossale konsekvenser for vandmiljøet i Øresund. En af dem er Stiig Markager fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. Til DR forklarer han, at det næringsrige slam vil betyde, at kvælstof og fosfor vil blive opløst og vandet og medføre iltsvind, algeopblomstringer og andet negativt. “Man får en negativ spiral, hvor vandet bliver mere og mere uklart, og forholdene på bunden for ålegræs og fisk bliver dårligere og dårligere. Så får man et generelt fattigere havmiljø,” siger han. Han og andre eksperter siger til DR, at det er nødvendigt at se på, hvordan havmiljøet reagerer på dumpningen over en længere periode og ikke bare i et øjebliksbillede.

Fakta

om Lynetteholm: • Lynetteholm skal etableres som en halvø mellem Refshaleøen og Nordhavn • Det samlede areal bliver 275 hektar inklusiv 60 hektar kystlandskab • By & Havn er bygherre efter beslutning af Folketinget • Planen er, at Lynetteholm kan være opfyldt af jord om cirka 30 år. • Halvøen skal rumme 20.000 boliger og 35.000 indbyggere. Efter planen skal erhvervssejlere og fritidssejlere i fremtiden deles om Kronløbet ind til København, hvor de nu har hvert sit sejlløb. Illustration: By & Havn

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Lækket notat viser 10 tiltag mod klapning Miljøministeriet er ved at udarbejde en række forslag, der skal forhindre skadevirkninger ved klapning, men ekspert kalder tiltagene “et meget lille skridt” Af Rikke Bolander Mens debatten om klapning i Køge Bugt raser, har Altinget fået fat på et såkaldt fagligt notat der er blevet lækket fra Miljøministeriet. I notatet er der listet 10 initiativer på klapområdet inddelt i tre hovedkategorier: Øget hensyn til natur og miljø, strammere krav til ansøgning og bedre mulighed for kontrol samt mere gennemsigtighed. Notatet er tilsyneladende blevet til i forbindelse med drøftelser om den nye havstrategi og har altså ikke noget direkte med opførelsen af den kunstige halvø Lynetteholm at gøre.

Ekspert dømmer tiltagene ude

Altinget har talt med Mogens Flindt, der er lektor ved Syddansk Universitet. Han er ikke udpræget imponeret over forslagene. ”De her forslag rammer ret meget uden for skiven. Det hjælper da lidt på problemerne med klapning, men det er kun et meget lille skridt, der lægges op til,” siger han til onlineavisen. Et af forslagene går på at lave restriktioner i forhold til klapning på vanddybder under seks meter, og det er et af de steder, som ifølge Mogens Flindt ikke rammer skiven. ”Det er fint nok, at man nu ikke vil tillade klapning i vanddybder under seks meter. Men det havde været bedre med fokus på, at benytte dybe klappladser, hvor det dumpede mudder ikke hvirvles op, og spreder sig til resten af havmiljøet,” siger han.

Minister lover handling

Miljøminister Lea Wermelin afviser overfor Altinget at kommentere de ti forslag, med henvisning til, at der er forhandlinger i gang. Men til dagbladet Politiken har hun for nylig sagt, at der skal ske noget på området. ”Vi ønsker at stramme de generelle regler. Vi skal kigge på, hvor man klapper henne, og at man sikrer sig, at det er naturog miljømæssigt forsvarligt,” har hun sagt uden dog at lægge helt konkrete forslag frem. Det er siden kommet frem, at et alternativ til den aktuelle klapning i Køge Bugt, kan blive at dumpe slammet, der hvor halvøen alligevel skal bygges. (Læs mere på s. 26-28).

Forslag til initiativer på klapområdet Øget hensyn til natur og miljø: 1.

Restriktioner i forhold til klapning på vanddybder under 6 m. 2. Ændre aktionsniveauer til grænseværdier for miljøfarlige stoffer 3. Øget miljøhensyn til områder med iltsvind 4. Tydeliggøre hensyn til rødlistede arter og naturtyper i vejledningen

Strammere krav til ansøgning og bedre mulighed for kontrol: 5. 6. 7. 8. 9.

Skærpede krav til hyppighed af prøvetagning Krav til opmåling af dybdeforhold efter endt klapning Hjemmel til at kræve udbedring ved overtrædelser Krav om analyse for kornstørrelsesfordelingen Krav til ansøgers redegørelse for nyttiggørelse

Mere gennemsigtighed: 10. Offentliggørelse af ansøgninger på hjemmesiden

Et lækket notat viser, hvad Miljøministeriet vil gøre for at forhindre negative konsekvenser ved klapning, men ekspert kalder det “meget små skridt”. Foto: Miljøorganisationen NOAH

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Ny sildekonge på Gjøl

Konkurrencen skulle egentlig have fundet sted to uger tidligere, men blev aflyst pga. blæst. På trods af den ændrede dato stillede 31 både til start.

Der kom ikke mange fisk på krogene, men stemningen og humøret fejlede ingenting, da Gjøl Fisker- og Bådelaug afholdt sin traditionsrige sildefestival. Tekst og foto: Rikke Bolander Jeg er egentlig udpræget B-menneske, men når solen skinner, der er vindstille, og man skal til Sildefestival på Gjøl, så gør det ingenting, at vækkeuret ringer kl. 6 en lørdag morgen. Da jeg kvart i otte ankommer til den lille, hyggelige Gjøl Havn, er der allerede masser af liv og højt humør. 31 både stiller til start med et samlet mandskab på 82 af klubbens medlemmer, ægtefæller, børn og børnebørn.

I hånden har den voksne del af deltagerne et glas med “sildemorgendram”, og i den anden hånd har mange en blå flamingobakke, der senest 12.30 gerne skulle indeholde dagens største sild.

Sild og sæler

Da klokken bliver otte, byder Ole Hermansen, klubbens muntre og veloplagte formand, velkommen til den årlige sildefestival, der på grund af corona, sidst blev afholdt i 2019. Den

Formand Ole Hermansen kan endelig byde velkommen til Sildefestival igen efter to års coronapause.

regerende sildekonge, der dét år, fik en sild på 332 gram i båden, har derfor siddet på tronen i hele tre år. Og på småsnakken ved de røde fiskerhuse at dømme, er det tydeligt, at mange er klar til at overtage titlen. Sildefestivalens hovedkonkurrence er selvfølgelig dagens største sild, men der er også præmier til “største anden art” og “mærkeligste fangst”. “Kunne det være en sæl?” er der een, der spørger til spredt morskab. “Ja, det ville i hvert fald være mærkeligt. Men der er nok af dem, skulle jeg hilse at sige,” svarer formanden tørt. Og det skal vi også snart få at se. Formanden benytter desuden lejligheden til at påpege, at DAFF har bidraget til arrangementet med 2000 kr., og han opfordrer i samme åndedrag alle klubbens medlemmer til at melde sig ind i DAFF også.

med skipper Jepsen, hans kone Gitte og deres teenagesøn, Frederik, på båden Askepot. Det betyder, at jeg skal med ud på en af konkurrencens største både, for Jepsen fisker ikke længere med garn, men kører til gengæld meget gerne til enten Hirtshals eller Hanstholm og sejler ud til en omgang havfiskeri med stænger. I dag bliver vi dog på Limfjorden, men det første stykke tager vi i rasende fart, for det ér jo en konkurrence, så vi skal gerne hurtigt i gang, synes skipper Jepsen. Måske sejler han også lidt om kap med nogle af klubkammeraterne, det vil jeg ikke afvise. Efter 10 minutters sejlads er vi kommet ud, hvor sildene gerne står, og jeg fumler stadig med mit forfang, da meldingen om den første sild kommer over radioen.

Fuld fart til fiskepladsen

Den hurtige første sild er desværre ikke et varsel om en formiddag med masser af fisk på krogen. I ugerne op til konkurrencen har limfjordsfiskerne berettet om meget sparsom sildefangst, og når der bliver snakket mellem bådene er der da heller ikke meget at berette om.

Konkurrencen skulle egentlig have været skudt i gang med en ægte signalpistol, men skytten var forsinket, og der er bred enighed om, at der ikke er tid til at vente. Vi skal ud i bådene. Jeg har fået lov til at komme ud

Videre til næste spot

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

Formandens største fisk blev angiveligt fanget af hans barnebarn, Sofia.

Med 158 gram kom Askepots bidrag til konkurrencen ind på en 9. plads.

Stemningen på Askepot bliver da også mere og mere trykket, som tiden går. Ikke mindst, da vi får øje på en sæl mellem bådene. Sønnike Frederik gider ikke mere og sætter sig ind i styrehuset, og skipperen bliver også mere og mere frustreret. “Det dur ikke. Vi må videre,” konstaterer han, når de fisk, han kan se på ekkoloddet, ikke gider bide. Vi prøver mange forskellige spots, og Jepsen skifter forfang for at se, om sildene er mere til en anden farve perler i dag. For vi skal have fisk med hjem. Jeg spørger, om han bliver drillet, hvis vi kommer tomhændede hjem. “Det kan du eddermanme tro,” siger han med blikket fast rettet mod ekkoloddet. Hvor gemmer de sild sig?

Ny sildekonge på tronen

Den forløsende sild

Det bliver mig, der først får bid, og det får stemningen på Askepot til at stige markant. Der sidder tre sølvglimtende fisk på forfanget, men en heldig rad hopper af, og jeg får kun de to ombord. Den ene er lille, men den anden har heldigvis en fornuftig størrelse. Der går ikke ret længe, før også Jepsen og Gitte får bid, og efter tre og en halv time på havet - hvor der heldigvis også blev tid til at drikke lidt øl og nyde solen - går turen tilbage til Gjøl Havn med en fangst på seks sild. Ikke imponerende, men langt bedre end nul.

Det værste der kunne ske

Formålet med sildefestivalen er ifølge formand Ole Hermansen at skabe sammenhold og have en hyggelig og sjov dag sammen. Men da indvejningen går i gang, bliver det tydeligt, at det

ikke kun er sjov og ballade. Alle afleverer bådens største sild i den udleverede blå bakke, og én efter én bliver skipper kaldt ind for at overvåge, at vejningen foregår, som den skal. Da Ole kommer ud ligner han en tordensky. “Det værste, der kunne ske, er sket,” siger han med en hovedrysten. “Min ældste søn har fanget en sild, der vejer to gram mere end min. To gram!” udbryder han, og flækker så alligevel i et grin. Hans søn påstår endda, at hvis ikke hans sild havde tabt så mange skæl, havde det været tre eller fire gram, der havde adskilt dem. Ole ender på en tredjeplads. Lige efter sin søn.

Stor opbakning fra sponsorer

Gjøl Fisker- og Bådelaug er en forholdsvis stor forening med knap 100 medlemmer, og der bliver holdt adskillige arrangementer og ture hvert år. At der har stået ihærdige kræfter bag Sildefestivalen, er tydeligt at se - ikke mindst på antallet af sponsorgaver, som især lokale virksomheder har doneret. Alle fiskere under 12 år får et gavekort til havnegrillen, og derefter starter præmieoverrækkelsen helt fra 15. pladsen. Eller faktisk endda fra 16. pladsen, som får tildelt den præmie, vinderen af “største anden art end sild” skulle have haft. Ud over nogle “røvhuller” - altså konksnegle er sild var det eneste, der er blevet hevet i land. Det bliver også en snegl, der vinder “mærkeligste art”. Min sild var ingen vindersild, men alligevel nok til en niendeplads ud af 31, så jeg var godt tilfreds, og det var skipper Jepsen vist heldigvis også.

Vinderen af den prestigefyldte titel som Sildekonge må sejle med et særligt mærke på sin båd hele det næste år, og har vist i øvrigt håneretten. Årets vindersild er ikke så stor som den fra 2019, men det er også passende, nu den har sikret den abdicerende sildekonge, Jan Pedersen, titlen i hele tre år. Men nu er tiden kommet til at give kronen videre, og i omvendt tronfølge bliver det ingen anden end Jan Pedersens far, Bent, der det næste år kan smykke sig med titlen. Både vindere og tabere ser dog ud til at hygge sig gevaldigt, men kan man andet, når solen skinner, og der er en hel trailer med iskolde øl og vand og en grydefuld af chili con carne? Eller “sild i con carne”, som det selvfølgelig bliver døbt i dagens anledning.

Jeg holder godt fast, for den glatte sild må for alt i verden ikke ryge i vandet igen.

Det er ikke hver dag, man ser en søn overlade tronen til sin far.

MAGASINPOST SMP ID 46548

- blandt os, der tager ansvar for sikkerheden. Bliv SejlSikkert-ambassadør og vær blandt de 450 frivillige fiskere og sejlere, som er med til at gøre en forskel for sikkerheden i den lokale klub eller havn. Læs mere og tilmeld dig på sejlsikkert.dk eller skriv til info@soesport.dk.

Såfremt du er flyttet eller kender et medlem, som er flyttet, meddel da venligst dette til daff.medlemskontor@live.dk eller på hjemmesiden danskefritidsfiskere.dk/kontakt

VELKOMMEN I KLUBBE

Danske Fritidsfiskere nr. 3-2022

Articles inside

Muslingeopdræt deler vandene

Ny sildekonge på Gjøl

Lynetteholm trækker spor af skandaler efter sig

DAFF viste flaget til generalforsamling

Blåmuslinger med mange evner

Lækket notat viser 10 tiltag mod klapning

Klapning resulterer i næser til to ministre

Kære fritidsfisker - Tag nu vesten på

BSAC rådgiver EU kommissionen om ål

Fortæl forskerne om sælskader på garn og fisk

Formanden skriver

Kreds-og foreningsadresser

Det sker

Velforberedte fritidsfiskere gjorde minister klogere

Nyt fra lokalforeninger og kredse

Saltsild og sightseeing på Bornholm