Hollandske fiskere smadrer havbunden

Hollandske fiskere smadrer havbunden nær kysterne

Af Rikke Bolander, uddrag fra artikel bragt i Zetland 6. januar 2020

Jammerbugten starter lige der, hvor Nordsøen bliver til Skagerrak, altså cirka ud for Hanstholm. Grete E. Dinesen, der er havbiolog ved DTU Aqua, kalder det et “højdiverst” havområde. DTU Aqua er konsulent på projektet Jammerbugt i balance, og Grete E. Dinesen ved derfor en del om et område, der ellers indtil for nylig har været relativt ukendt.

“Hele Jammerbugten er meget spændende og varieret havbund. Det er fordi, der er mange forskellige naturlige bundtyper. Der findes alt fra fint sand over groft sand til grus. Og så findes der stenrev af granit og kalksten. Et enkelt sted er der fossilerede egetræsstubbe, fra før Nordsøen blev dannet. De er 6-7.000 år gamle.”

Hun nævner også boblerev, store, gamle hestemuslinger og forskellige typer af tangskove. Netop mosaikken af bundtyper er vigtig, fortæller hun.

“Der er mange bunddyr og fisk, der bruger sandbund om dagen til at fange føde, og så gemmer de sig på revene om natten. Eller omvendt. At man har flere naturtyper tæt på hinanden i mosaikker betyder, at man typisk har meget biodivers fauna.”

Grete E. Dinesen fra DTU Aqua

forklarer, at af alle “bundslæbende redskaber” er bomtrawl med kædemåtter klart den hårdeste form for fiskeri. Det gigantiske net af kæder har imidlertid den fordel for fiskerne, at man kan trawle på mere stenet underlag og altså også på stenrev, hvor man ellers ikke kan trawle. Og det er netop problemet i Jammerbugten ud for Thorupstrand, fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug. “En almindelig trawler kan ikke forcere revene, og det beskytter vores torsk, pighvar og rødspætter. Og også koraller, sømus, søpindsvin, alt det der, det lever derinde, for derinde kan tangskovene få lov at være. Du kan kun komme derinde med kroge og med garn, som du jo sænker. De ligger gerne let hen over bunden og kommer ikke ned og fanger hverken tang eller sten.”

Det hollandske skib (...) ARM22 Klaas Adriana fisker netop med kædemåtter. Og i det gør blandt andet præcis på revene i Jammerbugt.

Det ved jeg, fordi jeg – mens jeg skriver denne artikel – følger skibets rute på den offentligt tilgængelige hjemmeside vesselfinder.com. Her kan man også se, hvordan Klaas Adriana i stræk på op til 17 timer forsvinder på kortet for så pludselig at dukke op igen. (...)

Når der så er signal, markerer blå pile på kortet, hvor Klaas Adriana har været, og jeg kan næsten ikke skelne pilene fra hinanden. Den hollandske bom-

trawler sejler frem og tilbage over det samme område, og netop det mønster giver en god fornemmelse for, hvorfor den type af fiskeri er så brutalt for havbunden, forklarer Thomas Højrup fra Thorupstrand Kystfiskerlaug.

“De bruger havbundens plante- og dyresamfund som lokkemad. De graver muslinger, bløddyr og krebsdyr op, så de bliver knust i kæderne og laver en sky af organisk materiale i vandet. Og det er jo en lækkerbisken for fiskene, så de strømmer til.”

På den måde fanger bomtrawleren spisefisk, men det er nu ikke det, der er hovedproblemet for thorupstrandfiskerne.

“Det katastrofale er, at artsrigdommen og dermed økosystemets robusthed bliver ødelagt. Og så bliver hele faunaen så sårbar over for ændringer i havvandets saltindhold og temperatur, at vores fiskebestande pludselig styrtdykker,” siger Thomas Højrup.

* * * Fiskeripolitik er kompliceret stof, hvor der er store beløb og mange interesser på spil. Ethverts lands havgrænse går 12 sømil svarende til 22,2 km fra kysten. Uden for Danmarks havgrænse begynder EU-farvandet, og derfor har Danmark ikke mulighed for at forbyde fiskeri med bomtrawl dér. Det kræver enighed i EU. Danmark kan ikke engang forbyde den danske flåde at fiske med bomtrawl, da det ville regnes for diskrimination af et medlemsland.

I EU’s fælles fiskeripolitik er der dog mulighed for at lave et midlertidigt nødstop i tre eller seks måneder “i tilfælde af en alvorlig trussel mod havets biologiske ressourcer“. Den mulighed undersøgte Miljø- og Fødevareministeriet tilbage i 2016 og igen i 2019 under minister Mogens Jensen. Ifølge hans efterfølger, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn, har Danmark igen i år forsøgt at etablere et midlertidigt stop for bomtrawl, mens man undersøger mulighederne for et længerevarende forbud.

“Meldingen fra Kommissionen er desværre, at situationen ikke lever op til de krav, der skal til for at aktivere reglerne om nødtiltag,” skriver han i en mail til Zetland.

Ministeren tilføjer, at fiskeri med bomtrawl og især kædemåtter er metoder, der gerne snart skulle være fortid.

“Regeringen går ind for et generelt EU-forbud mod bomtrawl. Dette er noget, vi arbejder for på den lange bane. På den korte bane er det vores klare målsætning, at kædemåtter bliver fuldstændig udfaset. Der er behov for at finde en god løsning med nederlænderne og belgierne på den aktuelle situation,” lyder det fra ministeren, som mener, der er grund til at være optimistisk, hvad hollænderne angår. “Nederlænderne har tidligere vist samarbejdsvilje i forhold til kontrollen af bomtrawlsfiskeriet.”

Der er brug for masser af god vilje, for hollænderne har milliarder på spil. Ikke mindst i kølvandet på Brexit. Den begrænsede adgang til britiske farvande, som vil blive indfaset over de kommende år, vil gradvist øge presset på EU’s farvande.

Biodiversitet på havbunden er vigtigt for, at vores økosystem har noget at stå imod med, fortæller Grete E. Dinesen, havbiologen fra DTU. Idealet er, at der er stor genetisk diversitet både indenfor arterne og i antallet af forskellige arter. Det betyder nemlig, at havets dyr har flere fødekilder at vælge imellem og flere at yngle med.

“Når der er stor diversitet og kompleksitet, så er økosystemet også mere robust overfor ændringer som for eksempel klimaforandringer, eller hvis der sker en anden stor katastrofe. Både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.”

Dagen efter udgivelsen af denne artikel lavede Danmarks Fiskeriforening og den hollandske pendant, VisNed, en aftale om, at hollandske bomtrawlere for fremtiden ikke vil fiske med bomtrawl indenfor 12 sømil langs den jyske kyst i Skagerrak og helt udelade at bruge kædemåtter. Det kom bl.a. efter ARM22 Klaas Adriana havde fisket med kædemåtter på Natura2000-området Det Gule Rev. Kort efter forlød det i en intern mail til DFPO’s bestyrelse, at ARM22 var sejlet hjem til Holland for at tage kædemåtterne af.

Formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug, Thomas Højrup, siger til TV2 Nord, at han er glad for aftalen, men at det ikke ændrer på, at bomtrawl selv uden kædemåtter ødelægger havbunden, og at de gode pladser for rødspætter ligger mellem 12 og 24 sømil og derfor ikke bliver berørt af de nye aftale.