Danske Fritidsfiskere nr. 6-2022

DANSKE FRITIDSFISKERE

Formanden skriver…

Kære medlemmer

Så fik vi holdt vores landsmøde og et godt af slagsen. Der var positive meldinger til diverse beretninger, og stemningen var rigtig god. Jeg føler helt klart, at vi er en forening i fremgang. Vi havde inviteret gæster i form af Finn fra Fritidsfiskerforbundet og for første gang Sportsfiskerforbundet, hvor formand, Torben Kaas, igen bekræftede, at de er enige med os i, at det er det marine miljø, der skal tilgodeses. Som særlig gæst kom Karen Friis fra Jægerforbundet og fortalte om, hvordan de skaffer nye medlemmer. Det var meget spændende for alle deltagerne.

Der er igen nu skriverier om ålefiskeriet og lukkeperioder,

Forsidebilledet

I denne udgave af Danske Fritidsfiskere sætter vi fokus på en art, som de færreste fritidsfiskere tager med hjem til køkkenbordet; nemlig konksneglen. Den flotte rovsnegl findes ellers i stort antal, og så skulle de tilmed smage godt. Indtil videre har kun en lille håndfuld erhvervsfiskere givet sig i kast med fiskeri efter konk, men måske var det

og vi må stadig kæmpe for vores sag, men på en sober måde. I nærmeste fremtid skal jeg til Saltvandsudvalgsmøde, hvor vi forhåbentligt kan blive enige om, hvor der det næste år skal satses. Senere skal vi til §7-møde med Fiskeriministeriet, og vi håber, vi så kan få en afklaring.

noget også fritidsfiskere kunne overveje. I bladet kan du i hvert fald læse lidt om sneglens biologi og levevis, tips til, hvordan man fanger dem samt et par opskrifter.

Forsidebilledet er taget af Mikkel Kehler Villadsen, der er havbiolog i Aquamind.

Bedste hilsner fra Jesper

DANSK

DET SKER Af Flemming Kjærulf, landssekretær

Bestyrelsesmøde i BSAC

Der blev afholdt bestyrelsesmøde i BSAC (Baltic Sea Advisory Council) i Gdynja i Polen d. 25. oktober.

Landssekretær Flemming

Kjærulf deltog online. På mødet var de ordinære punkter om økonomi. Økonomien forløber som budgetteret. En ny organisation Baltic Waters 2030 havde søgt om optagelse, og der var foreslået skriftlig optagelsesprocedure, men da der var indkommet protester, udskydes optagelsen til den ordinære generalforsamling i maj 2023. Der blev gennemgået en rapport om den økonomiske værdi af den europæiske fiskeflådes aktiviteter. Der blev ligeledes diskuteret reduktion af bifangster i erhvervsfiskeriet.

§7-udvalget

Det planlagte møde i §7-udvalget d. 29. november er udskudt til 31. januar 2023. Dagsorden foreligger endnu ikke. Udskydelsen skyldes, at

der ikke er en ny regering på plads.

Konstituerende

HB-møde

DAFF’s hovedbestyrelse afholdt konstituerende møde umiddelbart efter landsmødet d. 29. oktober. Da alle valg på landsmødet var genvalg, blev der ikke ændret i udvalgssammensætningerne.

Overvågningsudvalget

Der afholdtes møde i Overvågningsudvalget for det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram (EHFF) den 17. november. Mødet var hovedsagelig en status for anvendelsen af midlerne. Der er midler i overskud, men da midlerne skal være endeligt anvendt inden udgangen af 2023, vurderer Fiskeristyrelsen, at det ikke vil være muligt at udmønte nye ordninger. DAFF havde ikke mulighed for at deltage i mødet.

Saltvandsudvalget

Det planlagte møde i Saltvandsudvalget d. 23. novem-

ber på Fjelsted skov udskydes til ultimo januar som følge af udsættelsen af mødet i §7udvalget. Formand for DAFF’s projektudvalg, Lasse Alkærsig, landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager. På dagsorden er blandt andet: Handlingsplanen for marine fiskepleje 2023, udsætning af marine fisk, prisregulering af udsætningsfisk og punkter på §7-udvalgsmøde d. 31. december

Ministerrådsmøde

Der afholdes ministerrådsmøde i EU (landbrug og fiskeri) d. 12.-13. december 2022. På mødet skal bl. a. drøftes fiskerimuligheder for 2023 herunder en mulig forlængelse af ålelukkeperioden fra tre til seks måneder. Se nærmere herom på side 6.

DANSKE FRITIDSFISKERE

Nr. 6 - december 2022

Afleveret til distribution

1. december 2022

Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk

Udgives af Dansk Amatørfiskerforening

Landsformand

Jesper Simonsen

Drosselvænget 11

4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator

Frederik Svendsen

Fjordgade 8, 9240 Nibe

Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion

Rikke Bolander

Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted

Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer

Rabøl Grafisk Produktion

Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion

Rabøl Grafisk Produktion

Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD

DANSK

Frederik Svendsen

DAFFs

medlemskontor

daff.medlemskontor@live.dk

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i februar 2023. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest

10. januar 2023 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk

På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

3 DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2022

Spændende og oplysende Nøglefiskermøde 2022

På årets nøglefiskermøde blev der talt om bl.a. lukkeperiode for og udsætning af ål samt arbejdet for at mindske mængden af spøgelsesnet.

Tekst og foto:

Flemming Kjærulf

Der var i alt ca. 43 deltagere til årets nøglefiskermøde inklusiv fire medarbejdere fra DTU Aqua og én fra Fiskerikontrollen. Mødet blev afholdt d. 10. september på Fjelsted Skov.

Lasse Alkærsig, formand for DAFF’s projektudvalg, bød velkommen, og Josianne Støttrup blev hilst velkommen til hendes første møde som emerita.

Der er i alt 88 nøglefiskere per september 2022.

Reglerne for ålelukkeperioden blev gennemgået. Nøglefiskerne må i lukkeperioden i november, december og januar sætte de udleverede ruser fra d. 1. til og med d. 10. i måneden (ligesom i ruselukningsperioden). Hvis der fanges ål i ålelukkeperioden, må de ikke beholdes og skal straks genudsættes. Nøglefiskere har det forgangne år hjulpet med på flere projekter: Indsamling af gydende sild, sildedata til GenBygSild og projektet om spøgelsesnet i Limfjorden

Den 3-årig finansiering af nøglefiskerprojektet udløber 31/12 2022. Rapport for perioden forventes at blive uddelt på mødet til næste år

1,8 millioner ål sat ud På opfordring fra DAFF blev Handlingsplan for Fiskeplejens udsætning af ål i 2022 gennemgået af Michael Ingemann Pedersen. De udsatte ål fanges som glasål i Sydeuropa fra december til april. I løbet af denne periode opkøber danske dambrugere glasål og fragter dem til

Danmark. I dambrugene bliver de fodret og efter en periode på 3-6 måneder har de en vægt på 2-5 gram. DTU Aqua indhenter tilbud hos dambrugerne og indgår kontrakt med de vindende dambrugere, der efter sygdomskontrol for vira og parasitter er godkendt af de veterinære myndigheder. I 2022 udsættes i alt 1.793.000 sætteål som fordeles således; 139.000 i de marine områder, 1.054.000 i søer og 600.000 i vandløb.

De marine udsætninger finansieres 100 % af fiskeplejemidler

i modsætning til udsætningerne i ferskvand, hvor 75 % dækkes af den Europæiske Hav- og Fiskerifond og 25 % af fiskeplejemidler.

I de marine områder fordeles ålene i 16 hovedområder efter antallet af fritidsfiskerlicenser.

Til kamp mod spøgelsesnet

På nøglefiskermødet i 2019 blev der i forbindelse med projektet ”Spøgelsesnet i danske farvande” gennemført en spørgeskemaundersøgelse omkring nøglefiskernes kendskab og

erfaring med spøgelsesnet. De overordnede resultater og det videre arbejde blev præsenteret.

Spøgelsesnet er en samlet betegnelse for alle typer mistede eller efterladte fiskeredskaber i hav- og ferskvand og omfatter både fritids- og erhvervsfiskerredskaber som garn, ruser, trawl og tejner samt lystfiskerudstyr som f.eks. liner, pirke og gummidyr.

Der har vist sig et stort problem i Limfjorden. Fem fartøjer har på i alt 56 dage oprenset mere end fire containere fyldt

med spøgelsesnet fra Limfjorden.

Prioriteret efter antal var der garn, ruser, kinatejner, tejner, vodtov, trawl og wire. Hovedparten af de opfiskede redskaber var garn af ældre dato, ofte et par hundrede meter lange, men nogle helt op til ca. to km. De mange, meget nedbrudte garn med ødelagte masker havde i de fleste tilfælde ingen bifangst.

Der blev dog også bjærget et nyligt opstået spøgelsesnet, hvor der i et garn på 3-400 meter blev fundet 68 hummere og

Bliv nøglefisker og bidrag til viden om bestandene

Af Flemming Kjærulf

På årets nøglefiskermøde blev der opfordret til at finde nye nøglefiskere i visse områder. Som nøglefisker deltager du i det videnskabelige arbejde med at kortlægge og følge udviklingen i de kystnære fiske -

bestande. Nøglefiskerprojektet har kørt siden 2004, og man har derfor snart 20 års data, som er af uvurderlig betydning for vor viden om fiskebestandenes tilstand.

Som nøglefisker får du udleveret tre garn og tre dobbeltruser, som du skal fiske med på

faste positioner de første ti dage i hver måned. Alle fangster registreres, og oplysningerne indsendes til DTU Aqua. Fangsterne kan du beholde bortset fra ål i lukkeperioderne, hvor ålene skal genudsættes efter registrering. Såfremt du kun vil fiske med enten garn eller ruser,

3-400 taskekrabber.

Fritidsfiskerforeningerne har sammen med Danmarks Fiskeriforening lavet en brochure ”Vejledning til sætning af passive redskaber for at minimere tab” som fremadrettet vil blive tilsendt nye nøglefiskere.

Ovenstående er et lille udpluk fra et som sædvanligt spændende og oplysende nøglefiskermøde. Referatet udsendes til alle nøglefiskere.

er dette også muligt.

Der er fin dækning af nøglefiskere i de fleste områder i Jylland og på Fyn, men på Sjælland er der behov for nye på nordkysten, i hele Øresundsområdet og Køge bugt, området omkring Møn og Lolland samt i Storebælt mellem Sjælland, Lolland og Langeland (se kort).

Hvis du er interesseret i at blive nøglefisker, bedes du henvende dig til Lasse Alkærsig, lasse.alkaersig@gmail.com eller på telefon 40 31 16 15.

Behov for nye nøglefiskere

Nøglefiskerpositioner 2021

Vi mangler omkring Sjælland; i Øresund, nordkysten og Sydlige Storebælt nord for Lolland

Forslag om forlængelse af lukkeperioden for ål

Af Flemming Kjærulf

ICES har den 3. november 2022 fremlagt sin rådgivning for ål, hvor ICES anbefaler, at der ikke

bør være fangster af ål i nogen habitater i 2023. Dette gælder både for rekreative og erhvervsmæssige fangster og inkluderer fangster af glasål til udsætning

og akvakultur. ICES rådgiver samtidig om, at andre menneskeskabte dødeligheder for ål end fiskeri bør være nul.

EU Kommissionen har på den

baggrund foreslået at udvide den kontinuerlige lukkeperiode for ålefiskeri i ålens vandringsperiode fra tre til seks måneder.

DAFF finder dette forslag malplaceret i en tid, hvor ålefiskeriet rent faktisk er i fremgang. Da EU kun kan lovgive for det marine område, vil forslaget udelukkende ramme de lande, hvor ålefiskeriet foregår i saltog brakvand. Det er de samme lande, som i modsætning til andre medlemsstater har implementeret ålehandlingsplanen

For fritidsfiskeriet vil en yderligere udvidelse af lukkeperioden være katastrofal, da man allerede har en ekstra lukkeperiode fra 11. maj til 31. juli som del af ålehandlingsplanen.

DAFF har afgivet høringssvar til forslaget, og man kan finde det på vores hjemmeside.

Foto: WikiCommons

BOGANMELDELSE

Den sidste

- En samtidsroman om en presset profession i en hård tid

Af Flemming Kjærulf

Ib Ivar Dahl, fritidsfisker og forfatter, er meget produktiv og har netop udgivet en roman om en bundgarnsfisker og hans liv. Titlen henviser til, at romanens hovedperson, Erik, der er fisker som sin far og farfar, er den sidste i familien, der fisker på denne vis. Årsagen er de stadig vanskeligere kår både med lovgivning, fiskebestande og miljøet.

Romanen er en samtidsroman og foregår i 2021-22, hvor det hele ramler sammen med manglende torskekvo -

ter, ålestop, corona, krig i Ukraine og seksuel identitetskamp. Det hele rammer hovedpersonen Erik, som kæmper for at holde sig oprejst i en tsunami af problemer.

Det gør han dels ved at skrive dagbog og dels ved helt personlige protestdemonstrationer på utraditionel vis. Romanen skifter fra fortælleren til hovedpersonens egne dagbogsskriverier og tilbage igen til fortælleren.

De mange referencer til meget detaljerede forhold i og omkring fiskeriet og en række meget konkrete fiskeripolitiske hændelser og møder

i 2022 gør, at man skal have kendskab til fiskeriet for at få det fulde udbytte af denne utraditionelle bog.

Romanens sigte er tydeligt at give et indblik i de store personlige omkostninger, som samfundsudviklingen, miljøkrisen samt beslutninger på Christiansborg og i Bruxelles har for den enkelte borger.

Bogen burde være pligtlæsning for alle, der deltager i beslutninger om fiskeri og erhverv.

Bogen er udgivet på Ravnerock og koster kr. 300,-

Restriktioner

i Østersøen fortsætter i 2023

EU’s fiskeriministre er blevet enige om kvoterne for Østersøen i 2023, og ligesom i år ligger de på et lavt niveau for at beskyttede især den pressede torskebestand. Det skriver Fiskeriministeriet i en pressemeddelelse. I forhold til det rekreative fiskeri i den vestlige Østersø betyder det, at reglen om, at lyst- og fritidsfiskere kun må tage et styk torsk med i land per dag, fastholdes. Dog er der totalforbud mod rekreativt fiskeri efter torsk fra 15. januar til 31. marts 2023. Rekreativt fiskeri efter torsk i den østlige Østersø (underområde 25 og 26) er fortsat forbudt hele året. Reglerne fastholdes også uændrede i det rekreative fiskeri efter laks i 2023, hvor der kun må hjemtages en fedtfinneklippet laks per dag per person. RB

STØT DANSK

Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler

Håndbog for fritidsfiskere 199 kr./stk.

NYHED! Forlaget Dansk Amatørfiskerforening kan nu levere fiskeredskaber og tilbehør med 20% RABAT til DAFF’s medlemmer, kontakt Frederik og hør nærmere. Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger. Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”. Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser.

Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER

Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere

Nye medlemmer er GRATIS i Dansk Amatørfiskerforening de først 12 måneder!

Hvad gør DAFF?

• DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan

• DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande

• Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri

• Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere?

Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 11 - www.danskefritidsfiskere.dk

Foto: Hans-Petter Fjeld, WikiCommons.

Redaktionen ønsker alle læsere samt familier en glædelig jul og godt nytår

Velbesøgt landsmøde 2022

Stemningen var god på årets landsmøde, hvor 46 deltagere hørte om DAFF’s politiske arbejde i det seneste år. Alle på valg blev genvalgt, og vandrepokalen fik ny ejer.

Tekst og foto: Flemming Kjærulf

Den 29. oktober afholdt DAFF landsmøde på Fjelsted Skov Hotel & Konference på Fyn, og det var dejligt igen at kunne mødes helt uden coronarestriktioner. Det var et velbesøgt landsmøde med 46 deltagere.

Landsformand Jesper Simonsen åbnede landsmødet, hvorefter Kurt Asmussen under kommando af landsformanden rullede fanen ud. Derefter var der traditionen tro fællessang.

Jesper Simonsen aflagde hovedbestyrelsens beretning og gennemgik de mange aktiviteter i årets løb. Blandt andet

fremhævede Jesper mødet i §7-udvalget, hvor fremtidens fiskepleje blev debatteret med både pris på fisketegn, og hvor der skal sættes ind. Der oplevede vi, at der er fuldstændig enighed mellem de forskellige organisationer om, at det er det marine miljø, der nu skal tilgodeses. Landsformanden takkede Danmarks Sportsfiskerforbund og Torben Kaas, som var til stede, for meget klare udmeldinger om dette.

Landsformanden fortalte også om utallige møder, hvor lukkeperioden for ål har været omdrejningspunkt, både med ministeriet og andre interessegrupper f.eks. Bælternes Fiskeriforening og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Vi har mange fælles interesser, men vi får også direkte modstand fra enkelte, som gerne ser os helt væk eller stærkt reducerede.

Udfordringer og lyspunkter

Landsformanden og landssekretæren havde desuden deltaget i et møde om tejner som en del af en arbejdsgruppe, der blev nedsat efter dialogmødet i §7-udvalget. Det resulterede i, at DTU i sommeren 2022 har udført diverse prøvefiskerier. Fremover kommer der nok krav om udslipshuller i tejner, så man undgår at fange under-

målshummere og ål. Der kommer krav om maksimal længde på tejnerne og måske også samme 100-metersgrænse som for garn.

”Mit syn på fremtiden er, at vi stadigvæk har behov for at kæmpe for vores ret til at fiske, men at der også bliver lyspunkter, når fiskeplejen kommer til at berøre os noget mere. Det kan jo sagtens være, at vi får brug for lokalforeningerne, når der skal arbejdes med det, men det er jeg også sikker på, at I vil være med til,” lød det fra landsformand Jesper Simonsen, der fortsatte:

“Til sidst, tak for den altid positive måde, jeg bliver mødt med. Jeg er stolt over at være formand for denne forening”.

På landsmødet var der som vanligt også beretninger fra de enkelte udvalg samt valg til flere af foreningens tillidsposter. I år var landsnæstformand Kaj Larsen, økonomiansvarlig Frederik Svendsen og landssekretær Flemming Kjærulf på valg. Alle blev genvalgt.

DAFF’s vandrepokal gik til Ib Ivar Dahl. Landsformanden motiverede valget med såvel Ibs forfatterskab - blandt andet DAFF’s ”Håndbog i Fritidsfiskeri” - samt hans store arbejde lokalt med at genoprette den hensygnede Helnæs Bugts Fiskeriforening. Ibs indsats som

Ib Ivar Dahl, formand for Helnæs Fiskeriforening, modtog pokalen

først landsnæstformand og derefter konstitueret formand blev også nævnt. 80 år er ingen hindring for nye projekter, og Ib arbejder for tiden ihærdigt på at få etableret et nyt stenrev ved Vesterhoved i Helnæsbugten. Lommelærken gik til sidste års pokalmodtager, Susanne Mühring.

Gæster fra andre forbund Som gæster var inviteret æresmedlemmerne Henning Nielsen og Vagn Gram. Desuden var der inviteret repræsentanter for Dansk Fritidsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark.

Direktør i Danmarks Jægerforbund, Karen Friis, var inviteret som indlægsholder, og hun leverede et meget spændende indlæg om Jægerforbundets måde at gribe rekruttering af nye medlemmer an på. Indlægget gav mange spændende input, som både lokalforeningerne og hovedbestyrelsen vil arbejde videre med.

Finn Frandsen fra Fritidsfiskerforbundet overbragte en hilsen fra forbundets formand, Arne Rusbjerg, og Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, fik ordet og takkede for det gode samarbejde bl.a. i §7-udvalget. Torben henviste til landsformandens beretning og understregede, at et meget stort antal af Sportsfiskerforbundets medlemmer fisker i søer og i det marine område. Derfor er det vigtigt, at fiskeplejeindsatsen flyttes fra laks og ørred i åerne til de områder og arter, som hovedparten af

fisketegnsbidragene reelt stammer fra. Torben understregede, at det kommende §7-møde vil blive meget afgørende for at få denne ændring sat i værk.

Landsmødet afsluttedes med, at Kurt Asmussen rullede fanen ind under kommando af landsformanden.

Referat af landsmødet er udsendt til alle formænd og kasserere i lokalforeningerne.

Næste års landsmøde er fastlagt til den 28. oktober 2023 - ligeledes på Fjelsted Skov.

ALT TIL FRITIDSFISKERI

Hvalpsund Net har skiftet navn, men tilbyder fortsat et bredt udvalg af produkter til fritidsfiskeri:

Flydeliner, blyliner og fletliner fra eget fletteri • Flagbøjer, ankre mm

• Beklædning, gummitøj, støvler, thermokedeldragter mm

Mørenot Denmark A/S Havnepladsen 16, Hvalpsund 9640 Farsø, Danmark

• Net knudet/knudeløst

Tlf. +45 98 63 81 88 www.morenot.com/denmark

e-mail: info.denmark@morenot.com

Direktør i Danmarks Jægerforbund Karen Friis fortalte om medlemshvervning

Kurt Asmussen håndterede fanen professionelt

Få besøg af gratis SejlSikkert-instruktør

Derfor kan man booke en gratis instruktør fra SejlSikkert, der f.eks. kan komme ud på en klubaften og fortælle om, hvordan man passer bedst på sig selv og hinanden.

Tekst: Kaj Larsen, nyudnævnt SejlSikkert-instruktør.

SejlSikkert-indsatsen startede i 2015 med det formål at nedbringe drukneulykker og andre alvorlige hændelser til søs ved forebyggende information blandt alle de, der på den ene eller den anden måde nyder fritiden til søs her i landet.

SejlSikkert udgiver løbende en del relevant informationsmateriale i form af tryksager, plakater skilte og lignende, og der er et korps af 200-300 ambassadører, der befinder sig i havnene med henblik på at

påvirke sikkerhedskulturen for alle, der nyder fritidsaktiviteter til søs. Desuden er der et instruktørkorps på 30 entusiastiske instruktører, og disse kan ganske gratis rekvireres til et besøg i din klub eller forening og i jeres trygge rammer give et foredrag om sikkerhed til søs. Det kunne for eksempel være på en af jeres klubaftner efter aftale med fokus på et af fire forskellige emner: Mand ombord igen, Fiskeri og sikkerhed, redningsveste og påklædning og nødkommunikation.

Blandt DAFF’s medlemmer findes både ambassadører og

instruktører, men geografien spiller lidt med ind ved valg af instruktør til jeres arrangement.

Foreninger kan rekvirere en instruktør ved henvendelse via

info@soesport.dk eller til Søsportens Sikkerhedsråd på telefon 72 19 60 00 eller til sekretariatsleder hos SejlSikkert, Sten Emborg, på telefon 72 19 62 19.

Opsøgende arbejde giver pote

Det seneste år har Nord- og Østfyns Fritidsfiskerforening i forbindelse med hvervekampagnen fået hele 36 nye medlemmer. Nu er fokus på at fastholde dem.

Af Rikke Bolander

“Man kan ikke bare sætte sig og så regne med, at folk melder sig ind af sig selv.”

Sådan siger Peter Knudsen, der er formand for DAFF Nordog Østfyn. Og det er bestemt heller ikke, hvad de fynske fritidsfiskere har gjort.

“Vi laver en hel masse opsøgende arbejde. Alene Fjordens Dag gav seks nye medlemmer,”

fortæller han. Men hvervningen foregår ikke kun, når der er store arrangementer. Især bestyrelsen har gjort et stort arbejde med at sætte informationsfoldere fast på rusewirer, og har sørget for, at folderne ligger i det lokale Frivilligecenter.

De “gamle” medlemmer sørger desuden for at snakke med venner, bekendte og alle andre, der kunne være interesserede, om DAFF.

“Jeg slår meget på, at jo flere vi er, jo mere har vi at skulle have sagt. Hvis ikke DAFF havde stået fast over for politikerne, ville de f.eks. have lukket ålefiskeriet,” mener han.

Næste skridt er fastholdelsen

Selv blev Peter Knudsen medlem, fordi der engang var planer om at lukke nogle afvandingskanaler, og pludselig

måtte fritidsfiskerne ikke fiske, hvor de plejede. Det åbnede hans øjne for det vigtige ved at stå sammen, så man ikke bliver tromlet af andre interesser, og i dag er han både medlem for det politiske og det sociale. Det sidste er også noget, foreningen bruger aktivt, når de nye medlemmer skal fastholdes. DAFF Nord- og Østfyn har planer om et helt nyt klubhus, og Peter Knudsen mærker, at det er noget, der vækker folks interesse.

“Selvom klubhuset ikke er færdigt, kan vi vise dem tegningerne, og vi kan fortælle dem, om vores røgeovn, om de bødeaftener og anden hygge, der bliver,” siger han.

Med de nye 36 medlemmer er DAFF Nord- og Østfyn oppe på 133 medlemmer. Andre, der også har fået mange nye medlemmer i årets gratis-kampagne, er Præstø med 14 nye medlemmer ud over de 42, der allerede var medlem, og Gjøl, der har fået ni nye medlemmer.

Det kan redde liv at have styr på sikkerheden til søs.

Foto: Søsportens Sikkerhedsråd

Alene til Fjordens Dag fik DAFF Nord- og Østfyn seks nye medlemmer. Foto: Peter Knudsen.

Landsorganisationens ledelse og adresser

FORRETNINGSUDVALG

Landsformand

Jesper Simonsen

Drosselvænget 11

4060 Kirke Såby

Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Landsnæstformand

Kaj Larsen

Langdalsvej 14

8400 Ebeltoft

Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Landssekretær

Flemming Kjærulf

Kystvej 26 A 5800 Nyborg

Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Landskasserer

Erling Lund Jørgensen

Toftevej 37

6051 Almind

Tlf. 23 71 36 87 erlinglj@stofanet.dk

OG HOVEDBESTYRELSE

Økonomiudvalgsformand

Frederik Svendsen

Fjordgade 8

9240 Nibe

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Medlemskontoret

Frederik Svendsen

Fjordgade 8 9240 Nibe

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 1

Torben Larsen

Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 2

Leif Henriksen

Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky

Godthåbsvej 10, Keldernæs

4952 Stokkemarke

Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Kredsformand kreds 4

Lasse Alkærsig

Fjordvej 17

5800 Nyborg

Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen

Gårdebyvej 5

6360 Tinglev

Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Kredsformand kreds 10

Frederik Svendsen

Fjordgade 8

9240 Nibe

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 11

Kaj Larsen

Langdalsvej 14

8400 Ebeltoft

tlf. 51 20 05 49

kajb@larsen.tdcadsl.dk

Fiskerikontrollen

Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen

- det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

KONTAKTPERSONER Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget

Jesper Simonsen

Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Friluftsrådet

Bjarne S. Nielsen

Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

Salg logo og fritidsartikler

Frederik Svendsen

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Projektudvalget

Lasse Alkærsig

Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

PR-udvalg

Jesper Simonsen

Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Bladudvalget

Flemming Kjærulf

Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd

Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Tryg forsikring

Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

Det er et krav, at der bæres redningsvest under fiskeri.

AMATØRFISKERFORENING

KREDS- OG FORENINGSADRESSER

Dansk Amatørfiskeriforening

Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com

Formand Gert Jensen

Strædet 18

4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk

Jyllinge Fritidsfiskerforening

Formand Morten Koch

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer.

Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs.

Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider.

Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd.

Kontaktperson/kasserer:

Torben Larsen

Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 54 72

Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Baunehøjparken 200

4040 Jyllinge

Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Roskilde Fritidsfiskerforening

Formand Jan Rasmussen

Cedervej 13

Kyndelse Sydmark

4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk

Vedbæk Havns

Fritidsfisker Laug

Kontaktpers. Bent Madsen

Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV

Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Fritidsfiskerlauget

Taarbæk Havn

Formand Claus Hellum

Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com taarbaekfritidsfiskerlaug.dk

Frederikssund

Fritidsfiskerforening

Formand Bjarne Opprud

Kølholmvej 1 3600 Frederikssund

Tlf. 24 49 98 88 opprud@live.dk fr-sundfritidsfiskeri.dk

Gershøj Fritidsfiskerforening

Formand Leif Henriksen

Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk

Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening

Formand Bent Christensen

Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Kreds 2

Kredsformand

Leif Henriksen

Gershøjvænge 9

4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening

Hundested afd.

Formand Poul-Erik Knudsen

Liljevænget 16

3390 Hundested

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand

John Damgaard Hansen

Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup

Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk

Kreds 3

Kredsformand Louis Jubelsky

Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke

Kreds 1

Kredsformand

Torben Larsen

Lille Myregårdsvej 5

3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 54 72

Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com

Sejerø Fritidsfiskerforening

Formand Svend Åge Nielsen

Svaleklint 44

4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening

Sydsjælland afd.

Formand Kurt Hansen

Slåenvej 8 4700 Næstved

Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

Sydvest Sjællands

Amatørfiskeriforening

Formand Erik Rasmussen

Konge-Åsen 66

4230 Skælskør

Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Dansk Amatørfiskerforening

Lolland/Falster afd.

Formand Louis Jubelsky

Godthåbsvej 10, Keldernæs

4952 Stokkemarke

Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Fritidsfiskerforeningen

Bøgestrømmen/Præstøfjord

Formand Bjarne S. Nielsen

Skånningevej 35

4773 Stensved

Tlf. 55 38 63 80

Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Amatørfiskerforeningen

Sydfyn

Formand Niels Peder Skov

Skippervej 208, Thurø

5700 Svendborg

Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Dansk Amatørfiskerforening

Langeland/Ærø

Formand Torben Christiansen

Fuglsbøllevejen 27

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Assens Amatørfiskerforening

Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens

Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Helnæs Bugt Fiskeriforening

Formand Ib Ivar Dahl Strandbakken 45, Helnæs 5631 Ebberup

Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk

DAFF Nyborg FFF

Formand Susanne Mühring

Kystvej 26B

5800 Nyborg

Sønderjyllands

Amatørfiskerforening

Formand Kurt Asmussen

Gårdebyvej 5

6360 Tinglev

Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Vejle og Omegns

Amatørfiskerforening

Formand Henning Fredberg

Stampesvej 40 7100 Vejle

Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Gjøl Fisker- og Bådelaug

Formand Ole F. Hermansen

Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro

Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand

Kaj Larsen

Langdalsvej 14

8400 Ebeltoft

tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening

Kreds 4 Kredsformand

Lasse Alkærsig

Fjordvej 17

5800 Nyborg

Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

DAFF NORD- OG ØSTFYN

Formand Peter L. Knudsen

Fiskergade 79

5300 Kerteminde

Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk

Faaborg Amatørfiskerforening

Formand Vagn Gram

Havnegade 28, 2. tv.

5600 Faaborg

Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

Kreds 10 Kredsformand

Frederik Svendsen

Fjordgade 8

9240 Nibe

Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening

Formand Erich Borup

Håndværkervej 6, Sebbersund

9240 Nibe

Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com

Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening

Formand Per Dencker

Nygårdsvej 11

9260 Gistrup

Formand Kaj Larsen

Langdalsvej 14

8400 Ebeltoft

Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn

Formand Flemming Hørsted Zion 43

8420 Knebel

Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com

Kaløvig Bådelaug ”Fiskerne” Kontaktperson:

Formand Søren Nielsen

Safirvej 5

8541 Skødstrup

Tlf. 41 28 49 30 koksisussi2@gmail.com

Kreds 9

Formand Kurt Asmussen

Gårdebyvej 5

6360 Tinglev

Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Tlf. 52 53 49 18 team.dencker1@gmail.com syklubben.dk

Sydslesvig Kontaktperson

Peter Huber

Rehrstraße 20

D-21438 Brackel, Tyskland

Tlf. +49 41 855 81116

KREDS 2

DAFF Rørvig afholder Ordinær generalforsamling

Søndag den 8. januar 2023

kl. 10.30 i klubhuset på Rørvig Havn

Generalforsamlingens dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent

2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år

3) Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse

4) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse

5) Fastsættelse af kontingent (aktive, passive samt medlemmer under 18 år)

6) Behandling af indkomne forslag

7) Valg til aktivitetsudvalg (hvert år)

8) Valg af formand (i lige år)

9) Valg af kasserer (i ulige år)

10) Valg af sekretær (i ulige år)

11) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (i lige år)

12) Valg af to suppleanter til bestyrelsen (hvert år)

13) Valg af revisor og revisorsuppleant (hvert år)

14) Eventuelt

Vedr. pkt 6: Forslag bedes fremsendt til bestyrelsen senest 1 uge før generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

DAFF Rørvig

c/o Formand Gert Jensen

Strædet 18 . 4581 Rørvig

KREDS 9

Sund

KREDS 3

Lolland/Falster-afdelingen indkalder til Generalforsamling

Onsdag den 25. januar 2023 kl. 18.00 i ”Svanevigcentret” Birketvej 94, 4941 Bandholm

Igen i år, serverer vi før generalforsamlingen: Gule ærter med flæsk og pølse - som er gratis for medlemmer med betalt kontingent for 2023.

Dagens program ser således ud:

Kl. 18.00: Gule ærter m. tilbehør og drikkevarer – enhedspris 10 kr.

Kl. 19.00: Fiskerikontrollen kommer på besøg med sidste nye opdateringer

Kl. 20.00: Generalforsamling

Ca. kl. 21.00: Generalforsamling slut – tak for i aften

Det er nødvendigt at tilmelde sig spisningen i forvejen og senest d. 20 Januar 2023. Som noget nyt kan du medtage én gæst til spisning og generalforsamling til en pris af 75 kr. (skal også tilmeldes).

Eventuelle forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest d. 20. januar 2023.

Formand: Louis - tlf.: 20 86 86 48, mail: daff.lolland-falster@post.com

Der vil være mulighed for at købe kasketter og t-shirts med DAFF-logo.

Vejle Fjord nomineret til fornem pris

Af Henning Fredberg, Vejle og Omegns Amatørfiskerforening

Sund Vejle Fjord-projektet, som Vejle Amatørfiskerforening er en aktiv deltager i, var som Danmarks bidrag nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2022.

Den 1. november blev spændingen udløst ved en prisoverrækkelse i Musikhuset i Helsinki.

Sund Vejle Fjord omfatter bl.a. udlægningen af nye stenrev. Foto: Sund Vejle Fjord.

Desværre fik Vejle ikke prisen, som i stedet gik til Marieham på Ålandsøerne for et bynært multifunktionelt vådområdeprojekt.

Stolte er man nu alligevel i Vejle over nomineringen.

Projektet Sund Vejle Fjord er et samarbejde mellem Vejle Kommune, Syddansk Universitet og Vejle Amatørfiskerforening, og det er et af danmarkshistoriens største og mest ambitiøse naturgenopretningsprojekter til søs.

Skrubbeudsætning i Vejle Fjord

Tekst og foto: Henning Fredberg

Den 17. november havde VAFF besøg af Mette Schiønning fra DTU Aqua og Arne Rusbjerg fra Venøsund Fisk.

Anledningen var, at Horsens Fjord, Juelsminde og Vejle Fjord har fået tildelt fiskeplejemidler til udsætning af skrubbeyngel. Der var deltagelse fra: Fritidsfiskerne i Horsens Horsens Sportsfiskerforening

UV jægerne i Juelsminde og Vejle Amatørfiskerforening

Der har i de seneste år været få skrubber i Vejle Fjord. Der-

for er det heldigt og lykkeligt, at forskerne i DTU Aqua har konstateret, at skrubberne i de tre områder er genetisk ens, og at der derfor kan fiskes skrubber i alle tre områder.

Da det samtidig er vigtigt at fange mange forældrefisk, mindst 25 og gerne flere af han- og hunskrubber, giver det de bedste forudsætninger for et godt resultat.

Uanset, hvor fiskene fanges, er der enighed om, at al fiskeyngel fordeles ligeligt med 1/3 til Horsens Fjord, Juelsminde og Vejle Fjord.

Et godt samarbejde er startet.

10 40 års jubilæum i Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening

Tekst Per Dencker

Foto: Kaj Larsen

Vi har den 12.11.2022 afholdt vores 40 års jubilæumsfest i festlokalerne Næssundvej 50 i Aalborg Øst. Der var i alt tilmeldt 25 personer samt vores landsformand.

Vi havde en rigtig god fest, hvor alle var i godt humør.

Vi fik maden fra Sønderup Landkøkken. Det var fantastisk godt, og der var nok.

Landsformanden havde sagt ja til at deltage. Dog var det meget ærgerligt, at Storebæltsbroen var lukket i en periode,

så for ham blev dagen ikke særlig lang.

Der blev snakket meget, så musikken kunne man knap høre til tider. Historier fra de mange år blev byttet.

En stor tak skal lyde til de medlemmer, der støttede op omkring denne dag. Og en stor tak til landsformanden for at tage sig tid til at komme til det høje nord.

Per Dencker modtager en gave fra DAFF, der bliver overrakt af landsformand Jesper Simonsen.

Huller fra sandsugning skal fyldes med sten

Marinbiolog og chef for Øresundsakvariet, Jens Peder Jeppesen, mener, at en tilladelse til sandsugning burde komme med et krav om at

Af Rikke Bolander

Udsigten fra Øresundsakvariet, hvor Jens Peder Jeppesen er akvarie- og museumschef, fejler ikke noget. Øresunds blå bølger er ligeså smukke, som de altid har været, men under overfladen er det nogle steder en anden sag. Fra for omkring knap ti år siden, blev der nemlig suget så meget sand, at Disken, der strækker sig fra Helsingør ned mod Vedbæk, og som tidligere var en af Danmarks mest ikoniske fladfiskebanker, nu kun er en skygge af sig selv. Og med tanke på, at der går mellem 50-100 år, førend de gamle bundforhold har indfundet sig igen, lader fortidens storhed vente på sig.

“Polemikken”, som Jens Peder Jeppesen i dag kalder det, fik

ham til at gå aktivt ind i arbejdet for at få sandsugning i Øresund forbudt. I november 2018 lykkedes det endelig, da den daværende regering stoppede for udstedelsen af nye tilladelser til sandsugning specifikt i det område. Men selvom protesten virkede, er museumschefen stadig en af landets mest arge modstandere mod sandsugning. For selv den dag i dag bliver der nemlig givet masser af tilladelser til sandsugning i de fleste af vores farvande, og Jens Peder Jeppesen mener ikke, beslutningstagerne gør sig begreb om konsekvenserne.

“Politikerne burde kalde det, hvad det er: Tabt natur. Når det handler om sandbund, så tror folk i ministerierne, at der ikke er liv. Det viser, at de ikke har nok viden. Sandsugning bety-

der, at man fjerner de øverste 10-20 centimeter af bunden, der hvor muslinger, orme, havbørsteorme og alt muligt andet har til huse. Og dermed fjerner man fødegrundlaget for en masse andre dyr,” forklarer han.

Problemet flytter sig

Det var særdeles vigtigt at få standset den enorme sandsugning i Øresund, netop fordi området var så vigtigt et habitat for især fladfisk, men siden er den ødelæggende råstofindvinding til gengæld taget til andre steder, fortæller Jens Peder Jeppesen.

“Efter de ikke måtte suge i Øresund, begyndte de at suge på Nordkysten ved bl.a Klint og Nyrup Bugt i stedet for. De suger voldsomt, og de gør det i døgndrift. Tidligere sandban-

ker deroppe er totalt ødelagt, og der er i området ifølge erhvervs- og fritidsfiskere ingen fisk mere,” siger han.

Med Danmarks første havplan, der er ved at blive forhandlet på plads, er der lagt op til, at endnu større områder bliver udlagt til råstofindvinding, der i de fleste tilfælde betyder sandsugning. Der er nemlig hårdt brug for sand til byggematerialer som f.eks. beton. Derfor anerkender Jens Peder Jeppesen da også, at sandsugning ikke kan forbydes helt.

“Nej, det er ikke realistisk, men jeg savner en samlet og langsigtet plan. Lige nu er det som en guldmine, man tømmer og så rykker videre til det næste sted,” siger han.

Han mener, politikerne bør stille krav til, at entreprenørerne

genoprette den ødelagte natur bagefter.

Sandsugningsskib i aktion. Ålegræs og andre “urenheder” ryger fra borde igen. Foto: Jan Henningsen.

De røde områder er såkaldte fællesområder, hvor der ifølge Jens Peder Jeppesen bliver suget “dag og nat”. De grønne områder er “efterforskningsområder”, som Miljøministeriet er ved at få undersøgt med henblik på fremtidig råstofindvinding. Illustration: miljoegis.mim.dk.

genopretter havbunden, når de er færdige med at suge.

“Det ville ikke være helt tosset af restaurere med sten. Vandstrømmene vil så med tiden formentlig dække stenene med

Fakta:

Lovgivning om råstofindvinding af sand, grus, sten, ler, kalk og tørv fremgår af Råstofloven, som Miljøstyrelsen administrerer.

Der findes tre muligheder for tilladelser:

Fællesområdetilladelse I ca. 80 fællesområder kan alle få tilladelse til at indvinde.

Auktionsområdetilladelse

Virksomheder kan opnå eneret ved at byde på en auktion, som staten afholder hvert halve år.

Bygherreområdetilladelse

Bygherrer til større opfyldningsopgaver eller til kystbeskyttelse kan få tilladelse uden auktion.

Kilde: Miljøministeriet

sand og dermed ville udhulningerne eller deciderede sugehuller gendannes hurtigere til den oprindelige sandbund. I andre tilfælde vil sandet ikke komme tilbage, og så vil det i stedet blive et kunstigt stenrev, som også kan være habitat for meget liv,” siger han.

Problemet er nemlig, forklarer han, at nogle sandsugninger efterlader huller så dybe, at strømmen og dermed friskt vand med ilt, ikke kan komme ned på bunden.

“Ilten er jo afgørende for, at dyr og planter kan leve. Møget samler sig i hullerne på bunden og dermed også en masse bakterier. Når bakterier ikke har mere ilt, så omdanner de organisk materiale til svovlbrinte, der er meget giftigt for fisk og dyr,” siger han.

Politikere

bør stille krav

Af de to metoder til sandsugning, der findes, foretrækker akvarie- og museumschefen derfor slæbesugningen, hvor skibet trækker et forvokset støvsuger-

rør henover bunden, fremfor stiksugningen, hvor skibet ligger stille og stikker røret ned et enkelt sted.

“Stiksugning laver et kæmpe hul som en omvendt kegle, hvor alt er stendødt op langs kanterne. Slæbesugning giver trods alt naturen bedre muligheder for at komme sig,” siger han og tilføjer, at det i hans optik burde være obligatorisk at udjævne havbunden efter sandsugning, så strømmen nemmere kan føre ilt rundt. Udjævningen sker nemlig ikke af sig selv. “Vi ved, at der er nogle sandsugningshuller ud for Vedbæk og videre ned mod København. Det er 70-100 år siden, de sugede der, og der er stadig fuldstændig dødt i selve hullerne,” siger han.

I skrivende stund har vi endnu ikke fået en ny regering efter folketingsvalget 1. november, men i folketingets næststørste parti, Venstre, bliver Jens Peder Jeppesens forslag vel modtaget.

“Det lyder som en idé, som vi bør tage med videre, når den nye havplan skal forhandles,

efter en ny regering er landet,” skriver partiets miljøordfører Jacob Jensen i en SMS til Danske Fritidsfiskere.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, men tidligere har miljøordfører Mette Gjerskov sagt til TV2 Lorry, at partiet ønsker en samlet plan for råstofudvinding, der skader havmiljøet mindst muligt.

Et godt sted at starte, vil være Grønnerevle ikke langt fra Hundested på den nordlige kyst af Sjælland, mener Jens Peder Jeppesen. Det virker som om at stedet ikke undgår at blive suget helt tomt for råstoffer, så hvorfor ikke bruge dette sugeområde til et storstilet naturgenopretningsprojekt. “Man kunne suge det helt tomt, fylde op med sten og lade naturen gøre arbejdet. Det ville være et godt sted at undersøge, hvor godt det virker. Det ville være helt fantastisk for naturen, og det ville vise os på landjorden og ikke mindst fiskerne, at politikerne rent faktisk har en plan,” siger han.

Flere partier vil begrænse sandsugning i Køge Bugt

Med havplanen kan råstofindvinding blive meget mere omfattende i Køge Bugt, end det er i dag. På Christiansborg er der dog åbenhed for at trække i den modsatte retning.

Af Rikke Bolander

I Danmarks første havplan, der indenfor den nærmeste fremtid skal forhandles, er der lagt op til langt mere råstofudvinding i Køge Bugt. Faktisk er et 10 gange så stort areal udlagt til det, end hvad der er tilfældet i dag. Men flere partier på Christiansborg stiller spørgsmålstegn ved det ansvarlige ved yderligere sandsugning i den østsjællandske bugt. Det viser en meget grundig rundringning, som TV2 Lorry har foretaget.

Til spørgsmålet om, hvorvidt han ønsker at begrænse sandsugning i Køge Bugt, svarer Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, således.

“Ja, råstofindvinding i Køge Bugt skal begrænses for at skåne det sårbare dyreliv, der i forvejen er truet.”

Han understreger dog, at sandsugning langt fra er det eneste problem for havmiljøet, og at Venstre også ønsker at få begrænset udledninger af spildevand fra byerne ved eksempelvis skybrud.

En del af Øresund er blevet udpeget som marin naturnationalpark, og Jacob Jensen er åben for at give Køge Bugt samme status.

“Derfor bør vi tage en dialog om, hvorvidt råstofindvindingen bør fortsætte eller ej den dag, de nuværende kontrakter for råstofindvinding løber ud,” siger han til TV2 Lorry.

Hverken for eller imod Hos Socialdemokratiet, der også efter valget er det største parti på Christiansborg, er svaret lidt mere tøvende.

“Vi ser positivt på de partier,

der nu går ud og siger, at de helt vil stoppe eller udfase sandsugning. Det skal vi selvfølgelig tage med, når vi går ind til forhandlinger om havplanen,” siger Mette Gjerskov til TV2 Lorry, men understreger, at sandsugning langt fra er den eneste faktor, der påvirker havmiljøet.

Hun mener ikke, det giver mening at tale om, hvorvidt man er for eller imod sandsugning.

“Vi har behov for råstoffer, og vi vil gerne beskytte havmiljøet så meget som overhovedet muligt, og derfor har vi fremlagt en havplan, der begrænser de områder, hvor der kan suges sand,” siger hun.

Ambitionen på sigt er, at det slet ikke skal være nødvendigt at hente sand fra havbunden.

Vores ambition er at øge genanvendelse i byggematerialer, sådan så vi måske helt slipper for at skulle sandsuge. Vi vil gerne begrænse sandsugning og råstofindvinding til færre områder og mindre arealer i det danske hav. I 2023 har vi et overblik over, hvor hurtigt og i hvilke mæng-

De grå felter viser de områder, der med havplanen vil blive udtaget til råstofindvinding.

der, vi kan genanvende råstoffer fra bæredygtigt byggeri.

Kritik fra højre og venstre På Christiansborgs to yderfløje er der enighed om, at sandsugning skal stoppes så hurtigt som muligt.

“Indvindingen skal stoppes, og sandsugning skal forbydes,” lyder det fra Enhedslistens Trine Pertou Mach, mens ordførere fra både Alternativet, SF og Radikale siger til TV2 Lorry, at de ønsker at udfase praksissen.

Fra Danmarksdemokraterne lyder det, at partiet ønsker at få stoppet råstofindvindingen i Køge Bugt og ligesom flere andre partier også gerne ønsker at gøre bugten til marin naturnationalpark. Dansk Folkeparti forholder sig ikke direkte til råstofindvinding, men siger til TV2 Lorry, at de arbejder for 10 % beskyttet hav i Danmark, og at Køge Bugt med fordel kunne blive en del af den beskyttede tiendedel. Havplanen skal forhandles på plads, når det nye folketing er konstitueret.

Opfinder dokumenterer sandsugningens ødelæggelser

Jan Henningsen er uddannet svagstrømsingeniør og arbejdede i mere end 30 år med dataopsamling fra vandmiljøet. I dag er han pensioneret, men er mere aktiv i feltet end nogensinde før. Den 74-årige er en

sand opfinder, og går da også under navnet Gearløs. Han har dedikeret sit otium til at dokumentere store industriers forurening og ødelæggelse af især Køge Bugt. Han arbejder tæt sammen med flere miljøorga-

nisationer, for han kan noget, som kun de færreste kan.

“Fordelen for mig er at jeg arbejder på havbunden og filmer, hvad jeg ser. Det er der ikke ret mange der gør.” siger han.

Med sine hjemmelavede må-

NCC ødelægger havbunden i Køge Bugt døgnet rundt

Tekst og foto: Jan “Gearløs” Henningsen

Entreprenørfirmaet NCC har skibe, der i døgndrift henter sand op fra havbunden. Det ødelægger totalt havbunden, dræber alle levende væsner og ødelægger ålegræsset. Sandsugningen efterlader 20 meter dybe huller, hvori fedtemøg og slam aflejres. Med tiden udvikler sugehullerne sig til ”sorte dødshuller”, hvorfra giftige luftarter breder sig ud i vandmiljøet og op i atmosfæren.

leinstrumenter og indretninger har han udarbejdet et “faktablad” om sandsugningen i Køge Bugt.

Vi bringer her et udkast:

Billedet er taget d. 12. august 2022 1½ nm sydøst for Køge havn.

NCC sandsugeskibet LAPIS suger sand op fra havbunden i Køge Bugt. Sandet filtreres for bl.a. opsuget ålegræs, der blot hældes ud over skibssiden. Tilbageværende ålegræs på havbunden dækkes af et gråt lag slam.

På vesselfinder.com kan man følge alle sandsugeskibenes aktiviteter og her iagttage, hvor intensiv sandsugningen er.

NB. I Jan Henningsens originale faktablad bruger han et billede fra august 2022, mens det her er fra 15. november 2022 og viser nøjagtig samme aktivitet.

På vesselfinder.com kan man følge alle sandsugeskibenes aktiviteter og her iagttage, hvor intensiv sandsugningen er. NB. I Jan Henningsens originale faktablad bruger han et billede fra august 2022, mens det her er fra 15. november 2022 og viser nøjagtig samme aktivitet.

NCC-skibet ARGONAUT suger sand op ud for Køge havn

På tidligere missioner i Køge Bugt har vi logget positionerne, hvor sandsugningen finder

sted. Efterfølgende har vi undersøgt skaderne på havbunden, og de er voldsomme.

Havbunden her var oprindelig syv meter nede, men nu ligner den et bjerglandskab. Forskel-

lig hårdhed i sandbunden gør, at nogle sandlag kan modstå sugetrykket.

Rundt omkring sugehullet er der en fin sandbund med mange sugehuller fra sandormene Vi så også fladfisk, der i høj grad lever af at spise sandorme. Alt dette bundliv er nu væk.

Sandsugning ødelægger ålegræsset og efterlader fedtemøg

Her er der en lang rende i ålegræsset, hvor alt det løse sand er borte. Tilbage er nu et 20 cm tykt lag af fedtemøg. Sandsugningen er kikset, da sandlaget kun har en tykkelse på 10 til 20 cm, hvorunder der er hård kalkbund.

Foto taget 12. august 2022 ud for Strøby.

I fedtemøget er der nu iltsvind, og graver man ned mod kalkbunden, kan man iagttage, at iltsvindet er massivt.

➜

Detaljer fra kanterne i sugerenden. Den væltede ålegræsplante overlevede, mens ”kollegaerne” endte inde på strandbredden.

Det ødelagte ålegræs driver ind på strandene

Går du tur ved strandene omkring Køge Bugt lige fra det sydvestlige Amager og ned mod Møn, vil du se store forekomster af frisk ålegræs, der er skyllet op på strandbredden. Det ligger ikke som en lang streng, men i felter med en længde 10 til 50 meter.

Undersøgelse af “sorte dødshuller” i Køge Bugt

Første gang vi dykkede her var det en chokerende oplevelse. På vej mod bunden af det sorte hul blev der på 11 meters

dybde totalt sort, og der var en massiv lugt af svovlbrinte. Overalt boblede vandet som en nyrystet sodavand. Der er

forskel på de sorte dødshuller. Ved Akvariet (et kraterformet hul i Køge Bugt dannet af mange års råstofindvinding, red.) er

overgangen brat, mens vandet andre steder gradvist skifter farve fra grønt til sort.

Der kommer en massiv strøm af gasbobler op fra dybet

En bundprøvetager sendes ned mod bunden af det sorte hul

Når vi hentede luftprøver op fra dybet, bredte der sig en heftig hørm af svovlbrinte. Måleudstyret gik i “max limit” øjeblikkeligt.

Konklusion:

Det kan kun gå for langsomt med at få stoppet denne massedestruktion af vores vandmiljø. Alle disse aktiviteter er kun drevet af hensynsløs jagt på hurtig profit.

Trykluft-prøvetager, der kan optage vand og slamprøver fra en vilkårlig vanddybde.

Slut på høring om trawlforbud i Bælthavet

Den 31. oktober var der høringsfrist for forslaget om at indføre en 6000 km2 stor trawlfri zone i Bælthavet. Der er udsigt til, at forslaget træder i kraft 1. januar 2023.

Af Rikke Bolander

Et område, der svarer til 5,7 % af Danmarks samlede havareal ser ud til at blive trawlfri zone allerede fra 2023. Det besluttede Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne i december 2021, da de blev enige om en grøn delaftale af Finansloven for 2022. Delaftalen har været i høring frem til 31. oktober i år.

Zonen dækker hele området øst, syd og vest for Fyn og udgør samlet 6000 km2. Formålet er ifølge Ministeriet for Fødeva-

rer, landbrug og fiskeri et bedre havmiljø og større biodiversitet.

“Fiskeri med skånsomme redskaber som garn, ruser og tejner - frem for fiskeri med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber - forventes at ville føre til mindre forstyrrede bundhabitater, hvor fisk, f.eks. torsk, vil have bedre gyde- og opvækstforhold og mulighed for at finde ly. Samtidig forventes også en generel forbedring af biodiversiteten i området, da dyr og planter vil have forbedrede betingelser for at overleve,” som ministeriet skriver på sin hjemmeside.

Uenighed mellem sportsog erhvervsfiskere

En af de interessenter, der har sendt et høringssvar, er Danmarks Sportsfiskerforbund.

PO er opfattelsen en hel anden. I producentforeningens høringssvar står der, at forslaget er udokumenteret og behæftet med fejl.

Den trawlfri zone vil komme til at omfatte Lillebælt, Storebælt, Smålandsfarvandet, Langelandsbælt og Sydfynske Øhav. Illustration: Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri.

“Miljøet i Bælthavet har det historisk dårligt, og derfor er der brug for ekstraordinære initiativer som den trawlfrie zone. Erfaringerne fra lignende trawlforbud både i udlandet og i Øresund viser tydeligt, at det gør en forskel for havmiljøet at friholde områder for trawlfiskeri,” siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, i foreningens nyhedsbrev. Sportsfiskerne mener endda, at den trawlfri zone skal udvides til også at omfatte den danske del af Flensborg Fjord

I Danmarks Fiskeriforening

“I DFPO hæfter vi os ved, at DTU Aqua tidligere har anført, at trawlforbuddet ikke kommer til at styrke fiskebestandene, da iltsvind er den absolut største presfaktor i havmiljøet,” som der står i høringssvaret. Fiskeriforeningen mener derfor, at forslaget bør trækkes tilbage og forhandles påny af en ny regering.

DAFF var også inviteret til at indgive høringssvar, men har valgt at undlade, da vi ikke mener, der er nok videnskabeligt grundlag at vurdere sagen ud fra.

Langvarige regeringsforhandlinger

D. 1. november var der folketingsvalg, men ved redaktionens deadline har vi endnu ikke fået nogen ny regering. I skrivende stund ved vi dermed ikke, hvem der fremover bliver hverken miljø- eller fiskeriminister.

Rød blok har lige præcis nok mandater til at danne regering, men Socialdemokratiets formand og fungerende statsminister, Mette Frederiksen, har i stedet valgt at forsøge at danne regering henover midten.

DAFF følger regeringsforhandlingerne, og vil så snart den nye regering er nedsat, forsøge at arrangere møder med de relevante fagministre.

RB Rød blok fik 90 ud af de 179 mandater. Foto: Christoffer Regild

Socialdemokratiet gik frem og har nu 50 mandater, mens Venstre, der dog stadig er Folketingets næststørste parti, gik tilbage og nu har 23 mandater.

Det er især den pressede torskebestand, der skal nyde godt af trawlforbudet. Foto: DFPO.

Nyt ørred-projekt skal undersøge om udsætninger virker

Hvert år forsøger man at øge bestanden af havørreder ved hjælp af smolt-udsætninger. DTU Aqua står sammen med Havørred Fyn og Fyns Laksefisk bag et forskningsprojekt, der skal undersøge, om det nytter.

Af Rikke Bolander

Hvert eneste år bliver der sat hundredetusindvis af ørred-smolt ud i danske farvande. Alene i regi af Fiskeplejen bliver der årligt sat fisk – primært ørreder – ud for ca. 3,5 millioner kroner. Det sker i et forsøg på at øge bestanden af havørreden, der er en favoritfisk blandt mange lystfiskere, men spørgsmålet er, om det faktisk nytter noget. Om fiskene overlever og kommer over mindstemålet.

Det skal et nyt forskningsprojekt, som DTU Aqua, det tværkommunale, erhvervsfremmende samarbejdsprojekt Havørred Fyn og Fyns Laksefisk er gået sammen om, gøre os klogere på. Det skriver DTU Aqua på sin hjemmeside. Fra 2023 får alle smolt, der skal udsættes på Fyn, fjernet deres fedtfinne inden udsætningen. På dén måde

kan en lyst- eller fritidsfisker let se, om den fisk, de netop har fanget, er en udsat eller vild havørred. Selve afklipningen af fedtfinnen foregår manuelt på Fyns Laksefisk, mens smolten er bedøvet, og indgrebet skulle være ganske harmløst for fisken. Mærkningen kommer til at ske i hele 2023, 24 og 25.

Håber på hjælp fra offentligheden

Siden 2016 har DTU Aqua drevet ”citizen science”-platformen Fangstjournalen, hvor man kan indberette alskens information, og den app bliver også en central del af det nye projekt. Fra 2023 kan man dermed også indberette, om den havørred, man netop fået på krogen eller i nettet er med eller uden fedtfinne.

”Mange lystfiskere anvender allerede Fangstjournalen til at

indrapportere deres fisketure, både dem med og uden fangst, hvorved de bidrager med vigtig viden. Det er vi glade for. Vi håber, at endnu flere lystfiskere vil bidrage med data til undersøgelsen på Fyn ved at indrapportere deres fisketure og fangster af havørreder både

Farvestof skal vise om skrubber er udsatte eller vilde

I næsten 30 år har Fiskeplejen sat skrubbeyngel ud i Limfjorden for at hjælpe bestanden, men ligesom med havørreden (se ovenover) ved man ikke ret meget om, hvor mange af de små fisk der når voksenstadiet. Mens man med laks og ørreder kan mærke fiskene ved at fjerne fedtfinnen, har forskerne ikke samme mulighed med skrubber. Derfor tester DTU Aqua netop nu en ny metode med farvestoffet ALC, skriver fiskepleje.dk.

Når skrubbeyngelen bliver nedsænket i et vandkar med ALC, aflejres der en synlig, næsten selvlysende ring i fiskens øresten. Man kan ikke umiddelbart se på skrubberne, at de er mærket, men igennem et mikroskop vil forskerne kun -

ne se tydelig forskel på udsatte og vilde fisk.

Håbet er, at frivillige fra blandt andet DAFF, når skrubberne har fået en vis størrelse, vil hjælpe med at samle fisk ind til forskerne. I første omgang er målet at konstatere, om den nye metode virker.

med og uden fedtfinne,” lyder det fra de to forskere bag projektet Christian Skov og Anders Koed fra DTU Aquas Institut for Akvatiske Ressourcer. DTU Aqua forventer, at de første mærkede havørreder vil være over mindstemålet i starten af 2024 .

Selve mærkningen foregår hos Venø Fisk og Skaldyr. Foto: Quentin Gentili.

Hvis en ørred mangler den lille finne tættest på halen, betyder det, at den er udsat. Foto: Havørred Fyn

Fiskene er omkring seks centimeter, når de mærkes og sættes ud. Foto: Mette K. Schiønning.

Miljøstyrelsen: Klapning ved

Fløjstrup er ikke

realistisk

Aarhus Havn vil bruge et område ved Fløjstrup Skov til klapning, men ifølge Miljøstyrelsen er området allerede udlagt til råstofindvinding i havplanen.

Af Rikke Bolander

Når havnen i Aarhus skal udvides bliver det nødvendigt at klappe 1,8 mio. kubikmeter havbundsmateriale ud for Fløjstrup. Det mener i hvert fald Aarhus Havn, men den plan bliver mødt med skepsis af Miljøstyrelsen. I modsætning til hos borgergrupper og grønne foreninger bunder skepsissen dog ikke i miljømæssige hensyn,

men nærmere til en interessekonflikt til havs. Det skriver JP Aarhus.

Aktindsigter i sagen, som JP Aarhus og foreningen Beskyt Aarhusbugten har fået, viser, at Miljøstyrelsen flere gange har anført over for Aarhus Havn, at området ved Fløjstrup er udlagt som et såkaldt råstofudvindingsområde i Danmarks nye Havplan, og derfor ikke godkendes til klapning.

Det fremgår bl.a. af et brev til Aarhus Havn fra Trafikstyrelsen, der er den overordnede myndighed for søterritoriet, fra 1. juli.

“Miljøstyrelsen vurderer, at en klapplads ikke kan sameksistere med råstofindvinding, som området er udlagt til i havplanen. På baggrund af dette vurderes den planlagte klapning ved Fløjstrup Skov ikke at kunne opnå en klaptilladelse fra Miljø -

Samsø får stort test-rev

Med sit storstilede projekt

BARREEF undersøger DTU

Aqua, hvordan vi bedst beskytter vores kyster i fremtiden. En af de centrale tanker i projektet er at lade kunstige stenrev få en dobbeltrolle både som beskyttelse mod erosion og som levested for fisk og andre havdyr.

Flere kommuner har været i spil til at lægge vand og kyst

til et stort test-rev, og det er nu blevet offentliggjort, at valget er faldet på Samsø.

Valget vækker stor glæde på Kattegat-øen, siger Lars Skovgaard, der er forvaltningschef i Samsø Kommune, i en nyhed på DTU Aquas hjemmeside.

”Det passer godt med de tiltag, som Samsø Kommune i forvejen arbejder med inden

for klimatilpasning og biodiversitet. Vi vil som kommune og samfund bidrage til projektet på bedste vis og glæder os til at følge udviklingen med dette særligt anlagte stenrev.”

Det kunstige rev ved Samsø skal ligge ca. 100 meter ud fra kysten nord for Ballen strand, og anlægsarbejdet begynder i vinteren 2023/2024.

styrelsen,” hedder det i brevet.

Intet godt alternativ

Til JP Aarhus svarer Kim Meilstrup, afdelingsleder ved Aarhus Havn, at området ved Fløjstrup allerede er udtømt og derfor ikke egner sig til råstofudvinding. Det burde altså kunne godkendes til klapning. Et afslag vil derudover skabe store problemer for havneudvidelsen, da der ifølge Kim Meilstrup ikke findes noget godt alternativ.

“Man kan måske sejle materialet til et helt andet område på land langs fjorden, men det er ikke tidligere gjort i de her mængder. Man kan også hente materialet op og blande det med cement for derved at stabilisere materialet og efterfølgende indbygge det i molekernerne, men det er særdeles bekosteligt og miljømæssigt uheldigt, da cementmængden og dermed CO2-forbruget vil blive særdeles stort,” siger Kim Meilstrup til JP Aarhus.

Han understreger dog, at Aarhus Havn arbejder for reducere mængden af materiale, der skal klappes, og en løsning er, at noget af materialet kan lægges ind under kommende terminalområder.

Fakta:

BARREEF-projektet blev lanceret i 2021 af DTU, Kommunernes Landsforening, Aalborg Universitet og firmaet HavNatur. BARREEF-projektet er støttet af Velux Fonden og energiselskabet Vattenfall.

Fløjstrup Strand ligger ved Beder syd for Aarhus. Foto: Nico Jepsen, WikiCommons

Konksnegle hjælper trængte fiskere

En håndfuld danske erhvervsfiskere har skiftet torsk og fladfisk ud med konksnegle, der indtil videre ikke er underlagt kvoter. Flere konkfiskere kan være på vej.

Tekst: Rikke Bolander

Foto: Mikkel Kehler Villadsen

Vi kender deres skal som smukke konkylier, men de færreste danskere har noget forhold til det kød, der kommer fra dyret indeni. I Sydeuropa og Asien er konksneglen dog en populær spise, og det er der en lille flok danske erhvervsfiskere, der udnytter.

Det relativt nye fiskeri glæder Marc Eskelund, der er kystfiskerkonsulent og fiskeriingeniør i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO. Jo flere arter, der er at fiske efter, jo bedre er det for de små fiskere, siger han.

“Alt, der kan være med til at støtte det danske kystfiskeri, er interessant. Især når det er skånsomt, som tejnefiskeri er. I vores øjne er konksnegle et rigtig spændende marked.”

Ingen kvoter og billigt grej

Noget af det, der gør fiskeriet efter konksnegle interessant for kystfiskerne er, at de endnu ikke er kvoterede. Som det ser ud nu, har bestanden nemlig en god størrelse i modsætning til mange andre arter, danske erhvervsfiskere normalt går efter.

“Lige nu er det ikke til, at alle kan fange torsk eller ål. Nogle gange kan det betale sig at finde nye veje,” siger Marc Eskelund.

Det er Johan Wedel Nielsen, biolog i rådgivningsvirksomheden Aquamind, helt enig med ham i.

“Meget fiskeri er udfordret, og der er konksneglen et rigtig fint supplement,” siger han.

Det kræver naturligvis, at kutteren bliver indrettet til fiskeri med tejner, men rent økonomisk er grejet til at komme til, og kvoter skal man jo ikke ud og investere i.

“På den måde er det næsten gratis at komme i gang med konksneglene,” siger han.

Nyt eksportmarked

Til gengæld, fortæller Johan Wedel Nielsen, kan man godt mærke på afsætningsmulighederne, at konksnegle er en ny eksportvare. I starten blev konksneglene solgt til Kina via England, men da Storbritannien forlod EU, lukkede den korridor, og på trods af intenst lobbyarbejde, er den endnu ikke helt åbnet endnu. Men når én dør lukker, åbner en anden ofte, og det er nu tilfældet med Frankrig.

“Nu leverer englænderne ikke længere til Frankrig, så vi har fået et marked der,” fortæller Johan Wedel Nielsen.

Han håber dog stadig, at markedet til Asien åbner sig for alvor, da konksneglen er en delikatesse ikke bare i Kina, men også i Hong Kong, Korea, Japan og andre steder.

Endnu har kun en lille håndfuld danske erhvervfiskere kastet sig over konksneglene, men flere kan være på vej.

Med Brexit er det blevet sværere for britiske fiskere at eksportere til Sydeuropa, og det kan danske fiskere udnytte.

Velsmagende og lette at fange

Der er masser af konksnegle i de danske farvande, og man kan fange dem i hjemmelavede tejner. Og så smager de tilmed rigtig godt.

Tekst: Rikke Bolander

Foto: Mikkel Kehler Villadsen

Konksneglen (Buccinum undatum) eller “almindelig konk” er en op til 14 centimeter høj såkaldt forgællesnegl, der lever på sandet eller stenet bund i hele Nordatlanten. Herhjemme er den almindelig både i langs den jyske vestkyst og i flere af vores indre farvande. Den kan leve i alt fra ganske lavt vand til 100 meters dybde og er altså ganske udbredt.

Af føde foretrækker konksneglen muslinger, men den er heller ikke bleg for at gå til angreb på eksempelvis fladfisk, der sidder i garn. Til stor frustration for mange fiskere.

På stranden kan man være heldig at finde en opskyllet skal fra en konksnegl - nemlig den ikoniske konkylie. Oftere støder man dog på klaser af konksneglens æg, der er en kugle af skællignende flager.

20 liters dunke på line Fiskeriet efter konksnegle er ganske simpelt, forklarer Johan Wedel Nielsen, biolog i Aquamind.

Hver tejne består groft sagt af en 20 liters dunk med en indgang og vægt i bunden til at holde den nede. Af agn bruger mange fiskere torskehoveder eller anden fiskeaffald, som de får fra fiskefabrikkerne. Det koster selvfølgelig lidt at indrette en båd, der tidligere måske kun fi-

skede med garn, til tejnefiskeriet, men selve tejnerne kan man i princippet lave selv.

I en video, Aquamind har produceret i samarbejde med Den Europæisk Hav- og Fiskerifond, forklarer fisker Max Nielsen, at man på en enmands-båd kan komme i gang med konk-fiske -

riet for 60-70.000 kroner, hvilket blandt andet dækker 500 tejner til hver 85-100 kroner samt line og tovværk.

Smager lidt som blæksprutte Både i Aquamind og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri ærgrer man sig over danskernes modvilje mod at spise både muslinger og snegle, for det er både sundt, lækkert og bæredygtigt.

Konksneglene minder både i smag og konsistens ret meget om blæksprutter, forklarer Johan Wedel Nielsen.

“De er meget neutrale i smagen, så man kan jo krydre dem, som man vil. Jeg plejer gerne at vende dem i sesamolie, chili og hvidløg, men det kan man jo gøre, som man vil,” siger han.

Ligesom muslinger, skal konksneglen koges, men ellers kan man både skære dem i skiver og spise dem i en kold salat, stege eller friturestege dem hele, panere dem, eller hvad man bedst kan lide.

Konksneglens kød minder lidt som blæksprutte både i smag og konsistens.

Tejnerne består af 20-liters dunke, og som madding bruger mange torskehoveder eller andet fiskeaffald.

Opskrifter på konksnegle

Konksnegle stegt i hvidløg, smør og krydderurter

Forret til 3-4 personer

Tilberedningstid: 1 time

Ingredienser:

● 400 g konksnegle

● Lille bundt frisk koriander, persille eller ramsløg –alt efter ønske

● 1 fed hakket hvidløg

● Smør

● Eventuelt lidt flüte til

Tilberedning:

Kog konksneglene i saltet vand i ca. 20-30 minutter og lad dem køle af evt. i køleskabet, inden du kan tage konksneglene ud af sneglehuset.

Ved brug af en kødnål eller noget langt spidst kan du langsomt dreje sneglen ud.

Pil den lille skal af med fingrene og fjern mavesækken.

Hak hvidløg og en af de valgte krydderurter.

Varm en pande med smør, og kom konksnegle, hakkede hvidløg og de krydderurter på den varme pande. Steg dem til du synes, de ser lækre ud.

Derefter er de klar, og du kan putte dem tilbage i deres sneglehus som en del af anretningen eller bare servere dem med lidt friskbagt flute.

Konksnegle med salsasauce

Forret til 3-4 personer

Tilberedningstid: Ca. 1 time

Ingredienser:

● 1 kg konksnegle

● Et halvt bundt frisk koriander og ditto basilikum

● 1 dåse tomat

● 1 rødløg

● 1 citron

● En halv agurk

● Salt & peber

● Lidt chili

● Olivenolie

● Lidt sukker

● Flute

Tilberedning:

Kog konksneglene i saltet vand i ca. 20-30 minutter og lad dem køle af. Sæt dem i køleskabet.

Hak løg og agurk i små firkanter.

Blend dåsetomat med koriander og basilikum, olivenolie, lidt chili, sukker, salt og peber. Kom de hakkede løg og agurk oveni, og så er din salsa-sauce klar.

Tag de kogte konksnegle ud af sneglehuset ved langsomt at dreje sneglen ud med en kødnål eller noget andet langt spidst. Pil den lille skal af med fingrene og fjern mavesækken. Skær det faste og smagfulde kød i små stykker og tilsæt sal-

sasaucen. Server med varmet flute, lidt salt og kværnet sort peber ud over samt måske lidt friske basilikumblade til pynt.

Kan også anbefales med frisk pasta alt efter ønske.

Begge opskrifter er lavet af Anna Borg fra Annas Fiskekasser.

øglefiskermødet

Pulje på 72 millioner til restaurering af vandløb

status på nøglefiskeri

Opfriskning af reglerne - hvor?

Inden december 2027 skal Danmark leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv, og derfor har Fiskeristyrelsen netop åbnet en tilskudsordning på 72 millioner kroner til kommunale vandløbsrestaureringsprojekter, der skal sikre, at vandmiljøet kan leve op til målsætningerne om minimum for økologisk tilstand. Det skriver Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

I har opgivet en position

Sæt jeres markeringsbøje på den position.

Hvis I har svært ved at finde den præcise position uden GPS, må I afvige med op til 500 meter fra positionen.

Men sæt altid jeres redskab ved markeringsbøjen - ikke 500 meter fra markeringsbøjen!

opfriskning af reglerne

- temperaturlogger

”Formålet med vandløbsrestaureringsordningen er at støtte indsatser, der kan bidrage til genopretning af gydepladser og passager for fisk, samt at for-

70.000 regnbueørreder sluppet fri i Storebælt

på sigt at få lavet en socioøkonoundersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet for det danske samfund. Dette kunne vise sort på hvidt, hvilke omfattende konsekvenser det ville medlukke dette fiskeri. Dette er ikke DTU Aqua selv kan gøre, men det gøres i samarbejde med andre uni-

Josianne Støttrup havde et indlæg om resultaterne fra nøglefiskerrapporten for 2008-2010, som er lige på trapperne. Revil snart kunne læses i rapporvi sender ud til jer.

Petersen (DMU) bidrog med et om bifangst af fugle i fiskeredskaOrnitologerne mener, at der hvert år hundredetusinde fugle i diverse redskaber. Undersøhar vist, at erhvervsfiskerriet kun en lille del af fugle i forhvor mange, mistes til jægere Vi vil nu få undersøgelfritidsfiskekan tilskribifangst af hundredetusind fugom det antal overdrevet. DTU

DMU går og udarbej-

der informationsmateriale samt nye brevposer, som vil blive sendt ud til alle nøglefiskere senere.

Natten til d. 12. november blev et opdrætsanlæg til regnbueørreder påsejlet af en fiskekutter, og det kan betyde, at op mod 70.000 fisk har fået deres frihed. Det siger ejeren af havbruget, Musholm A/S, til TV2 ØST. Det var en vestjysk fiskekutter, der vest for øen Musholm nord for Korsør påsejlede opdrætsanlægget og lavede store skader på det net, der holdt fiskene inde. De mange tusinde regnbueørreder vejede mellem tre og fire

Der har været mange tyverier af markeringsbøjer og temperaturloggere

Hvis det er slemt i Jeres område, så sæt loggeren på Jeres redskab i stedet for på markeringsbøjen

bedre forholdene for flora og fauna i øvrigt. Med åbningen af denne nye tilskudsordning håber jeg, at endnu flere kommuner vil igangsætte restaureringsprojekter for naturen og dyrelivet i de danske vandløb og åer,” siger Nanna Møller, der er direktør i Fiskeristyrelsen. Tilskudsordningen kan søges af kommunerne i Danmark og finansieres delvist af EU-midler fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og delvist af nationale midler, som kommer fra lyst- og fritidsfiskeres fisketegn. RB

Så får vi kun temperaturdata, mens I fisker, men det er også fint.

Vi overvejer at få lavet et specielt vageflag kun til nøglefiskere.

Opfriskning af reglerne - fisk

opfriskning - andre

Frede og Birgit Petersen fra Sydals fortalte om det undersøgelsesarbejde, de udfører i forbindelse med etableringen af stenrev ved indsejlingen til Flensborg Fjord. Det omfattende, frivillige arbejde skal foregå løbende de næste 3 år med fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 garn med en maskestørrelse fra 6 mm til 110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarbejde mellem De Sydjyske Landboforeninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lokale pengeinstitutter.

Vagn Gram

kilo stykket og skulle have være slagtet lige før jul. Ifølge Musholm A/S informere -

de virksomheden med det samme de relevante myndigheder samt både sport- og erhvervsfi-

Mål og noter alle fisk Også kutlinger, hundestejler, undermålere, døde fisk og så videre.

skere, der med det samme gik i gang med at fange de undslupne fisk. RB

Foto: Jonathunder, WikiCommons

Fiskebestandene i Nordsøen og Skagerrak er i fremgang

Det internationale Havforskningsråd ICES er kommet med rådgivning for fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak for 2023. Der rådgives om, at kvoterne kan øges på alle arter bortset fra sild, hvor der rådgives om en reduktion af fangsterne på 6 %. Stigningerne varierer fra 6 % for rødspætter til 160 % for kuller. Mest glæde i fiske -

riet vækker en rådgivning om en stigning i torskekvoterne på 63 %. Den positive rådgivning fra ICES stemmer godt overens med fiskernes oplevelse af en stærkt stigende bestand også af store torsk, skriver Fiskeritidende, som udgives af Danmarks Fiskeriforening PO. FK

Husk at ler, oddere, • Ring til til os • Tag billeder ster

Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU

Foto: Karim Sakhibgareev, Unsplash

To nye krabbe-arter fundet i Roskilde Fjord

For første gang er to nye arter af invasive krabber fra Asien fundet i Roskilde Fjord

Tekst og foto: Maria Kristina

Holst Palner, havbiolog og naturformidler i Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Oplevelseshavn

Roskilde fjord er et af de mest artsrige fjordsystemer i Danmark. Her lever både ferskvandsarter som gedde og aborre og saltvandsarter som torsk og søstjerner.

Ind imellem kommer nye arter til. Nogle gange er det en dejlig nyhed, hvis det fx er arter, der før har været mange af i fjorden, som igen vender tilbage. Andre gange er det en knap så god nyhed, hvis arterne kan påvirke økosystemet og være direkte til fare for nogle af de hjemmehørende arter. Da taler man om en invasiv art, altså en art, som ikke har været her før, og som ikke burde være her.

Fjerdeklasses-elever

finder ny krabbe

I begyndelsen af oktober havde jeg to fjerdeklasser på tur som en del af Nationalpark Skjoldungernes Lands store undervisningsindsats, Bliv Skjoldunge.

Eleverne skulle undersøge livet i Roskilde Fjord og høre om stenrev og fjordens levesteder.

Iklædt vaders, redningsveste og net var elevernes opgave at finde så mange forskellige arter fra fjorden som muligt. Pludselig råbte en gruppe, at de havde

fundet en lille krabbe.

Som marinbiolog og naturformidler kunne jeg hurtigt se, at krabben ikke var en ganske almindelig strandkrabbe, som findes i hobevis i fjorden. Skjoldet var anderledes, mere firkantet, men krabben var så lille, at det

var svært at artsbestemme den på stedet.

Til elevernes store undren tog jeg derfor krabben med hjem under stereoluppen. Da stod det klart, at denne art var anderledes og ny. Jeg kontaktede Helle Buur, som er akademisk medarbejder ved Ecoscience, Marin diversitet og eksperimentel økologi på Aarhus Universitet, og hun blev næsten lige så begejstret som mig, da hun hørte om fundet.

Krabben kom i Ethanol og videre til Helle i Aarhus, og efter at have nærstuderet det lille kræ, var Helle overbevist om, at det var en asiatisk strandkrabbe, og altså en invasiv art i Danmark, som bør bekæmpes. Fundet blev registreret i den nye Nationale Artsportal Arter, som har til formål at kortlægge Danmarks biodiversitet.

Endnu en ukendt krabbe

En uge senere var jeg igen på tur med en fjerdeklasse fra Frederikssund kommune. Jeg fortalte eleverne om den lille

Det var elever fra to fjerdeklasser, som fandt de nye krabbe-arter.

Billede af Asiatisk strandkrabbe, taget gennem stereolup.

krabbe, vi fandt ugen før, og gav dem til opgave at råbe højt, hvis de fandt en krabbe.

Så satte jagten ind. De fleste fangede kæmpestore hesterejer, de største lige så lange og brede som min pegefinger og med røde øjne, der næsten gør dem lidt uhyggelige at se på. At de også kan hoppe, får ofte eleverne til at hvine.

Pludselig råbte en dreng højt. Det, han havde fundet, var ikke den levende krabbe, men dens ydre skelet. Krabber har deres skelet uden på kroppen, og når krabben vokser, må den skifte skelet. Derfor finder man mange krabbeskeletter på de danske strande.

Alligevel var det tydeligt, at også denne krabbe var særlig. Skjoldet var 1,5 centimeter i diameter, og dermed langt større end krabben fra sidste uge, men krabben var hverken en asiatisk strandkrabbe eller en almindelig dansk strandkrabbe, det var derimod en pensel-klippekrabbe. Hannerne har hår på deres to forreste ben, kløerne. Den har stadig det firkantede skjold, og øjnene sidder i hver

sit hjørne af skjoldet, hvor vores strandkrabbe har øjnene mere på midten.

Vigtig viden

At disse to nye krabbearter er udbredt i Roskilde Fjord, er yderst vigtig viden. De to arter er invasive. De kommer fra Asien, og kan begge potentielt påvirke vores miljø her i Danmark.

Begge krabbe-arter har en høj tilpasnings- og forplantningsevne. Det betyder, at de kan sprede sig hurtigt, og det er oftest bekymrende. Flere steder er man begyndt at se krabberne i ret stort antal, blandt andet i Vadehavet, det Sydfynske Øhav og Østersøen. Når deres bestand vokser, kan de påvirke vores hjemmehørende krabbe -

Fiskerikommission skal fremtidssikre fiskeriet

art, men også skade fx vores muslinger.

De nye krabber kan dog også få en positiv effekt fx for vores bestande af torsk, som æder krabber. Vi ved det ikke endnu, for vi har endnu ikke nok viden. Indtil videre er anbefalingen fra Miljøstyrelsen, at de bør bekæmpes.

Tidligere toppolitiker er udnævnt som formand for den nye fiskerikommission, der suppleres af et rådgivende panel. DAFF arbejder på, at det rekreative fiskeri vil blive repræsenteret.

Af Flemming Kjærulf

Beslutningen om at nedsætte en fiskerikommission kommer i kølvandet af Brexit, der blandt andet pga. kvotereduktioner har skabt udfordringer for dansk fiskeri. Den tidligere konservative partileder Lars Barfoed bliver formand for den nye kommission, der skal undersøge, hvordan fiskerierhvervet fremtidssikres. Formanden udnævnes sammen med de ni andre medlemmer af kommissionen, som er eksperter inden for iværksætteri og fødevareudvikling, økonomi og finansiering, fiskeri, forvaltning og samfund, økosystemer og klima.

Ved siden af kommissionen nedsættes et rådgivende panel af interessenter, som vil indgå i en løbende kvalificering og sparring af kommissionens arbejde. Panelet vil inkludere op til to repræsentanter fra følgende organisationer: Center for Bæredygtige Livsformer, Danish Seafood Association, Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danske Fiskeauktioner, Danske Havne, Espersen, Fangst, Fiskerikajen, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, INSULA, Levende Hav, Marine Ingredients Denmark og evt. andre interessen-

ter. Dog er det rekreative fiskeri ikke repræsenteret på trods af, at det udgør en stadig vigtigere del af fiskeripolitikken. I DAFF vil vi derfor arbejde på at blive repræsenteret i det rådgivende panel.

Fiskerikommissionen afholder første møde i efteråret 2022 og forventes at afslutte deres arbejde i slutningen af 2023. Her vil kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan fiskeriet fortsat kan udvikle sig, så det er økonomisk levedygtigt og bidrager til samfundsøkonomien og samtidig beskytter klima og havmiljø.

Lars Barfoed har en karriere som både justits-, transport- og familieminister bag sig. Foto: ft.dk

Skelet af pensel-klippekrabbe.

SEJLSIKKERT ALARM

- gør din tur på vandet mere sikker

Slå effektivt alarm direkte fra mobilen. Appen sender din position via mobilens GPS, så redningsmandskabet præcist ved, hvor du er.

Scan QR-koden med dit kamera og se, hvordan du opretter dig.