Danske Fritidsfiskere nr. 1-2023

DANSKE FRITIDSFISKERE

AMATØRFISKERFORENING

Formanden skriver…

Kære medlemmer

Først og fremmest godt nytår! Jeg håber, I alle er kommet godt og sikkert ind i det nye år.

Som I sikkert alle ved, er der kommet totalt stop for rekreativt fiskeri efter ål. Jeg er blevet ringet op af ministeriet, som fortalte, at det er de grønne NGO’er (bl.a. DN) som har fået forslaget igennem. Det kom som en tyv om natten.

Forslaget er kun politisk bestemt, og det kan undre, da danske forskere siger, at ålehandlingsplanen virker, og der kommer flere ål. Det samme siger de folk, jeg taler med rundt om i hele danmark. Åle-

forskere i EU siger, at nok har ålen det ikke decideret godt, men den er på ingen måde udrydningstruet, og derfor er der ikke belæg for så drastiske midler.

Vi må nu kæmpe for igen at få lov til at fange ål, og jeg kan ihvertfald sige, at vi i Forretningsudvalget vil gøre alt, der er os muligt. Vi har bedt om et møde med fiskeriministeren og miljøministeren for at afsøge vores muligheder. Vi skal snart også til møde i Saltvandsudvalget og til §7-møde, hvor vi vil kæmpe - som sædvanlig så positivt, som vi overhovedet kan. Vi vil også prøve at gøre

mere for det marine miljø, så vi får andre fisk at fange end bare ålen.

Den triste udvikling betyder, at det nu er endnu vigtigere end før, at vi holder humøret oppe og kæmper - også i de lokale foreninger

I denne udgave af Danske Fritidsfiskere har vi valgt at sætte fokus på den legendariske havørred. I artiklen “Havørreden holder ham vågen” kan du blive klogere på, hvorfor så mange sportsfiskere bruger uendeligt meget tid på at jage den smukke fisk. Havørreden er selvfølgelig også en kærkommen fangst for mange fritidsfiskere, og du kan i bla-

det blive klogere på dens fascinerende livscyklus. Og så har landssekretær Flemming Kjærulf igen været i køkkenet og giver os sin opskrift på bagte havørred-pakker.

Billedet på forsiden er taget af Eric Engbretson, der har lagt det til fri afbenyttelse på WikiCommons.

Bedste hilsner, Jesper

DANSK

DET SKER Af Flemming Kjærulf, landssekretær

Saltvandsudvalget

DTU Aqua, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfiskerforening har afholdt møde i Saltvandsudvalget d. 23. januar. På dagsorden var nøglefiskerprojektet i forhold til stoppet for rekreativt ålefiskeri i 2023. Handlingsplanen for fiskepleje 202327 var et andet hovedemne på dagsordenen. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog i mødet.

Baltic Sea Advisory Council

Baltic Sea Advisory Council (BSAC) afholdt bestyrelsesmøde d. 31. januar. På dagsorden var arbejdsplan for 2023 samt en række emner af betydning alene for erhvervet. Der blev også godkendt et svarbrev til EU-Kommissionen vedrørende sild og ål i Østersøen for 2023. I brevet erindrer BSAC om sin opfordring til handling vedrørende gennemførelse af nationale foranstaltninger med hensyn til menneskeskabte, ikke-fiskerirelaterede dødelighedskilder, et fangstdokumentationssystem, foranstaltninger mod ulovligt

fiskeri og et EU-forbud for eksport uden for EU. Dansk Fritidsfiskerforbund/DAFF kunne ikke deltage i mødet på grund af sammenfald med §7-udvalgets møde.

§7-udvalget

31. januar afholdtes møde i §7-udvalget. På dagsorden var bla. de ny regler for ålefiskeri og handlingsplaner for fiskeplejen 2023-27. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog. Nærmere herom i næste nummer af Danske Fritidsfiskere.

Stenrev i Limfjorden

Dansk Amatørfiskerforening har d. 4. jan fået Kystdirektoratets tilladelse til at etablere et stenrev i form af spredte sten ved udløbet af Binderup Å i Limfjorden. Kredsformand Frederik Svendsen deltager i projektet i samarbejde med Aalborg kommune og Dansk Sportsfiskerforbund.

Møde med fiskeriministeren

DAFF har bedt om møde med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V). Ministeren har takket ja

til mødet som afholdes d. 24. marts. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager i mødet.

Møde med miljøministeren

DAFF har bedt om møde med miljøminister Magnus Heunicke (S). Ministeren har meddelt, at han ikke har tid til at mødes med DAFF.

Overvågningsudvalget

Landssekretær Flemming

Kjærulf er udpeget som medlem af overvågningsudvalget for det danske hav, Fiskeri- og Akvakulturprogram for 2021 -2027, med landsformand Jesper Simonsen som suppleant.

Grøn omstilling i fiskeriet Interessentmøde om EHFAF-tilskudsordningen Grøn omstilling i fiskeriet afholdtes d. 24. januar. Landsnæstformand Kaj Larsen har deltaget i arbejdet, men var forhindret til dette møde.

DANSKE FRITIDSFISKERE

Nr. 1 - februar 2023

Afleveret til distribution 6. februar 2023

Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk

Udgives af Dansk Amatørfiskerforening

Landsformand

Jesper Simonsen

Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen

Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion

Rikke Bolander

Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer

Rabøl Grafisk Produktion

Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion

Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD

DANSK

Frederik Svendsen

DAFFs medlemskontor

daff.medlemskontor@live.dk

tlf. 23 30 14 39

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i april 2023. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. marts 2023 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk

På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID!

AMATØRFISKERFORENING

Husk at søge om tilskud fra Friluftsrådet

Af Bjarne Nielsen, næstformand i kreds 3 og kontaktperson til Friluftsrådet

Kære medlemsforeninger

Vær opmærksomme på, at der nu er mulighed for at søge tilskud til flere arrangementer, som kan afholdes i forbindelse med vand, fiskeri og mere. Men I skal være hurtige! Ansøgningsfristen er 15. februar.

Temaerne, der kan søges til, er som følger:

• Fysiske rammer for friluftsliv

Friluftsrådet ønsker at forbedre de fysiske rammer for befolkningens friluftsliv, så flere kommer ud og oplever naturen.

• Vandfriluftsliv

Friluftsrådet ønsker at forbedre befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv i tilknytning til vand.

• Børn og unges friluftsliv

Friluftsrådet ønsker at støtte indsatser, der fremmer børn

Ændrede tider for udgivelsen af Danske Fritidsfiskere i 2023

Vi har opnået en besparelse på forsendelsen af medlemsbladet, og det medfører ændrede omdelingsdatoer i 2023:

Blad 1: Uge 7 mellem d. 13. og d. 17. februar

Blad 2: Uge 16 mellem d. 17. og d. 21. april

Blad 3: Uge 24 mellem d. 12. og d. 16. juni

Blad 4: Uge 32 mellem d. 7. og d. 11. august

Blad 5: Uge 40 mellem d. 2. og d. 6. oktober

Blad 6: Uge 49 mellem d. 4. og d. 8. december

Kontakt medlemskontoret, hvis du mod forventning ikke modtaget bladet i de nævnte tidsrum.

DANSK

Mvh. Medlemskontoret

Dansk Amatørfiskerforening

v/Frederik Svendsen

Fjordgade 8, 9240 Nibe

Tlf.: 2330 1439

Mail: daff.medlemskontor@live.dk

AMATØRFISKERFORENING

og unges friluftsliv eller øger deres naturforståelse.

Friluftrådet afholder webseminar om tilskud fra disse puljer den 18. januar, hvilket jo er efter dette blads deadline. Mødet vil dog blive optaget.

Skriv til mig på: nielsen.bjarne.s@gmail.com, så sender jeg en kopi af webseminaret.

Yderligere information kan fås på Friluftsrådets hjemmeside: www.friluftsraadet.dk/tilskud-til-friluftsliv/tilskud-til-projekter

Fødevareministeriet

vil screene flere fødevarer for PFAS

På baggrund af en rapport om fund af PFAS i økologiske æg har fødevareminister Jacob Jensen nu besluttet at igangsætte et bredere screeningsarbejde, hvor Fødevarestyrelsen skal undersøge flere fødevarer for muligt indhold af PFAS. Arbejdet vil blive en del af regeringens samlede handlingsplan mod PFAS, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

DTU Fødevareinstituttet offentliggjorde mandag d. 23. januar en undersøgelse, der viser, at der er fundet skade-

lige PFAS-stoffer i økologiske æg fra hønsefarme i hele Danmark. Fødevareministeren bad på den baggrund Fødevarestyrelsen om at analysere rapportens resultater til bund og konklusionen er, at fiskemel er hovedkilden til det forhøjede indhold af PFAS i økologiske æg. Det bliver dog understreget, at det stadig er forsvarligt at spise økologiske æg som en del af en varieret kost.

Læs mere om den seneste tids fund af PFAS på s. 30-31. RB

ALT TIL FRITIDSFISKERI

Hvalpsund Net har skiftet navn, men tilbyder fortsat et bredt udvalg af produkter til fritidsfiskeri:

Flydeliner, blyliner og fletliner fra eget fletteri • Flagbøjer, ankre mm

• Beklædning, gummitøj, støvler, thermokedeldragter mm

Mørenot Denmark A/S Havnepladsen 16, Hvalpsund 9640 Farsø, Danmark

• Net knudet/knudeløst

Tlf. +45 98 63 81 88 www.morenot.com/denmark

e-mail: info.denmark@morenot.com

Dårligt nyt for ålefiskeriet

Fritidsfiskeriet efter ål lukkes i 2023 og er alvorligt truet på sigt. Det samme gælder erhvervsfiskeriet som pålægges endnu en 3 måneders lukkeperiode.

Af Flemming Kjærulf

På fiskeriministrenes møde d. 10.-13. december blev der vedtaget kvoter for 2023, også kaldet ”fiskerimuligheder for 2023”. Ål er ikke omfattet af TAC-kvotesystemet. Derimod har EU i 2007 vedtaget en forvaltningsplan for ål, som bl.a. indebærer en halvering af ålefiskeriet. Denne forvaltningsplan har Danmark fuldt og helt opfyldt. Det har mange af de øvrige medlemsstater ikke. På den baggrund har de grønne organisationer i EU arbejdet kraftigt for yderligere begrænsninger i ålefiskeriet, og det har resulteret i, at TAC-kvotesystemet er blevet brugt til at indføre først en lukkeperiode på tre måneder og nu yderligere begrænsninger.

I forbindelse med evalueringen af ålehandlingsplanen i 2019 konkluderede EU-kommissionen at: ”Der er ingen

grund til, at denne forordning ikke skulle være effektiv over tid – der er blot behov for en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement og handling på grænseoverskridende plan”.

EU kommissionen konkluderer også i evalueringen at: ”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på de menneskeskabte, ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk støtte”

DTU Aqua har desuden fastslået, at ”fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”

Generelt forbud mod rekreativt fiskeri

For ål fastsættes der lukkeperioder for forskellige områder i EU. Det indebærer, at der for

Østersøen og Skagerrak/Kattegat (ICES område 3) fastsættes en lukkeperiode på tre måneder fra 1. oktober til 31. december 2023 samt en yderligere lukkeperiode, der fastsættes af hver medlemsstat, på tre måneder fra 1. marts til 31. august 2023. Der er desuden fastlagt et generelt forbud mod rekreativt fiskeri efter ål.

Den danske delegation var til mødet ledet af fungerende fiskeriminister Rasmus Prehn (S), idet den ny regering endnu ikke var på plads. Den danske delegation kæmpede imod de ny begrænsninger sammen med Sverige, men uden held. Danmarks holdning er efter, hvad Danske Fritidsfiskere har fået oplyst, at der skal ske en opdatering af ålehandlingsplanen fremfor at bruge TAC- kvoteordningen til dette. En sådan opdatering kan imidlertid tage flere år.

Allerværst er der fastlagt et forbud mod rekreativt fiskeri

efter ål i hele 2023. Dette er et stop for danske fritidsfiskeres vigtigste aktivitet.

Dette er en EU-beslutning, som er truffet med kun 10 arbejdsdages frist, til den skal træde i kraft. Det er naturligvis en helt urimelig situation at sætte de danske myndigheder i. Der arbejdes på højtryk i ministeriet for at tolke og implementere de ny regler.

Ved bladets deadline kan vi. endnu intet sige om, hvorledes reglerne vil blive udformet. Rent juridisk gælder de nuværende regler, indtil der udstedes ny regler i form af bekendtgørelser eller love. DAFF er i tæt dialog med Fiskeriministeriet og -styrelsen om, hvordan man sikrer, at EU’s regler indføres på en måde, der gør mindst muligt skade på fritidsfiskeriet. Det er vigtigt for os at bevare fiskeriet med rejeruser og rusefiskeriet efter ålekvabber, fladfisk og torsk

Foto: Viridiflavus, WikiCommons

Beslutningen gælder kun for 2023. DAFF vil derfor arbejde for, at det ikke kommer til at gælde fremover. Vi er enige i, at skal der ske ændringer, skal det ske i form af ændringer i åleforvaltningsplanen. Det har imidlertid vist sig, at åleforvaltningsplanen i store træk har virket som forventet. Vi har set en markant stigning i ålebestanden overalt i landet på det tidspunkt, som det kunne forventes, i forhold til da forvaltningsplanen blev indført.

Nøglefiskere og udsætninger kan blive ramt

Stoppet for rekreativt ålefiskeri kan blive et problem for Nøglefisker-projektet, såfremt der ikke kan fortsættes med at fiske efter ål, som er en af de vigtige fisk i projektet. DAFF er dog af den opfattelse, at Nøglefisker-projektet - selvom det udføres af fritidsfiskere - ikke er

rekreativt fiskeri, men derimod videnskabeligt arbejde også kaldet citizen science. Det bør således ikke være omfattet af forbuddet. Noget andet er så, at det kan være svært at fastholde engagementet i nøglefiskerprojektet, hvis man ikke som en

minimal belønning for arbejdet kan beholde fangsten. DAFF vil arbejde for, at dette bliver muligt.

Fritidsfiskerne er de praktisk udførende på udsætningerne af åleyngel. Det er naturligt at spørge sig selv, om vi skal fortsætte med det, når vi ikke kan fiske ål. Udsætning af ål har en dokumenteret positiv effekt på ålebestanden. Derfor bør åleudsætningerne også fortsætte for at ophjælpe bestanden mest muligt. Selvom glasålen er indfanget i naturen, og således går fra den naturlige bestand, forøges deres overlevelse ved opdræt så væsentligt, at det er en stor forbedring. DAFF og Dansk Fritidsfiskerforbund har drøftet situationen og er enige om, at det indtil videre er bedst at fortsætte arbejdet i håb om, at bestanden forbedres, og at der igen bliver mulighed for at fiske ål.

Baseret på forkert grundlag

Et af de store problemer med forvaltningen af ålebestanden er, at man ikke har et reelt billede af bestandens størrelse. Man har baseret rådgivningen alene på mængden af glasål, som kommer til Europa fra yngleområderne i Sargassohavet. Man har målt, at forekomsterne er nede på 10 % af, hvad de var i perioden 1960- 79. I Nordeuropa endda 2-5 %. Det er imidlertid højst usædvanligt og uhensigtsmæssigt at måle en bestands størrelse på fore-

komsten af yngel. Derfor er der behov for en reel viden om ålebestandens tilstand. Både fritidsfiskere og erhvervsfiskere melder om markant fremgang i ålebestanden specielt de mindre ål og undermålsål. DTU Aqua arbejder på at finde en måde at udarbejde et åleindeks, som kan vise den faktiske tilstand for den voksne ålebestand.

Ålefiskeriet i Danmark og øvrige Østersølande er levende kulturarv. Den levende kulturarv er beskyttet af UNESCO’s 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Danmark tilsluttedes sig konventionen i 2010. Husbehovsfiskerier har bestået i årtusinder og består i dag udelukkende i form af fritidsfiskeriet, hvor fangsten indgår som en del af den selvforsyningskultur, som er under stærkt pres fra den industrielle fødevareproduktion. Ålefiskeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Evt. yderligere begrænsninger i ålefiskeriet vil i vidt omfang lukke fritidsfiskeriet. Dette vil også have store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer, som i dag alene anvendes af fritidsfiskere.

DAFF kan ikke ved bladets deadline oplyse præcist, hvad der kommer til at ske. Ny regler vil blive meldt ud på www.danskefritidsfiskere.dk og direkte til lokalforeningerne via kredsformændene.

Foto: NasserHalaweh, WikiCommons

Foto: Dmitriy Konstantinov, WikiCommons

Brug vesten, så ses vi igen

Følger man fem gode råd, er der stor chance for at undgå fatale ulykker til søs.

Tekst af Kaj Larsen, landsnæstformand

Siden 1967 har Søsportens Sikkerhedsråd arbejdet under Søfartsstyrelsen blandt andet med det formål at undgå drukneulykker til søs blandt de mange mennesker, der udøver deres fritidsaktiviteter netop der.

Sikkerhedsrådets indsats for at forebygge drukneulykker under udøvelse af fritidsaktiviteter til søs sker ved information, aktiviteter, kampagner og lignende og med stor hjælp fra et korps af Sejl Sikkert-ambassadører og -instruktører samt en række ambassadør-butikker rundt om i landet.

Hvis man efterlever disse fem sejlråd er man godt på vej i forebyggelse af ulykker til søs:

1. Lær at sejle

2. Hold dit grej i orden.

3. Planlæg din tur

4. Hav en livline til land

5. Brug vesten

Ikke mindst rådet om at bruge redningsvest er noget, Søsportens Sikkerhedsråd gør en stor indsats for at skabe fokus på for at gøre det naturligt for de forskellige udøvere af fritidsaktiviteter til søs at bruge vesten.

Flere med vest giver færre drukneulykker

I de seneste år har man med hjælp fra lokale foreninger i havnene foretaget optælling af brug af redningsveste blandt forskellige grupper af aktører, og det er glædeligt at kunne registrere, at der tilsyneladende sker en forøgelse af andelen af fritidsfiskere, der bruger vest. Næsten lige så mange fiskere som sejlere tager på havet iført vest.

Der er ingen garanti mod fatale drukneulykker, selvom man bruger vest, men chancen for, at man bliver reddet og overlever - eller at man efterfølgende bliver fundet - er langt større, hvis man bruger vesten.

I 2020 druknede 102 personer heraf 54 ved fatale drukneulykker, 41 ved selvmord og syv ved ubestemte hændelser, så desværre undgår man ikke helt drukneulykker, men heldigvis er der en faldende tendens i antallet af druknede under udøvelse af deres fritidsaktiviteter til søs. Heldigvis er der ikke registreret druknede blandt vore medlemmer i den nyeste udgivne statistik, men brug vesten og pas på alligevel.

Fortæl os jeres historier

Vi ved, at nogle falder i vandet med vesten på og efterfølgende redder sig i land eller bliver reddet, men der findes ingen registrering af omstændighederne ved sådanne hændelser med lykkelig udgang.

Det kunne vi i DAFF godt tænke os at lave lidt om på, så hvis du har været ude for sådan en hændelse, vil vi gerne have din historie. Gerne i løbet af de næste par måneder, inden sæson 2023 rigtig går i gang.

Det er flot og ikke flovt at have reddet livet ved at følge rådet om at bruge vest, når man

færdes på vandet, så kom frit frem med historien. Vi behandler den diskret, og den bringes naturligvis ikke i bladet eller andre steder uden din tilladelse.

Send den gerne til mig pr. email: kajb@larsen.tdcadsl.dk eller giv mig et kald på telefon 51200549. Så taler vi om, hvordan vi griber det an.

På næste side kan du læse om, hvordan Carsten Borup fra Nibe formentlig reddede livet ved at tage sikkerheden alvorligt.

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk

- eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

De moderne selvoppustelige redningsveste ænser man næsten ikke, når først man har dem på. Foto: Søsportens Sikkerhedsråd

Redningsvest og dødemandsknap reddede Carstens liv

Heldigvis bruger flere og flere fritidsfiskere redningsvest.

Carsten Borup er et levende eksempel på, hvorfor det er så vigtigt.

Af Frederik Svendsen

“Hvis ikke jeg havde redningsvest på og snor i ‘dødemandsknappen’ er jeg ikke sikker på, jeg havde været her i dag.”

Vi sidder ved Carsten Borups spisebord med udsigt over en blank og solbeskinnet fjord og

deler to juleøl, da snakken går om den dag, en time før solopgang først i marts måned sidste år, da denne bemærkning falder. “Jeg var på vej til Halkær efter min svoger,” fortæller Carsten, “da jeg var kommet en 300 meter på den anden side af dæmningen ved Sebbersund

og kom fri af læ, ramte en kraftig bølge skævt, og selvom jeg sad på toften midt i båden med forlænger på motoren, røg jeg over bord. Forlængeren var rystet løs og faldt af motoren, og motoren drejede derfor rundt samtidig med at bølgen ramte,” siger han.

Bange for kuldechok

Han fortæller, at da han endelig kom op til overfladen igen, lå båden cirka fem meter fra ham. “Jeg svømmede hen til den og kravlede op ved hjælp af motoren. Vel oppe i båden ringede jeg på mobilen, som jeg har i en vandtæt pose, hjem til min kone og fortalte om hændelsen. Så vidste hun, jeg var på vej, og kunne orientere min svoger, men det var også fordi, jeg var bange for at få kuldechok, og at det derfor blev nødvendigt, at nogen kom mig til undsætning,” fortæller han om den forårsmorgen, der kunne være blevet skæbnesvanger.

Carsten er en erfaren sejler med blandt andet Caribien på sit cv, og tager det med sikkerhed til søs meget alvorlig. Derfor endte en mørk og kold morgentur for at røgte sine garn, trods en tur i det kolde vand, godt. Siden ulykken har han monteret en nødraket i redningsvesten for endnu mere sikkerhed.

Biodiversitetsråd: Ingen

fiskeri eller

jagt

i “strengt beskyttede områder”

Det uafhængige Biodiversitetsråd er udkommet med sin første rapport, Fra tab til fremgang, der skal rådgive politikerne om, hvordan vi i Danmark kommer til at leve op til EU’s Biodiversitetsplan

2030. Her er målene, at 30 procent af EU’s areal i 2030 - både på land og til havs -

skal bestå af beskyttet natur, hvoraf de 10 procent skal være såkaldt strengt beskyttet.

Biodiversitetsrådet vurderer, at kun 12 % af havet i dag “med sikkerhed” kan betragtes som beskyttet, og højst 4,1 % som strengt beskyttet. Rådet skriver, at hvis vi skal

nå EU’s mål, bør fiskeri forbydes helt i de strengt beskyttede områder. “Herved beskyttes både havbundens og vandmassernes biodiversitet, hvilket bidrager væsentligt til, at de naturlige økologiske processer kan forløbe grundlæggende uforstyrret,” som der står i rapporten.

Biodiversitetsrådet mener heller ikke, at jagt er foreneligt med betegnelsen strengt beskyttet, og har dermed valgt en meget stram tolkning af definitionen strengt beskyttet område. RB

Carsten er en erfaren sejler, men endte en kold forårsmorgen alligevel i vandet.

Efter ulykken har Carsten fået monteret nødraket i sin redningsvest.

øglefiskermødet

Fuld gang i Kysthjælpers fire projekter i 2023

status på nøglefiskeri

Opfriskning af reglerne - hvor?

Det store frivillige arbejde for bedre havmiljø fortsætter for fuld styrke i Limfjorden, Aarhus Bugten, Horsens Fjord og Lillebælt i 2023.

I har opgivet en position

Tekst: Kaj Larsen, Landsnæstformand DAFF

Siden starten for Projekt Kysthjælper i 2021 og i løbet af 2022 er der sat gang i fire lokale projekter nemlig i Limfjorden, i Aarhus Bugten, i Horsens Fjord og i Lillebælt ved Assens.

I 2023 skal frivillige i gang med praktisk arbejde i alle fire projektområder både med forundersøgelser og med det praktiske arbejde med naturforbedringer i havet samt opfølgning og undersøgelser af effekten af de restaureringer, der bliver lavet ved kysterne.

I løbet af 2023 vil de første vejledninger og manualer for frivillige blive offentliggjort på Kysthjælpers hjemmeside sammen med videoer om ålegræs og stenrev.

Ønsker om dette samt om at blive frivillig i Kysthjælper Limfjorden kan kontakte projektleder Erik Haar Nielsen på ehn@ sportsfiskerforbundet.dk

Aarhus Bugten

Der er planer om udplantning af ålegræs på to forskellige lokaliteter i Aarhus Bugten, ligesom man er i gang med at undersøge mulighederne for at lægge muslingerev i Kalø Vig, hvor man i 2022 gennemførte en prøveudplantning af ålegræs, som man i 2023 vil holde øje med.

Horsens Fjord

Allerede i 2021 blev der etableret stenrev i Horsens Fjord, og i løbet af foråret 2023 skal Kysthjælper undersøge effekten heraf.

Sæt jeres markeringsbøje på den position. Hvis I har svært ved at finde den præcise position uden GPS, må I afvige med op til 500 meter fra positionen.

områder syd for Assens by i løbet af sommeren 2023.

Men sæt altid jeres redskab ved markeringsbøjen - ikke 500 meter fra markeringsbøjen!

Derudover fortsætter Kysthjælper udplantning af ålegræs i samarbejde med Partnerskab til Restaurering af Horsens Fjord. Næste udplantning er planlagt til perioden 17.-25. juni 2023.

opfriskning

af reglerne

Er der blandt de frivillige nogle, der ønsker at deltage, er der mulighed for at deltage i forundersøgelserne i de nævnte områder.

- temperaturlogger

Der har været mange tyverier af markeringsbøjer og temperaturloggere

Er man interesseret i at blive frivillig i Kysthjælper Assens, kan man kontakte Kysthjælpers projektleder, Erik Haar Nielsen, på mail: ehn@sportsfiskerforbundet.dk.

Hvis det er slemt i Jeres område, så sæt loggeren på Jeres redskab i stedet for på markeringsbøjen

Er man interesseret i at blive frivillig kysthjælper i Horsens Fjord, kan man kontakte koordinator Jan Karnøe på jankarnoe@gmail.com

Så får vi kun temperaturdata, mens I fisker, men det er også fint.

Vi overvejer at få lavet et specielt vageflag kun til nøglefiskere.

Man kan i øvrigt melde sig ind i Kysthjælper Fyns Facebook-gruppe, hvor der løbende vil være nyt om Kysthjælpers arbejde i Assens-området.

sigt at få lavet en socioøkonoundersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet det danske samfund. Dette kunne vise sort på hvidt, hvilke konsekvenser det ville medlukke dette fiskeri. Dette er ikke Aqua selv kan gøre, men det i samarbejde med andre uniStøttrup havde et indlæg om fra nøglefiskerrapporten for som er lige på trapperne. Resnart kunne læses i rapporsender ud til jer.

Ansøgninger om kommende aktiviteter i Projekt Kysthjælper er indsendt til Kystdirektoratet og venter blot på svar inden den endelige planlægning.

Limfjorden

Petersen (DMU) bidrog med et bifangst af fugle i fiskeredskaOrnitologerne mener, at der hvert år hundredetusinde fugle i diverse Undersøvist, at erhvervsfiskerriet kun lille del af fugle i formange, til jægere vil nu få undersøgelfritidsfiskekan tilskribifangst af hundredetusind fugdet antal overdrevet. DTU

DMU går udarbej-

I løbet af 2023 skal der udlægges sten i fire forskellige områder i den østlige del af Limfjorden. Landmænd, entreprenører og private kan donere sten til stenrevene.

Aarhus Kommune har for perioden 2023 – 2030 afsat 10 mio. kr. til stenrev samt en projektleder til tværkommunale projekter i tre år (Odder, Horsens, Syddjurs, Norddjurs, Aarhus og Samsø).

der informationsmateriale samt nye brevposer, som vil blive sendt ud til alle nøglefiskere senere.

Assens

Opfriskning af reglerne - fisk

Kysthjælper Assens har planer om udplantning af ålegræs i to

Mål og noter alle fisk Også kutlinger, hundestejler, undermålere, døde fisk og så videre.

Kysthjælper-projektet kommer til at arbejde tæt sammen med den tværkommunale projektleder, så indsatserne kan give synergi til hinanden, ligesom Nationalpark Mols Bjerge er en samarbejdspartner her.

Frede og Birgit Petersen fra Sydals fortalte om det undersøgelsesarbejde, de udfører i forbindelse med etableringen af stenrev ved indsejlingen til Flensborg Fjord. Det omfattende, frivillige arbejde skal foregå løbende de næste 3 år med fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 garn med en maskestørrelse fra 6 mm til 110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarbejde mellem De Sydjyske Landboforeninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lokale pengeinstitutter.

Er man interesseret i at deltage som frivillig kysthjælper i Aarhus Bugt kan man henvende sig til koordinator Torben Ankjærø på ta@sportsfiskerforbundet.dk

Vagn Gram

opfriskning - andre dyr Husk at registrere ler, oddere,

• Ring til de til os

• Tag billeder ster

Høst af ålegræs til udplantning. Foto med tilladelse fra Jakub Sørensen

Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU

Fritidsfiskere kan få tilladelse til at regulere skarv

Af Rikke Bolander

Ifølge Forvaltningsplan for skarv, som Miljøministeriet offentliggjorde i marts 2022, er det muligt for fritidsfiskere at få lov til at regulere skarv.

I Forvaltningsplan for skarv står der følgende: Fritidsfiskere skal være ejer af bundgarn eller fiskeruser, som bliver brugt aktivt til fritidsfiskeri. Hvis skarv gør skade på fiskeriet, kan man søge om tilladelse til regulering i en radius af 1 km fra fiskeredskaberne. Reguleringen må kun ske på fiskeriterritoriet eller på ferske vande og ikke fra land.

Fiskere på fiskeriterritoriet, som ejer bundgarn eller ruser, der bruges aktivt:

• På alle områder af fiskeriterritoriet, hvor jagt er tilladtogså hvor der er forbud mod jagt fra motorbåd (Bekendtgørelse nr. 1652, december 2017 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber)

Sådan kan man få lov at udføre reguleringen:

• Fra kunstigt skjul inklusive skydepram

• Fra motorbåd med fart op til 18 km/t (ca. 9,7 knob).

Fiskere på ferske vande, som ejer bundgarn eller ruser, der bruges aktivt

• På alle ferske vande, hvor jagt er tilladt. (Jagt- og vildtforvaltningslovens § 26)

Sådan kan man få lov at udføre reguleringen:

• Fra kunstigt skjul inklusive skydepram uden motor

• Fra land med lodsejerens tilladelse op til 50 meter fra vandlinjen ved normal vandføring

BEMÆRK: På ferske vande er det ikke tilladt at regulere uden lodsejerens tilladelse.

Hvis man ikke selv har gyldigt jagttegn, kan man bede en jæger om at foretage reguleringen. Hvis man vil regulere skarv i områder med reservatstatus el-

Som fritidsfiskere kan du få lov at skyde skarv radius af 1 km fra dine fiskeredskaber. Foto: Srinivasan Venkataraman, Unsplash

ler anden beskyttelse, skal man overholde gældende beskyttelse. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt for fritidsfiskere at regulere skarv i områder med jagt- og/eller færdselsforbud inden for et vildtreservat.

Som udgangspunkt må man regulere skarv fra 1. august til 31. marts. Det er dog også muligt at få lov til at regulere skarv fra 1.april til 1. maj, men det gælder kun, hvor formålet er at beskytte afkom af snæbel, laks og ørred (smolt), når

fiskeynglen trækker til havs. Reguleringen kan foregå enten i vandløb eller i fredningsbælter i havet.

Ud over fritidsfiskere kan også erhvervs- og bierhvervsfiskere, ejere eller brugere af en ejendom, hvor man ønsker at regulere skarv, foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere samt jægere med fuldmagt fra ejeren eller brugeren af en ejendom søge om tilladelse til at regulere skarv.

Antallet af skarver på vej ned

Havørne, fugleinfluenza og oliering af æg har bidraget til en nedgang i bestanden af skarver, viser en opgørelse fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Den danske ynglebestand af skarv blev i slutningen af 2022 opgjort til 30.266 par. Det betyder til en tilbagegang på 2,9 % i forhold til året før og en samlet tilbagegang på 7,2 % over de sidste to år. Det skriver DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, som på vegne af Miljøstyrelsen står for den årlige opgørelse af skarver.

I smålandsfarvandet faldt antallet af skarver fra 2021 til 2022 med 12 %. Det, mener

forskerne, skyldes fugleinfluenza. Alene på Møn blev der fundet 700 døde skarver. Også den stigende bestand af havørne i Danmark påvirker en del af skarvkolonierne og resulterer i nedsat ynglesucces.

Især i Vestjylland er bestanden af skarv blevet forvaltet i kraft at oliering af æg, så de ikke klækker. Også det menes at have betydning for den samlede tilbagegang.

Landsorganisationens ledelse og adresser

FORRETNINGSUDVALG

Landsformand

Jesper Simonsen

Drosselvænget 11

4060 Kirke Såby

Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Landsnæstformand

Kaj Larsen

Langdalsvej 14

8400 Ebeltoft

Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Landssekretær

Flemming Kjærulf

Kystvej 26 A 5800 Nyborg

Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Landskasserer

Erling Lund Jørgensen

Toftevej 37

6051 Almind

Tlf. 23 71 36 87 erlinglj@stofanet.dk

OG HOVEDBESTYRELSE

Økonomiudvalgsformand

Frederik Svendsen

Fjordgade 8

9240 Nibe

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Medlemskontoret

Frederik Svendsen

Fjordgade 8 9240 Nibe

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 1

Torben Larsen

Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 2

Leif Henriksen

Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky

Godthåbsvej 10, Keldernæs

4952 Stokkemarke

Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Kredsformand kreds 4

Lasse Alkærsig

Fjordvej 17

5800 Nyborg

Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen

Gårdebyvej 5

6360 Tinglev

Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Kredsformand kreds 10

Frederik Svendsen

Fjordgade 8

9240 Nibe

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 11

Kaj Larsen

Langdalsvej 14

8400 Ebeltoft

tlf. 51 20 05 49

kajb@larsen.tdcadsl.dk

Fiskerikontrollen

Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

KONTAKTPERSONER Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget

Jesper Simonsen

Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Friluftsrådet

Bjarne S. Nielsen

Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

Salg logo og fritidsartikler

Frederik Svendsen

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Projektudvalget

Lasse Alkærsig

Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

PR-udvalg

Jesper Simonsen

Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Bladudvalget

Flemming Kjærulf

Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd

Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Tryg forsikring

Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

Det er et krav, at der bæres redningsvest under fiskeri.

AMATØRFISKERFORENING

KREDS- OG FORENINGSADRESSER

Dansk Amatørfiskeriforening

Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com

Formand Gert Jensen

Strædet 18

4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk

Jyllinge Fritidsfiskerforening

Formand Morten Koch

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer.

Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs.

Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider.

Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd.

Kontaktperson/kasserer:

Torben Larsen

Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 54 72

Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Baunehøjparken 200

4040 Jyllinge

Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Roskilde Fritidsfiskerforening

Formand Jan Rasmussen

Cedervej 13

Kyndelse Sydmark

4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk

Vedbæk Havns

Fritidsfisker Laug

Kontaktpers. Bent Madsen

Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV

Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Fritidsfiskerlauget

Taarbæk Havn

Formand Claus Hellum

Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com taarbaekfritidsfiskerlaug.dk

Frederikssund

Fritidsfiskerforening

Formand Bjarne Opprud

Kølholmvej 1 3600 Frederikssund

Tlf. 24 49 98 88 opprud@live.dk fr-sundfritidsfiskeri.dk

Gershøj Fritidsfiskerforening

Formand Leif Henriksen

Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk

Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening

Formand Bent Christensen

Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Kreds 2

Kredsformand

Leif Henriksen

Gershøjvænge 9

4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening

Hundested afd.

Formand Poul-Erik Knudsen

Liljevænget 16

3390 Hundested

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand

John Damgaard Hansen

Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup

Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk

Kreds 3

Kredsformand Louis Jubelsky

Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke

Kreds 1

Kredsformand

Torben Larsen

Lille Myregårdsvej 5

3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 54 72

Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com

Sejerø Fritidsfiskerforening

Formand Svend Åge Nielsen

Svaleklint 44

4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening

Sydsjælland afd.

Formand Kurt Hansen

Slåenvej 8 4700 Næstved

Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

Sydvest Sjællands

Amatørfiskeriforening

Formand Erik Rasmussen

Konge-Åsen 66

4230 Skælskør

Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Dansk Amatørfiskerforening

Lolland/Falster afd.

Formand Louis Jubelsky

Godthåbsvej 10, Keldernæs

4952 Stokkemarke

Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Fritidsfiskerforeningen

Bøgestrømmen/Præstøfjord

Formand Bjarne S. Nielsen

Skånningevej 35

4773 Stensved

Mobil 21 52 60 30 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Amatørfiskerforeningen

Sydfyn

Formand Niels Peder Skov

Skippervej 208, Thurø

5700 Svendborg

Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Dansk Amatørfiskerforening

Langeland/Ærø

Formand Torben Christiansen

Fuglsbøllevejen 27

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Assens Amatørfiskerforening

Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens

Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Helnæs Bugt Fiskeriforening

Formand Ib Ivar Dahl

Strandbakken 45, Helnæs 5631 Ebberup

Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk

DAFF Nyborg FFF

Formand Susanne Mühring

Kystvej 26B

5800 Nyborg

Sønderjyllands

Amatørfiskerforening

Formand Kurt Asmussen

Gårdebyvej 5

6360 Tinglev

Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Vejle og Omegns

Amatørfiskerforening

Formand Henning Fredberg

Stampesvej 40 7100 Vejle

Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Gjøl Fisker- og Bådelaug

Formand Ole F. Hermansen

Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro

Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand

Kaj Larsen

Langdalsvej 14

8400 Ebeltoft

tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening

Kreds 4

Kredsformand

Lasse Alkærsig

Fjordvej 17

5800 Nyborg

Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

DAFF NORD- OG ØSTFYN

Formand Peter L. Knudsen

Fiskergade 79

5300 Kerteminde

Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk

Faaborg Amatørfiskerforening

Formand Vagn Gram

Havnegade 28, 2. tv.

5600 Faaborg

Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

Kreds 10 Kredsformand

Frederik Svendsen

Fjordgade 8 9240 Nibe

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening

Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe

Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com

Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening

Formand Per Dencker

Nygårdsvej 11 9260 Gistrup

Formand Kaj Larsen

Langdalsvej 14

8400 Ebeltoft

Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn

Formand Flemming Hørsted Zion 43

8420 Knebel

Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com

Kaløvig Bådelaug ”Fiskerne” Kontaktperson:

Formand Søren Nielsen Safirvej 5

8541 Skødstrup

Tlf. 41 28 49 30 koksisussi2@gmail.com

Kreds 9

Formand Kurt Asmussen

Gårdebyvej 5

6360 Tinglev

Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Tlf. 52 53 49 18 team.dencker1@gmail.com syklubben.dk

Sydslesvig Kontaktperson

Peter Huber

Rehrstraße 20

D-21438 Brackel, Tyskland

Tlf. +49 41 855 81116

Stormøde om sydlige del af Roskilde Fjord

Af Leif Henriksen, Kreds 2 og Gershøj Fritidsfiskerforening

DAFF Kreds 2 og Gershøj Fritidsfiskerforening var 8. december 2022 vært for et stormøde om fjordens tilstand. Sammenslutningen af grønne foreninger og andre interesserede havde mulighed for at deltage.

Nationalparken Skjoldungernes Land stillede beredvilligt med bl.a. deres billetfunktion. Desværre kiksede det med synligheden af arrangementet på deres hjemmeside. Det gav en vis mulighed for at danne sig et overblik over interessen.

Der blev budt velkommen af Leif Henriksen, DAFF kreds 2 og Gershøj Fritidsfiskerforening, som var glædeligt overrasket over den store interesse, der var for stormødet. Der var gjort plads til 70 deltagere, men der blev brug for flere stole.

Der sker jo noget i fjorden. Eksempelvis arbejdes der på etableringen af stenrev. Her har Skjoldungernes Land haft en hovedrolle, og Thomas Vestergaard-Nielsen viste og fortalte. Nationalparken har haft stor hjælp af Karsten Dahl, forsker ved Aarhus universitet, Risø, som med mange fine illustrationer, redegjorde for opstarten med de mange facetter, det giver.

Derefter tog Julie Terp Jørgensen, akvatisk civilingeniør, ansat i Miljøministeriet og en kær ven af Gershøj Fritidsfiskerforening, over. Vi har været medhjælpere til undersøgelser af livet i ålegræs dag og nat. Igen mange fine vinkler på ”vores” vand bl.a. at fjorden næsten lever op til bedste klassificering. Der er dog for store udledninger af kvælstof til, at ålegræsset kan genvinde fordoms udbredelse.

Michelle Melin, akvatisk civilingeniør ved DTU Aqua, overtog scenen og fortalte om et projekt, der går ud på at udvikle en teknik, hvor en ROW

(undervandsdrone) tilsluttet en pc kan finde og dokumentere biogene muslingerev. Hun havde fået stor hjælp af foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord.

Det viste sig, at selv for en akademisk uddannet var det en udfordring. I hvert fald var teknikken ikke lige til at gå til for fritidsfiskere. Michelle havde lavet en meget fin og forklarende video om metoden.

Jon C. Svendsen, seniorforsker DTU Aqua, har lavet mange undersøgelser af pighvarre, skrubber og havørreder her i området. Ved at indoperere sendere i fiskene og anven -

delse af akustiske sensorer har det været muligt at kortlægge noget af det, der sker under vandet. Krydret med små anekdoter om et par ørreder fra Karup å, der lige tog et smut over eller under Kattegat til Roskilde Fjord, og gætterier om, hvor skrubberne yngler, fik vi meget faktuel viden.

På DTU Aqua Broadcast findes mange gode film - også om Roskilde Fjord - og de er til gratis afbenyttelse.

Selvfølgeligt var der kaffe og kage. Om tidsplanen kunne overholdes? Nej, men det var en fin aften.

Jon C. Svendsen fortæller om kortlægning af fisk

Julie Terp Jørgensen på feltarbejde.

Michelle Melin fortæller om brugen af undervandsdroner

Stenrev Roskilde Fjord

Af Niels Winther, Gershøj Fritidsfiskerforening

Så lykkedes det endelig at få tilladelse til at udskibe sten til de stenrev, som Nationalparken Skjoldungernes land har haft på tegnebrættet i næsten fire år. Her ses den første last-

bil, som kører sten til Gershøj Havn (omkring 30. november). Her bliver de læsset på en pram og sejlet til de udpegede steder, hvor de bliver lagt efter en meget nøje beskrivelse (gps-styret udlægning). Der bliver i løbet af de næste måneder udlagt ca 9000 tons sten.

KREDS 3

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord indkaldelse til

Ordinær

generalforsamling

Tirsdag d. 7. marts 2023 kl 18.30 på Jungshoved Skole, Jungshovedvej 46, 4720 Præstø, Øst lokalet Dagsorden ifølge vedtægter. Grundet aflysning af generalforsamling sidste år vil alle være på valg.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmetællere

3. Formandens beretning

4. Aflæggelse af regnskab

5. Indkomne forslag

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer lige år og 3 i ulige år, hvoraf den ene enten er formand eller kasserer

På valg ulige år, kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer

7. Valg af revisor (lige år)

8. Valg af suppl. (lige år rev. suppl. - ulige år best. suppl.)

1 Best. suppleant vælges

9. Fastsættelse af kontingent for næste periode

10. Eventuelt

Vi skal have valgt en ny bestyrelse, hvis vores forening skal fortsætte. Hvis det ikke lykkedes, skal foreningen enten nedlægges eller slås sammen med en anden forening. Så mød op, hvis du vil redde din lokale forening.

På bestyrelsens vegne / Med venlig hilsen

Fritidsfiskerforening Bøgestrømmen Præstøfjord Formand Bjarne S Nielsen, Skånningevej 35, 4773 Stensved Mob: 21 52 60 30. Mail: nielsen.bjarne.s@gmail.com

Årsprogram for Faaborg

Amatørfiskerforening/ ØHAVSCENTRET 2023

MARTS:

6. marts: Afslutning på vodbinding

14. marts: Generalforsamling

MAJ:

18. maj: Børnearrangement, Bøjden Camping *

JUNI:

5. juni: Blå Flag-hejsning

23. juni: Skt. Hans aften

28. juni: Børnearrangement, Bøjden Camping *

JULI:

5. juli: Børnearrangement, Bøjden Camping *

Dato følger: Loppemarked

12. juli: Børnearrangement Bøjden Camping *

13. juli: Børnearrangement Nab Camping *

19. juli: Børnearrangement Bøjden Camping *

26. juli: Børnearrangement Bøjden Camping *

27. juli: Børnearrangement Nab Camping *

AUGUST:

2. august: Børnearrangement Bøjden Camping *

9. august: Børnearrangement Bøjden Campingv

16. august: Udsætning af undersøgelses ruser i Sundsøen *

18. august: Udsætning af net, bjergning af redskaber i Sundsøen *

27. august: Øhavets Dag, i samarbejde med andre foreninger *

OKTOBER:

18. oktober: Børnearrangement, afslutning, Bøjden Camping *

23. oktober: Opstart af vinterens aktiviteter med vodbinding

* Blå flag-arrangement

Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening Der afholdes

Ordinær

generalforsamling

Søndag den 26. februar 2023

klokken 10.00 i Skytteforeningens hus, Vejlevangen 18, 5300 Kerteminde. Vel mødt.

På bestyrelsens vegne Peter Knudsen

Faaborg Amatørfiskerforening afholder

Generalforsamling

i klubhuset, Munkholm 4B, 5600 Faaborg

Tirsdag den 14. marts 2023 kl. 19.00.

Dagsorden iht. gældende love.

DAFF Langeland/Ærø afholder

Venlig hilsen Bestyrelsen

Generalforsamling

i Rudkøbing Borgerhus, Ahlefeldsgade, 5900 Rudkøbing

lørdag den 25. marts 2023 kl. 10.00.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Mvh. Bestyrelsen

Historien bag Vejle og Omegns Amatørfiskerforening

Af Henning Fredberg

Inspireret af Fåborg´s jubilæumsavis kom vi til at tænke på, hvordan det egentlig ser ud med vores egen forening. Benny Villadsen fandt de gamle protokoller frem, og der kunne vi læse, at vores forening blev stiftet den 25. november 1978 og straks tilsluttet Dansk Amatørfiskerforening. Det var dengang, der virkelig var politiske kræfter, der ville afvikle/forbyde alt fritidsfiskeri.

Første formand var Peter Friis, som også var med i den initiativgruppe, der stiftede foreningen. Der var i alt syv i denne gruppe, og som den eneste er Erik Christensen, Tirsbæk fortsat medlem af vores forening. Den senere legendariske formand Leif Christensen, kaldet Fjordkongen, blev formand første gang ved generalforsamlingen den 22. januar 1985.

Vejle Fjord og Omegns Amatørfiskerforening, dengang og i dag i daglig tale kaldt Vejle Amatørfiskerforening (VAFF), var fra starten i 1978 og i dag spredt over et stort geografisk område. Bl.a. fremgår det af foreningsprotokollen, at Vejle Kommune i 1988 ønskede, at et tildelt areal ved fjorden ved Bredballe Strand skulle tildeles en mere lokal forankret forening, hvor medlemmerne boede i Vejle Kommune. Derfor blev Brønsodde Fiskeri og Bådlaug stiftet. Det var ikke dengang og ej heller i dag et krav, at man skal være medlem af VAFF for at have båd- og/eller skurplads i Brønsodde.

Problematikken med dumping af havneslam stammer helt tilbage til 1992, hvor Kolding søgte om tilladelse til at dumpe havneslam ved Trelde Næs.

Her følger nogle andre nedslag fra 1990’erne:

I 1992 var der 7 muslingefar-

tøjer, der skrabede muslinger i Vejle Fjord.

I 1993 blev Bent Sørensen valgt som formand.

I 1994 blev Bent Jørgensen valgt som formand.

I 1994 blev der udsat 120.000 stk. glasål i fjorden.

I 1995 blev der udsat 30.000 stk. pighvar.

I 1997 udtræder Leif Christensen og Bent Jørgensen af bestyrelsen.

I 1997 Bent Jørgensen genindtræder som formand.

I 1999 blev Niels Holm Pedersen valgt som formand.

I 1999 blev der udsat 40.000 stk. glasål.

I perioden 1999 til 2003 kan vi desværre ikke fremskaffe bestyrelsesprotokollen.

På baggrund af det omfattende muslingeskrab gennem årene startede Leif Christensen sammen med Vejle Amt og Danmarks Fiskeriundersøgelser i 2001 et forsøg med etablering af kunstige muslingebanker. Der udlagdes 12 tons tomme muslingeskaller i netsække, der kunne rumme 180 liter. Alle sække var lavet af medlemmerne i VAFF. Det var biologernes

ide at disse sække skulle udlægges/stables på egnede steder i fjorden, hvilket ville skabe gemmesteder for fisk og skaldyr.

Allerede i 2008 og de efterfølgende år forsøgte Leif Christensen og Karsten Kidmose at dyrke muslinger på tov med henblik på efterfølgende at lægge muslinger ud på nye muslingebanker i fjorden. Ideen og formålet med disse forsøg blev aldrig glemt, og i 2018 prøvede VAFF igen at sy muslingetov og

udsætte dem i fjorden. Vi brugte sisaltov, som er nedbrydeligt i naturen, hvis vi skulle miste noget undervejs. Denne gang var vi heldige. Kommunens biologer og Natur- og Miljøudvalget syntes godt om ideen og bevilgede 65.000 kr. til indkøb af materialer, bøjer, afmærkninger m.v., og med god hjælp af Daconet fik vi stablet et projekt på benene.

Fjordkongen blev formand første gang i 1985.

Fjordkongen på vandet.

Kort fortalt blev det startskuddet til projekt ”Sund Vejle Fjord”, som med støtte fra Velux Fonden og Vejle Kommune fremskaffede 24,5 mio. kroner. Projektet kører over 5 år med start i 2020. Projektet har indtil videre udlagt 8 HA stenrev fordelt på fem lokaliteter i fjorden, 4,2 HA med ålegræs, 33 HA nye muslingebanker og opfisket 35 tons krabber. Projektet styres af SDU og Vejle Kommune med VAFF som praktiske medhjælpere.

Og endnu et par nedslag:

I 2003 vælges Leif Christensen til bestyrelsen

I 2006 genvælges Leif Christensen som formand

I 2014 afløser Henning Fredberg

Leif Christensen som formand-

KREDS 10

Bestyrelsen består i dag af: Henning Fredberg, formand

Benny Villadsen, kasserer

Lasse Mikkelsen

Svenn Vølker

Claus Svejstrup

Nordisk mester i marineret sild lærte fra sig

Tekst og foto: Erich Borup

Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening har afholdt en aktivitet, hvor medlemmerne skulle fremstille deres egen julesild. Foreningens medlem Henning Jensen fra Barmer, uddannet kok og tidligere faglærer på Aalborg Tekniske skole, havde

påtaget sig opgaven at guide deltagerne i fremstilling af den såkaldte ”Kyndelmisse-sild”, som han blev Nordisk Mester med i 2015. Nyhavn Færgekro i København udskriver nemlig hvert år en konkurrence om årets sild mellem Island, Finland, Sverige, Norge og Danmark. Vindersilden serveres på kroen i et helt år.

Henning fortalte lidt om sild og konkurrencen til de 20 deltagere og viste, hvordan man skærer sildefileter af spegesild samt fremgangsmåden ved fremstilling af marinaden til sildene. Herefter gik de deltagende fritidsfiskere i gang med filetkniven og fremstillede nogle fine fileter, der efterfølgende skulle udvandes og lægges i marinaden, som Henning havde tilberedt og kogt hjemmefra.

Deltagerne fik udleveret en kopi af opskriften på ”Kyndelmisse-sild”, inden de gik hjem, så de selv kunne eksperimentere med sildelagen. En vellykket aften og stor tak til Henning.

I dag er hovedtemaerne

i foreningen:

- Deltagelse i Sund Vejle Fjord

- Skrubbeyngel i samarbejde med Juelsminde og Horsens

- Nedlæggelse af klappladsen

ved Trelde Næs

- Retten til fremtidig at fiske ål

Den nuværende formand, Henning Fredberg, blev valgt i 2014.

70 procent flere medlemmer i Gjøl

Ved årets begyndelse var 14 af Gjøl Fisker- og Bådelaugs 108 medlemmer også medlem af DAFF. En meget beskeden del og det til trods for vedvarende opfordringer til medlemmerne om at melde sig ind i DAFF med de mange fordele, det medfører, og med løbende orientering om DAFF´s store og højt kvalificerede arbejde for at varetage vores interesser som fritidsfiskere.

Vi hilste derfor hvervekampagnen velkommen med forventning om, at det var et tilbud, som medlemmerne ikke kunne sige nej til. Et års gratis medlemskab uden binding om at fortsætte medlemskabet efter det gratis år måtte da give en markant og stor indmeldelse i DAFF. Forventningerne blev desværre ikke indfriet! Status er således, at tre medlemmer har meldt sig ud og ni nye er kommet til, således at 20 af laugets medlemmer nu er medlem af DAFF. Stadig en beskeden del af laugets medlemmer, men en procentvis stor fremgang målt på antallet af laugets medlemmer i DAFF før og efter hvervekampagnen (70%).

Som formand sidder jeg og undrer mig over resultatet i en periode, hvor fritidsfiskernes interesser er hårdt presset fra flere sider. En situation, der kræver sammenhold for at give vores synspunkter størst mulig vægt over for de besluttende myndigheder. Derfor fortsætter vi vores arbejde med at hverve medlemmer til DAFF.

Henning Jensen forklarer om sild og konkurrencen.

Af Ole F. Hermansen, formand GFB

Ole Hermansen til sidste års sildefestival i Gjøl. Foto: Rikke Bolander.

Afholdt generalforsamling i Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening

Tekst og foto: Erich Borup

Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening afholdt i november sin ordinære generalforsamling med 28 fremmødte medlemmer. Formanden Erich Borup aflagde beretning og kunne bla. oplyse, at medlemstallet i årets løb var gået fra 151 til 154 medlemmer, der alle betaler fuldt kontingent.

Ålefiskeriet har i 2022 været helt fantastisk. Et helt eventyrligt ålefiskeri har der været tale om. Straks efter ophør af ruseforbuddet 1. august blev der virkeligt fanget ål, inden vi fik de store bundvendinger og iltsvind i sidste halvdel af august. De fleste fritidsfiskere så sig nødsaget til at tage ruserne på land, da årets høst var klaret på blot få uger. Vi skal helt tilbage til sidst i 70’erne hvor der var et lignende ålefiskeri.

Det er også værd at bemærke, at der har været rigtig mange mindre ål, der ikke kunne holde mindstemålet på 40 cm, og som måtte ud igen. Et godt tegn for de kommende års ålefiskeri.

Skrubbefiskeriet har ikke været prangende, men der er dog tilbagemeldinger fra enkelte, der har fanget pænt med skrubber. I nogle områder af fjorden er garnfiskeri næsten umuligt pga. den store forekomst af søsalat. Vi ser dog stadig rigtig mange små skrubber på 8 – 15 cm, der går i ruserne, og det er positive tegn. Det tyder på naturlig yngel fra foråret eller sidste års gydning, da vi ikke i 2022 har udsat skrubbeyngel.

Fritidsfiskeriet har det svært. Vi har som fritidsfiskere et ruseforbud i perioden 10. maj til 31. juli. Erhverv- og bierhvervsfiskerne, fritidsfiskere samt lystfiskere har en tremåneders periode, hvor vi ikke må fange ål. Perioden blev i årets løb fremrykket en måned gældende fra 1. november til udgangen af januar. Formålet er at beskytte blankålens vandring til gydepladserne i Sargassohavet og

stoppe fangsten af glasål. For øjeblikket har EU-Kommissionen et forslag til høring om at udvide denne lukkeperioden fra tre til seks måneder (læs mere på s. XX).

Vores landsdækkende forening Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) har afgivet et høringssvar og fastholder, at der ikke er dokumenteret fagligt belæg for denne udvidelse.

Heldigvis ser det ud til, at ålen er i fremgang. og det kan måske hjælpe os på længere sigt.

Danmarks Naturfredningsforening og andre grønne organisationer arbejder for et forbud mod fangst af ål, selv om vi i dag allerede er pålagt ovennævnte restriktioner.

Her i Limfjorden møder vi modstand af Limfjordssammenslutningen, der består af 20 lystfiskerforeninger omkring Limfjorden. De har sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund udarbejdet et 16 siders oplæg til “En bæredygtig forvaltning af havørreden i Limfjorden”.

Mange af de krav, de havde mod redskabsfiskeriet, er frafaldet efter forhandlinger med DAFF og vores søsterorganisation Dansk Fritidsfisker Forbund (DFF), men vi må nok forvente, at der kommer nogle restriktioner for Limfjorden.

De mange sæler og skarver er fortsat et stort problem for fiskeriet. De splitter redskaber af

og stjæler de fisk, der er fanget i garn og ruser. Begge arter har ingen naturlige fjender, men dyrevenner, der ikke mener, de skal reguleres i antal. Vi savner nogle tal for, hvor mange der skal være for, at arterne er bæredygtige, og så skal vi have reguleret i antallet, så der igen kommer balance i økosystemet.

Der har henover vinteren været afholdt et kursus over 10 aftener i garn- og rusesyning med stor deltagelse.

Foreningen har igen i år deltaget i Søsportens Sikkerhedsråds observations-studie i brug af redningsveste. Observationerne viste et nedslående resultat for fritidsfiskere. Kun 39 % af

fritidsfiskerne gør brug af redningsvesten, når de sejler på fjorden for at røgte garn og ruser. Der er plads til forbedringer.

Bruno Jensen, Jørgen Nikolajsen og Mikkel Christensen blev alle genvalgt til bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen blev der afholdt amerikansk lotteri med et utal af gevinster skænket af lokale erhvervsdrivende, samarbejdspartnere, forretninger og pengeinstitutter. En stor tak til disse sponsorer.

Bestyrelse har efterfølgende konstitueret sig med Erich Borup som formand, Bruno Jensen som kasserer, Mikkel Christensen som referent, Jørgen Frost og Jørgen Nikolajsen som menige bestyrelsesmedlemmer.

Der blev serveret smørrebrød inden amerikansk lotteri

Kasserer Bruno Jensen fremlægger regnskab for forsamlingen

Kalenderen

Du

Frydendahl på Boat Show i år. Kom og besøg os på stand A 1340

Fra æg i åen til skinnende trofæfisk i havet

Havørreden har en fascinerende livscyklus og kommer i mange forklædninger.

Af Rikke Bolander

Noget af det, der gør havørreden til en favorit blandt især mange sportsfiskere er dens forskellige stadier og spændende gydemønster. Havørreden er sådan set bare en “økologisk form” af den almindelige ørred. Det vil altså sige, at søørreden, bækørreden og havørreden genetisk er præcis samme art, men i forskellige former alt afhængig af, hvor de lever. Ørreden har nemlig et særpræget livsforløb, der altid starter med gydning i et vandløb med stærk strøm. Med halen graver hunørreden et hul, hvori hun lægger sine æg. Når de er blevet befrugtet, dækker hun æggene med grus og sand, så de er godt beskyttede. Herhjemme gyder ørreden typisk fra november til januar, og æggene klækker i april-maj, afhængig af vandtemperaturen. Efter cirka tre uger er blommesækken opbrugt, og den lille fisk forlader det beskyttede miljø mellem grus og sten. Ungfiskene lever i de fleste tilfælde i de øvre dele af vandsystemerne og helst på standpladser med langsom vandstrømning, så de ikke skal bruge for meget energi. Man siger som tommelfingerregel, at ørreder står på vanddybder, der er dobbelt størrelse af deres egen længde.

Ud og hjem igen

Det forår, ungfiskene har en længde på 10-25 centimeter, forandrer cirka halvdelen af dem sig fysiologisk til de såkaldte smolt, der i havørredens tilfælde søger ud mod havet og for søørredernes tilfælde mod søer. I Danmark begynder de fleste smolt at vandre, når de er to til tre år gamle. Herhjemme vandrer smolt i perioden fra marts til begyndelsen af juni med april som den travleste

måned. I begyndelsen bliver de små fisk i nærheden af det vandløb, de kom fra, men senere begynder de at foretage vandringer på op til 100-150 kilometer fra gydevandløbet. Efter mellem seks måneder og 3,5 år vender havørreden tilbage til det sted, hvor den selv klækkede. Det er det fænomen, der hedder homing. Man ved ikke med sikkerhed, hvordan de finder “hjem”, men man mener, der er tale om pejling i forhold til Jordens magnetfelt kombineret med duftstoffer fra hjemmevandløbet. Når fiskene har gydet, svømmer de atter ud mod havet for at generobre det vægttab, der i nogle tilfælde kan nærme sig halvdelen af kropsvægten. Havørreder på vej tilbage til havet, kalder man nedfaldsfisk, og de bærer tydeligt præg af den hårde tur opstrøms og den energi, de har brugt på at gyde. Kun mellem 30-60 % af havørrederne overlever turen tilbage til havet. De,

der gør, bruger et års tid på at vokse sig sunde og raske, før de igen kan tage turen. Man mener, at havørreder sjældent bliver ældre end 10-15 år

Mange farvedragter Havørredens udseende skifter en del i løbet af dens særlige livscyklus. Når yngel og ungfisk i den første tid lever i vandløbene, har de en karakteristisk broget farvedragt med ”fingermærker” på siderne og tydelige røde pletter langs sidelinjen. Som smolt er de mere sølvblanke, og fingermærkerne er svagt aftegnede eller helt forsvundet. Havørreder er blanke på siderne og har sorte pletter både over og under sidelinjen. Bugen er hvid, mens ryggen er mere eller mindre blålig eller grønlig. I denne fase sidder skællene løse, og det er en god indikator på, at fisken er til at tage med hjem. Er skællene ikke løse bør den naturligvis genudsættes.

I gydetiden ser havørreden helt anderledes ud, end når den bare svømmer sølvblank rundt og æder sig fed. Hannen udvikler rødbrune - indimellem næsten sorte - sider med mange mørke pletter. Hunnen bliver også mørkere, men hendes forvandling er knap for udtalt som hannens.

Nogle steder trækker unge havørreder ind i ferskvand for at overvintre. I de tilfælde beholder de den blanke og sølvskinnende farve. Disse fisk kalder man “grønlændere” pga. deres lighed med de havgående fjeldørreder, man kender fra Grønland. Om foråret trækker de igen ud i havet.

Fra myggelarver til torsk I begyndelsen lever den lille ørred af små krebsdyr og dansemyggelarver. I takt med at den vokser, vælger den også større byttedyr og en større variation af dem. Mens de stadig lever i vandløbet, kan de godt finde på

Fritidsfiskernes forbud mod at sætte garn nærmere end 100 meter fra kysten er et tiltag for at beskytte bestanden af havørreder. Foto: Havørred Fyn.

Som ungfisk har ørreden tydelige “fingermærker” samt røde pletter langs sidelinjen. Foto: Rovag, WikiCommons

at spise mindre fisk som hundestejler og små eksemplarer af både regnbue- og almindelig ørred.

Når smolten kommer ud i havet, lever den i begyndelsen overvejende af insekter, der er blæst ud fra land, men snart går den over til forskellige andre hvirvelløse dyr som børsteorme og tanglopper samt en lang række fisk som sild, brisling, torsk, tobiser og kutlinger. Derfor er den mest udbredte fangstmetode på kysten også spinnefiskeri med blink eller kystwoblere, der efterligner byttefisk som tobiser, hunde -

stejler og andre småfisk. Det er også blevet meget populært at fluefiske efter havørred på helt lavt vand. Her fisker man gerne med fluer, der imiterer helt små byttedyr som rejer, tanglopper og børsteorme.

En fisk i bedring

Der findes i Danmark næsten ingen erhvervsfiskeri efter havørred. De seneste tal viser, at erhvervsfiskere hvert år lander omkring 26 tons som bifangst imod de cirka 536 tons, som danske lyst- og fritidsfiskere årligt fanger. Omregner man det tal til fisk, svarer det stort set til

Havørred-pakker

Opskrift af Flemming Kjærulf (6 personer)

Ingredienser:

● 1200 g havørred-filet med skind

● 3 gulerødder i tændstiktynde stave (ca. 200 g)

● 300 g frossen spinat

● 3 porrer i tynde ringe (ca. 200 g)

● 6 spsk. Noilly Prat (eller anden tør Vermouth)

● 1 tsk. salt

● Friskkværnet peber

Tilberedning:

Læg havørred-fileten med skindsiden ned mod skærebrættet. Skær fileten i brede stykker (ca. 4 cm). Skær hvert stykke midt igennem (på langs) uden at skære igennem skindet. Skub

de to “stykker” til hver side, så skindet folder sig og holder fiskekødet sammen.

Klip seks stykker bagepapir (à ca. 35 x 40 cm). Fordel spinat, gulerødder og halvdelen af por-

antallet af smolt. Regnestykket er selvfølgelig mere kompliceret end det, men det siger noget om, hvor stort fiskeritrykket er på havørreden. Man kan finde havørreder i alle vores kystnære farvande og i vandløb over hele landet. Allerede fra 1100-tallet, hvor de første vandmøller blev etableret, begyndte et pres på havørreden, fordi den blev forhindret i at svømme op i vandløbene og gyde. I det 19. og 20. århundrede betød endnu flere opstemninger, dræninger og forurening, at bestanden af havørred blev enormt presset. Fra 1970’erne begyndte det dog at gå lidt fremad igen, da vi i Danmark fik moderne rensningsanlæg til glæde for alt liv i vores vandløb. Fra slutningen af 1980’erne er der også kommet stadig mere fokus på genslyngning, reetablering af gydepladser og fjernelse af spærringer. Desuden bliver der gjort et stort arbejde for at genoprette bestanden. Det sker bl.a. med udsætning af fiskeyngel. Alene via fiskeplejen udsætter frivillige og foreninger årligt ørredsmolt for omkring tre millioner kroner.

Kilder: Rasmussen, G.R. & Carl, H. 2019. Ørred. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019 samt fiskepleje.dk.

Fakta:

• Havørred (Salmo trutta forma trutta)

• Mindstemål: 40 centimeter (ferskvand og saltvand)

• Fredningstid:

Ferskvand: 16. nov.28. feb.

Saltvand: 16. nov. -

15. jan. (i yngledragt)

Særlige fredningstider:

Vadehavet: 15. sep28. feb.

Farvandet omkring

Bornholm: 15. sept.28. feb. (i yngledragt)

Ringkøbing, Nissum og Stadil Fjorde samt

Von Å: Hele året

rerne på midten af hvert stykke papir. Læg et stykke havørred på hver bunke grøntsager og slut med resten af porrerne. Hæld 1 spsk. Noilly Prat ved hver stykke fisk og drys med salt og peber.

Luk hver pakke ved at rulle de to lange papirsider sammen

ned mod fisken. Sno hver ende og bøj dem op. Bag havørred-pakkerne ved 225 ° i 15 min. Sluk ovnen og lad pakkerne stå 10 min. ved eftervarmen. Kan serveres med aspargeskartofler med smørsauce, hasselbackkartofler eller rodfrugter i fad.

Guide til havørredens farvedragter

Tekster og illustrationer venligst udlånt af Danmarks Sportsfiskerforening

Blank havørredhan

Nystegen fra havet. Med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. Ingen eller lille kæbekrog.

Blank havørredhun

Nystegen fra havet. Med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. Ingen kæbekrog

Havørred efter gydning (nedfaldshavørred)

Fra brunlige nuancer til helt blank. Halefinnen kan være slidt, og der kan forekomme svampeinfektioner. Stort hoved og mager krop.

Letfarvet havørredhan

Overgang til gydedragt. Stålgrå med brunlige nuancer og faste skæl. Lille kæbekrog.

Letfarvet havørredhun

Overgang til gydedragt. Stålgrå og faste skæl. Ingen kæbekrog.

Farvet havørredhan

Gydedragt med brunlige og kraftigt gyldne nuancer. Mørk, næsten sort bug. Veludviklet kæbekrog.

Farvet havørredhun

Gydedragt med grålige og gyldne nuancer. Trind, mørk bug og udstående gat. Ingen kæbekrog.

Havørreden holder ham søvnløs

Blandt mange sportsfiskere er den sølvskinnende havørred en absolut favorit, men hvorfor?

Det har vi spurgt en af landets mest garvede havørred-nørder om.

Af Rikke Bolander

“Ja, det kan jeg nok godt sige lidt om,” svarer Claus Eriksen med et grin til spørgsmålet om, hvad der er så fantastisk ved netop havørreden. “Jeg kunne snakke om havørreder til det bliver mørkt og lyst igen”. Claus Eriksen er administrerende direktør i grejbutikkerne Go-Fishing, medlem af Havørred Fyns advisory board, og så er han i øvrigt ophavsmand til flere legendariske fluer som eksempelvis pattegrisen. I 30 år han har jagtet den legendariske fisk.

Når han skal fortælle, hvorfor han har valgt havørreden som sin foretrukne art, starter han ved dens spændende livscyklus. Hvis man for alvor vil fange havørreder, er man også nødt til at have helt styr på, hvornår de er i saltvand, og hvornår de går op i åerne for at gyde. Derfor er det heller ikke en fisk, hvor det - som det er med stimefisk som sild, makrel eller hornfisk - kan være mere held end forstand, om man får noget på krogen. “Så der er selvfølgelig også noget flidspræmie i det. Man kan sagtens fange en havørred med rent held, men man kan ikke fange to,” siger han.

Fisk nummer to kræver, at man sætter sig helt ind i dens levevis.

“Hvis du vil have kontinuerlig succes med det, så kræver det, at du sætter dig ind i, hvor fisken er på forskellige årstider, og det er afhængig af vandtemperatur, fødeudvalg, strømforhold og andre ting,” siger han.

Netop fordi der langt fra er fangstgaranti, føles det ekstra godt, når det lykkes, og for Claus Eriksen betyder det også, at fiskeri efter havørred stadig så spændende, at det hænder, han ikke kan sove inden en fisketur.

Vild natur

Et andet aspekt Claus Eriksen elsker ved havørredfiskeriet er, at man kommer ud på nogle smukke kyststrækninger. “Ofte bevæger man sig meget og kommer nogle afsidesliggende steder hen, hvor man ellers ikke lige normalt ville komme. Det er ikke der, man går tur med hunden i hvert fald,” siger han.

Og netop fordi det er en kystnær fisk, behøver man ikke båd for at komme i nærheden af den. Og kyster har vi jo nok af i Danmark.

Med undtagelse af gedden er havørreden også den eneste

rigtige trofæ-fisk, man kan fange i waders, siger han.

“Vi jagter altid den store. Hvis man fisker torsk fra en båd, er det det samme, men inde fra

vores kyster, er havørreden faktisk den eneste fisk, hvor din drømmefisk kan være i det næste kast,” siger han med henvisning til, at de største havørreder herhjemme kan være op mod en meter lange.

“En havørred kan jo være alt fra lillebitte og til 10 kilo. Så der er noget trofæjagt i det også,” siger han.

De meget store fisk genudsætter han dog ud fra devisen, at han bor alene og ikke tager mere med hjem, end han kan spise. Omvendt synes han, at der er lidt for lidt kød på de fisk, der kun lige er over mindstemålets 40 centimeter. Men fanger han en fisk i god kondition mellem 45-50 centimeter, ryger den gerne med hjem til fryseren.

En havørred i gydedragt får selvfølgelig lov til at svømme videre. Privatfoto.

Claus Eriksen elsker nørderiet, spændingen og de store naturoplevelser ved havørredfiskeriet. Privatfoto.

Miljøstyrelsen efterlyser døde sæler og marsvin

Man kan lære meget om havmiljøet ved at undersøge døde havpattedyr. Derfor opfordrer

Miljøstyrelsen igen i år danskerne til at tage et foto og sende en sms, hvis man støder på en gråsæl, en spættet sæl eller et marsvin på sin råkolde strandtur. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Vinterhalvåret er den bedste årstid til at indsamle havpattedyr til undersøgelse, da dyrenes kroppe holder sig friske i længere tid på grund af det koldere vejr. Hvis de døde havpattedyr endnu ikke er begyndt at rådne, vil de blive obduceret. Her får de blandt andet målt deres spæklag og bliver undersøgt for sygdomme.

Havpattedyr udgør det øverste led i fødekæden. Derfor er de gode indikatorer for flere typer forurening og økosystemets tilstand. Fx ophobes mange miljøfarlige stoffer gennem fødekæderne. RB

STØT DANSK

AMATØRFISKERFORENING

Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler

Død, spættet sæl. Foto: Line Anker Kyhn

Håndbog for fritidsfiskere 199 kr./stk.

NYHED! Forlaget Dansk Amatørfiskerforening kan nu levere fiskeredskaber og tilbehør med 20% RABAT til DAFF’s medlemmer, kontakt Frederik og hør nærmere. Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger. Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”. Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser.

Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER

Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere

Nye medlemmer er GRATIS i Dansk Amatørfiskerforening de først 12 måneder!

Hvad gør DAFF?

• DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan

• DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande

• Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri

• Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere?

Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 11 - www.danskefritidsfiskere.dk

Fra glasål til fuldfed rygeål under samme tag

På Skovsted Ålefarm laver far og søn hvert år 400 kilo glasål om til 100 tons slagtemodne ål.

Tekst og foto: Rikke

Bolander

Lidt udenfor landsbyen Hillerslev mellem spredte landejendomme og en enkelt nedlagt minkfarm eller to bliver der hvert år opdrættet tonsvis af ål. Udefra adskiller Skovsted Ålefarm sig ikke nævneværdigt fra nabogårdene, men indenfor er det en anden sag. Vi bliver taget imod af Anders Thomsen, hans far, Bjarne, og slagteren Simon, der har sat sig for at få en kop formiddagskaffe og et stykke røget ål på franskbrød.

Bjarne startede Skovsted Ålefarm i 1988, og i august 2022 overtog Anders så ejerskabet.

“Det var lige, da energipriserne var allerhøjest,” siger Bjarne. Anders tilføjer, at priserne heldigvis er faldet lidt igen. For at ålene hele tiden har friskt og rent vand at gå i, skal der bruges rigtig mange penge på at holde pumper, filtre og rensningsanlæg i gang. Den nye ejer tager

dog de høje priser med nogenlunde ro, for afsætningen på ål er heldigvis stadig stor. Hvert år producerer Anders og hans far op til 100 tons ål, hvoraf godt en tredjedel bliver solgt til udsætning. Resten bliver enten

eksporteret levende eller solgt til fiskehandlere, restauranter og i farmens egen lille butik, hvor der er høflig selvbetjening og MobilePay.

Vi besøger åleoprættet midt i januar, hvor der er ro på. I

november og december til gengæld er der altid fuld gang i slagteriet og i de to store rygeovne, hvor fuldfede ål hænger på rækker. “Vi fyrer selvfølgelig med pind. Det smager altså bare bedre,” fortæller far-Bjar-

Efter et års tid ser ålene sådan ud.

ne, da de viser os rundt. Op til jul er der tre mand i slagteriet, men lige nu kan en enkelt sagtens følge med.

Nusser om de små

Heller ikke i selve opdrættet er der alt for meget at lave her i januar. 1. februar går det til gengæld løs, når 400 kilo glasål ankommer fra Frankrig. Når de efter nogle dage er blevet tilvænnet det 23 grader varme vand, er de klar til at blive fodret med frossen torskerogn, og det foregår fem-seks gange om dagen. Efter 14 dage bliver torskerognen suppleret med tørkost af fiskemel, og efter en måned begynder det arbejde, som en åleoprætter bruger allermest tid på: Sortering.

Det foregår i et sindrigt system af pumper og rør, og første gang, glasålene bliver sorteret, ryger størstedelen videre til kun at få tørkost, mens den mindste femtedel ryger tilbage på torskerogn. Fire uger efter gentager det sig, og ofte også en tredje gang.

“I februar og marts bruger vi rigtig meget tid på at nusse om de små ål. Der er meget pillearbejde,” fortæller Bjarne. Ved på den måde at lade de mindste ål få en chance, ender glasålene med en overlevelsesrate, der langt overgår den i naturen. 80 % af yngelen overlever i opdræt, mens det kun gælder for 2 % i naturen. Og da Skovsted sælger en stor del af deres “sætteål” til DTU Aqua eller til ejere af søer i Tyskland og Polen, så må åleopdræt alt andet lige siges at være en gevinst for naturen, påpeger Bjarne.

Det er da ikke kun glasålene, der får en hånd med. I de år, der går, før en ål er blevet klar til henholdsvis stegepanden eller rygeovnen, er den blevet sorteret godt og vel hver ottende uge. På den måde får de de store ikke lov til at udkonkurrere de små.

Last man standing

Da der var flest, var der 68 åleopdræt i Danmark, og næsten alt blev eksporteret til Holland, fortæller Bjarne Thomsen. Men da hollænderne midt i 00’erne havde fundet ud af selv at

opdrætte ål, gik langt de fleste danske farme konkurs. En kollega i Hanstholm er netop stoppet med opdræt af ål, så ud over Skovsted Ålefarm er der kun et enkelt sted tilbage, Lyksvad i Kolding. Her satser man dog helt på opdræt til genudsætning.

Til spørgsmålet om, hvorfor Bjarne ikke knækkede nakken, da det var allersværest har han tre forklaringer: Ålefarmen er relativt lille og er dermed ikke så sårbar overfor prisfald, og ved siden af har familien 48 ha jord, hvor de dyrker byg, hvede og raps. Og så har Bjarne nok også en god portion stædighed, indrømmer han.

Anders hjalp til på farmen som dreng, men uddannede sig til murer. Det satte et dårligt knæ dog stopper for, og så fik han arbejde på sin fars farm. “Jeg startede som altmuligmand,” fortæller han. “Ja, det er jeg jo sådan set stadig,” siger han med et skævt smil. Han bruger sine evner som håndværker til at sætte i stand, og har bl.a. selv muret en tilbygning til slagteriet. Ellers får han meget tid med at gå på at passe og pleje fiskene. Han er flyttet ind i forældrenes gamle hus, mens de er flyttet til Thisted, og det er praktisk, for først kl. 22-23 om aftenen kan han sige godnat til fiskene. Det hænder endda, at en alarm går om nat-

ten, fordi temperaturen, iltniveauet eller noget skal rettes i et af de 48 kar. “Nogle gange er det lige før, jeg bare går derud i underhylere,” griner han. Indtil videre ser Bjarne og Anders Thomsen begge to optimistisk på fremtiden. Hvis der engang skulle komme forbud mod køb og salg af glasål, som flere

miljøorganisationer ønsker, så har de for det første et par år, før den sidste ål er slagtet, og derefter må de tænke i alternative arter, som i Hanstholm, hvor man satser på sushi-fisken yellowtail kingfish. Men så længe, der er glasål at få, er Skovsted Ålefarm leveringsdygtig i ål til mangt et frokostbord.

Far og søn arbejder stadig tæt sammen, selvom Anders formelt har overtaget ejerskabet.

En håndfuld ål hviler sig på en rist.

Flere forhold udfordrer limfjordsfiskeri efter østers

Parasitten Bonamia ostreae og et efterfølgende forbud mod fiskeri efter østers presser Limfjordens fiskere økonomisk. Også den invasive stillehavsøsters har negativ effekt.

Østers fra Limfjorden har i mange år været en vigtig indtægtskilde for en del af Limfjordens fiskere, men det har den dødelige parasit Bonamia ostreae imidlertid sat en stopper for.

Mens fiskerne i 2019 landede 257 tons østers fra Limfjorden til en værdi på mere end ti millioner kroner, endte omsætningen fra limfjordsøsters i 2022 på under en million kroner for 13 tons østers. Det skriver Fiskeri Tidende.

Udbredelsen af parasitten har fået Fiskeristyrelsen til at indføre et forbud mod fiskeri efter østers i Limfjorden i 2023, så her kan fiskerne heller ikke se frem til at tjene penge på de eftertragtede skaldyr, og det er ifølge Anders Petersen, der er formand for Fur Fiskeriforening “en katastrofe”.

“Vi har tidligere haft meget stor glæde af at kunne fange østers, men den pind i vores fiskeri har vi mistet nu. Så nu har vi kun fiskeriet efter blåmuslinger og hjertemuslinger. Det gør, at vores fiskeri er blevet mere skrøbeligt,” siger han til Fiskeri Tidende.

Både han og formanden for Centralforeningen for Limfjorden bakker dog op om myndighedernes forbud.

“Når biologerne siger, som de gør, så er det sådan, det er. Det gør heller ikke den store forskel, for det kan alligevel ikke betale sig at fiske efter døde østers,” siger Bo Husted Kjeldgaard til Fiskeri Tidende.

Stillehavsøsters udfordrer også Ligesom mange andre steder er Limfjordens østers desuden truet af den invasive stillehavsøsters, der blev registreret her-

Forsigtigt godt nyt fra Østersøen

Forskningsskibet Dana har registreret væsentligt flere småtorsk end i de seneste år.

“Vi har kun været på halvdelen af vores togt indtil videre, men i år har vi allerede målt næsten lige så mange, som vi målte på hele sidste års togt. Så det er rigtig mange torsk, vi har set i år i forhold til tidligere år,” siger Marie Storr-Paulsen, der er togtleder på Dana for DTU Aqua, til TV2 Bornholm.

Fiskene er stadig små og tynde, så det er for tidligt at juble, men ifølge forskerne er det en indikation på, at det går fremad for bestanden af østersø-torsk.

Marie Storr-Paulsen peger på er, at kraftigt blæsevejr kan have skabt bedre iltforhold i farvandet. Desuden vil hun ikke afvise, at de meget stramme kvoter i Østersøen har givet torskene mere ro til at gyde.

RB

hjemme første gang i Vadehavet i 1996. Ifølge Miljøstyrelsen mente man i starten ikke, at den nye art kunne gyde i vores koldere farvande, men med temperaturstigningerne de senere år har det vist sig, at de sagtens kan formere sig herhjemme.

Stillehavsøstersen har vist sig at være en udfordring for vores hjemmehørende østers, fordi den vokser hurtigere, gyder flere æg, og larverne kan sprede sig længere. Dertil kommer, at den tilsyneladende mangler naturlige fjender, der kan begrænse dens forekomst og spredning.

Også blåmuslingen bliver nogle steder udkonkurreret af stillehavsøstersen. Nogle steder overtager den hele blåmuslingebanker, hvilket ifølge Miljøstyrelsen har givet store negative konsekvenser, fordi edderfugle, strandskader og andre fugle dermed mister deres fødegrundlag. Stillehavsøstersens skal er nemlig for hård og tyk til, at fuglene kan spise dem i stedet.

Det har endnu ikke været muligt at finde en metode til at bekæmpe stillehavsøstersen, der ikke også vil gå ud over den europæiske østers.

Af Rikke Bolander

Foto: Kure-kureci, WikiCommons

Foto: Wilhelm Thomas Fiege, WikiCommons

Nye ministre for fiskeri og miljø

Af Rikke Bolander

Efter mere end 40 dages forhandlinger faldt Mette Frederiksens SVM-regering på plads d. 15. december. Ny minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Jacob Jensen fra Venstre, mens Socialdemokratiets Magnus Heunicke er ny miljøminister. Vi bringer her to små portrætter af de nye ministre.

Tidligere miljøordfører bliver fiskeriminister

49-årige Jacob Jensen kommer fra Holbæk og blev i 2007 første gang valgt til Folketinget for Venstre i Sjællands Storkreds. De seneste år under den socialdemokratiske mindretalsregering var han miljøordfører, og før det har han været både erhvervsordfører, kommunalordfører og finansordfører. Som miljøordfører udtalte han sig ofte om havmiljøet og om vigtigheden af at beskytte det. I sagen om RGS Nordics udledning af spildevand i Agersø Sund sagde han eksempelvis til magasinet Zetland: “Jeg har en stadig stigende bekymring for vores havmiljø, og politisk bliver vi nødt til at være ekstra forsigtige”.

Mindre end en uge efter udnævnelsen til fiskeriminister holdt Jacob Jensen ifølge Fiskeri Tidende møde med Danmarks Fiskeriforening PO, og det var ifølge formand Svend-Erik Andersen og adm. direktør Kenn Skau Fischer et godt og konstruktivt møde. Siden har han bl.a. også holdt møde med Bælternes Fiskeriforening.

En af Jacob Jensens første gerninger som fiskeriminister var desuden at fremrykke deadline for fiskerikommissionen med den begrundelse, at en af de vigtigste opgaver på hans bord er at fremtidssikre dansk fiskeri. “Det er vigtigt, at vi sikrer, at fiskerihvervet ikke afvikles, men udvikles i en bæredygtig retning i både økonomisk og miljømæssig forstand,” siger han i en pressemeddelelse.

Jacob Jensen er uddannet Cand.merc.jur., og før han blev medlem af Folketinget arbejdede han som kontorchef i A.P. Møller Mærsk. Han er gift med Marie-Louise Jensen, der er sygeplejerske.

Rutineret minister i Miljøministeriet Magnus Heunicke er 48 år og født i Næstved, hvor hans far,

Henning Jensen, var mangeårig socialdemokratisk borgmester. Ligesom sin kollega i fiskeriministeriet har den nye miljøminister siddet i Folketinget siden 2007, og også han er valgt i Sjællands Storkreds.

Da Magnus Heunicke d. 15. december 2022 blev udnævnt som miljøminister forlod han en post som sundhedsminister, og før det var han Sundhedsog Ældreminister i Mette Frederiksens første regering. Hans første ministerpost havde han fra 2013-2015, da han var transportminister under Helle Thorning-Schmidt.

Som miljøminister er Magnus Heunicke hurtigt blevet kastet ud i to store sager herunder sagen om forurening i Agersø Sund, hvor DR i starten af januar kunne afsløre, at kammeradvokaten havde advaret Miljøstyrelsen om, at import af spildevand fra Norge var på kant med loven. Her sagde den nyudnævnte minister, at han vil sørge for at få undersøgt til bunds, om miljømyndighederne rådgiver kommunerne godt nok i forbindelse med de kommunale miljøgodkendelser.

I januar ramte så endnu en

vigtig sag miljøministerens bord, da Miljøstyrelsens egne stikprøver viste, at græs på 60 ud af 67 kystnære engarealer indeholder for høje niveauer af PFAS. Dagen efter kunne Miljøstyrelsen så meddele, at den - i samarbejde med myndigheder fra Tyskland, Holland, Sverige og Norge - har udarbejdet og indsendt et forslag om forbud mod al unødig brug af PFAS til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). I den forbindelse understregede Magnus Heunicke i en pressemeddelelse alvoren af forureningen:

“Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt. Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød”. Magnus Heunicke er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet for DR. Som ung var han aktiv i Socialdemokratisk Ungdom, hvor han bl.a. i en årrække var formand for den lokale afdeling i Næstved.

Jacob Jensen fra Venstre og Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet er de to ministre, som DAFF vil holde øje med fremover.

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen. Foto: Venstre.

Miljøminister Magnus Heunicke. Foto: Lau Bertelsen.

PFAS for alvor kommet på dagsordenen

Flere og flere steder bliver der fundet meget høje niveauer af giftige evighedskemikalier.

Danmark foreslår sammen med fire andre lande forbud mod brug af PFAS i EU.

Af Rikke Bolander

Året var dårligt nok begyndt, før den første historie om PFAS-forurening nåede medierne. DR kunne fortælle, at Fødevarestyrelsen advarer mod at spise friske fisk fra syv søer og åer fordelt over hele landet.

En uges tid senere meddelte Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse, at analyser af vilde ænder skudt på Harboøre Tange viser et indhold af PFAS, som overskrider grænseværdierne op til 28 gange.

Få dage efter var PFAS igen at finde på avisernes forsider, da Naturstyrelsen offentliggjorde en undersøgelsen, som styrelsen havde fået taget af græs og overfladevand på 67 statsejede engarealer. Fødevarestyrelsens egne værdier var overskredet på 60 engarealer ud af de 67. Der blev også analyseret for PFAS i prøver fra vandhuller på engene. Her blev der fundet PFAS over indikatorværdien på ni ud af i alt 47 arealer.

Politisk reaktion

I grundlaget for den nye SVMregering står der bl.a., at Danmark skal have en national handlingsplan for PFAS, og det

har i en del tid forlydt, at Danmark sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige ønsker et forbud mod PFAS på EU-niveau. D. 13. januar - kun

få dage efter Naturstyrelsens opsigtsvækkende fund blev offentliggjort - kom ambitionen så et skridt nærmere, da de fem lande indsendte forslaget til EU’s Kemikalieagentur. Ifølge den relativt nyudnævnte miljøminister Magnus Heunicke (S) er et fælles EU-forbud et vigtigt skridt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme problemet til livs. “Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød,” siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge Miljøministeriet er forslaget det mest omfattende udkast til et EU-forbud for begrænsning af kemikalier nogensinde. Udkastet bliver præsenteret i Bruxelles d. 7. februar.

Relativt ny problemstilling

PFAS, der er en samlebetegnelse for tusindvis af fluorforbin-

Forskere mener, at PFAS opkoncentrerer sig, hvor luft og vand mødes, og derfor er niveauerne høje i havskum. Foto: Rikke Bolander

På Agger Tange er der blevet målt høje koncentrationer af PFAS i både ænder og køer. Foto: Ragnar1904, WikiCommons

delser, har været i produktion siden 1949, og bliver brugt i en lang række produkter lige fra regntøj over stegepander til pesticider. Først i år 2000 begyndte forskere i USA at skrive om, at PFAS ud over at være vand- og fedtafvisende samt brandhæmmende også har en sundhedsskadelig effekt på dyr og mennesker. Man kalder stofferne for evighedskemikalier, da de ikke bliver nedbrudt af sig selv hverken i kroppen eller i naturen. Herhjemme begyndte Phillip Grandjean fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet som den første at beskæftige sig med området for godt 10 år siden. Alligevel var det først i 2020, at PFAS-forureningen nåede ud til den brede befolkning, da medierne kunne berette om, at medlemmerne af et kogræsserlaug ved Korsør var blevet forgiftet med PFAS. Af myndighederne blev forureningen dog behandlet som et afgrænset problem, der skyldtes en lokal brandskole, og ikke som noget, man kan finde over hele landet. I foråret 2022 blev fokus imidlertid flyttet fra det sydlige Sjæl-

land til det nordvestlige Jylland, da der på Harboøre Tange blev fundet ekstremt høje koncentrationer af PFAS både i jord, sand, græs og ikke mindst havskum. Beboerne i Thyborøn blev frarådet at spise havens frugt og grønt samt vilde havtorn og hyben. Jægerne fik besked på at destruere de dyr, de måtte have skudt.

Upræcis badevandsundersøgelse

Alligevel konkluderede Miljøstyrelsen i en større undersøgelse fra sommeren 2022, at niveauerne i badevand 50 steder jævnt fordelt over hele landet, lå pænt under den anbefalede grænseværdi. Der er imidlertid siden blevet sået tvivl om, hvor retvisende disse undersøgelser var. Til magasinet Zetland forklarer seniorprojektleder i NIRAS, Søren Rygaard Lenschow, at PFAS helst vil befinde sig lige der, hvor luft og vand mødes. Derfor vil man få de mest retvisende resultater ved at teste den øverste millimeter af vandet, hvilket er svært i et uroligt hav eller i skumprøver. I en enkelt skumprøve fra stranden i

Thyborøn fandt NIRAS 12.000 nanogram per liter, mens anbefalingerne for badevand hedder 40 nanogram per liter. Projektlederen mener, at forureningen kommer fra fabrikker, landbrug og lossepladser både i Danmark og andre steder i Europa, da de giftige kemikalier ender i havet og bliver transporteret med havstrømmene.

Dertil kommer den såkaldte aerosoltransport - nemlig det faktum, at PFAS klæber til luftpartiklerne - hvilket kan være årsagen til, at de giftige evighedskemikalier er blevet fundet så afsidesliggende steder som Tibet og Antarktis. Det er formentlig også grunden til, at der ifølge TV2 er fundet for høje niveauer af PFAS i regnvandet herhjemme.

Flere eksperter peger derfor på, at vi kun har set toppen af isbjerget, hvilket de seneste offentliggjorte fund af PFAS også tyder på. Regeringen barsler netop nu med en national handlingsplan for PFAS, der ifølge Miljøministeriet vil blive præsenteret i løbet af foråret.

Fiskerikommissionen fremrykkes til 1. oktober 2023

Som en del af regeringsgrundlaget har SVM-regeringen besluttet, at Fiskerikommissionens arbejde, der ellers først skulle have været afsluttet med udgangen af 2023, bliver fremrykket til 1. oktober. Det skriver Fiskeriministeriet i en pressemeddelelse.

”En af de vigtigste opgaver, der ligger på mit bord, er arbejdet med at fremtidssikre dansk fiskeri. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at tage en samlet diskussion om, hvordan vi udvikler et erhverv, som er meget presset lige nu, samtidig med, at vi tager hensyn til havmiljøet og vores fiskebestande,” siger fiskeriminister Jacob Jensen fra Venstre.

Som et led i fremrykningen er det også blevet besluttet at udskyde beslutningen om at

trawlforbud i bælthavet. Forbudet var ellers blevet vedtaget som en del af den seneste finanslov og stod til at skulle træde i kraft i 2023. I samme ombæring forlænges den tidsbegrænsede kystfiskerordning i 2023, så også den kan blive tænkt ind i kommissionens arbejde.

Fiskerikommissionen består af: Lars Barfoed, formand Selvstændig politisk rådgiver og bl.a. fhv. justitsminister.

Liselotte Hohwy Stokholm

Direktør for Tænketanken Hav, tidligere CEO for erhvervscenter København.

Simon Jul

Madiværksætter og komiker.

Birthe Larsen

Lektor i økonomi ved CBSl.

Peder Andersen

Professor emeritus i ressource-

økonomi ved KU. Poul Degnbol

Tidligere Head of Advice, ICES.

Troels Hegland

Lektor i fiskeriforvaltning ved AU.

Peter Grønkjær Professor i marinøkologi.

FAKTA om PFAS:

PFAS (Per- og polyfluoralkyl stoffer) er en samlebetegnelse for flere tusinde fluorholdige stoffer. Fælles for stofferne er, at de enten i sig selv er svært nedbrydelige, eller kan nedbrydes til svært nedbrydelige stoffer. Derudover er de ofte mobile i vandmiljøet eller bioakkumulerende (ophobes i dyr og mennesker).

Om de mest velundersøgte stoffer, PFOS og PFOA, ved man blandt andet at de kan svække vaccine respons, kan skade det ufødte barn, kan give lever effekter og derudover er de under mistanke for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Det er generelt forbudt at fremstille, markedsføre og anvende PFOS og PFOA eller kemiske produkter, der indeholder PFOS og PFOA (med enkelte tidsbegrænsede undtagelser). Dette gælder også stoffer, der kan nedbrydes til PFOS eller PFOA.

Kilde: Miljøstyrelsen

Foto: Danmarks Fiskeriforening

Grete Elisabeth Dinesen Seniorkonsulent i økosystembaseret fiskeriforvaltning ved DTU.

Niels Buus Kristensen Forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt, Oslo.

SEJLSIKKERT ALARM

- gør din tur på vandet mere sikker

Slå effektivt alarm direkte fra mobilen. Appen sender din position via mobilens GPS, så redningsmandskabet præcist ved, hvor du er.

Scan QR-koden med dit kamera og se, hvordan du opretter dig.