![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/52cdd3be25361771884c75e0b8ee73c9.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/52cdd3be25361771884c75e0b8ee73c9.jpeg)
Formanden skriver…
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/ad8e31f8d0fa2bafab892eaf253e649c.jpeg)
Kære medlemmer
Så er det sommerferietid, og vi kan heldigvis rejse både inde i Danmark og ud i verden, hvis vi ønsker det. Siden sidst har vi været til flere møder, og jeg vil fremhæve §7-mødet med de andre organisationer. Der kun ne vi heldigvis konstatere en stor grad af enighed om, at det nu er det kystnære og ål, der skal satses på. Det var et godt møde. Jeg er også så småt be gyndt at besøge lokalforenin ger og se og høre, hvad der rør sig ude ved jer. Det er jo helt klart, at det er jer, der former vores forening.
Jeg er også lige blevet inter viewet af en journalist, som vil skrive en historie om den
Forsidebilledet
I denne udgave af Danske Fri tidsfiskere sætter vi bl.a. fo kus på de mange spændende genopretningsprojekter, der er i gang i rigtig mange af vo res farvande.
På forsiden kan du se et bil lede af den enorme stenpram, der to gange er blevet sejlet hele vejen fra Trelleborg i Sverige til Vejle Fjord med i
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/8ea05f8c473b8b6528ffb37d562801a0.jpeg)
illegale handel med ål, som ervhervs- og bierhvervsfiskere mener, der er. Jeg fortalte ham klart, at vi som forening står for at overholde reglerne, og det er også min erfaring, at I over holder reglerne ude hos jer.
Nå, men endnu en gang god sommer til jer alle, og husk at være positive.
AMATØRFISKERFORENING
alt 12.000 tons sten. De skal tilsammen blive til et nyt sten rev i fjorden, der gerne skulle tiltrække en masse dyre- og planteliv under overfladen.
Billedet er taget af Vejle Kommune, der med projek tet Sund Vejle Fjord, står bag etableringen af det nye sten
Hilsen Jesper DANSKVildtskadebekendtgørelsen udsat Udkast til forslag om æn dring af bekendtgørelse om vildtskader har været i høring og skulle være trådt i kraft d. 1. juli i år. Der foreslås bl.a. ændringer i reglerne om regulering af skarv. Ikrafttrædelsesdatoen for den nye bekendtgørelse om vildtskader udskydes til den 1. januar 2023, da Miljøministeriet er blevet opmærksom på, at de i bekendtgørelsen fastsatte regler om fælder er omfattet af notifikationspligten i EU’s direktiv for informationspro cedurer. Den gældende bekendtgørelse nr. 1006 af 14. juni 2020 om vildtskader vil fortsat gælde indtil udstedelsen af den nye bekendtgørelse i januar 2023.
Ændring af Bekendtgørelse om stopriste udsat Bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande har også været i høring og skulle træde i kraft den 1. juli i år. Der har imidlertid under høringen vist sig behov for yderligere undersøgelser. Det vides ikke, hvornår den for ventes at være færdig, men der skal formentlig en ny høring til.
Møde i skarvgruppen
Den 20. juni afholdtes møde i skarvgruppen i Jagtens Hus ved Kalø. Landssekretær Flem ming Kjærulf deltog. På mø det blev gennemgået forløbet af høring af skarvforvaltningsplanen og forelæggelse for ordførerne i Folketinget. På grund af en række aflysninger m.m. kom der aldrig nogen bemærkninger fra ordførerne. Mødet sluttede med en ud flugt til Pindstrup Skarvkolo ni, hvor mange blev over raskede over omfanget af ødelæggelser, skarven forår sager.
§7-udvalgsmøde
Den 28. juni var der møde i §7-udvalget. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog. På dagsorden var den fre mtidige fiskepleje herunder en justering af priserne på fisketegn.
Reception for Josianne Støttrup
I anledning af, at seniorforsker Josianne Støttrup havde 40 års jubilæum ved DTU Aqua i 2021, og at hun går på pen sion d. 31. juli, afholdtes den 17. juni en reception hos DTU Aqua. Landssekretær Flemming Kjærulf repræsen
terede DAFF. Se mere herom på side 10.
Grøn omstilling i fiskeriet 20. juni afholdtes Interessentmøde om grøn omstilling i fiskeri & akvakultur. Landsnæstformand Kaj Larsen deltog. Mødet havde baggrund i den politiske aftale af 18. marts 2021, hvor der afsættes 138,3 mio. kr. til grøn omstilling af fiskerflåden og akvakulturerhvervet. Der er p.t. ikke tiltag, der direkte berører fritidsfiskeriet, men DAFF følger ud viklingen og eventuelle kon sekvenser for fritidsfiskeriet.
Hummermøde Limfjorden
DTU Aqua afholdt offentligt møde om hummerfiskeriet i Limfjorden den 22. juni. Formålet med mødet var at præsentere interesserede parter for de resultater, der er opnået i forbindelse med EHFF-pro jektet Bæredygtigt hummer fiskeri i Limfjorden støttet af Den Europæiske Fiskerifond og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, samt at drøfte den seneste udvikling, nuværende status og fremtid for hummerfiskeriet i Lim fjorden. Forretningsudvalgsmedlem Frederik Svendsen deltog. Læs mere på side 9.
DANSKE
FRITIDSFISKERE
Nr. 4 - august 2022
Afleveret til distribution 4. august 2022
Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk
Udgives af Dansk Amatørfiskerforening
Landsformand
Jesper Simonsen
Drosselvænget 11
4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com
Medlemskontor/administrator
Frederik Svendsen
Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Redaktion
Rikke Bolander
Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/0f9fa855da9d85ac221047b446cc803e.jpeg)
Annoncer
Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/f3ec7e7b8d5538d6828f6d5cbd13963d.jpeg)
Produktion
Rabøl Grafisk Produktion
Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk
Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustra tioner, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.
NÆSTE BLAD
Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i oktober 2022. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. september 2022 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.
Dansk Amatørfiskerforening til Naturmøde 2022
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/815231c7daaabcd41e3ed9bc84ff9eed.jpeg)
Tekst og foto: Frederik Svendsen
Med frisk vind fra vest og stiv kuling i vindstødene blev Na
turmødet 2022 holdt i Hirtshals d. 19. til 20. maj. Godt 30.000 besøgende lagde vejen forbi de ca. 75 stande. De første to dage var det ikke så let at få gæsterne
til at stoppe op - trods tilbuddet om en kop varm kaffe - og få en dialog om DAFF’s holdnin ger og arbejde for at forbedre betingelserne for faunaen i det
kystnære. Lørdag løjede vinden så af, og solen kom frem og af løste den iskolde blæst dagene forud. Det gav en øget omsæt ning på kaffe og småkager, og mange gode snakke med inte resserede besøgende. Der var en stor forståelse for, at når man taler natur, hænger land og vand uløseligt sammen.
Et tilbud om medlemskab blev også nævnt. Et par stykker blev det til, og mange ville tæn ke over det. Min erfaring siger mig, at nogle stykker vil vende tilbage.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/c4c70c45436b41d5063f8229d8d217a9.jpeg)
Velkommen
- til alle de nye medlemmer!
Vi er taknemlige for, at I har taget imod vores kampagne tilbud. Derved er I med til at styrke foreningen i arbejdet for bedre miljø i det kystnære, bestandsophjælpning og ikke mindst det politiske arbejde for at bevare retten til at udøve fiskeri til egen husholdning.
Der er mere end 250, der har benyttet sig af tilbuddet, og det er det dobbelte af nye tilmeldinger hele det foregå ende år, Du kan være med til at styr ke Dansk Amatørfiskerfor ening ved at skaffe nye med lemmer i dit lokalområde, der
er helt sik kert nogle fri tidsfiskere der ikke er medlem af foreningen. Alle fritidsfiske re bør være organiseret for at sikre vores rettigheder.
Frederik Svendsen Medlemskontoret Denmark 16, +45 98 63
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/40c899907baca5301d2d3bcb682e8a52.jpeg)
DAFF i Vejle samler fjordens fritidsfiskere
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/e304229fc820a4eabd061f31d9ba9e7d.jpeg)
Den lokale DAFF-afdeling i Vejle er en samling af mange forskellige klubber og bådelaug, der alle har det til fælles, at de fisker i Vejle Fjord og arbejder målrettet for at genoprette livet under overfladen.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/b0c127f247516caffd40340b4e2d2fcd.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/6db8a09a1a2e28945c342e90a1caf572.jpeg)
Der er ikke mange fisk i Vejle Fjord i disse år, men det kan man hverken mærke på humø ret eller medlemstallet i Vejle og Omegns Amatørfiskerfor ening. Alene i år har de faktisk fået 21 nye medlemmer, så de nu er kommet op på 101 med lemmer. Det fortæller Henning Fredberg og Benny Villadsen, da de en tirsdag formiddag ta ger imod mig i Brøndsodde fiskeri og bådelaug i vejlebyde len Bredballe. Her er Henning nemlig medlem, samtidig med, at han er medlem af Vejles lo kale afdeling af DAFF. Benny er kun på besøg i dag. Hans båd er egentlig for stor til bådelauget her, men han har fået lov til at lægge til på bådebroen i dagens anledning. Sædvanligvis ligger han i naboklubben Bybæk kun få minutters sejlads væk. Det er i Bennys komfortable båd, vi i dag skal en lille tur ud på fjorden og snakke om, hvordan det står til i Vejle og Omegns Amatørfiskerforening, og hvad de får tiden til at gå med.
Ingen fisk
For fisk er der ingen af, fortæl ler Benny mig, da jeg kigger mig lidt omkring i Brøndsoddes velekviperede udekøkken.
“Så jeg forstår simpelthen ikke, hvad de skal bruge sådan en kæmpe rygeovn til,” siger han. Måske er det bare venska beligt drilleri. Det er der i hvert fald meget af mellem de to fi skekammerater, som for eksem pel, når Benny gentagende gan ge påpeger Hennings tendens til søsyge. Mens ellers er tin
En kæmpe flok måger vidner om, at der trods alt må være fisk i fjorden. Problemet er bare, at det næsten kun er stimefisk på visit.
genes tilstand nu alvorlig nok. Man kan være heldig at rende ind i en stime makreller eller sild, men ”standfisk” fanger de næsten ingen af i fjorden læn gere. Derfor arrangerer klub ben af og til fisketure fra bl.a. Vorupør i Thy, hvor man kan sejle så langt ud, at der næsten er garanti for torsk. Gode fiske oplevelser skaber sammenhold.
I det hele taget bliver der tænkt alternativt. Henning og hans makker har for eksempel hver fire liner med muslinger hængende lige ud for bådelau get. Så sent som i går havde Henning og fruen fået æggeka ge med nyhøstede muslinger til aftensmad.
Flere foreninger i én
Som navnet antyder dækker Vejle og Omegns Amatørfisker
forening et ret stort område helt fra Vejle Havn, hvor et par af foreningens største både ligger, over Brøndsodde, Bybæk, Brej ning og Bøgeskov. Foreningen
har sågar medlemmer så langt væk som Juelsminde, Horsens og Fredericia. Det fortæller Benny og Henning mig om, mens vi sejler rundt i fjorden.
Hennings lille marine have er et eksempel på, at man kan bruge fjordens ressourcer på mange forskellige måder.
Vi slår et smut forbi Brejning og ser klubbens fine, små, sorte bådskure. Den næste klub på ruten er Bøgeskov, men der kan man kun komme til i højvan de, og vi beslutter ikke at tage chancen. Bortset fra Brøndsod de og Bybæk er der temmelig langt mellem foreningerne i Vejle og Omegns Amatørfi skerforening, og derfor er det vigtigt, at de afholder nogle arrangementer for alle, fortæl ler Henning Fredberg. Ud over turene til Vesterhavet er der en årlig lystfiskerkonkurrence, og
for nylig har de med stor succes afholdt motorkursus.
Til kamp for fjorden Foran Bennys bådelaug, Bybæk, sidder en flok i solen og nyder en kold øl. Ved siden af dem er Sankt Hans bålet gjort klar med det af den gamle bå debro, som pæleormene ikke nåede at fortære.
“Det er byens hyggeligste mø dested,” griner Benny. Men det hele går da ikke op i sladder og hygge. Vejle og Omegns Ama tørfiskerforening er nemlig en
forening med mange ildsjæle, der arbejder på utrætteligt på at forsøge at genoprette livet under overfladen. På vores tur rundt viser Henning og Ben ny mig nogle af de projekter, de har været med til at gøre til virkelighed. Et enormt muslin geanlæg strækker sig langs den ene bred, men i modsætning til de udskældte smart-farms er det her der kun midlertidigt. Mus lingerne bliver høstet og lagt ud som kulturbanker, der gerne skulle skabe gode leveforhold for både smådyr og fisk. På
Bennys GPS kan vi også se flere steder, at der under overfladen gemmer sig nyanlagte stenrev, der ligesom muslingebankerne forhåbentlig kan være med til at skabe bedre leveforhold til fjordens dyre- og planteliv.
Presser politikerne
Både stenrevene og muslinge anlægget er en del af det stor stilede projekt Sund Vejle Fjord, der har et budget på knap 25 millioner kroner frem mod 2024. Vejle Kommune er tov holder, og de fleste af pengene kommer fra Velux Fonden, men det var aldrig blevet sat i gang, hvis ikke DAFF i Vejle havde presset kommunen. Det mener i hvert fald projektleder i Sund Vejle Fjord, Mads Fjeldsøe Christensen. Fritidsfiskerne var de første til at opdage, at der var noget galt i fjorden, fortæller han, og et lille muslingeprojekt, som foreningen satte i gang i 2008 samt en masse forsøg på at råbe de lokale politikere op, har båret frugt.
I dag er Sund Vejle Fjord et om fattende og professionelt projekt med blandt andre SDU ombord, men DAFF i Vejle er sta dig en vigtig del af det praktiske arbejde. Henning er f.eks. en af dem, der fanger krabber, som forskerne blandt andet bruger til at undersøge, hvordan man mest effektivt kan komme de mange krabber til livs.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/fe9a193b79eb318aa800a5f1b8b978ae.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/00910a776669b249878761d82958cc37.jpeg)
Også egne projekter
nøglefiskermødet
Der blev afholdt nøglefisker møde på Fjeldsted Skovkro den 15. september. Her følger et referat.
Men selvom Sund Vejle Fjord nu kører på skinner, og fritids fiskerne i Vejle Fjord i princip pet kunne knappe en bajer op og vente på resultaterne, så er det ikke tilfældet. Der er stadig mange kampe, der skal kæm pes. De arbejder eksempelvis for at få stoppet både klapning ved Trelde Næs og muslinge skrab i fjorden. Og næste pro jekt bliver muligvis udsætning af skrubber. Det kræver bare, at de kan fange nok moderfisk, men idéen er plantet, og hvis jeg efterhånden kender forenin gen ret, så skal det også nok blive til noget.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/aaf229ae909dc14dbaf7dca2e41d3cfb.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/fee624f84fc499d99342c0cce7443ca6.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/6331ffc1003016fc78689c2d6bd8a5ca.jpeg)
Til dette års nøglefiskermøde deltog 41 personer, hvoraf 31 var nøglefiskere. De øvrige deltagere var bestyrelsesmedlem mer fra Fritidsfiskerforbundet og biologer fra DMU og DTU Aqua. Mødet blev ledet af Vagn Gram fra Dansk Amatørfiskerfor ening. Der var indlæg fra Louise Kristen sen (biolog, DTU Aqua), Hanne Nico laisen (biolog, DTU Aqua), Josianne Støt trup (biolog, DTU Aqua) samt Ib Krag Petersen (biolog, Aarhus Universitet).
Egentlig har Bennys båd en for stor motor til at ligge i Brøndsodde Bådelaug, men han har fået lov i dagens anledning.
Der har i årets løb været tilmeldt 90 nøglefiskere, hvor af 60 fisker med ruser og 75 med garn. Der er en nogenlunde fast stab af fiskere, og vi er dækket godt ind geografisk.
Vi kunne dog godt bruge fiskere i Små landsfarvandet mellem Sjælland og Lol land-Falster, Øresundsområdet, Randers Fjord og den åbne jyske vestkyst. Hvis I kender nogen, der kunne været interes seret, så få dem til at kontakte Louise Kri stensen (LKR@aqua.dtu.dk) eller Vagn Gram (vgram@live.dk).
På mødet blev det besluttet, at nøglefi skerprojektet skal fortsætte efter 2013 frem til 31. december 2017, hvis der bevil ges penge dertil fra fiskeplejemidlerne. Det blev ligeledes besluttet at afholde et dagskursus for alle nøglefiskere med titlen ”Artsbestemmelse af fisk”, som vil udløse et certifikat til nøglefiskerne og på den måde højne niveauet af vores undersøgel ser. Pengene til projektet skal DTU Aqua forsøge at finde i samarbejde med Fritids fiskerorganisationerne.
håb om på sigt at få lavet en socioøkono misk undersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet betyder for det danske samfund. Dette ville også kunne vise sort på hvidt, hvilke omfattende konsekvenser det ville med føre at lukke dette fiskeri. Dette er ikke noget DTU Aqua selv kan gøre, men det kunne gøres i samarbejde med andre uni versiteter.
Josianne Støttrup havde et indlæg om resultaterne fra nøglefiskerrapporten for 2008-2010, som er lige på trapperne. Re sultaterne vil snart kunne læses i rappor ten, som vi sender ud til jer.
der informationsmateriale samt nye brev poser, som vil blive sendt ud til alle nøg lefiskere senere.
Frede og Birgit Petersen fra Sydals for talte om det undersøgelsesarbejde, de udfører i forbindelse med etableringen af stenrev ved indsejlingen til Flensborg Fjord. Det omfattende, frivillige arbejde skal foregå løbende de næste 3 år med fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 garn med en maskestørrelse fra 6 mm til 110 mm. Projekt Als Stenrev er et samar bejde mellem De Sydjyske Landbofor eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lo kale pengeinstitutter.
Allerede i 2008 eksperimenterede DAFF i Vejle med at opdrætte muslinger - længe før kommunen fik øjnene op for potentialet. Foto: Benny Villadsen.
DTU Aqua vil lave et udkast til et vage flag forbeholdt nøglefiskere. På den måde kan vi forhåbentlig undgå tyveri og ’flyt ten på redskaber’ af nysgerrige folk. Vage flaget skal være synligt mærket med ”Un dersøgelsesfiskeri”. Oplægget skal god kendes af fiskerikontrollen, før vi kan gå videre til at søge midler.
Hanne Nicolajsen fortalte om dette års nøglefiskerinterview, hvor 31 nøglefiskere blev besøgt fra blandt andet Århus Bugt, Mariager fjord, Ringkøbing Fjord, Limfjor den og Kattegat.
Foruden de konkrete resultater fra spør geskemaet fik vi også et indblik i, hvor vigtigt fritidsfiskeriet er for jer. Vi har et
Ib Krag Petersen (DMU) bidrog med et indlæg om bifangst af fugle i fiskeredska ber. Ornitologerne mener, at der hvert år fanges hundredetusinde fugle i diverse redskaber. Undersø gelser har vist, at er hvervsfiskerriet kun står for en lille del af de døde fugle i for hold til hvor mange, der mistes til jægere hvert år. Vi vil nu få lavet en undersøgel se af, om fritidsfiske re virkelig kan tilskri ves bifangst af hundredetusind fug le, eller om det antal er overdrevet. DTU Aqua og DMU går sammen og udarbej
Vagn Gram
Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTULukkeperioden for ål udvides med en måned
Pres fra grønne organisationer i EU har resulteret i, at regeringen nu har indført et forbud mod ålefiskeri fra 1. november til 31. januar.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/adab177333fac1761d73b7705817d5f7.jpeg)
Af Flemming Kjærulf
Der har hen over sommeren været ført drøftelser gennem mange møder om placeringen af lukkeperioden for ål. Lukke-
perioden for ål blev indført i 2019 som et ekstra tiltag ud over EU’s ålehandlingsplan fra 2007. Lukkeperioden kunne medlemslandene frit lægge i perioden 1. august til 28. fe bruar. Danmark valgte at lægge perioden 1. dec. til 28. februar.
Grønt pres på kommissionen Bl.a. på baggrund af, at ICES har ændret sin formulering omkring ål, har EU-kommissionen efter pres fra en række grønne orga nisationers lobbyister, skærpet formuleringen af ålestoppet, således at de tre måneder skal ligge i den periode, hvor der er størst vandring af blankål.
at hente ål i sine hyttefade med fiskeri.
Katastrofe for erhvervet og måske for ålen
Det ny ålestop skærer endnu en måned af ålesæsonen. For mange fritidsfiskere er det til at leve med, da de er stoppet med ålefiskeriet inden 1. november på grund af vejret. Derimod er det en katastrofe for erhvervet.
I lukkeperioden er det heller ikke lovligt at hente ål fra hyttefad. Foto: Niels Jepsen, WikiCommons
BOGANMELDELSE
På baggrund af et grundigt arbejde fra ministeriet og fra DTU Aqua er perioden nu fastlagt til 1. november til 31. januar. Som noget nyt giver be kendtgørelsen, der trådte i kraft 1. juli 2022, ikke mulighed for at opbevare levende ål i hytte fade, idet EU sidestiller det med
Mange bundgarnsfiskere har deres hovedindtjening i novem ber måned. Hvis dette fører til at det danske ålefiskeri lukkes væsentligt ned, vil det i værste fald føre til ålens udryddelse.
Hvis der ikke er en økonomisk interesse i en fiskeart, vil der heller ikke være penge til, eller interesse for at bevare arten.
Læs mere på side 30.
Næsgode - et økokulturelt livssyn
af Ib Ivar Dahl, forlaget Ravnerock Af Flemming KjærulfNu rabler det for den gamle. Det var min første reaktion, da jeg havde læst de første 10 sider. Formand for Helnæs Fiskeriforening og tidligere næst formand i DAFF, Ib Ivar Dahl, har været ved tasterne igen og begået et filosofisk skrift: Næsgode - et økokulturelt tilsyn.
Ib indleder bogen med at fortælle om vikingernes me dicinmænd eller høvdinge - goderne - og trin for trin ud nævner han sig selv til gode. Nærmere bestemt som gode for Helnæs heraf navnet Næs gode, som også er navnet på vikingehøvdingen Rudolf Næsgode.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/85504709ca44f4ba914e282db3045135.jpeg)
Det virker umiddelbart lidt prætentiøst, men som det ofte
er tilfældet med god litteratur, åbenbares meningen med det hele, når man har læst bogen færdig.
Næsgode er filosofi for menigmand. Forfatteren for klarer over 60 forholdsvis letlæste sider, hvordan han gennem sit snart 80 årige liv er nået frem til sin økokultu relle livsholdning, som styrer hans daglige liv og holdninger til samfundets problemstillin ger. Bogen er en fortælling om egne oplevelser og vor kulturarv fra vikingerne over asatroen, reformationen, Sar tre, Camus, Kirkegaard og Grundtvig, som i et langt livs suppegryde koges ned til livs filosofi og holdninger.
Bogen kan læses af alle an dre end fiskere, men da havet,
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/5db021e0019cff218f5ef49046782f42.jpeg)
sejlads og fiskeri er så fyl dige ingredienser i Ib Ivar Dahls suppegryde, giver det specielt god mening for os, der har de interesser og oplevelser. Vi kan spejle os i Ibs oplevelser og re fleksioner og danne vore egne meninger og måske endda vor egen livsfilosofi ud fra dette.
Når man har læst bogen til ende, er det pludselig ikke længere selvhøjtide ligt, når forfatteren påta ger sig godens ham. Det er et nødvendigt litterært greb for at udbrede budskabet som et tilbud og ikke et pålæg
En læseværdig bog, som man kan blive klogere af, uanset om man er fisker eller ikke.
Bogen koster 175,- kr og kan købes i boghandlerne eller direkte hos forlaget: www.ravnerock.dk
Møde om fremtidens hummerfiskeri
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/17f615d381cc8a0dd44a655be439eb78.jpeg)
DTU Aqua havde inviteret til offentligt møde om, hvordan det står til med hummerne i Limfjorden, og hvordan man sikrer et bæredygtigt fiskeri i fremtiden. Mødet foregik på DTU Skaldyrcenter d. 22. juni 2022, og DAFF var med.
Af Frederik SvendsenSektionsleder Jens Kjerulf Pe tersen bød velkommen og gav derefter ordet til Josianne Støt trup, som gennemgik resulta terne af bestandsvurderingen af hummer i Limfjorden. Her efter tog Jens Kjerulf Petersen ordet på vegne af biolog Pedro Seabra Freitas, da vi jo var en del deltagere af ældre årgange, som ikke er tosprogede. Her fik vi en gennemgang af hele projektet med forsøgsfiskeri og dataindsamling.
Næsten ingen hummere i 90erne
Der er for tiden en stor hum merbestand i Limfjorden, men sådan har det ikke altid været. I halvfemserne var bestanden nærmest udryddet. I 1996 blev der f.eks. kun indrapporteret en fangst på 2,6 ton, og derfor stoppede målrettet erhvervs fiskeri helt, og bestanden fik mulighed for at genetablere sig. I 2016 blev der fra Limfjorden indrapporteret 25 ton på aktio nerne. For ikke at fiske bestan den ned igen er det nødvendigt med en regulering af fiskeriet. I Norge er bestandene i fjordene på det nærmeste udryddet pga. overfiskeri, så der er kun åbnet for fiskeri i to måneder. For ikke at ende i samme situation er det nødvendig med en forvaltning, mens tid er.
Viden skal gøre fiskeriet bæredygtigt
DTU Skaldyrcenter i Nykøbing
Mors har de seneste to et halvt år arbejdet på at udvikle et økonomisk og biologisk bære dygtigt og vedvarende fiskeri af hummer i Limfjorden og at få et reelt indblik i størrelse, tilstand og udvikling af bestanden. Med viden om redskabers effektivi tet, bifangst samt overlevelse af
undermålere kan projektet udvikle bedre måder at bruge redskaberne på eller udvikle helt nye fangstredskaber. På den måde kan vi få et sundt og bæredygtigt fiskeri og undgå bi fangst og spøgelsesfiskeri.
Foruden DTU’s eget fiskeri har også to erhvervsfiskere og to nøglefiskere bidraget med indberetninger af deres fang ster, og derudover har en føl gegruppe bestående af repræ sentanter fra dels erhvervs- og rekreative organisationer bidra get med viden og ønsker om udformningen af den fremtidige forvaltning af hummerfiskeriet i Limfjorden.
Forsøg med forskellige redskaber
Lektor Rikke Petri Frandsen fra DTU Aqua Fiskeriteknologi har i samarbejde med Skaldyrcen tret foretaget forsøgsfiskeri med garn, toggergarn, ruser, tejner og kinaruser, for vurdering af fiskeevnen for hvert redskab, skånsomhed i forhold til under målere, bifangster og i forhold til fauna og flora i det affiske de område. Her viste det sig, at kinaruser var den bedste med den rette indretning, udslips huller med mere. For at undgå spøgelsesfiskeri ved tabte red skaber, foreslås der en sektion i bomuldsgarn med begrænset levetid i vandet.
Yderlige aftalte punkter for det fremtidige fiskeri mellem DTU og følgegruppen:
• Harmonisering af regler for mindstemål, fredningsperioder, rognhummer mm. – som minimum mellem vandområder, der ligger op til Limfjorden.
• Der må udelukkende landes hele hummere: Dvs. forbud mod landing af haler og klør.
• Tillad ikke udsætning af redskaber før sæsonen rent faktisk åbner. Der kan være kontroltekniske udfordringer med dette forslag i forhold til andet fiskeri.
• Der er et generelt ønske om forbud mod fiskeri af hummer med brug af nedgarn i den vestlige del af Limfjorden fra Aggersundbroen i øst og fra Hvalpsund i syd i perioden 1. maj til 1. november
• Kinaruser skal være tilladt, men de skal defineres og der skal være en max. størrelse f.eks. 10 meter.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/69b7da05101b29e85b68a7dfa7100bce.jpeg)
• Flugthuller i tejner og kinaruser.
• En effektiv forvaltning kræver flere data: Bedre kendskab til den faktiske fiskeriindsats/CPUE/LPUE i form af antal både, antal redskaber, fiskedage osv.
• Landingsrapporter.
• Mere viden om bestandskarakteristika.
• Loft over antal (og type) af redskaber i det kommercielle fiskeri.
• Loft over det rekreative fiskeri i form af f.eks. årlige/ daglige landinger. Det kunne være gennem indberetnings-
må max. stå f.eks. fem døgn.
• Lukkede områder.
• Der er en særlig udfordring omkring undervandsjagt, som bør adresseres.
• Kvoter i erhvervsfiskeriet.
• Landingsafgift til forvaltning af fiskeriet.
Ikke videnskabeligt grundlag for ny lovgivning
På grund af den relative korte tid, undersøgelserne har på gået, mener DTU ikke, der er nok grundlag for en egentlig lovgivning i forhold til at ind føre kvoter eller andre fangst begrænsninger udover de fred ningsperioder, der er.
Der blev fra de fremmødte stillet forslag om at rykke den nuværende fredningsperiode to til fire uger frem på året, da der allerede i juni er mange bløde hummere.
Mødet sluttede med Kaffe og kage akkompagneret af fri debat. Her var det som så ofte “de andre, der er et problem”. Lad os nu samarbejde, så er der plads til alle.
Lige nu er der en pæn bestand af hummere i Limfjorden, men den har før været fisket helt i bund. Foto: Cefaclor, WikiCommonsFisketegnet bliver dyrere
Fisketegnsafgiften har ikke været ændret siden 2012. Lovgiv ningen giver imidlertid mulig hed for at regulere prisen på fisketegn med statens pris- og lønfremskrivning, som er det tal, der bl.a anvendes, når fi nansloven udarbejdes. På §7udvalgets møde den 28. juni blev dette drøftet. På baggrund af bl.a. generelle prisstigninger og ikke mindst stigningen på udsætningsfisk var der enig hed i udvalget om at støtte en såkaldt P/L-regulering. Kontoret
for Bæredygtigt Fiskeri arbejder nu med at få dette gennemført, og stigningen forventes at træde i kraft fra 1. januar 2023.
Udvalget drøftede også end nu en gang, om pensionister i fremtiden skal løse lystfisker tegn, ligesom de skal løse fri tidsfiskertegn. Dette bakkes op af alle parter i §7-udvalgetogså af sportsfiskerne. Dette er dog en vanskeligere proces, da det i modsætning til justeringen af prisen kræver en lovændring. Med udsigt til et snarligt folke tingsvalg er det nok ikke noget, politikerne vil lægge sig i selen for i øjeblikket.
FKReception for Josianne Støttrup
Tekst og foto: Flemming Kjærulf
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/5c1f6b0c3c283b199188db190ad3ebb0.jpeg)
Seniorforsker Josianne Støttrup havde 40 års jubilæum i statens tjeneste d. 18. maj 2022. I den anledning afholdt DTU Aqua en reception, og landssekretær
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/56ce5c8e98912082dc7615a3bc7a935a.jpeg)
Flemming Kjærulf repræsente rede DAFF. Det var et velbe søgt og hyggeligt arrangement, hvor samarbejdspartnere fra en lang forskerkarriere var mødt op. Blandt andre var tidligere landsformand og nuværende formand for Faaborg Amatør fiskerforening, Vagn Gram, til stede.
Professor Anna Rindorf holdt en tale for Josianne, hvor hun bl.a. fremhævede Josiannes ev ner til at arbejde på tværs af fag
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/e37fdaa232c509f823ec3d25b36471e9.jpeg)
dicipliner og specielt hendes ar bejde med nøglefiskerprojektet.
Josianne har haft en stor kon takt til fritidsfiskeriet bl. a gen nem nøglefiskerprojektet, som nu har kørt i næsten 20 år og givet uvurderlige data til forstå else af fiskenes levevilkår i det kystnære område. Projektet har også givet en helt unik registre ring af udviklingen i bestande ne over tid.
Josianne har været forfatter på en lang række videnskabelige
artikler primært omkring det kystnære liv i havet og har en stor del af æren for, at der nu er fokus på reetablering af stenrev.
Den 31. juli overgår Josianne til at være emerita. Det betyder, at hun fortsat er tilknyttet DTU Aqua som forsker, men uden faste arbejdsopgaver. DAFF vil gerne sige Josianne tak for en stor indsats igennem en lang forskerkarriere, og vi håber at se Josianne fremover som eme rita.
Foto: Federico Giampieri, Unsplash Josianne takker Anna Ruindorf for talen og kollegerne for et godt samarbejde Fremover kommer Josianne Støt trup til at være tilknyttet DTU uden faste opgaver.Landsorganisationens ledelse og adresser
FORRETNINGSUDVALG
Landsformand
Jesper Simonsen
Drosselvænget 11
4060 Kirke Såby
Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com
Landsnæstformand
Kaj Larsen
Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk
Landssekretær
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/20703b17387031a9a542ec21f2df43ff.jpeg)
Flemming Kjærulf
Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk
Landskasserer
Erling Lund Jørgensen
Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 23 71 36 87 erlinglj@stofanet.dk
Økonomiudvalgsformand
Frederik Svendsen
Fjordgade 8 9240 Nibe
Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Medlemskontoret
Frederik Svendsen
Fjordgade 8
9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Kredsformand kreds 1
Torben Larsen
Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby
Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk
Kredsformand kreds 2
Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com
Kredsformand kreds 3
Louis Jubelsky
Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke
Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com
Kredsformand kreds 4
Lasse Alkærsig
Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com
Kredsformand kreds 9
Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com
Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen
Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Kredsformand kreds 11
Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk
Fiskerikontrollen
Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:
Fiskeriudvalget
Jesper Simonsen
Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com
Friluftsrådet
Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com
Salg
Frederik Svendsen
Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Projektudvalget
Lasse Alkærsig
Tlf. 40 31 lasse.alkaersig@gmail.com 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk
Tlf. 53 83 00 fkjerulf@mail.dk 21 60
Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com
Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.
Det er et krav, at der bæres redningsvest under fiskeri.
KONTAKTPERSONER er angivet Andre kontaktpersonerKREDS- OG FORENINGSADRESSER
Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com
Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk
Jyllinge Fritidsfiskerforening
Fritidsfiskerlauget
Taarbæk Havn
Formand Claus Hellum
Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com taarbaekfritidsfiskerlaug.dk
Frederikssund
Fritidsfiskerforening
Formand Bjarne Opprud
Kontakt os ved fejl!
Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet æn dret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels for di de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år un der lokalforeningernes in formationer.
Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlag tige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs.
Vi ser det som absolut be tydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider.
Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk
Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen
Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby
Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk
Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk
Roskilde Fritidsfiskerforening
Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk
Vedbæk Havns
Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com
Kølholmvej 1 3600 Frederikssund
Tlf. 24 49 98 88 opprud@live.dk fr-sundfritidsfiskeri.dk
Gershøj Fritidsfiskerforening
Formand Leif Henriksen
Gershøjvænge 9
4070 Kirke Hyllinge
Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk
Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening
Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev
Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com
Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com
Dansk Amatørfiskerforening
Hundested afd.
Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand John Damgaard Hansen Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk
Kreds 3
Kredsformand
Louis Jubelsky
Kreds 1
Kredsformand
Torben Larsen
Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby
Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk
Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com
Sejerø Fritidsfiskerforening
Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com
Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke
Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com
Dansk Amatørfiskerforening
Sydsjælland afd.
Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved
Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk
Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening
Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk
Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke
Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com
Fritidsfiskerforeningen
Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk
Amatørfiskerforeningen
Sydfyn
Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg
Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com
Dansk Amatørfiskerforening
Langeland/Ærø
Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing
Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk
Assens Amatørfiskerforening
Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk
Helnæs Bugt Fiskeriforening
Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk
DAFF Nyborg FFF
Sønderjyllands Amatørfiskerforening
Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com
Vejle og Omegns
Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com
Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk
Kreds 4
Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg
Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com
DAFF NORD- OG ØSTFYN
Formand Peter L. Knudsen
Fiskergade 79 5300 Kerteminde
Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk
Faaborg Amatørfiskerforening
Formand Vagn Gram Havnegade 28, 2. tv. 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk
Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk
Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com
Kreds 11 Kredsformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk
Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening
Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk
Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com
Kreds 9
Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com
Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team.dencker1@gmail.com syklubben.dk
Kaløvig Bådelaug ”Fiskerne” Kontaktperson: Ejvind Jensen Tendrupvej 10B 8543 Hornslet Tlf. 23 27 90 70 ejvind.jensen.8543@gmail.com
Sydslesvig
Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116
Sankt Hans live fra Gershøj Havn
Tekst og foto: Niels Winther, Gershøj Fritidsfiskerforening
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/656f0c8805ca25420af76c788a3fc709.jpeg)
Gershøj Fritidsfiskerforening benyttede en forlænget weekend i uge 25 til at vise flaget og kap re nye medlemmer. Sankt Hans aften sendte DR live fra bålfe sten på Gershøj Havn, og vores landsformand Jesper Simonsen blev interviewet om ålefiskeri i fjorden.
Vi havde stillet vores telt op ved fest- og revypladsen, hvor vi udleverede reklamer for Dansk Amatørfiskerforening samt mas ser af gratis smagsprøver på friskrøget fisk. Det var en rig tig fin weekend med godt vejr, mange gæster og fuldt hus til revyen.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/938d93b90f1b1d2ed643374740db6302.jpeg)
Arthur, Inge og Karen havde travlt i teltet med at tilberede de røgede fisk, som røgmester Mi chael hev ud af de to røgovne.
Havnedag på Blans Havn
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/e0f3b4a0be693b1f4e209b05255621c7.jpeg)
Lørdag d. 28 maj var der Havne dag på Blans Havn. Det var en stor dag, hvor bl.a. Lolland-Fal sters veteranbilklub besøgte havnen med 10 veteranbiler. DAFF Lolland/Falster deltog med for eningens udstillingstrailer, og derudover - og ikke mindst
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/d92e453bf1d2e8b374dcb87f121977c1.jpeg)
- holdt en del lokale “bagage rums-marked”. Som det frem går af billederne, var der stor interesse dagen igennem for DAFF-standen, idet vi havde sørget for at fylde akvarierne med lokal fiskeyngel. Mon ikke interessen for fisk er blevet vakt til live hos de unge mennesker, som flittigt besøgte standen da gen igennem?
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/d27b61c95fe4b9538750d2faec1c7dff.jpeg)
Havnens dag i Stavreby havn
Smagsprøver på fjordrejer - eller hvad med en smagsprøve på varmrøget laks og stegt ål? Derefter måske en sejltur og et sørøverselfie til at dokumentere dagen. Og til sidst måske et medlemskab af Dansk Amatørfiskerforening.
Tekst og foto: Bjarne S. Nielsen, formand Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord
Havnens Dag blev som på så mange andre af landets havne fejret på Stavreby havn den 11. juni med både sol og vind og en bred vifte af vand- og hav neaktiviteter for store og små. Havnens faste folk og fiskere var værter for de mange glade, til strømmende gæster.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/230cbaef995270e1bae018a85d8d078f.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/db3a5e7abbc39fa0fc97139d5f59d617.jpeg)
Minihavn med megaidyl Stavreby havn er en lille, idyllisk havn på det sydlige Jungshoved – og nok Danmarks mindste fi skerihavn. Den er ejet af det lo kale bådelaug bestående af 42 medlemmer, hvoraf nogle få er erhvervsfiskere, flere er fritids fiskere, og restgruppen er sejl glade hav- og havneentusiaster, der har en jolle eller en anden fiskeri-lignende båd liggende ved kajkanten.
På Havnens Dag var de fleste lokale kaldt på dæk, og de be søgende fik smagsprøver på sild, ål, rejer og laks, og såvel børn som voksne kunne røre ved fisk i små bassiner og se, om de kunne fange en ål med de bare hænder. For de mere professio nelt interesserede var der et in formationstelt om trolling-fiskeri.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/102879ab90b91e83e1ba62883d457731.jpeg)
Dansk Amatørfiskerforening
var naturligvis også repræsen teret med både udstyr, informa tion og indmeldelsesblanketter – og sidstnævnte var efterspurgt af havnegæsterne. I hele 2022 får man det første år gratis, og med medlemskabet støtter man arbejdet for bæredygtigt fiskeri, bevaring den gamle fiskekultur og er med til at passe på fiske bestanden. Derudover får man en ulykkesforsikring ved døds fald.
Fiskegrej og maritim sightseeing
Den brede gruppe af havneno vicer kunne muntre sig med at blive klogere på, hvordan man reparerer ruser og splejser fen dere, ligesom man også kunne komme ud at sejle og se Jungs hoved fra vandsiden, få et kig over mod Nyord og se fuglere servatet Degnholm på respekt fuld afstand.
Hele fire bådejere tilbød be redvilligt sejlture, og postbåden Røret kom sejlende til ovre fra Nyord og bød også velkommen ombord. Røret har nemlig egen anløbsbro i Stavreby havn, og hele sommeren lægger den smukke gamle båd til og tager gæster med på både rutesejlads og privatbookede ture.
Vandhunde og vovehalse kun ne prøve kræfter med Rone klint-Lars’ kajakker, og børnene
kunne vinde is ved at gætte, hvilke fisk man kan fange ud for Jungshoved. Heldigvis er fiske hovedet skruet godt på børnene fra Jungshoved og omegn, så ingen gættede på, at man kan fange guldfisk.
Lokale og nogle langvejs fra Stavrebyboere og andre Jungs hoveder dukkede talstærkt op og deltog i festlighederne – og dét på både gå-ben, cykler, tan dem og i bil.
“Vi var her også sidste gang, der var Havnens Dag. Og med de friske smagsprøver på fisk, I har her, måtte vi simpelthen bare herud igen,” fortalte et gæste par, som kom fra Midtsjælland. Faktisk lykkedes det at lokke gæster til fra både København, Næstved og sågar Præstø. Og
det sidste var måske den største præstation, fordi Præstø selv af holdt Havnens Dag den 11. juni.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/0d6631d2bb61ff5b49fea19f2f803f82.jpeg)
Genbesøg med madpakke og kaffe
Tak til alle, der troppede op, og velkommen tilbage en anden gang eller til Havnens Dag næ ste år.
Vi har ikke så mange facilite ter, men kom og spis din mad pakke, og drik en kop medbragt kaffe – eller lad børnene fiske med et af de net, der står her til det samme. Kommer du i egen båd, koster det kun 100 kroner for en overnatning. Vi har få pladser, men det er altid tilladt at ligge udenpå andre både. Og husk: Det er vigtigt at følge ko stene nøje, da der ikke er meget vand uden for sejlrenden.
Læserbrev:
Lad ålekvabben beholde skindet
Foranlediget af februar-num merets artikler om ålekvab ber kan jeg bifalde den ro sende omtale. Men jeg vil anbefale ikke at flå ålekvab ber. De skal blot have hove det og halespidsen kappet af og indvoldene taget ud. Leveren er en fin lille delika tesse.
Så skal de steges uden pa nering i smør eller kokosolie ved lav varme. Det samme gælder ål, som jeg aldrig flår. Skindet bliver dejligt sprødt.
Skindet fra røgede ål skåret i passende længder bliver desuden til dejlige ”ålechips” ved at ligge på en rist i en varmluftovn ved 180 grader, til de holder op med at bob
Svar:
Tak for de gode ideer om ål og ålekvabber og tak for de rosende ord om bladet. De fredningstider og mind stemål for ålekvabber, som du nævner, blev ophævet ved
le eller i ca. 45-50 minutter. Finnerne spiser jeg med vel behag, når jeg flår de røgede ål.
Tak for et godt blad.
Venlig hilsen Ole Gorm Norden Andersen Store Rørbækvej 55 3600 Frederikssund
PS: I fiskekalenderen står, at der er et mindstemål for ålekvabbe på 23 cm, hvil ket jeg også altid har reg net med. Desuden står der, at den er fredet 15.9.-31.1., hvilket jeg troede kun gjaldt drægtige hunner.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/3e0b9ddef254de8a9eb1a7fbec53d103.jpeg)
Døde skarver i den jordrugende koloni på Tyreholm.
Foto: Flemming Pagh Jensen
Forskere finder 700 døde skarver
Forskere fra Aarhus Universitet har fundet adskil lige døde skarver, og de er med al sandsynlighed bukket under for fugleinfluenza. Smitten er størst blandt skarver, der ruger på jorden.
lbk. nr. 1473 af 01/12/2016. Der er altså hverken fred ningstid eller mindstemål på ålekvabben.
Flemming Kjærulf, landssekretær i DAFF
Af Thomas Bregnballe, seniorforsker ved Institut for Ecoscience - Faunaøkologi på Aarhus Universitet
I forbindelse med årets optæl ling af skarvkolonierne i Dan mark har vi i den forgangne ynglesæson fundet ca. 400 døde skarver i kolonien på Malurtholm på Sydvestmøn og knap 300 døde skarver i kolo nien på Tyreholm i Stege Bugt på den nordlige del af Møn. Begge steder yngler skarverne på jorden.
Jordrugende skarver bygger deres reder meget tæt sammen, hvilket øger risikoen for en hur tig spredning af smitten. Kolo nier i træer med større afstand
mellem rederne er formentlig ikke så udsatte for virussyg dommen.
Udbrud både i Danmark og Tyskland Ved Rügen i Tyskland er der også i to jordrugende kolonier fundet mange skarver, der er døde af fugleinfluenza H5N1. Alt tyder på, at udbruddet i Tyskland og Danmark var mest omfattende i slutningen af april og i maj. Vi har ikke fundet lig nende stor dødelighed i andre danske skarvkolonier.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/8f059b8e30dee5f25a2df7d4aac03464.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/c3d9f974071faf9b10c9a9bd273d0d51.jpeg)
I kolonien på Tyreholm var antallet af reder halveret fra 1.055 reder i 2021 til 517 reder i år.
I blad 1-22 satte vi fokus på den undervurderede ålekvabbe.
Foto: Julian Fahrbach, WikiCommons
Ung skarv bukket under for fugleinfluenza på øen Beuchel ved Rügen i tyskland. Foto: Thomas HeinickeDanske farvande bugner af nye stenrev
Det er blevet alment kendt, at stenrev er nødvendige for livet i vores farvande. Derfor er der lige nu mange forskellige projekter i gang, der skal genoprette det engang så rige plante- og dyreliv.
Af Rikke Bolander“Stenfisker: Person, der paa særlige skibe opfisker større sten ud for kysterne og sejler dem til de steder, hvor der er brug for dem.”
Sådan står der i Ordbog over det danske sprog fra 1943, og op igennem det 19. og 20. år hundrede var stenfiskeriet da også et udbredt fænomen. I perioder, hvor det var dårlige tider for fiskeriet, gav det fisker ne mulighed for både at betale afdragene på båden og få brød på bordet. Stenene blev brugt til alskens byggeri, gravsten og meget andet, og var umiddel bart en “win-win”. Der var jo uendelige mængder af sten i fjordene og havet. Sådan var indstillingen, men problemet er, at stenene ikke bare lå og fyldte i vandet. De udgjorde rev, der var altafgørende for det marine liv bl.a. fordi, de er grobund for alger og planteliv, og fordi hulrum mellem stene ne udgør vigtige gemmesteder for fisk og andre dyr. Stenrev er altså en oase, der tiltrækker alle mulige former for liv, og uden stenrevene forsvandt meget af livet i de indre farvande. Først i 2010 blev stenfiskeri forbudt.
Politisk flertal på Christiansborg
Det har man efterhånden er kendt, og i de senere år er der søsat mange forskellige pro jekter, der skal genskabe de vigtige stenrev og bringe det forsvundne liv tilbage til de danske farvande. Senest har et flertal i folketinget besluttet, at fem nye stenrev skal placeres i Køge Bugt, ved Nivå Strand park, nord for Hundested og i Lillebælt ved både Helnæsho ved Flak og Lyø W Flak. Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) er beslutningen en måde at
råde bod på tidligere tiders fejl.
“Nu giver vi tilbage til natu ren. Med stenrevene skaber vi bedre forhold for og passer bedre på det mangfoldige og vilde liv, der findes under ha vets overflade. Det er der brug for, og det er på tide,” siger hun i en pressemeddelelse.
Det er tidligere blevet beslut tet at sætte 35 millioner af til de fem stenrev, der alle er genop retning eller reetablering af tid ligere stenrev.
DTU Aqua ser potentialet Rundt omkring i Danmark er der mange projekter igang omkring stenrev, og mange af dem, er DTU Aqua en del af. Et af dem er i Roskilde Fjord, der er en del af Nationalpark Skjoldungernes land. En del af området er udpeget som Na tura 2000, så siden 2017 har DTU Aqua i samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Danmarks Ge ologiske Undersøgelser (GEUS)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/c5ceb2b7498cc754cf3757b729da519e.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/163653901c0930230be55ce725187102.jpeg)
lavet forskellige forundersøgel ser for at sikre, at det ikke vil få negative konsekvenser at læg ge 100.000 sten ud i fjorden. Også arkæologer har været i gang med at undersøge, at in gen fortidsminder kommer til at gå tabt.
Derudover er DTU Aqua bl.a. involveret i etableringen af to stenrev i Sønderborg Bugt, et ved Læsø og et i Naturpark Lil lebælt. Sidstnævnte har speci fikt fokus på at undersøge, om stenrev kan beskytte smolt mod sæler, skarver og andre rovdyr.
Henning Fredberg fra DAFF i Vejle betragter de mange tusind tons sten, der ligger på prammen og venter på at blive til stenrev. Foto: Rikke Bolander Morten Hansen i gravkoen lægger de kolossale sten ned med få cen timeters nøjagtighed. Foto: Rikke BolanderAmbitiøst projekt i Vejle I mange af DTU Aquas projek ter er DAFF’s lokale foreninger en vigtig del af både plan lægning og udførelse. Og det gælder i øvrigt også stenrev udenfor regi af DTU Aqua. Et eksempel er i Vejle, hvor kom munen med flere forskellige samarbejdspartnere herunder den lokale afdeling af DAFF (se side 5-7) er i gang med det fem
årige projekt Sund Vejle Fjord. Netop nu bliver der lagt sten i vandet til projektets tredje sten rev ud af i alt fem, men det var ifølge biolog i Vejle Kommune Mads Fjeldsø Christensen ikke nemt at komme så langt. De brugte et års tid på at få tilladel se fra Kystdirektoratet, bl.a. for di en tilladelse kræver, at man kan sandsynliggøre, at der har været stenrev før.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/ddb63d9cf223f25cee11103abfb3277e.jpeg)
“Vi har ingen dokumentation for, at der har været fisket sten i Vejle Fjord, fordi det er så læn ge siden, det er foregået. Der for er vi nød til at stykke vores argumentation sammen af en lang række indicier og velargu menterede betragtninger,” for klarer han.
Han er dog ikke i tvivl om, at det er foregået. Flere af vores ældre fritidsfiskere kan huske den sene periode i af stenfi skeriet i Vejle Fjord fra start 60`erne, ligesom vi ved muslin geerhvervet har fjernet enorme mængder sten fra havbunden som bifangst i bundtrawlene.
Hver sten nøje placeret Tilladelsen kom heldigvis til fem strategisk placerede sten rev, og derfor er Jan Christensen og Morten Hansen fra firmaet Vestar Fjord i Bogense netop nu i gang med at lægge sten ud til projektets tredje stenrev. Godt og vel 12.000 tons sten har taget turen fra Trelleborg i Sverige for at ende på bunden af Vejle Fjord. Lasten blev sej let hertil over to omgange, og mens den første sending blev losset på havnen i Vejle, ligger den sidste halvdel nu på en stor
pram nogle hundrede meter fra, hvor stenrevet skal placeres. Og stedet er nøje udvalgt, fortæller Mads Fjeldsø Christensen.
“Der er kun få steder, der eg ner sig,” siger han.
For eksempel skal det helst placeres på 2-4 meters dybde, fortæller han. På den måde kommer der stadig lys ned, så de mange forskellige tangarter, der er så vigtige for biodiversi teten.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/997d9781ce110987f667a46993bee42a.jpeg)
“En præcis placering giver ‘value for money’”, siger han og understreger, at stenrevene ikke kommer til at stå alene, men indgår i en symbiose med de menneskeskabte muslingeban ker og de udplantede enge af ålegræs, der også bliver etab leret som en del af Sund Vejle Fjord-projektet.
To centimeters nøjagtighed
Selve udformningen af revet er heller ikke spor tilfældig, fortæl ler biologen. Derfor er han rig tig glad for, at mange af de sten, der har fået leveret, er store og runde. På den måde bliver der skabt mange hulrum mellem stenene, der giver gode gem mesteder særligt for torsken,
Hulrum mellem stenene skal skabe gode gemmesteder for fjordens dyr. Foto: Sund Vejle Fjord Skipper på prammen, Jan Christensen (tv.), får en sludder med Benny Villadsen fra Vejle og Omegns Amatørfiskerforening. Foto: Rikke Bolanderder på sigt - hvis det lykkes at få arten tilbage - skal gøre det af med fjordens horder af hær gende strandkrabber.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/4a19fbf2ea0c49ea9fe73c493fb3e2dd.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/b799725c0d73c9db6b2f17d6e5d514e1.jpeg)
Jan Christensen er skipper på den pram, der skubber platfor men, som stenene ligger på. Hans makker, Morten Hansen, sidder i en gravko ude på plat formen og udvælger hver enkelt sten, som han omhyggeligt læg ger på plads. Jan fortæller, at de på forhånd ved, hvordan de skal lave 12 kegler af forskellig størrelse. På grabben har Mor ten et kamera og en GPS, så han med to centimeters nøjag tighed kan placere stenene og dermed skabe de allerbedste forhold.
Mens arbejdet står på, bor de to kollegaer på den lille pram, men andet kan næsten heller ikke betale sig, for de arbejder 15 timer i døgnet, fortæller Jan Christensen. Det er dyrt at have den store pram, stenene blev leveret på, liggende, så det handler om, at få den tømt, så hurtigt som muligt.
Hvad så nu?
Når stenrevet er færdigt, skul le livet ligeså stille gerne be gynde at komme til, men det
er der desværre ingen garanti for. Det viste sig blandt andet ved det kunstige stenrev ved Livø, som Limfjordsrådet har etableret i samarbejde med Miljøstyrelsen. Revet blev an lagt i 2017 nordvest for Livø, men fire år senere viste det sig, at der slet ikke var vokset de store tangskove frem på revet, som ellers havde været håbet. Årsagen var, at Limfjorden er så fyldt med alger, at vandplanter
ne ikke fik det lys, der er nød vendigt for at gro.
En anden risiko er, at fiskere bliver så glade for de nye rev, at fiskebestandene ikke får chan ce for at etablere sig ordentligt. I Vejle håber amatørfiskerne Benny Villadsen og Henning Fredberg, at der kan blive ind ført en fredningsperiode på fem eller 10 år, hvor livet omkring de nye stenrev kan vokse til en bæredygtig størrelse. Et forslag,
som biolog Mads Fjeldsø lover at gå videre med.
Selvom der ikke er garanti for succes, så viser al forskning - ikke mindst fra DTU Aquaat stenrev er uundværlige for mange typer af plante- og dy reliv. Så selvom det er dyrt og besværligt at gendanne de for svundne stenrev, så er arbejdet det hele værd.
Foto: Rikke BolanderGiv havet en hånd med projekt Kysthjælper
Projekt Kysthjælper er kommet godt fra start. Du kan stadig nå at deltage i arbejdet for et bedre havmiljø med flere gode levesteder for fisk, dyr og planter.
Fakta
Om Kysthjælper
• Projekt Kysthjælper går ud på at skabe bedre levesteder for fisk, dyr og planter i kystnære havområder til gavn for biodiversiteten. Projektet er ledet af Danmarks Sportsfiskerforbund og støttet af Velux Fonden.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/fcbf7a23b19791288d6da150613f74ca.jpeg)
• Projektet har støtte fra en række andre fritidsfiskerorganisationer og NGO’er, ligesom frivillige fra nogle af disse deltager i de lokale projekter.
• Kysthjælper varer frem til 2025 og er forankret med lokale projekter i Horsens Fjord, Assens, Århus Bugten og Limfjorden.
• Læs mere om Kysthjælper her: www.kysthjælper.dk
Tekst: Julie Myhre, Danmarks Sportsfiskerforbund Foto: Gearløs
På overfladen ser det kønt ud, men mange kystnære havområder ligner en kirkegård på havbunden. Fisk, dyr og planter har mistet deres levesteder som følge af blandt andet stenfiskeri, brug af bundskrabende fiske redskaber og en omfattende ålegræsdød. De gode leveste der på havbunden kommer ikke tilbage af sig selv. De har brug for en hjælpende hånd, og hjælpen kommer blandt andet fra projekt Kysthjælper.
Danmarks Sportsfiskerforbund er gået sammen med en række natur- og friluftsorganisationer for at undersøge, hvordan fri villige kan give havet en hånd gennem naturforbedringer i kystnære havområder.
Lokalkendskab og erfaring
Dansk Amatørfiskerforening er med i projektet, og fritidsfiske res erfaring og lokale indsigt gør stor gavn, siger Erik Haar Nielsen, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og projekt leder i Kysthjælper.
“I kender de lokale kystvande som jeres egen bukselomme og kan udpege områder, hvor der før var et stenrev eller ålegræs bed, som nu er forsvundet,” si ger han.
Ud over viden og erfaring, bidrager DAFF også med hjæl pende hænder.
“Vi har stor glæde af jeres viden, og vi kan bestemt også bruge praktisk hjælp, når der skal udplantes ålegræs, udlæg ges sten eller skabes et mus lingerev. Her kan alle give en hånd med, både fritidsfiskere,
lystfiskere, jægere, sejlere og andre, der bekymrer sig for havmiljøet. Man kan deltage som frivillig i det omfang, man har tid og lyst,” siger han.
Hjælp fiskene
Kysthjælper er forankret med fire pilotprojekter ved hen holdsvis Horsens Fjord, Assens, Århus Bugten og Limfjorden. I juni måned blev der udplantet ålegræs i Horsens Fjord af fri villige kysthjælpere. De øvrige lokale projekter er i opstartsfa sen. Her er man i gang med at organisere de frivillige grupper og udpege de kystnære havom råder, som har potentiale til en vellykket naturforbedring.
Som frivillig i Kysthjælper kan du være med til at gøre en forskel for havmiljøet i dit lokalområde og sikre en bedre fremtid for vores fiskebestande.
Småfisk elsker at gemme sig i det grønne ålegræs.
DAFF opfordrer i den anled ning medlemmerne i de lokale foreninger til at melde sig til at deltage i projektet og være med til at gøre en forskel.
Frivillige, som deltager i ud førelsen af de lokale projek ter, kan via egen organisation få dækket eventuelle udgifter til mad, kørsel og eventuelt brændstof til båd i forbindelse med Kysthjælper-arbejdet.
Kontakt Lasse eller Kaj
For nærmere info om projekt Kysthjælper, kontakt enten for mand for DAFF’s projektudvalg og Kreds 4, Lasse Alkærsig (tlf. 40 31 16 15 / lasse.alkaersig@ gmail. com), eller landsnæstformand og formand for Kreds 11, Kaj Larsen (tlf. 51 20 05 49 / kajb@larsen.tdcadsl.dk). Uden ålegræs ligger bunden øde hen.
Hjælp til forbedring af miljøet i de kystnære havområder
DAFF bakker både op om stort anlagte tiltag som Projekt Kysthjælper og mindre initiativer som “Havets grønne enge” i Kalø Vig.
Tekst:
Landsnæstformand Kaj Larsen
Projekt Kysthjælper er et stort og ambitiøst projekt, der stræk ker sig over en periode fra 2021 til 2025. Projektet administreres af Danmarks Sportsfiskerfor bund og delprojekter er allere de i gang bl.a. i Horsens Fjord, ved Assens, i Aarhusbugten og i Limfjorden.
DAFF støtter op om projek tet i en NGO-gruppe sammen med andre interesseorganisati oner og opfordrer interesserede medlemmer til at deltage aktivt i de delprojekter, de har mulig hed for. Giv blot DAFF et praj, så vi får mulighed for at give et tilskud til udgifter til for eksem pel transport, fortæring, brænd stof til båd og lignende.
Eng af ålegræs i Kalø Vig Udover dette store projekt bli ver også andre lokale projekter sat i gang for at forbedre det kystnære havmiljø.
Således har Nationalpark Mols Bjerge netop afviklet et projekt med udplantning af ålegræs i Kalø Vig på begge sider af Kalø Slotsruin.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/71dd235ab3cb96f57196fcd1cd9e98ea.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/e28601942c4c64e18a70f4defbdfd98b.jpeg)
Projektet med navnet: ”Ha vets grønne enge” blev afviklet søndag den 19. juni 2022 med hjælp fra en række frivillige for eninger og aktive personer, der ville give en hånd med og vej
ret artede sig ganske pænt, let overskyet men ingen regn.
Nye projekter og samarbejder på vej Ifølge projektleder Thomas Stampe fra Nationalpark Mols Bjerge har man et par andre lo kale projekter i støbeskeen lige som man er i dialog med sports fiskerne om projekt Kysthjælper.
Vi følger gerne dette og andre lokale projekter og hvis det kan give mening opfordrer vi også gerne medlemmer fra vore lo kalforeninger til at tage aktiv del i de forskellige projekter, li gesom vi gerne hører om lokale aktiviteter fra vore medlemmer, da vi måske ikke er opmærk somme på alle initiativer.
Ålegræsset bliver fastgjort til søm, som dykkere stikker ned i bunden. Foto: Nationalpark Mols BjergeFoto: Troels Lange, SDU
Det er efterhånden alment kendt, at ålegræs har enormt stor be tydning for livet især i vores fjorde. Samtidig er ålegræs suverænt til at binde CO2, og derfor foregår der i disse år man ge projekter rundt om i landet, hvor forskere og frivillige - ikke
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/38de0911653e4a4bd721fc16953168e0.jpeg)
mindst fritidsfiskere - giver vandmiljøet en hjælpende hånd ved at udplante ålegræs.
Et eksempel er i Horsens Fjord, hvor forskere fra SDU har plan tet 14.400 små, nye ålegræsskud i et 51 x 78 meter stort område.
To år senere er resultaterne opmuntrende, fortæller Troels Lange, der er postdoc på Biologisk Institut.
”Ålegræsudplantningen har haft en meget markant tilvækst i de første to år efter etablering, og det er over al forventning. Ålegræsset har vitterligt vokset som skvalderkål, og det er nu synligt på luftfoto,” siger han i en pressemeddelelse fra SDU.
Over en million skud Ikke alene var de udplantede skud overlevet, de havde også spredt sig. Efter to år var plan tetætheden dermed 70 gange større med mere end én million ålegræsskud på området mod de knap 15.000 oprindelige.
Selve området var også vokset med ca. 30 % fra 768 til 1282 kvadratmeter. Troels Lange til skriver succesen, at placeringen af de nye skud var helt rigtig.
“Hvis man ikke forbereder en udplantning omhyggeligt og sørger for at vælge egnede loka tioner, vil det med stor sandsyn lighed gå galt. Vi kan også se, at større områder med mindst 5.000-10.000 udplantninger har bedre chance for at klare sig end mindre områder,” siger han.
Duer ikke at så frøene
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/f3ec7e7b8d5538d6828f6d5cbd13963d.jpeg)
De fleste haveejere ved, at strør man græsfrø ud og lader dem være i fred, skal der nok snart vokse græs op. Sådan er det bare ikke på havbunden. For skere har flere gange forsøgt at så ålegræs, som man sår græs på land, men succeserne har været begrænsede, fortæller Troels Lange.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/75297403cbd8175772e41a8828c1679a.jpeg)
“I sådanne forsøg har man mistet op til 99,9 pct. af frøene, så i dag er der mere fokus på udplantning af skud,” siger han.
Forskerholdet er i gang med at sætte skud ud to andre ste der i Vejle Fjord og et sted i Lunkebugten på Tåsinge. Der er udplantet 84.000 nye skud i Vejle Fjord på et 3,43 hektar stort område.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/2bade9cb80b0fa6acb1582225a1f6de2.jpeg)
Rekordmange livsfarlige forhindringer for fisk fjernet
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/f383cf5bd87430dcad16ffae6e94ba09.jpeg)
“At gøre naturen sund igen er nøglen til vores fysiske og men tale velvære”.
Sådan sagde EU-kommissio nens formand Ursula von der Leyen, da hun i 2020 som en del af European Green Deal offentliggjorde planen om, at 25.000 kilometer europæiske floder skal gøres fri for dæm ninger og andre forhindringer.
Det betyder, at 2021 blev et rigtig godt år for ål og an dre migrerende fisk. Hele 239 dæmninger i 17 europæiske lande blev nemlig fjernet og med det livsfarlige forhindrin ger for fiskene. Det viser en rapport fra the Dam Removal Europe (DRE), som er et pro jekt, der er igangsat af World Fish Migration Foundation. Det betyder, at 137 % flere forhin
dringer blev fjernet i forhold til 2020, hvor tallet lå på 101. Og tallene kan endda være endnu højere, da det langt fra er sik kert, at DRE har registreret alle indsatserne rundt om i Europa.
Spanien var det land, der fjernede flest forhindringer, og overtog dermed førstepladsen fra Sverige, der fjernede flest barrierer i 2020. Portugal, Slova kiet og Montenegro kom sidste år for første gang med på listen.
Det mest effektive værktøj Europa har de seneste år ople vet en tilbagegang for migrerende ferskvandsfisk på skræmmende 93 %, og det kalder ifølge DRE på akutte foranstaltnin ger. Og her er genetableringen af frit strømmende floder og vandløb altså ikke til at komme udenom.
“At fjerne dæmninger er det mest effektive værktøj til at genoprette fritflydende floder fulde af fisk. Værktøjet bør im plementeres overalt i Europa, begyndende med de gamle og forældede barrierer, der er ude af brug eller ikke længere har nogen økonomisk funktion,” si ger Herman Wanningen, der er direktør i World Fish Migration Foundation, i en pressemedde lelse.
Rapporten viser, at 15 % af forhindringerne bliver vurde ret som forældede, og at det ofte vil være billigere at fjerne forhindringen end at renovere dem.
De fleste kan nemt fjernes
Det store arbejde med at fjerne forhindringer for de vandren de fisk har dog lang vej igen.
Et studie fra 2020 viste, at der gennem 36 europæiske lande er mindst 1,2 millioner barri erer i floder, åer og vandløb. 1,2 millioner barrierer lyder umiddelbart uoverskueligtikke mindst set i lyset af, at vi i den grønne omstilling har brug for vandkraftværkerne - men et dyk ned i tallene viser heldigvis noget andet. 76 % af barriererne er nemlig mindre end to me ter høje, og vandkraftværker og vigtige dæmninger udgør der med fåtallet.
“Vi er selvfølgelig ikke interesserede i at nedlægge de dæmninger, som har en god ind virkning på vores klode, men i Europa har vi over 100.000 dæmninger, der er efterladte, og som ikke tjener til noget formål. Og det er netop dem, vi gerne vil fjerne,” siger siger Gwen Macdonald, som er le
STØT DANSK AMATØRFISKERFORENING
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/9a32617d256df7b9fc43caa5ac80827c.jpeg)
Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler
Kasket marineblå 30 kr./stk.
T-shirt marineblå/grå, str. S-XXL 60 kr./stk. Str. 3XL-6XL 70 kr./stk.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/f3ec7e7b8d5538d6828f6d5cbd13963d.jpeg)
Sweatshirt/Polo-shirt blå, str. S-XXL 130 kr./stk. Str. 3XL-6XL 150 kr./stk.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/31ea364d3e76926bece9255d06893243.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/3219b7b86f576226cbabf5d3392c3655.jpeg)
Busseronne marineblå 500 kr./stk.
Overalls blå 550 kr./stk.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/401e9df5df61464931e78507086b1466.jpeg)
DAFF logoklistermærker
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/5ad3ecba341803d1af2a34b8a585db1e.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/bdaa5927f0cc52d52aada3a91085d341.jpeg)
Ark med 2 stk., 12x27 cm 10 kr./stk.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/2e307be40e798b198679f2f2736af5ab.jpeg)
Bådvimpel 20x45 cm 40 kr./stk.
Selvoppustelig redningsvest 375 kr./stk.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/495ed198df2bf5294ea787a090291d15.jpeg)
Der er endnu få redningsveste til 375 kr. derefter bliver prisen 450 kr.
Røgning for smagens skyld af Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal 200 kr./stk.
Røgning som hobby af Kim Kingo 180 kr./stk.
Saltning og Røgning af Preben Madsen 230 kr./stk.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/e9fc2fc47466f356533847d6f40bd965.jpeg)
gat-manager i European Open Rivers Programme (OPR) til netavisen Verdens Bedste Ny heder.
Hurtig genopretning
Når en flod eller andre typer af vandløb bliver blokeret er det ikke kun fisk, det går ud over. Barrieren forhindrer også næringsstoffer og sedimenter i at nå ud til kysterne, og det betyder, at strandområder med tiden bliver mindre og mere udtørrede. Derudover betyder færre fisk naturligvis også, at prædatorer som fugle, oddere, bjørne osv. får et mindre føde grundlag.
Den gode nyhed er til gen gæld, at rapporten fastslår, at bestanden af fisk hurtigt bliver genoprettet, så snart barrieren bliver fjernet, og der igen er fri gennemstrømning.
Ifølge Pao Fernández Garri do, som er projektmanager i Dam Removal Europe, er de mange opførte dæmninger et resultat af, at man ikke har været klar over de mange kon sekvenser, som dæmningerne ville medføre.
Håndbog for fritidsfiskere 199 kr./stk. Amatørfiskerforening de først 12 måneder!
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/33ef4037c166873f61aac74a1acc85bb.jpeg)
NYHED! Forlaget Dansk Amatørfiskerforening kan nu levere fiskeredskaber og tilbehør med 20% RABAT til DAFF’s medlemmer, kontakt Frederik og hør nærmere. Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger. Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”. Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser. Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk
“Når en flod blokeres gen nem en dæmning, er indvirk ningen ikke straks. Det sker til gengæld over en årrække, og folk er derfor ikke bevidste om, hvad den enkelte lille barriere kan bringe af store konsekven ser,” siger hun til Verdens Bed ste Nyheder.
Hun håber, at EU-kommissio nens plan og de mange organi sationer, der arbejder på at ska be frit gennemløb i floderne, betyder, at fisk fremover kan migrere frit igennem Europa.
Fakta
Hvad gør DAFF?
• DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan
• DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande
• Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri
• Kurser i garn- og rusesyning Vil du vide mere? Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 15 - www.danskefritidsfiskere.dk
• Dam Removal Europe er et samarbejde mellem syv organisationer: WWF, The Rivers Trust, The Nature Conservancy, European Rivers Network, Rewilding Europe, Wetlands International og World Fish Migration Foundation.
Fritidsfiskere og studerende kortlægger muslingerev
DTU Aqua udfører for tiden et projekt, hvor studerende og lokale fritidsfiskere undersøger, om man kan bruge undervandsdroner til at kortlægge muslingerev på en billig og effektiv måde.
Af Marie Hartlev Frausing, Karen Timmermann, Michelle Melin, Bjarne Stage og Jon C. SvendsenMuslingerev er ofte gavnlige for fisk og smådyr, men alli gevel har vi i Danmark kun kortlagt og beskyttet få mus lingerev. Og det selvom vi i forhold til EU faktisk er for pligtet til at gøre det i mange danske farvande. Traditionelle kortlægningsmetoder inklude rer dykkere og sonar-scanning af havbunden, men disse me toder er både dyre og tidskræ vende. Det er en af grundene til, at der kun er identificeret og beskyttet få muslingerev i Danmark.
DTU Aqua udfører for tiden et projekt, som forhåbent lig kan bidrage til en effektiv kortlægning af muslingerev. Projektet tager udgangspunkt i Roskilde Fjord, hvor lokale fritidsfiskere og andre frivilli ge deltager i projektet. Målet er, at frivillige kan anvende en undervandsdrone i fjorden og filme havbunden. Herefter vil DTU Aqua bruge under vands-optagelserne til at kort lægge forekomsten af muslin gerev. Projektets fokus er rev dannet af blåmuslinger, men metoden kan formentlig udvi des til at omfatte andre bund typer f.eks. ålegræs.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/fb56dc81092c5cb1e3d0898c377aec30.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/156ed93b9d453d0d30586492aaef4ed3.jpeg)
Blåmuslinger skaber levesteder
Blåmuslinger kan danne så kaldte biogene rev, som bidra ger med forskellige strukturer på havbunden, der kan bidrage med skjulesteder og let tilgæn gelig føde. Både små krebsdyr og småfisk kan nyde godt af skjulestederne mellem muslin gerne. Studier tyder også på, at
små ål foretrækker bundtyper med muslinger frem for bundty per med grus, småsten og sand. Høje forekomster af både mus linger, smådyr og små fisk kan danne grundlag for en fødekæ de, hvor større fisk som torsk og makrel kan æde dyrene, der lever ved muslingerne. Et tidli gere studie på DTU fandt des uden, at hornfisk ofte forekom mer ved muslingerev på lavt vand. Fiskearter som skrubben æder desuden blåmuslinger. Både skrubbe, makrel, torsk og hornfisk er populære arter at fiske efter, så meget tyder på, at muslingerev er et vigtigt na turgrundlag for fritidsfiskere og sportsfiskere herhjemme. Udover at give skjulesteder og danne et fødegrundlag for andre organismer, lever blå
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/2cd05f5e9e124e072654c8ffdce5b1d5.jpeg)
muslinger af at filtrere havvand. Herved æder muslingerne al gerne i vandet, så vandet bli ver klart. Derfor bidrager blå muslinger lokalt til mere klart vand, som giver bedre forhold
for tangskove og kan afhjælpe iltsvind.
Opbakning og stor interesse for muslingerev Projektet om kortlægning af
Figur 1: Kort over Selsø Hage. Nederst til højre ses et kort over det sydlige Roskilde Fjord. Den gule firkant markerer området, som det større kort bagved viser. Selsø Hage er markeret med rød på det store kort. De tre strækninger, som blev undersøgt i 2019, er markeret med grønt. Bemærk at det ikke er den fulde længde på strækningerne, som er afbildet. Kort: Marie Hartlev Frausing. En skrubbe ved et muslingerev i en dansk fjord. Foto: Claus Hellerøe.muslingerev har allerede mod taget positiv opmærksomhed og opbakning fra bl.a. lokale fiskere og studerende.
Ideen til projektet kom fra de lokale fiskere fra Gershøj Fri tidsfiskerforening. De foreslog, at man kunne anvende under vands-optagelser til at kortlæg ge havbunden i Roskilde Fjord.
DTU Aqua og de lokale fiskere
har efterfølgende testet forskel lige undervandsdroner i Gers høj for at finde den rette drone til projektet. De lokale og fri villige fritidsfiskere planlægger at bidrage til kortlægningen af vigtige muslingerev i Roskilde Fjord.
Dataindsamlingen med un dervands-dronen gik i gang i 2022, og studerende arbejder
allerede på projektet. De stude rende har indsamlet optagelser i Roskilde Fjord med en under vandsdrone, som skal bruges til projektets første kortlægning af et muslingerev.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/8d02931839e1cc0db6b0acef4b6fb16d.jpeg)
Tegn på stabilt rev Lokaliteten til den første kort lægning er ved Selsø Hage i Roskilde Fjord. Tidligere under søgelser i fjorden har vist, at der formodentligt findes et muslin gerev ved Selsø Hage, som er placeret syd for strækningen mellem Sønderby og Eskilsø. I forbindelse med de tidligere undersøgelser blev der dykket langs tre strækninger ved Selsø Hage i 2019 (se figur 1). Ved de to østligste strækninger fandt man betydelige forekomster af blåmuslinger. I 2022 har stude rende bekræftet, at der stadig er en stor forekomst af blåmus linger ved Selsø Hage.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/13e345c8638ed391cadc60fe4e5fb6ef.jpeg)
Den bekræftede forekomst af blåmuslinger i 2019 og 2022altså over tre år - tyder på, at der findes et stabilt muslingerev ved Selsø Hage.
Tusindvis af billeder sat sammen I februar og marts 2022 ind samlede to studerende under vands-optagelser af havbunden ved Selsø Hage i samarbejde med lokale fritidsfiskere.
Undervandsdronen blev an vendt til at optage videofilm af havbunden ad rette linjer. De indsamlede optagelser er efter følgende blevet behandlet med computerprogrammer, som sammensætter optagelserne til ét langt og sammenhængen de billede. Det aflange billede
kaldes for et transekt. Figur 2 viser to forskellige transekter, som begge er delt i to halvde le. Begge transekter er baseret på videooptagelser af havbun den ved Selsø Hage. Transektet med navnet Transekt 1 (i ven stre side) afbilder en strækning af havbunden på cirka 20 me ter. Dette transekt er sammen sat af 1.717 billeder fra en un dervandsoptagelse. Transektet med titlen Transekt 2 (i højre side) afbilder en strækning af havbunden på cirka 34 me ter. Transektet er sammensat af 2.897 billeder fra en under vandsoptagelse.
Projektet fortsætter
I samarbejde med studerende og lokale fritidsfiskere fortsæt ter DTU Aqua projektet med at udvikle den mest optimale me tode til kortlægning af havbun den via undervands-optagelser.
Transekterne er bare eksem pler på én metode, man kan bruge til kortlægning via un dervands-optagelser. Projektet tyder på, at fremtidige under vands-optagelser kan bruges til kortlægning af den danske havbund, hvor der bl.a. identi ficeres muslingerev.
DTU Aqua takker Jesper Si monsen, Leif Henriksen, Arthur Sørensen og Niels Winter fra Gershøj Fritidsfiskerforening og Dansk Amatørfiskerforening for at deltage i projektet. Vi takker også Jonn L. Poulsen og Kim L. Jørgensen fra Foreningen til Ophjælpning af Fiskeriet i Roskilde Fjord samt Henrik M. Jensen fra Roskilde Frømands klub. Alle har bidraget meget til projektet.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/8d38be5ff245e5d404a4442a4e4769c0.jpeg)
1,3 tons glasål konfiskeret i stor europæisk aktion
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/30dd2d820c62704c38df4ec7c0301feb.jpeg)
Europol står bag en storstilet operation, hvor 49 mennesker er blevet an holdt med glasål til en værdi af op mod 14 millioner kroner.
af de små ål og efterfølgende ulovlig handel, og for nylig har en omfattende aktion ført til an holdelsen af 49 smuglere eller bagmænd og konfiskationen af 1255 kg glasål. Det er flere for skellige kriminelle netværk, der står bag den ulovlige handel, skriver Europol i en pressemed delelse.
og andre mellemeuropæiske myndigheder i 2015 Operation Lake, og fra november 2021 til juni 2022 har den sjette udgave af operationen stået på. Siden Operation Lake startede, er mere end 500 mennesker ble vet anholdt, og 18 tons glasål er blevet konfiskeret og returneret til deres naturlige levesteder.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/761ceeb7338bf40775a2a8eda4aff886.jpeg)
Glasålene kan overleve op til 48 timer, mens de bliver smuglet.
Foto: Sune Riis Sørensen, Bil lund Aquaculture og DTU Aqua
Der er penge i glasål, og derfor er handel med de små fisk en populær beskæftigelse for kri minelle i organiserede netværk. I mange år har myndigheder over hele verden gjort, hvad de kan for at forhindre smugling
Værdi for tre millioner euro
Handel med glasål er en af de mest omfattende og lukrative ulovlige handler med beskyt tede arter på verdensplan, og man anslår, at værdien kan være op mod tre milliarder euro eller 22 milliarder danske kro ner. For at komme den ulovlige handel til livs dannede Europol
Glasål i kufferten En yndet måde for de kriminel le at transportere glasålene er, at et såkaldt “muldyr” - altså en smugler - gemmer glasåle ne i sin kuffert og rejser med dem til eksempelvis Kina eller Japan. Under corona-pande mien, hvor det ikke var muligt at rejse, blev glasålene i stedet sendt sammen med lovlige va
Lynetteholm bliver uden klapning i Køge Bugt
Efter stor kritik af planerne om at dumpe slam fra byggeriet af Lynetteholm i Køge Bugt har et bredt flertal i Folketinget nu besluttet en alternativ løsning.
Som vi kunne berette i et tema i forrige nummer af Danske Fritidsfiskere, har byggeriet af den nye bydel i København, Lynetteholm, fra starten væ ret ombrust af skandaler - ikke mindst på grund af planerne om at klappe slam fra byggeriet i Køge Bugt. Det fik d. 31. maj forligskredsen bag Lynetteholm, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Fol keparti og Liberal Alliance, til at droppe planerne om klapning.
Partierne understreger, at de stadig ikke mener, klapningen ville få negative konsekvenser for miljøet, men at utilfredshe den risikerer at forsinke projek tet. I stedet vil det opgravede sediment blive brugt i funda mentet til den nye halvø
“Fornuften har sejret” Beslutningen vækker ikke over raskende glæde blandt de borg mestre, der tidligere har udtrykt stor kritik af klapningsplaner ne. En af dem er borgmester i Stevns Kommune, Henning Urban.
“Fornuften har endelig sej ret. Havmiljøet i Køge Bugt er i forvejen udfordret, så jeg kan kun være enig i, at der ikke skal dumpes så store mængder slam i Køge Bugt,” siger han til DR.
Også i Folketinget er der til fredshed med beslutningen. Ifølge SF’s transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, ved vi for lidt om konsekvenserne.
“Det er rigtigt, at der i miljøkonsekvensvurderingen ikke er noget, der tyder på, at dump ningen er et problem. Men
vi mener i SF, at miljøkonse kvensvurderingen er for dårlig. Det bliver vi nødt til at helgar dere os imod, og det er det, vi gør nu ved at stoppe dumpnin gen af slam,” siger hun til DR.
rer, men nu, hvor restriktioner ne er blevet lempet, er “modus operandi” igen, at glasålene bli ver gemt i smuglernes kufferter, skriver Europol videre.
De små ål er typisk blevet fanget - på lovlig eller ulovlig vis - i Europa, og bliver dernæst smuglet til forskellige lande i Asien. Europol vurderer, at op mod 100 tons glasål bliver smuglet ud af Europa hvert ene ste år, og at prisen kan være fle re tusind euro kiloet.
Stort samarbejde
Operation Lake er et samar bejde mellem Europol, EFCA, OLAF og EU-Kommissionens DG SANTE, der koordinerer myndigheder fra 24 lande i EU, herunder Danmark, og i Stor britannien og USA. I Operation Lake VI blev der udført 27.701 inspektioner over hele Europa, hvilket altså førte til anholdelse af 49 personer og beslaglæg gelse af knap 1,3 tons glasål til en værdi af i alt omkring 1,9 millioner euro eller 14 millioner kroner.
Før den nye aftale var der allerede blevet klappet 228.000 kubik meter slam i Øresund.
Foto: Miljøorganisationen NOAH.
Det er tidligere kommet frem, at beslutningen om at droppe klapningen vil koste omkring 320 millioner kroner. Hvor pen gene skal findes fremgår ikke af aftalen.
DTU-projektet Living Ports vinder bæredygtighedspris
Et samarbejde mellem DTU og virksomheden Econcrete har vundet den internationale havneorganisations bæredygtighedspris, International Ports and Harbors Sustainability Award 2022, i kategorien Infrastuktur.
og sund biodiversitet i de kom mende år,” siger han til DTU’s hjemmeside.
Hvad gemmer sig under overfladen?
Til spørgsmålet om, hvorfor netop Living Ports endte med at løbe med prisen, peger Jon C. Svendsen på den særlige ind retning i det nye havnebyggeri, hvor et undersøisk observato rium giver havnens besøgende mulighed for at følge med i, hvordan livet under overfladen udvikler sig.
Når nye havne og moler bliver bygget, er det en oplagt mulig hed til at skabe mere blå biodi versitet. Det er tankerne bag Li ving Ports, som et konsortium af forskere fra DTU og virksomhe den Econcrete står bag, skriver DTU på sin hjemmeside. Pro jektet har hjemme i havnebyen Vigo i det nordvestlige Spanien. Prisen understreger ifølge se niorforsker ved DTU Aqua, Jon
C. Svendsen, at havnebyggeri bør planlægges ud fra et princip om bæredygtighed.
”Denne pris er et vigtigt bud skab: Vi håber, at havne vil blive forvandlet til blå parker med masser af sunde rekreative muligheder, der tilgodeser fisk og biodiversitet. Folk begynd te at skabe grønne parker for evigheder siden – Central Park i New York stod færdig i 1876. Jeg håber, at der vil komme mange blå parker fulde af fisk
Ny formand for Ferskvandsfiskeriforeningen
Efter mange år som formand for Ferskvandsfiskeriforeningen har Niels Barslund valgt at give stafetten videre, da alderen og helbredet er be gyndt at trykke. Den nye formand er Claus Storgaard Nielsen, der er lodsejer i Hobro. Velkommen til Claus. Vi ser frem til et godt sam arbejde. RB
”Vores projekt støtter og ud folder en ny verden for menne sker. De fleste er vant til at gå forbi en havn uden at kende de smukke og interessante væ sener, der måske gemmer sig under vandoverfladen,” siger Jon C. Svendsen og peger på to hovedmål:
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/9f6a08651571f12df426b3b4e39c4438.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/0cc104289e41d435ae8a809822f8044b.jpeg)
”Vi vil gerne få livet under over fladen til at trives, og vi vil gerne vise det frem for alle,” siger han.
Samarbejde er nøglen Bag Living Ports er som nævnt byggevirksomheden Econ crete og tre forskere fra DTU. Econcrete er specialiseret i at lave særlige betonelementer,
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/bb647800be99b4add78981890fff5cc2.jpeg)
der tiltrækker og understøt ter livet i havet ved havne og kystbeskyttelse. Foruden Jon C. Svendsen er DTU Aqua repræsenteret af postdoc Tim Wilms, og derudover er lektor Wolfgang Kunther fra DTU Sustain en del af holdet. Med i konsortiet er også Cardama Skibsværft, der ligger i Vigo, samt havnemyndigheden i Vigo.
Ifølge Tim Wilms fra DTU Aqua er netop det brede sam arbejde en nøgle til projektets succes.
“Jeg tror, at integrationen af tilgængelig viden blandt de forskellige partnere kombine ret med vores mål om at øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af naturinklu derende infrastruktur er en særlig styrke ved projektet, som i sidste ende kan have hjulpet os med at vinde denne pris,” siger han til dtu.dk.
Jon C. Svendsen mener, at projektet har potentiale til at stimulere lignende fiske- og biodiversitetsprojekter i man ge andre havne. Han fortæller, at folk i København allerede spørger: ”Hvorfor laver I ikke sådan et projekt i Danmark?”.
Af Rikke Bolander Havnebyggeriet åbner en undersøisk verden for de besøgende. Illustration: Econcrete. Projektet har både til formål at skabe mere liv i havet og vise det frem. Illustration: Econcrete.Kameraovervågning: Prehn imødekommer fiskere
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/ec48a46e382954e8851a8b349653a6a0.jpeg)
Med 10 konkrete indrømmelser kommer fiskeriminister Rasmus Prehn kattegat-fiskerne i møde vedrørende det omstridte monitoreringsprojekt.
Det vakte ramaskrig blandt Kattegats jomfruhummerfiskere og deres brancheforening Dan marks Fiskeriforening, da de fik påbud om at have kameraover vågning ombord - eller moni torering, som Fiskeriministeriet kalder det. Formålet skulle være at mindske udsmid af småtorsk, men fiskerne påpegede, at det er mange andre ting som ek sempelvis klimaforandringer og udledninger fra byer og land brug, der presser torsken. Og at kameraer på Kattegats trawlere derfor hverken vil gøre til eller fra. Og meget tyder på, at fi skeriminister Rasmus Prehn (S) lyttede. Sidst i maj meldte han i hvert fald ud, at der var ændrin ger på vej.
Dialog gjorde indtryk
D. 14. juni offentliggjorde Fi skeriministeriet så 10 konkrete ændringer i det oprindelige projekt på baggrund af fisker nes bekymringer og forslag.
“Det har gjort stort indtryk, og derfor har jeg nu besluttet at komme med ti indrømmelser for at imødekomme fiskeriets ønsker, uden at gå på kompro mis med projektets sigte. Det har været vigtigt for mig at lan de et sted, hvor vi fortsat tager et stort skridt hen imod et mere bæredygtigt fiskeri,“ siger han i en pressemeddelelse.
Han understreger, at han er glad for den dialog, han har haft med kattegat-fiskerne og deres forening.
“Jeg håber, at fiskerne vil tage godt imod tilpasningerne, hvor vi gør kontrollen mere risiko baseret og indfører en bagatel grænse, så uheld eller menne skelige fejl ikke straffes,” siger Rasmus Prehn.
Tilfreds fiskeriformand De 10 ændringer indebærer bl.a. også, at fiskerne nu får at vide på hvad grundlag, deres optagelser bliver udtaget til kontrol. Derudover lover Fiske ristyrelsen at undersøge mulig heden for at indbygge bevægel sessensorer, så kameraet kun ruller, når det er relevant.
Formand for Danmarks Fiske riforening Svend-Erik Andersen er meget tilfreds med udfaldet.
Hjælp DTU Aqua med oplysninger om tun
Tunen er vendt tilbage til danske farvande, og forskere fra DTU Aqua undersøger dens færden. Til det beder de om hjælp fra fiskere og andre, der observerer de store rovfisk.
Af Rikke Bolander
I bare fem dage i juli var vindu et for at søge om tilladelse til at fange tun åbent. Danmark har nemlig byttet sig til en kvote på fem tons tun, som heldige lyst fiskere kan få lov til at lande. At blive udvalgt kræver, at man er lystfisker, og at man har deltaget i DTU Aquas mærkningsprojekt for tun i 2021. For da tunen for nogle år siden vendte tilbage til danske farvande efter at have været stort set fraværende i mere end 50 år er interessen nemlig blevet vakt både blandt lystfiskere og forskere.
Del dine observationer Forskere fra DTU er lige nu i gang med at undersøge den
blåfinnede tuns færden i danske farvande og forsøger at besvare spørgsmålet om, hvorfor de er kommet. Derfor beder de nu folk, som ser tun i havet om kring Danmark, om at hjælpe med oplysninger, skriver DTU Aqua på sin hjemmeside.
“Alle kan bidrage til at kort
lægge, hvor der er tun i danske farvande. DTU Aqua opfordrer derfor strandgæster, lystsejlere, fiskere, besætning og gæster på færger og turbåde m.v. til at indsende information, hvis de observerer en eller flere tun,” som de skriver.
Rasmus Prehn siger, han har lyttet til fiskerne.
Foto: Steen Brogaard.
”Jeg er glad for, at vi har fun det en model, begge parter kan se sig selv i, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har lyttet til fiskeriet og kommet med indrømmelser, som bety der meget for fiskerne,” siger han i pressemeddelelsen. De 10 ændringer kan læses på Fiskeriministeriets hjemmeside.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/01ed8ec59372af3938109dc91a05e51e.jpeg)
Fakta
Hvis du ser tun
Hvis du ser tun i danske farvande, kontakt da venligst professor Brian MacKenzie, DTU Aqua på e-mail brm@aqua.dtu.dk eller sms til 21 31 58 14.
Send gerne følgende op lysninger:
• Foto og/eller video.
• Position (hvor du har observeret tun).
• Hvad du har set (f.eks. enkelte tun, tunstime, ca. antal tun).
• Tunens størrelser (f.eks. ca. 1½, 2, 2½ … m).
• Tidspunkt på dagen, du så tunen.
• Om du har set mulige byttedyr, som f.eks. sild, makrel eller hornfisk, springe op af vandet i flugtforsøg.
Foto: CPSH, WikiCommonsRen poesi om ålefiskeriet fra Danmarks Naturfredningsforening
Hvis man også lukker ålefiskeriet i oktober, vil det være den endelige afslutning på (endnu) et erhverv i Danmark, og det vil garanteret ikke have nogen målbar effekt på ålebestanden.
Af Michael Andersen, chefbiolog hos Danmarks FiskeriforeningI et indlæg på Altinget den 31. maj 2022 under overskriften ”Ålen trues af kortsigtet hensyn til fiskerne” besværer en med arbejder ved Danmarks Natur fredningsforening (DN) sig over, at fødevareministeren ikke har foreslået at inkludere oktober i perioden, hvor der er lukket for fiskeriet efter ål i saltvand i Danmark.
Den får ikke for lidt med ord som ”ikonisk fisk”, ”alarmeren de baggrund” og ”vores forun derlige slangelignende fisk” –der er tale om ren poesi.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/22f413fb9c56cbe36655a97f9f146b46.jpeg)
Det kan man mene meget om, men det er selvfølgelig DN’s ret at bruge de argumenter og ord, som de nu kan finde på. Man kan så undre sig over, at det pludselig er ”alarmerende”, at nogle forskere har sagt det sam me, som de har sagt i de sidste tyve år, men det er selvfølgelig en holdning, som afsenderen har lov til at have.
Der skal nok være nogle for
skere, der mener, at det er alar merende, men der er bestemt også forskere, der mener, at det ikke er alarmerende – idet tilbagegangen ser ud til at være stoppet.
Sådan er det jo med forskere, nogen mener det ene, andre mener det modsatte.
De samme forskere – altså dem, der ved noget om ål og fiskebiologi – siger også, at det vil tage 15 til 30 år, før man kan forvente, at ålebestanden er der, hvor vi gerne vil have den.
Det skyldes, at man i en del af den videnskabelige verden, som beskæftiger sig med fisk, regner med, at der skal mere end én generation til at genop bygge en bestand.
En generation (altså den tid der går, fra fisken bliver ”født”, til den selv ”føder”) for ål er forventeligt cirka 15 år. Når en bestand er meget lav – hvilket den indiskutabelt er for ål – går der selvfølgelig længere tid, end hvis den blot er lidt lavere end ønsket.
Som sagt, man har ret til at skrive prosa, hvis det er det,
man kan bidrage med, men når man bevæger sig over i ren manipulation – for ikke at sige fiktion – så må der siges fra.
Med henvisning til et notat fra DTU Aqua skriver DN således, at en tredjedel af alle gydende ål kommer fra Østersøområdet, og at det i samme notat esti meres, at fiskeriet står for halv delen af den menneskeskabte dødelighed.
Begge påstande er sandsyn ligvis korrekte, men de har intet med hinanden at gøre.
Notatet opgør nemlig også, at den del af dødeligheden, der skyldes fiskeri efter glasål ud gør 23 % af den samlede døde lighed (altså næsten halvdelen af fiskeridødeligheden), mens fiskeriet i ferskvand står for 18 % (og dermed 2/5 af fiskeriet).
Glasålsfiskeri forekommer ikke i Danmark, og ferskvands fiskeriet her i landet er ubety deligt (for ålebestanden). No tatet konkluderer også meget tydeligt, at fiskeriet i saltvand (som er det, ministeren har la vet forslag om at regulere efter EU’s nyeste regel) kun står for 3
% af de ål, der dør som følge af menneskelig aktivitet.
Man kan så spørge sig selv, om DN virkelig mener, at ålens fremtid bliver afgjort af, om dis se 3 % bliver reduceret til 1 % eller til 2 %?
Bundgarnsfiskerne kan i hvert fald garantere for, at det er afgø rende for fiskeriet, at de kan fi ske, når der er mulighed for det. Ålene migrerer fra slutningen af august til en gang i februar.
Fiskeriet har sin vigtigste ind sats i september, oktober og november.
Med de regler, der har været gældende indtil nu, er der luk ket for fiskeriet i december, ja nuar og februar.
Der vil derfor altid være en betragtelig del af ålene, som udvandrer uden at blive udsat for fiskeri.
Der er også tegn på, at en sti gende andel af ålene migrerer senere på året, end det tidlige re har været tilfældet, muligvis som reaktion på klimaændrin ger. Det er formodentlig også derfor, at vi nu ser en begyn dende genopbygning af bestan den.
Allerede med en nedlukning i november, som nu foreslået af ministeren, vil en betragtelig del af ålebedrifterne blive nødt til at lukke.
Hvis oktober også kommer med, så vil det være den en delige afslutning på (endnu) et erhverv i Danmark.
Det vil garanteret ikke have nogen målbar effekt på ålebe standen.
Men det bekymrer tilsynela dende ikke DN, der jo heller ikke bliver berørt af konsekven sen af deres egen indstilling. Det må være dejligt nemt at leve MED konsekvenserne, så længe man ikke skal leve AF dem.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/cc03ca8bdb71b85504b856c614528e86.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/8c29dea48661d576b51350730640af94.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/38eb23bd0c78be1f3191d2263f3d3e7f.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/32a0362492d2b8fa6295d37e18355a21.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/9cd83436d7a4e07e804bf86db31b90ac.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/2dd04e17a5ba92deaac9f4f8b0a055ec.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/3bfa09abc7fbfae51365786ca1e11b69.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220926110004-6289bd9dff2ba06b49d58eeeb38cac48/v1/7092fb3653e4bbacc0ffeefa48bbe7d7.jpeg)