Ny sildekonge på Gjøl

Der kom ikke mange fisk på krogene, men stemningen og humøret fejlede ingenting, da Gjøl Fisker- og Bådelaug afholdt sin traditionsrige sildefestival.

Tekst og foto: Rikke Bolander

Jeg er egentlig udpræget B-menneske, men når solen skinner, der er vindstille, og man skal til Sildefestival på Gjøl, så gør det ingenting, at vækkeuret ringer kl. 6 en lørdag morgen. Da jeg kvart i otte ankommer til den lille, hyggelige Gjøl Havn, er der allerede masser af liv og højt humør. 31 både stiller til start med et samlet mandskab på 82 af klubbens medlemmer, ægtefæller, børn og børnebørn. I hånden har den voksne del af deltagerne et glas med “sildemorgendram”, og i den anden hånd har mange en blå flamingobakke, der senest 12.30 gerne skulle indeholde dagens største sild.

Sild og sæler

Da klokken bliver otte, byder Ole Hermansen, klubbens muntre og veloplagte formand, velkommen til den årlige sildefestival, der på grund af corona, sidst blev afholdt i 2019. Den regerende sildekonge, der dét år, fik en sild på 332 gram i båden, har derfor siddet på tronen i hele tre år. Og på småsnakken ved de røde fiskerhuse at dømme, er det tydeligt, at mange er klar til at overtage titlen. Sildefestivalens hovedkonkurrence er selvfølgelig dagens største sild, men der er også præmier til “største anden art” og “mærkeligste fangst”.

“Kunne det være en sæl?” er der een, der spørger til spredt morskab. “Ja, det ville i hvert fald være mærkeligt. Men der er nok af dem, skulle jeg hilse at sige,” svarer formanden tørt. Og det skal vi også snart få at se.

Formanden benytter desuden lejligheden til at påpege, at DAFF har bidraget til arrangementet med 2000 kr., og han opfordrer i samme åndedrag alle klubbens medlemmer til at melde sig ind i DAFF også.

Formand Ole Hermansen kan endelig byde velkommen til Sildefestival igen efter to års coronapause.

Konkurrencen skulle egentlig have fundet sted to uger tidligere, men blev aflyst pga. blæst. På trods af den ændrede dato stillede 31 både til start.

Fuld fart til fiskepladsen

Konkurrencen skulle egentlig have været skudt i gang med en ægte signalpistol, men skytten var forsinket, og der er bred enighed om, at der ikke er tid til at vente. Vi skal ud i bådene. Jeg har fået lov til at komme ud med skipper Jepsen, hans kone Gitte og deres teenagesøn, Frederik, på båden Askepot. Det betyder, at jeg skal med ud på en af konkurrencens største både, for Jepsen fisker ikke længere med garn, men kører til gengæld meget gerne til enten Hirtshals eller Hanstholm og sejler ud til en omgang havfiskeri med stænger.

I dag bliver vi dog på Limfjorden, men det første stykke tager vi i rasende fart, for det ér jo en konkurrence, så vi skal gerne hurtigt i gang, synes skipper Jepsen. Måske sejler han også lidt om kap med nogle af klubkammeraterne, det vil jeg ikke afvise. Efter 10 minutters sejlads er vi kommet ud, hvor sildene gerne står, og jeg fumler stadig med mit forfang, da meldingen om den første sild kommer over radioen.

Videre til næste spot

Den hurtige første sild er desværre ikke et varsel om en formiddag med masser af fisk på krogen. I ugerne op til konkurrencen har limfjordsfiskerne berettet om meget sparsom sildefangst, og når der bliver snakket mellem bådene er der da heller ikke meget at berette om.

Formandens største fisk blev angiveligt fanget af hans barnebarn, Sofia. Med 158 gram kom Askepots bidrag til konkurrencen ind på en 9. plads. Stemningen på Askepot bliver da også mere og mere trykket, som tiden går. Ikke mindst, da vi får øje på en sæl mellem bådene. Sønnike Frederik gider ikke mere og sætter sig ind i styrehuset, og skipperen bliver også mere og mere frustreret. “Det dur ikke. Vi må videre,” konstaterer han, når de fisk, han kan se på ekkoloddet, ikke gider bide. Vi prøver mange forskellige spots, og Jepsen skifter forfang for at se, om sildene er mere til en anden farve perler i dag. For vi skal have fisk med hjem. Jeg spørger, om han bliver drillet, hvis vi kommer tomhændede hjem. “Det kan du eddermanme tro,” siger han med blikket fast rettet mod ekkoloddet. Hvor gemmer de sild sig?

Den forløsende sild

Det bliver mig, der først får bid, og det får stemningen på Askepot til at stige markant. Der sidder tre sølvglimtende fisk på forfanget, men en heldig rad hopper af, og jeg får kun de to ombord. Den ene er lille, men den anden har heldigvis en fornuftig størrelse. Der går ikke ret længe, før også Jepsen og Gitte får bid, og efter tre og en halv time på havet - hvor der heldigvis også blev tid til at drikke lidt øl og nyde solen - går turen tilbage til Gjøl Havn med en fangst på seks sild. Ikke imponerende, men langt bedre end nul.

Det værste der kunne ske

Formålet med sildefestivalen er ifølge formand Ole Hermansen at skabe sammenhold og have en hyggelig og sjov dag sammen. Men da indvejningen går i gang, bliver det tydeligt, at det ikke kun er sjov og ballade. Alle afleverer bådens største sild i den udleverede blå bakke, og én efter én bliver skipper kaldt ind for at overvåge, at vejningen foregår, som den skal. Da Ole kommer ud ligner han en tordensky. “Det værste, der kunne ske, er sket,” siger han med en hovedrysten. “Min ældste søn har fanget en sild, der vejer to gram mere end min. To gram!” udbryder han, og flækker så alligevel i et grin. Hans søn påstår endda, at hvis ikke hans sild havde tabt så mange skæl, havde det været tre eller fire gram, der havde adskilt dem. Ole ender på en tredjeplads. Lige efter sin søn.

Stor opbakning fra sponsorer

Gjøl Fisker- og Bådelaug er en forholdsvis stor forening med knap 100 medlemmer, og der bliver holdt adskillige arrangementer og ture hvert år. At der har stået ihærdige kræfter bag Sildefestivalen, er tydeligt at se - ikke mindst på antallet af sponsorgaver, som især lokale virksomheder har doneret. Alle fiskere under 12 år får et gavekort til havnegrillen, og derefter starter præmieoverrækkelsen helt fra 15. pladsen. Eller faktisk endda fra 16. pladsen, som får tildelt den præmie, vinderen af “største anden art end sild” skulle have haft. Ud over nogle “røvhuller” - altså konksnegle - er sild var det eneste, der er blevet hevet i land. Det bliver også en snegl, der vinder “mærkeligste art”. Min sild var ingen vindersild, men alligevel nok til en niendeplads ud af 31, så jeg var godt tilfreds, og det var skipper Jepsen vist heldigvis også.

Ny sildekonge på tronen

Vinderen af den prestigefyldte titel som Sildekonge må sejle med et særligt mærke på sin båd hele det næste år, og har vist i øvrigt håneretten. Årets vindersild er ikke så stor som den fra 2019, men det er også passende, nu den har sikret den abdicerende sildekonge, Jan Pedersen, titlen i hele tre år. Men nu er tiden kommet til at give kronen videre, og i omvendt tronfølge bliver det ingen anden end Jan Pedersens far, Bent, der det næste år kan smykke sig med titlen.

Både vindere og tabere ser dog ud til at hygge sig gevaldigt, men kan man andet, når solen skinner, og der er en hel trailer med iskolde øl og vand og en grydefuld af chili con carne? Eller “sild i con carne”, som det selvfølgelig bliver døbt i dagens anledning. Jeg holder godt fast, for den glatte sild må for alt i verden ikke ryge i vandet igen.