Lynetteholm trækker spor af skandaler efter sig

Det gigantiske byggeri Lynetteholmen blev fra starten mødt af kritik, og siden har adskillige skandaler kun fået kritikken til at vokse.

Af Rikke Bolander

Det var en forkølet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i oktober 2018 flankeret af overborgmester i København, Frank Jensen (S), kunne offentliggøre de vilde planer om en helt ny bydel. Dermed havde de sat gang i det projekt, der i 2070 skal resultere i 20.000 boliger på den kunstige halvø Lynetteholm. På pressemødet kaldte Lars Løkke Rasmussen projektet for et Kinderæg, fordi det med hans ord vil løse tre problemer: Det kan håndtere manglen på boliger i København, lave en fremtidig klimasikring af København og sikre midler til en havnetunnel, der potentielt kan løse dele af trængslen i hovedstaden. Der skulle dog ikke gå længe, før de kritiske røster begyndte at lyde.

Stævnet af aktivister

Især klimaaktivister udtrykte fra starten bekymring over det gigantiske byggeprojekt, og det fik i efteråret organisationen Klimabevægelsen til at stævne den danske stat og By & Havn, der står bag byggeriet. Faktisk fik de fri proces til at sagsøge bygherrerne, på baggrund af, at der ikke er foretaget en vurdering af Lynetteholms samlede effekt på klimaet.

Retssagen er stadig i gang, men i februar 2022 måtte Klimabevægelsen trække deres krav om, at byggeriet skal stilles i bero, mens retssagen står på, tilbage. Til Politiken siger sekretariatsleder, Frederik Roland Sandby, at foreningen frygter et erstatningskrav fra staten.

Beslutningen ærgrer flere sjællandske borgmestre. De er ligesom de svenske politikere bekymrede for den klapning, som byggeriet afstedkommer.

Frygter dårlig vandkvalitet

Allerede nu er der blevet dumpet 228.000 kubikmeter slam i Øresund. Der er udpeget to klappladser på grænsen til Køge Bugt og cirka ti kilometer øst for Stevns kyst.

En af de bekymrede borgmestre er er borgmester i netop Stevns Kommune, Henning Urban Dam (S). “På Stevns og de andre kommuner langs Køge Bugt, der nyder vi den natur, og den åbne og vide horisont, vi har. Vi er bange for, at vandkvaliteten bliver så ringe, at det bliver svært at bruge kysten og bugten,” siger han til TV2 Øst.

Ifølge By & Havn er der dog ikke det mindste at være bekymret for. Det forsikrer administrerende direktør Anne Skovbro overfor TV2 Øst.

“Vi graver den forurenede del af havbunden af og deponerer den i København. Så den del af havbunden, som skal klappes i Øresund ud for Køge Bugt, det er den del, der ligger under det forurenede. Og der viser miljøundersøgelserne og de tilladelser, vi har fået fra myndighederne, at der er ingen grund til at være bekymret i forhold til det materiale, der skal klappes,” siger hun.

Kritik af miljøundersøgelse

Den miljøundersøgelse, som By & Havn henviser til, er dog i sig selv kontroversiel. I rapporten, der er udarbejdet af Rambøll, står der, at klapningen “kun vil resultere i en ubetydelig påvirkning af vandområderne”. Der står desuden, at konklusionen bygger på ”omfattende studier”, men ifølge DR er et af de centrale studier en 40 år gammel artikelsamling om næringsstoffers påvirkning af flodlejer i USA. DR har talt med det gamle studies forfatter, der ikke mener, man kan bruge hans konklusioner i tilfældet Køge Bugt.

Projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll, Stine Gro Jensen, påpeger omvendt, at de i princippet sagtens kunne have udeladt studiet fra 1981.

“Der er enormt strenge krav til en miljøkonsekvensvurderingsrapport, og derfor ligger der en lang række tekniske baggrundsrapporter til grund for den samlede vurdering,” siger hun i en pressemeddelelse.

Efter planen skal erhvervssejlere og fritidssejlere i fremtiden deles om Kronløbet ind til København, hvor de nu har hvert sit sejlløb. Illustration: By & Havn

Danske eksperter advarer

Det ændrer dog ikke på, at flere danske eksperter, som DR har talt med, mener at klapningen kan komme til at få kolossale konsekvenser for vandmiljøet i Øresund. En af dem er Stiig Markager fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. Til DR forklarer han, at det næringsrige slam vil betyde, at kvælstof og fosfor vil blive opløst og vandet og medføre iltsvind, algeopblomstringer og andet negativt.

“Man får en negativ spiral, hvor vandet bliver mere og mere uklart, og forholdene på bunden for ålegræs og fisk bliver dårligere og dårligere. Så får man et generelt fattigere havmiljø,” siger han.

Han og andre eksperter siger til DR, at det er nødvendigt at se på, hvordan havmiljøet reagerer på dumpningen over en længere periode og ikke bare i et øjebliksbillede.

Fakta

om Lynetteholm:

• Lynetteholm skal etableres som en halvø mellem Refshaleøen og

Nordhavn • Det samlede areal bliver 275 hektar inklusiv 60 hektar kystlandskab • By & Havn er bygherre efter beslutning af

Folketinget • Planen er, at Lynetteholm kan være opfyldt af jord om cirka 30 år. • Halvøen skal rumme 20.000 boliger og 35.000 indbyggere.