Danske Fritidsfiskere nr. 1-2021 by Danske Fritidsfiskere

DANSK

A A AM

NR. 1 • FEBRUAR 2021

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Formanden skriver… Godt nytår! Jeg sidder her et par dage efter, at Mette Frederiksen (helt fornuftigt) har lukket landet endnu mere ned. Og hvad gør vi så? Der har været flere møder f.eks. §7-udvalget, den nye Lynetteholm osv., men det er lidt svært med virtuelle møder. Jeg havde glædet mig til at møde de folk, som vi samarbejder med ansigt til ansigt, men det må komme. I øjeblikket har vi gang i en del oppe i Limfjorden. Her er Limfjordssammenslutningen kommet med et digert værk om begrænsninger, som vi skal forholde os til. Der skal også være møde om det rekreative fiskeri og møde med miljøministeren, som er blevet udsat til 5. marts, da jeg me-

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Flere bruger redningsvesten...................................... 3 Ny redaktør............................................................... 4 Det sker..................................................................... 4 Udkast til EU vejledning spreder frygt...................... 5 Kvabsoen kalder..................................................... 6-7 Stenbidere får forårsfornemmelser........................ 8-9 Hollandske fiskere smadrer havbunden..............10-11 Bomtrawler på Det Gule Rev...................................12 Kreds-og foreningsadresser.................................13-15 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................16-19 Han Herred Havbåde..........................................21-23 Bedre kontrol med havbrug.................................... 23 Udledning af overfladevand............................... 24-25 Hvad er LAR............................................................ 25 Nyt ålegræs spirer frem.......................................... 26 Producentansvar på brugte fiskeredskaber..............27 Limfjordssammenslutning ønsker regulering..... 28-29 Registrering af rekreativt fiskeri.............................. 30 Hvad dækker vores forsikring................................. 30 Ålelarver sætter nye rekorder..................................31

ner, det er bedst, vi står over for hinanden. Der vil vi i hvert fald sige vores mening om EU’s tanker om forbud mod fiskeri i visse områder. Der er masse andre ting, som bliver ordnet over mail og telefonen, så vi keder os ikke. Lidt sværere ser det ud i lokalafdelingerne, hvor man ikke kan mødes. Det bliver svært med generalforsamlinger, hyggeaftener, garnsyning osv., men vi må holde hovedet og humøret oppe og så give den gas, når der bliver åbnet igen. Forhåbentligt sker det til foråret, hvor vi kan være ude, og vaccinationerne forhåbentligt kører hurtigere. Indtil da: PAS GODT PÅ JER SELV. Bedste hilsner fra Jesper

Forsidebilledet Billedet, der pryder forsiden af denne udgave af Danske Fritidsfiskere, er taget af Jan Skriver. Han har været på fjorden med Frederik Svendsen fra Nibe for at fange stenbidere. På billedet ser vi Frederik, der smider en kvabso i vandet efter at have taget de lækre rogn

ud. Han sørger altid for at skære fisken op, så den går til bunds med det samme. På side 6-9 har vi samlet et lille tema om den skønne kvabso inklusiv tips til at fange forårsbebuderen og til tilberedning af rogn.

TØ

DANSK

IS K E R F O

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 1 - februar 2021 Afleveret til distribution 2. februar 2021 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand

Flere fiskere bruger redningsvest Rigtig mange af jer har grund til at klappe jer selv og jeres makker på skulderen. SejlSikkerts årlige undersøgelse af brugen af redningsvest viser nemlig, at 45 % af alle fiskerne brugte vest i 2020. Det er en stigning på 12 procentpoint fra året før, hvor 33 % brugte vest.

Formålet er at øge sikkerhedskulturen blandt sejlere og fiskere.

Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

SejlSikkert laver undersøgelsen ved at observere i 15 danske havne på den samme dag hver år.

Projektet har 400 frivillige SejlSikkertambassadører.

Medlemskontor/administrator

Redaktion

Der er dog plads til forbedring, og hos DAFF kan vi kun opfordre de sidste 55 % til at huske vesten i 2021.

SejlSikkert er et samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden.

Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

• REPARATION AF DIESEL MOTORER • SALG AF NANNI OG VETUS MOTORER • UDSTYR TIL FISKERI Nu også salg af • Udstyr til fritidsfiskere • Bådudstyr • Motortilbehør m.m.

de Du kan også fin : ok bo ce Fa os på

NÆSTE BLAD

k .mi-co.d www yde dig! og se hvad vi kan tilb Klik ind

Spodsbjergvej 184 • 5900 Rudkøbing • Tlf. 20 21 21 39 • Tlf. 21 14 30 39 • kontor@mi-co.dk

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i april 2021. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. marts 2021 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Ny redaktør

DET SKER Møde om Lynetteholm

17. december 2020 Landsformand Jesper Simonsen deltog. Det er et kæmpe projekt, som løser to problemer samtidig: Al den jord der p.t. og senere graves op i København ved store byggerier, metro og tunneller bliver til den nye Lynetteholmen. Øen sikrer så desuden København mod stormflod. Projektet forventes færdigt om 30 år.

Møde med DSF om Projekt Kystmiljø

4. januar 2021 Landsnæstformand Kaj Larsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog i et møde arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforening med det formål at samle interesse for en projektansøgning til et meget stort projekt om livet ved vore kyster. Ud over DAFF deltog Danmarks Jægerforbund, UV jægere, sportsdykkere, spejdere, Friluftsrådet og flere andre. Projektet er i ansøgningsfasen og kan derfor ikke uddybes p.t. Forhåbentlig kan vi fortælle mere i næste nr. af Danske Fritidsfiskere.

Møde i Skarvudvalget om ny Skarvhandlingsplan

8. januar 2021 Der var møde i Skarvudvalget med henblik på at færdiggøre den ny forvaltningsplan for

Mit navn er Rikke Bolander, og jeg er uddannet journalist. Jeg er 35 år og bor i Klitmøller, hvor jeg ernærer mig som freelancejournalist. Her bor jeg sammen med min kone, vores to små drenge, Frode og Halfdan, og hunden Elvis.

og jeg fra hovedstaden til Thy for at få luft, natur og ikke mindst vand.

Jeg kommer fra Aalborg og har studeret både i Aarhus og København, hvor jeg boede i næsten 10 år og arbejdede med kommunikation. For to år siden flyttede min familie

Jeg glæder mig meget til at møde mange af jer, når coronaen forhåbentlig snart slipper taget i os.

Når jeg har tid, holder jeg meget af at fiske med spinnestang i de lokale søer, Limfjorden eller fra molen i Vorupør.

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

skarv. Jørgen Skytte Jeppesen fra Fritidsfiskerforbundet deltog på begge foreningers vegne. Jørgen gjorde en god indsats for vore synspunkter. Det lykkedes ham at få gennemført en del rettelser, og at vi får planen at se endnu en gang, inden den sendes ud i høring. Frederik Svendsen og Flemming Kjærulf er kontaktpersoner i DAFF.

udledning af ”skadelige stoffer” i fjorden, ellers vil det være spild af gode kræfter og midler at begynde med de først nævnte tiltag. Vi ser i maj måned store bede af lysegrøn ålegræs spire frem, i juni er det tykt belagt af brunalger og begynder at rådne ned og bidrager yderlig til iltsvind sammen med store mængder bladalger.

formulere aktuelle og relevante forskningstemaer til brug for tilladelser til undersøgelser, projekter m.v. i videnskabeligt, miljømæssigt eller fiskeplejemæssigt øjemed for det kommende kalenderår. Kommissoriet for arbejdsgruppen er ikke udsendt endnu.

Møde i Limfjordsammenslutningen – Limfjorden i balance

Lovforslag om naturnationalparker er sendt i høring

22. januar 2021 Næste møde i arbejdsgruppen for producentansvar for fiskegrej afholdes den 22. januar som online møde. Landssekretær Flemming Kjærulf deltager. Se nærmere på side 27.

13. januar 2021 Limfjordsrådet er en sammenslutning af 18 kommuner, der har opland eller vandløb, der løber ud i Limfjorden. Frederik Svendsen deltog i et et webinar, hvor der blev præsenteret en masterplan for forbedring af fjordens miljøtilstand. Såvel erhvervs- som rekreative interessenter og brugere af Limfjorden var inviteret til at deltage. Det er en hensigtserklæring, dvs. der er målsætninger, men ingen konkrete tiltag om, hvordan målene nås. Man ønskede brugere og interessenternes bidrag til udarbejdelse af detaljerne for at nå målene og lagde vægt på, at ændringer og tiltag skal ske ad frivillighedens vej. Der kom forslag som stenrev, plantning af ålegræs og lignende. FS fremførte, at vi først og fremmest skal have styr på

15. januar 2021 Svarfristen er den 12. februar. Lovforslaget kan ses på: https:// hoeringsportalen.dk/Hearing/ Details/64751. DAFF vil indgive høringssvar.

Møde i videnskabelig arbejdsgruppe for 2 % forsøgsfiskeriprojekter

2. februar DAFF har fået en plads i “Den videnskabelig arbejdsgruppe for 2 % forsøgsfiskeri projekter”. Landssekretær Flemming Kjærulf deltager. De øvrige deltagere er: Danmarks pelagiske fiskeriforening, Danmarks fiskeriforening, Marine Ingredients Denmark, DTU Aqua, Danish Seafood Association, Skånsomt kystfiskeri (2 pers.), WWF, Danmarks Naturfredningsforening (2 pers.) og Greenpeace. Arbejdsgruppen skal drøfte og

Møde om returordning for fiskegrej

Møde med fiskerikontrollen

17. februar 2021 Der afholdes det halvårlige møde med fiskerikontrollen den 17. februar som online møde. Alle kan deltage. Giv blot besked til landssekretæren, så bliver du tilmeldt og får en kode. Hvis du har emner, der skal tages op, så skriv ligeledes til landssekretæren.

Møde med miljøministeren

5. marts er 2021 Der er aftalt møde mellem miljøministeren, landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf. Mødet har været udsat flere gange pga. corona-situationen.

Danske FritiDsFiskere · December 2012DANSK

TØ

Danske FritiDsFiskere · December 2012 DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021

IS K E R F O

ødetUdkast til EU-vejledning status på nøglef spreder frygt blandt fritidsfiskere, jægere og lystfiskere Opfriskning af reglerne - hvor?

kymringerne om et forbud. Herfra nedtoner man formuleAlle EU’s medlemslande har til- ringen: ”Jagt kan være tilladt eller besluttet sig EU’s biodiversitetsgrænset i beskyttede områder strategi for 2030. Strategien indeholder en lang række mål- allerede nu, og det er generelt sætninger og tiltag for at bevare reguleret med hensyn til, hvorog genoprette vores fælles na- når og hvor det finder sted, tur både til lands og til vands, hvilken art det drejer sig om, og hvordan det praktiseres. Der er som DAFF er helt enig i. Dog er der et udkast til en ikke noget nyt ved dette i strategierne for biodiversitet,” lyder vejledning til biodiversitetsstrategisstrategien, som giver andet i en skriftlig kommentar fra ledning til stor bekymring. I Vivian Loonela, der er koorvejledningen om de strengt be- dinerende talsperson for EU’s skyttede områder, står der nem- Green Deal. Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere de røde ringe.iKort: DTU Hun -understreger øvrigt, at lig, at fordi minedrift, fiskeri, jagt og skovbrug fjerner noget et eventuelt forbud eller befra naturen, kan det ikke tillades grænsning af jagt i de strengt igt at få lavet en socioøkonoder informationsmateriale samt nye beskyttede områder vil brevvære i strengt beskyttede områder, øgelse af, hvad poser, som noget, vil blivedesendt ud medlemsstatil alle nøgenkelte mensfritidsfiskeriet solceller og vindmøller det danskegodt samfund. Dettebarelefiskere ter vil skulle tage stilling til, om kan tillades, de står senere. nne vise sort på hvidt, hvilke Frede og er Birgit Petersen fra Sydals fornødvendigt. ovenpå jorden. konsekvenser detstår ville med-stedertalte om det”For undersøgelsesarbejde, de strengt beskyttede omDet ingen - men e dette fiskeri. Dette ikke udfører med af råder, hvor de etableringen økologiske krav det vil væreer nærliggende at tro i forbindelse Aqua selv kan men beskyttede det stenrev indsejlingenlevesteder til Flensborg og ar- at gøre, de strengt om- vedtil beskyttede i samarbejde med andre uni-Natura Fjord. Det ter omfattende, frivillige arbejde har brug for, at økologiske råder kunne være 2000skalogså foregå processer løbende de næste uforstyrret, 3 år med efterlades områderne. Der kunne Støttrup havde indlæg om fiskeri 1 gang måneden med 6 x 12 kanommenneskelige aktiviteter bliveettale om nationalparkerne. fra nøglefiskerrapporten forbliver garn maskestørrelse fra 6 mmhvis til begrænses eller udelukkes, Hvis vejledningen til med vir- en som er ligekelighed, på trapperne. Re-for eksempel 110 mm. Projekt AlserStenrev er etmed samarde ikke forenelige diskan det l snart kunne læses ialt rappormellem De Dette Sydjyske Landboforse krav. skal de nationale forhindre fiskeri i bejde Roskilde ender ud tilFjord. jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon myndigheder beslutte fra sag tersen (DMU) bidrog medskal et behandles Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de fast: lotil sag,” siger hun og slår Vejledningen bifangst af fugle i fiskeredska- i 2021. kale pengeinstitutter. ”Beskyttede områder er ikke af medlemslandene ogerne mener, at der hvert år Netmediet Altinget har for- en trussel mod bæredygtig jagt, dredetusinde fugleEU-Kommissionen i diverse Vagn beGram men bæredygtighed skal sikres, holdt Undersøst, at eriet kun lle del af gle i formange, l jægere vil nu få dersøgelidsfiskean tilskrigst af ind fugdet antal et. DTU MU går udarbejAf Flemming Kjærulf

I har opgivet en position Sæt jeres markeringsbøje på den position. Hvis I har svært ved at finde den præcise position udenog GPS,rende må I afvige med op nedtoner til 500 embedsmænd og dette kræver involvering meter positionen. betydningen, er det vigtigt at konstruktiv ånd hos allefrainvolMen sæt altid jeres redskab markeringsreagere nu, ved inden medlemsverede.” bøjen ikke meter fraskal markeringsbøjen! tage stilling. Det, I DAFF mener vi, det -er helt500 landene useriøst at sidestille bæredyg- der står på papiret, kan tolkes tigt fiskeri, eller for den sags anderledes senere. Selvom vejopfriskning reglerne ikke er bindende, så skyld jagt, med minedrift. Der- afledninger - temperaturlogger for har vi henvendt os til Mini- læner EU Domstolen sig ofte steriet for Fødevarer, Landbrug op ad vejledningerne. DanDer har været af markeringsmarkstyverier Jægerforbund har ligeog Fiskeri og protesteret mod mange og temperaturloggere formuleringen ogbøjer bedt om at få ledes protesteret til ministeriet. Hvistildet er slemt i Jeres område, så sæt logeuropæiske paemnet på dagsorden næste § Sportsfiskernes geren på Jeres i stedet forEuropean på markeraplyorganisation An7-møde. Det har ministeriet be- redskab ringsbøjen kræftet og lovet, at de relevante glers Alliance EAA har sendt en får vi kun temperaturdata, fisker, protestskrivelsemens til EUI kommismedarbejdere fraSå Miljøministedetog er reogså fint. sionen. riet vil deltage påmen mødet et specielt vageflag DAFF følger sagen tæt. kun degøre for sagen Vi overvejer at få lavet til nøglefiskere. Selvom der ”kun” er tale om en vejledning og selvom nuvæ-

Opfriskning af reglerne - fisk

opfriskni - andre dy

Mål og noter alle fisk Også kutlinger, hundestejler, undermålere, døde fisk og så videre.

Corona får flere ud i bådene Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget, og selv coronapandemien har fået positive konsekvenser. Antallet af fritidsfiskere er nemlig steget markant. Hvor der i 2019 blev udstedt 28.352 fisketegn til fritidsfiskere, var antallet sidste år helt oppe på 32.686. Det er en stigning på 15 %. Også lystfiskere er der kommet flere af. Antallet af årslystfiskertegn er steget fra 135.807 til hele 169.952. Det er en stigning på intet mindre end 25 %. Tallene viser naturligvis ikke, hvad det skyldes, men det er nærliggende at pege på corona-nedlukningen, der ramte landet den 11. marts. I hvert fald blev der i april udstedt hele 32 % flere nye fi-

Husk at reg ler, oddere,

• Ring til d til os • Tag billed ster

sketegn til fritidsfiskere sammenlignet med april året før. Også i maj var stigningen markant. Blandt lystfiskere kom den helt store stigning til gengæld i juni måned. Her blev der udløst - og hold nu fast - 87 % flere årsfisketegn end samme måned året før. Tallene kommer fra Fiskeristyrelsen.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Der er sæsoner, hvor fiskeriet efter stenbider ikke er værd at skrive hjem om, men i milde isfri vintre er fiskeriet godt langs de fleste af Danmarks kyster, siger fritidsfisker Frederik Svendsen, mens han har udsigt til kvabsøer og kaviar fra Limfjorden. Foto: Jan Skriver

Kvabsoen kalder

Lastet med 200.000 æg er kvabsoen en ægte forårsbebuder, og i hendes kølvand sejler fiskere ud for at røgte garn med en delikatesse fra den danske kyst Af Jan Skriver Vinteren har været grøn og mild med få frosne morgener, så vi er optimistiske, da vi stævner ud fra jollehavnen i Nibe. Der må være kvabsøer forude med al

den mildhed og lune vintervande fra Skagen til Gedser. ”I Kattegat blev der fanget stenbidere allerede i december, og i januar har der været gavmilde fangster på de fleste danske kyster, så jeg tror på fi-

Den kulgrå stenbiderhun, kvabsoen, kan veje op imod fem kilo og måle en halv meter, mens den rødlige han sjældent er længere end 30 centimeter og vejer godt et kilo eller to. Foto: Jan Skriver

skeriet i dag,” siger fritidsfisker Frederik Svendsen fra Nibe og uddyber: “Fangsten afhænger helt og holdent af isdækket. Hvis der er tyk is på fjorden, kan vi ikke komme ud med vores garn. Der er sikkert heller ikke så mange stenbidere, som er kommet ind på gydepladserne, hvis der er hård vinter i januar-februar”. Han spørger, om jeg kan huske de sidste hårde vintre, og ja, de forsømte forår vil jeg aldrig glemme. I isvintrene omkring 2010 og i den iskolde marts 2013 var der låg på mange danske farvande, og fritidsfiskerne kom først ud med garnene i april, da fjordene stærkt forsinket åbnede på klem. Kvabsøerne snød dengang de fleste. De havde smidt deres rogn, da fiskerne langt om længe fik sat garnene.

Fortrinlig familiefar

Det skal blive løgn i år. Nu nærmer vi os det to-tre meter lave

vand på kanten af Nibe Bredning, hvor garnene står som usynlige gardiner og blafrer nær stenbidernes gemakker. Frederik Svendsen trækker næsten med det samme en gevinst ombord fra stævnen af jollen. En grå stenbiderhun på størrelse med en fodbold, der er pumpet skæv, kommer til syne i garnmaskerne. Der er bogstaveligt talt ikke meget spræl i en stenbider. Det er som om, den affinder sig med sin skæbne og resignerer, straks den er fanget. Snart får kvabsoen følgeskab af en medsøster, inden der dukker en lille rødmosset han op. Han er på størrelse med en håndbold og ligner med sine basunkinder en ældre trompetist. Men tag ikke fejl. Vi har at gøre med en charmør og potent bodyguard i en trind skikkelse. Stenbiderhannen har ry for at være en fortrinlig familiefar, der både er aggressiv og modig, når han forsvarer de æg, som kvabsoen lægger i en klump på

DANSK

TØ

fjordens bund. Hvis hun altså ikke ender sine dage i et garn. ”Når hannen kommer op i jollen, bliver han ved med at følge dig med øjnene, og han kan faktisk godt bide,” siger Frederik Svendsen, der ligesom alle andre stenbiderfiskere primært tragter efter hunnerne.

Rigeligt med rogn for i år

Selvom stenbiderne har en fin størrelse, er det ikke fiskens kød, men dens æg, der er i høj kurs som dansk kaviar. I modsætning til den russiske kaviar fra den elegante strømlinede stør passer den danske til enhver pengepung.

”Der kan være op imod halvandet kilo rogn i en stor kvabso. I år er fiskene rigtig store og tilsyneladende i god foderstand”, siger Frederik Svendsen, mens han trækker so nummer ti op af fjordvandet. Fiskedagens facit blev en halv snes hunner og en håndfuld hanner. ”Der er mere end rigeligt med kaviar til mig og min familie i år, så jeg tager alle tre garn med i land. Det var så dén stenbidersæson. Der er ingen grund til at rovfiske og være grådig”, siger Frederik Svendsen, mens han lænser en kvabso for en portion rødgul rogn. Fjordens fiskere har erfaring for, at der i perioder kan stå så mange garn sat af erhvervs- eller bierhvervsfiskere langs Kattegatkysten fra Sæby i nord til Mariager Fjord i syd, at det kan mærkes på antallet af stenbidere, som når ind i Limfjorden fra øst. Nogle år kan entreen til Limfjorden ved Hals og Egense næsten være lukket, mener fritidsfiskerne.

Mad for fjordens måger

Foto: Jan Skriver

Resterne af kvabsoen ender som mad for måger i fjordens store kredsløb. De færreste fiskere bryder sig om at sætte tænder-

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Stenbiderens rødgule æg er med sine 2,5 millimeter i diameter store af fiskeæg at være. En stor kvabso kan rumme op imod 200.000 æg. Foto: Jan Skriver ne i en kvabso, hvis konsistens er som elastik, der har ligget for længe i solen. ”Hannerne smager derimod fortrinligt, hvis de bliver røget. De er langt mere faste i kødet end hunnerne”, siger fritidsfiskeren.

For folk, der er bange for at få et fiskeben galt i halsen, kan stenbideren være en udmærket begynderfisk. Den rummer nemlig ikke ét eneste ben, for dens skelet består udelukkende af brusk.

Hvordan tilbereder du stenbiderrogn? Kvabsoen skæres op og rognen tages ud. Prøv at undgå, at rognsækkene går i stykker. Selve fiskekroppen kan ikke bruges. Kødet som til daglig er meget blødt er helt drænet for næring og ekstra slasket her i yngletiden. Sørg for at bortskaffe kroppen helt. Det er ikke kønt hvis tomme kvabsøer driver i land på stranden. Rens stenbiderrognen ved at lægge den i en skål med dobbelt så meget koldt vand, som der er rogn og piske den godt igennem med en elektrisk håndmikser. Æggene kan sagtens holde til denne behandling. Rognsækken og

hinder vil sætte sig på piskerisene. For at få alle hinder væk kan man evt. si den rensede rogn gennem et dørslag. Rognen drænes i en finmasket sigte. Derefter tilsættes 5 g salt og 2 g sukker pr. kg stenbiderrogn. Den røres godt igennem og trækker 15 min. Dræn derefter rognen igen. Rognen er nu klar til servering med hakkede rødløg og lidt creme fraiche. Nogle synes også om en rå æggeblomme på toppen. Den saltede stenbiderrogn kan sagtens fryses, men holder max. tre mdr. i fryseren inden den bliver kedelig.

Tag så vidt muligt rognsækken hel ud. Foto: Jan Skriver

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Lunere vande giver stenbiderne forårsfornemmelser

Ole Christensen fra Hals holder stor stenbiderhun op.

De senere årtier har stenbiderne indfundet sig tidligere og tidligere på de danske gydepladser. Om det skyldes klimaforandringerne er svært at påvise. Tekst og foto: Jan Skriver Det er ganske vist, at danske fritidsfiskere visse år kan fan-

ge kvabsøer fyldt med rogn allerede i december. Men er der nu også belæg for at sige, at stenbideren ankommer flere uger tidligere til de danske far-

vande, end det var tilfældet for årtier siden? Det er svært at påvise, for der fanges stenbidere i Danmark året rundt, forklarer Henrik Carl, der er videnskabelig medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum og projektleder for Atlas over Danske Saltvandsfisk, som samler ny viden og kortlægger udbredelsen af Danmarks fiskearter. ”Det er en kendsgerning, at stenbideren er klar til at gyde allerede i november-december. Hvis vinteren er uden is, så fiskerne kan komme ud med deres garn, ser vi fangster af stenbidere med rogn i december. Men om vi generelt kan sige, at stenbideren ankommer tidligere og tidligere til Danmark for at gyde er mere uklart. Det er derimod en kendsgerning, at stenbideren har bredt sig nordpå i Grønland, hvor der er opstået et enormt fiskeri efter arten. At fisken har koloniseret farvande længere mod nord er

nærliggende at kæde sammen med de aktuelle klimaændringer i retning af lunere farvande længere nordpå”, siger han.

Hjælp videnskaben

Henrik Carl og Statens Naturhistoriske Museum vil meget gerne høre fra fritidsfiskere, som gør usædvanlige fangster eller som har lyst til at bidrage med brikker til det samlede billede af fiskenes optræden gennem året. Da stenbideren er en art, som ikke har været genstand for årelange forskningsprojekter, kan ny viden opstå ud af fiskernes indrapporteringer af deres fangster eller observationer. ”Stenbiderne i de danske farvande er delt i to bestande, nemlig den, der ankommer fra Nordatlanten og Nordsøen, og så Østersøens bestand. Østersø-stenbiderne er standfisk, som tilhører en dværgform, der dog overlapper nordpå i bælterne og Øresund, så det kan

DANSK

TØ

være vanskeligt at afgøre, hvad der er trækfisk, som er ankommet for at gyde, og hvad der er standfisk, som har været hos os hele året. Der er dog næppe tvivl om, at meget kolde vintre med isdække er med til at forsinke eller helt bremse trækket af gydemodne stenbidere på vej ind i fjorde og indre farvande fra vinterkvarterer i havområder vest for Danmark”, siger Henrik Carl.

’pudsefisk’. Der bliver på den konto fanget moderfisk og opdrættet yngel af stenbidere i stor stil. I 2017 blev der produceret hele 30 millioner stenbidere til formålet. Stenbiderne blev sat

til at arbejde i lakseproduktionen og udgjorde på den måde biologisk skadedyrsbekæmpelse til afløsning for miljøskadelig kemi, fortæller Henrik Carl.

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

FAKTA: Kær fisk har mange navne:

Navnet stenbider har fisken haft siden 1700-tallet, fordi den med sin runde sugeskive under bugen suger sig fast på sten eller andre faste genstande på bunden. Kvabso har været et alment kendt navn for hunnerne. Også kulso er blevet anvendt om hun-stenbiderne.

Stenbidere på arbejde

Stenbiderens rogn, der kan blive til vore breddegraders kaviar, har alle dage været eftertragtet. Men nu er selve fiskens adfærd og appetit også kommet til ære og værdighed. I den norske lakseindustri bliver stenbidere i stort antal brugt til at rense opdrættede laks i bure i de norske fjorde for lakselus. Stenbiderne er blevet

Af lokale kælenavne kan nævnes stensuger, havsvin, gråso, havso, rundso og havpadde. I nyere tid har de fået tilnavnet grønne grise.

Guide: Hvordan fanger man stenbidere? Af Flemming Kjærulf Stenbideren kan fanges hele vinteren, når den kommer ind til det lave vand ved kysterne for at gyde. Der er meget stor forskel på hannen og hunnen – så meget, at de har fået forskellige navne. Hannen kalder man fortsat stenbider, hunnen kaldes ”kvabso” og i flertal bare ”søer”. Hannen er meget mindre end hunnen og vejer typisk mellem et til to kg med røde og sommetider blå farvetegninger. Hunnen, som er ens-

farvet grå, er næsten kuglerund, fordi den er udspilet af rogn, og kan veje op til fem kg. Stenbideren kan godt fanges i almindelige rødspættegarn med 65-70 mm masker, men så fanger man næsten udelukkende hanner. Hvis man i stedet bruger toggegarn med f.eks 70 mm masker, kan man være heldig at fange flere hunner og stadig fange hanner. Hvis man derimod går udelukkende efter ”søerne”, så er et såkaldt sogarn det allerbedste. Det er et kraftigt bundsat garn med 110-130 mm ma-

sker. Det er samme garn, som også anvendes til pighvar. Garnet sættes på 1-3 meters dybde, gerne på kanten til dybere vand, da stenbideren trækker frem og tilbage mellem det lave og dybe, indtil den har fundet det sted, hvor den vil gyde. Stenbideren forholder sig helt roligt, når den er gået i garnet og kan godt sidde flere dage i garnet uden at skades. Man bør imidlertid røgte garnet dagligt, både af hensyn til de fangede stenbider, men også fordi der,

hvis forholdene er til det, ofte går meget store skrubber og rødspætter og en gang imellem en stor torsk i garnet. De skal selvfølgelig op hurtigst muligt, da de ellers bliver overfaldet af krabber. Endelig er der desværre også nogen steder i landet sæler, der har specialiseret sig i at tage søer i garn. Det er let at se, hvis der har været sæler på spil. De bider blot hul på kvabsoen og suger rognen ud. Stenbiderfiskeriet er et spændende fiskeri for de, som har båden i vandet om vinteren.

Yacht Builders since 1960 Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

Støbeforme til Rudkøbing jollerne BF 28 - BF 38 - BF 42 - BF 48 og BF 52 sælges

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Hollandske fiskere smadrer havbunden nær kysterne Af Rikke Bolander, uddrag fra artikel bragt i Zetland 6. januar 2020 Jammerbugten starter lige der, hvor Nordsøen bliver til Skagerrak, altså cirka ud for Hanstholm. Grete E. Dinesen, der er havbiolog ved DTU Aqua, kalder det et “højdiverst” havområde. DTU Aqua er konsulent på projektet Jammerbugt i balance, og Grete E. Dinesen ved derfor en del om et område, der ellers indtil for nylig har været relativt ukendt. “Hele Jammerbugten er meget spændende og varieret havbund. Det er fordi, der er mange forskellige naturlige bundtyper. Der findes alt fra fint sand over groft sand til grus. Og så findes der stenrev af granit og

kalksten. Et enkelt sted er der fossilerede egetræsstubbe, fra før Nordsøen blev dannet. De er 6-7.000 år gamle.” Hun nævner også boblerev, store, gamle hestemuslinger og forskellige typer af tangskove. Netop mosaikken af bundtyper er vigtig, fortæller hun. “Der er mange bunddyr og fisk, der bruger sandbund om dagen til at fange føde, og så gemmer de sig på revene om natten. Eller omvendt. At man har flere naturtyper tæt på hinanden i mosaikker betyder, at man typisk har meget biodivers fauna.” *** Grete E. Dinesen fra DTU Aqua forklarer, at af alle “bundslæbende redskaber” er bomtrawl

med kædemåtter klart den hårdeste form for fiskeri. Det gigantiske net af kæder har imidlertid den fordel for fiskerne, at man kan trawle på mere stenet underlag og altså også på stenrev, hvor man ellers ikke kan trawle. Og det er netop problemet i Jammerbugten ud for Thorupstrand, fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug. “En almindelig trawler kan ikke forcere revene, og det beskytter vores torsk, pighvar og rødspætter. Og også koraller, sømus, søpindsvin, alt det der, det lever derinde, for derinde kan tangskovene få lov at være. Du kan kun komme derinde med kroge og med garn, som du jo sænker. De ligger gerne let hen over bunden og kom-

mer ikke ned og fanger hverken tang eller sten.” *** Det hollandske skib (...) ARM22 Klaas Adriana fisker netop med kædemåtter. Og i det gør blandt andet præcis på revene i Jammerbugt. Det ved jeg, fordi jeg – mens jeg skriver denne artikel – følger skibets rute på den offentligt tilgængelige hjemmeside vesselfinder.com. Her kan man også se, hvordan Klaas Adriana i stræk på op til 17 timer forsvinder på kortet for så pludselig at dukke op igen. (...) Når der så er signal, markerer blå pile på kortet, hvor Klaas Adriana har været, og jeg kan næsten ikke skelne pilene fra hinanden. Den hollandske bom-

DANSK

TØ

trawler sejler frem og tilbage over det samme område, og netop det mønster giver en god fornemmelse for, hvorfor den type af fiskeri er så brutalt for havbunden, forklarer Thomas Højrup fra Thorupstrand Kystfiskerlaug. “De bruger havbundens plante- og dyresamfund som lokkemad. De graver muslinger, bløddyr og krebsdyr op, så de bliver knust i kæderne og laver en sky af organisk materiale i vandet. Og det er jo en lækkerbisken for fiskene, så de strømmer til.” På den måde fanger bomtrawleren spisefisk, men det er nu ikke det, der er hovedproblemet for thorupstrandfiskerne. “Det katastrofale er, at artsrigdommen og dermed økosystemets robusthed bliver ødelagt. Og så bliver hele faunaen så sårbar over for ændringer i havvandets saltindhold og temperatur, at vores fiskebestande pludselig styrtdykker,” siger Thomas Højrup. *** Fiskeripolitik er kompliceret stof, hvor der er store beløb og mange interesser på spil. Ethverts lands havgrænse går 12 sømil svarende til 22,2 km fra kysten. Uden for Danmarks havgrænse begynder EU-farvandet, og derfor har Danmark ikke mulighed for at forbyde fiskeri med bomtrawl dér. Det kræver enighed i EU. Danmark kan ikke engang forbyde den danske flåde at fiske med bomtrawl, da det ville regnes for diskrimination af et medlemsland. I EU’s fælles fiskeripolitik er

der dog mulighed for at lave et midlertidigt nødstop i tre eller seks måneder “i tilfælde af en alvorlig trussel mod havets biologiske ressourcer“. Den mulighed undersøgte Miljø- og Fødevareministeriet tilbage i 2016 og igen i 2019 under minister Mogens Jensen. Ifølge hans efterfølger, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn, har Danmark igen i år forsøgt at etablere et midlertidigt stop for bomtrawl, mens man undersøger mulighederne for et længerevarende forbud. “Meldingen fra Kommissionen er desværre, at situationen ikke lever op til de krav, der skal til for at aktivere reglerne om nødtiltag,” skriver han i en mail til Zetland. Ministeren tilføjer, at fiskeri med bomtrawl og især kædemåtter er metoder, der gerne snart skulle være fortid. “Regeringen går ind for et generelt EU-forbud mod bomtrawl. Dette er noget, vi arbejder for på den lange bane. På den korte bane er det vores klare målsætning, at kædemåtter bliver fuldstændig udfaset. Der er behov for at finde en god løsning med nederlænderne og belgierne på den aktuelle situation,” lyder det fra ministeren, som mener, der er grund til at være optimistisk, hvad hollænderne angår. “Nederlænderne har tidligere vist samarbejdsvilje i forhold til kontrollen af bomtrawlsfiskeriet.” Der er brug for masser af god vilje, for hollænderne har milliarder på spil. Ikke mindst i kølvandet på Brexit. Den begræn-

sede adgang til britiske farvande, som vil blive indfaset over de kommende år, vil gradvist øge presset på EU’s farvande. *** Biodiversitet på havbunden er vigtigt for, at vores økosystem har noget at stå imod med, fortæller Grete E. Dinesen, havbiologen fra DTU. Idealet er, at der er stor genetisk diversitet både indenfor arterne og i antallet af forskellige arter. Det betyder nemlig, at havets dyr har flere fødekilder at vælge imellem og flere at yngle med. “Når der er stor diversitet og kompleksitet, så er økosystemet også mere robust overfor ændringer som for eksempel klimaforandringer, eller hvis der sker en anden stor katastrofe. Både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.” ***

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

keriforening og den hollandske pendant, VisNed, en aftale om, at hollandske bomtrawlere for fremtiden ikke vil fiske med bomtrawl indenfor 12 sømil langs den jyske kyst i Skagerrak og helt udelade at bruge kædemåtter. Det kom bl.a. efter ARM22 Klaas Adriana havde fisket med kædemåtter på Natura2000-området Det Gule Rev. Kort efter forlød det i en intern mail til DFPO’s bestyrelse, at ARM22 var sejlet hjem til Holland for at tage kædemåtterne af. Formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug, Thomas Højrup, siger til TV2 Nord, at han er glad for aftalen, men at det ikke ændrer på, at bomtrawl selv uden kædemåtter ødelægger havbunden, og at de gode pladser for rødspætter ligger mellem 12 og 24 sømil og derfor ikke bliver berørt af de nye aftale.

Dagen efter udgivelsen af denne artikel lavede Danmarks Fis-

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Bomtrawler på Det Gule Rev Erhvervsfisker Allan Christensen blev bestyrtet, da han så netop bomtrawleren Klaas Adriana vest for Hirtshals. Han har skrevet om sine oplevelser til DAFF. Tekst og foto: Erhvervsfisker Allan Christensen Den 29. december var jeg ude med vores fiskebåd HG161 Bossen og Bumsen på fiskeri i nærheden af det Gule Rev. Her opdagede jeg en hollandsk bomtrawler, der lå inde midt i det gule rev og slæbte med sine tons tunge kædemåtter. Det er et område på 7-8 km nord/syd og 3-4 km øst/vest, som han ad to omgange har støvsuget. Først var han ude imellem jul og nytår på tværs af Det Gule Rev 16 gange. Det foregår på denne måde, at han sejler frem og tilbage, og når han lodder sandet på

sit ekkolod, vender han rundt og tilbage på revet igen. Et billede fra vores kortplotter viser, hvor effektivt han pulveriserer knivmuslinger, kammuslinger, blåmuslinger, søanemoner og ikke mindst det mest kostbare koralrev, som er flere tusinde år gammelt. Alt dette foregår ca. på et døgn. Med hans kraftige bomtrawl, som vejer imellem 6-10 tons pr. bom, pløjer han igennem det gule rev med 4 – 6 knobs fart. Det er disse tonstunge bomme, som bliver trukket igennem havbunden som ødelægger alt liv på bunden. Når han har været der i dette døgn, sejler han væk i 2-3 dage

for at vende tilbage til Det Gule Rev. Nu er mange fisk tiltrukket af dette område pga. alle blåmuslinger, kammuslinger, krygler, knivmuslinger og børsteorme er kommet frem. De forskellige muslinger er selvfølgelig blevet smadret eller har åbnet sig og derfor kommer fiskene til dette spisekammer. Så er det, han kommer tilbage og jævner det endnu engang og tager alt det sidste liv, som er tilbage i dette område, hvorefter han tager til endnu et uberørt stenrev og forsætter på denne måde. Det er den måden, de hollandske fisker driver deres fiskeri på. Det gule rev er et helt unikt ynglested for rigtig mange fisk

og andet skaldyr. Et sted som jeg i rigtig mange generationer har hørt fiskere snakke om. Det har været og er hele Danmarks fiskeplads. Fiskere fra Bornholm i øst til Esbjerg i vest har kendt til denne fiskeplads. Lystfiskere kommer fra hele verden til dette helt unikke sted, hvor der er så mange forskellige fiskearter på samme sted. Men dette stopper om kort tid, hvis vores fiskeriminister ikke får sat en stopper for denne brutale ødelæggelsesmaskine på vores allesammens Gule Rev. Lad os alle stå sammen og kæmpe for et rent Skagerrak uden disse kæmpe hollandske bomtrawlere, som ødelægger alt på deres vej.

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingeogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider. Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Holbæk Fritidsfiskerforening Formand Leif Hansen Leddet 1 st. tv. 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk

Alleshave Bådelaug og Fritidsfiskeforening Formand Jens Weinreich Rugtvedvej 18 4470 Svebølle Tlf. 23 42 66 55 formand@alleshavebaadelaug.dk alleshavebaadelaug.dk

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwé Sognegårdsallé 18 st. tv. 2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 florwe67@gmail.com fritidsfiskernebrhavn.dk

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Frede Damsø Stationsparken 22 3600 Frederikssund Tlf. 40 73 28 64 frede@damsoe.com fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 wibe@mail.dk

Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51 Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Prices Have Centeret 36 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team-dencker@9260.dk syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 2

Hilsen fra Alleshave Bådelaug Af Jens Weinreich, formand Allerførst vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle et rigtigt godt nytår.

2020 har sandt at sige været et meget forunderligt, men også et helt uforglemmeligt år, hvor corona-situationen har sat dagsordenen for det meste af vores dagligdag. Det har dog også

været året, hvor netop vores interesse – nemlig fritidsfiskeriet – har nået nye højder. Hvor det før primært var en interesse, der i høj grad blev dyrket af pensionister og efterlønsmodtagere, har en del yngre medlemmer nu enten fundet eller genfundet glæden ved at fiske. I starten af det nye år indtraf et voldsomt regnvejr, som næsten skyllede bådoplagspladsen og vejen væk. Vi frygtede derfor, at drænet var faldet sammen, og derfor krævede en større reparation. Heldigvis slap vi med skrækken i denne omgang, for da røret først var blevet spulet igennem, fungerede det heldigvis fint igen, og vejen blev igen farbar. Pladsen er dog stadig

meget blød, og vi har derfor valgt midlertidigt at lukke den af for kørsel. Som alle andre håber vi selvfølgelig, at alt igen snart vil vende tilbage til sit naturlige leje, og at vi igen vil kunne mødes omkring vores fælles interesse. Vi håber også, at forsamlingsforbuddet vil blive ændret, således, at vi i år får mulighed for at afholde generalforsamling i slutningen af april. Indtil videre må vi dog nøjes med at sysle med klargøring og renovering af vores grej og joller, så alt er i tip-top stand, når foråret og en ny og dejlig fiskesæson sætter ind. Det var alt fra Alleshave Bådelaug i denne omgang.

Frugtbart samarbejde mellem fritidsfiskere og studerende To studerende fra DTU Aqua har undersøgt, hvordan ålegræs er levested for fisk og skaldyr i Roskilde Fjord. Til det har de fået hjælp fra en håndfuld frivillige fra Gershøj Fritidsfiskerforening. Vi bringer her et uddrag samt billeder fra de to studerendes artikel. Kandidatstuderende Julie Terp Jørgensen er førsteforfatter på artiklen, mens bachelor-

studerende Kamila Sarkeeva og seniorforsker Jon Christian Svendsen er medforfattere. Når man skal udføre feltarbejde på vandet, er det vigtigt at have adgang til en båd og en engageret skipper. Vi var enormt heldige at etablere kontakt med fire entusiastiske fritidsfiskere fra Gershøj Havn, som er medlemmer af Dansk Amatørfiskerforening (DAFF).

De var alle interesserede i at bidrage til vores forskning og sejlede os ud til undersøgelsesområderne, placeret cirka 700 meter nord for Gershøj Havn. Uden de lokale fiskere, som velvilligt stillede op uanset vejr og vind, havde vi ikke haft mulighed for at gennemføre vores projekt i Roskilde Fjord. De lokale fiskere er interesseret i at bidrage til forskningen. De mener, at når man kan hjælpe, skal

man gøre det, og især når det handler om at blive klogere på, hvilke fisk der findes, og hvordan vi bevarer dem. Passionen hos de lokale fiskere omkring miljøet i fjorden er stor. De er meget interesserede i at bidrage til at skabe et godt miljø i fjorden, så yngre generationer kan fortsætte med at opleve de fisk, vi har i Danmark. Flere gange i løbet af sommeren holder fiskerne et arrangement på havnen i Gershøj, hvor store og små kan ”Klappe fisken” og lære om de forskellige fisk, der lever i fjorden. Det er et godt eksempel på, hvordan fiskerne engagerer andre i fjordens miljø. Deres investering gavnede os meget, da fiskerne

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Udsættelse af generalforsamling brugte hele dage og aftener i løbet af efteråret på at hjælpe os med at sætte videokameraerne ud i vandet. De lokale fiskere fra Gershøj er et klart eksempel på, hvordan de kan bidrage til vores forskning, som i sidste ende handler om at bevare fiskene i

de danske farvande. Feltarbejdet har krævet en del praktisk viden og erfaring, som fiskerne i stor grad og med god humor har hjulpet med.

ding til at filme livet i ålegræsset med. Som de havde forventet, observerede de flest hundestejler og tangnåle om natten. Kutlinger så de lige mange af om dagen og om natten.

i kreds 2 DAFF Kreds 2 udsætter generalforsamlingen indtil videre pga. corona. Vi håber at kunne afholde den i maj måned.

De to studerende brugte nogle særlige undervandskameraer kaldet stereokameraer med mad-

Ud over to hyggelige dage med masser af nyrøget fisk, fik foreningen også tre nye medlemmer ud af kurset.

Røgekursus i Gershøj Gershøj Fritidsfiskerforenings afholdt Røgedag på havnen i oktober, og det var så stor en succes, at 10 tilmeldte fik sig et 2-dages kursus i røgning. Kurset var bygget op, så deltagerne den første dag fik teorien

bag røgning på plads, og anden dag fik de så lov at tænde op. Der var både kold- og varmrygning og forskellige former for fisk og kød på programmet. Slagets gang blev ledet af DAFF’s formand Jesper Simonsen.

Foto: Niels Winther

KREDS 3

Fritidsfiskerforening Bøgestrømmen/ Præstøfjord Indkaldelse til ordinær generalforsamling på Jungshoved skole, Jungshovedvej 46, 4720 Præstø, tirsdag den 2. marts 2021 kl 19.00. Dagsorden ifølge vedtægter.

Dagsorden: l. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. 3. Formandens beretning. 4. Aflæggelse af regnskab. 5. Indkomne forslag. Ingen

6. Valg af 3 bestyrelsesmed lemmer (ulige år). 7. Valg af revisor (lige år). 8. Valg af suppl. (lige år rev. suppl. - ulige år best. supp.) 1 revisorsuppleant vælges. 9 Fastsættelse af kontingent for næste periode. Forslag uændret 10. Eventuelt.

stadig er restriktioner, kan generalforsamlingen blive udskudt/ aflyst. Det vigtigste punkt for denne aften er, hvad skal der ske med vores forening: Skal vi overflytte til naboforeninger, eller kan vi stille en bestyrelse, så den kan fortsætte som selvstændig forening. Så mød op den 2. marts!

Der er ikke planlagt spisning, da vi ikke ved, hvordan situationen med corona er i marts. Hvis der

Bjarne S Nielsen, Formand Nielsen.bjarne.s@gmail.com / mobil 2927212

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 4

KREDS 9

Aflysning af generalforsamling i Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening Generalforsamlingen 2021 er indtil videre aflyst på grund af corona-situationen. Bestyrelsen håber, det bliver muligt at afholde generalforsamlingen i løbet af det tidlige forår 2021. Med venlig hilsen Peter Knudsen Formand

Indkaldelse til generalforsamling

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening I oktober fik de sidste af 200 millioner blåmuslinger nyt hjem i Vejle Fjord. Det skete som en del af projektet “Sund Vejle Fjord”, som Vejle og Omegns Amatørfiskerforening er en del af. Projektet, der er støttet af VeluxFonden, har til formål

at genskabe balancen i Vejle Fjord blandt andet ved hjælp af udlægning af muslinger. I den forbindelse opfiskede Vejle og Omegn Amatørfiskerforening i 2020 hele 17,6 tons krabber omkring muslingebanker og ved udplantningerne af

i Faaborg Amatørfiskerforening Sted: Klubhuset på Munkholm. Tidspunkt: Tirsdag den 16. marts kl. 19.00. Indkommende forslag til dagsorden skal afleveres til bestyrelsen senest 3 uger før. Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre, hvis coronaen har sluppet sit tag i samfundet. Bestyrelsen

Høst af muslinger ved Munkebjerg. Foto: Mads Fjeldsø

Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr. Vi har siden 1934 leveret dét dygtige fiskere kræver og forventer: godt udstyr.

Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 Hvalpsund DK-9640 Farsø Denmark

Udlagte muslinger ved Tirsbæk. Foto: Mads Fjeldsø. ålegræs. Indsatsen fortsætter i 2021, fortæller formand Henning Fredberg. Mads Fjeldsø er biolog ved Vejle Kommune, og han fortæller, at det går godt med de forflyttede muslinger, som de løbende monitorerer. “Status er, at det generelt ser rigtigt fint ud. Muslingerne lever og har det godt. Enkelte steder er søstjernerne hårde ved de udlagte muslinger som forventet, men generelt klarer de sig godt. Det spændende bliver, om næste generation af muslingelarver settler på de nye banker, så vi går over en permanent tilstand. Det er jo planen, at de nye banker skal være selvreproducerende.” De nye muslingebanker er placeret ved Droshoved, Andkær Vig, Tirsbæk og Brejning. De er udlagt på et samlet areal på ca. 12 hektar, eller hvad der svarer til ca. 17 fodboldbaner. Tel.: +45 98 63 81 88 Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com

Se mere på:

www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934

Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk

Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 Hvalpsund DK-9640 Farsø Denmark

Tel.: +45 98 63 81 88 Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com

Muslinger høstes fra liner og opsamles på pram til senere udlægning. Foto: Mads Fjeldsø

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 11

Nye lokaler til skrubbeyngel Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforenings arbejde med at udklække, opformere og udsætte skrubbeyngel blev i år afbrudt, da projektet skulle flytte til andre lokaler, men foreningen forventer at 2021 bliver et godt år for de små fladfisk Tekst og foto: Formand for Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening, Kaj Larsen I de seneste ca. 10 år har Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening under beskedne og primitive forhold med mere eller mindre held arbejdet med udklækning, opformering og udsætning af skrubbeyngel. En håndfuld medlemmer med den forrige mangeårige formand, Eggert Falck, i spidsen - har med stor entusiasme passet og plejet moderfisk og yngel inden udsætning i Ebeltoft Vig, når de nyklækkede skrubber var store nok til det. Trods de beskedne forhold er lykkedes hvert år at udsætte op mod titusinde skrubbeyngel i Ebeltoft Vig. De første år som ganske små, men de seneste par år også som lidt større, men stadig ”små fisk”, idet der var skabt mulighed for opformering til det stadie, hvor overlevelsesprocenten var væsentlig højere.

Ihærdige frivillige

Udklækningen foregik i Færgegården, som Syddjurs Kommune havde stillet til rådighed for flere forskellige foreninger. Her havde Fritidsfiskerforeningen fået tildelt nogle meget ydmyge

lokaler, der dog med ihærdig indsats for de frivillige hjælpere kunne tjene og opfylde formålet. De seneste år havde foreningen med økonomisk støtte fra Nationalpark Mols Bjerge og en stor frivillig indsats fået anlagt et opformeringsanlæg i nærheden af Ebeltoft Færgehavn. Der kunne nyklækkede skrubber i nogenlunde sikre og gunstige forhold vokse sig større, så overlevelsesprocenten ved udsættelse i vigen dermed også blev væsentlig højere. Udover de meget små skrubber kunne vi i to-tre år udsætte 3.000 - 4.000 stk. skrubber, der havde vokset sig så store som 2-3 centimeter og dermed opnået meget større chancer for at overleve efter udsætningen indtil, de efter 3-4 år opnåede en størrelse, så de var klar til stegepanden. Hvis de altså blev fanget.

2020 gav tilbageslag

Sæsonen 2020 har på grund af coronaen været speciel for de fleste i samfundet – også for foreningens udklækning af skrubber. Det havde dog ikke direkte noget med corona at gøre, men måske mere med lokalernes beskaffenhed og den omstændighed, at vi blev opsagt af kommunen til fraflytning inden sæsonslut. Selvom vi fik lov at blive, til de sidst udklækkede skrubber var flyttet til opformeringsanlægget, var der alligevel så meget stress på arbejdet, at der ikke kom noget endeligt resultat og der i den

sæson ikke blev udsat én eneste ny skrubbe. Kommunen har dog været venlige og stillet lokaler i den gamle tømmerhandel i Ebeltoft til rådighed for os. Der har en håndfuld af foreningens frivillige (Tordenskjolds soldater) nu brugt et par måneder til at gøre klar til at modtage de nye moderfisk, så vi forhåbentlig kan få en god yngelsæson 2021.

Coronaens skygge er stadig over os, så forsamlingsbegrænsninger og adgangen til lokalerne må opretholdes, men vi håber da, at det lysner, så vi måske kan markere indvielse af lokaler og udsætning af årets yngel der fra, når foråret og lyse tider kommer os i møde.

Bedre lokaler

De bynære lokaler er blevet væsentlig bedre end lokalerne på Færgegården, og såfremt vi får tilført nogle gode moderfisk, forventer vi at kunne bringe godt nyt om det, når vi nærmer os udsætningen i april/maj 2021.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

SKAL FANGSTEN I HUS? VI HAR DET DU SKAL BRUGE HOS Umonterede og monterede net, ruser,

bøjer, bøjestager, flåd, overalls, busseronner,

gummistøvler, knive, kurve, rusebøjler, synkeliner, flydeliner, fletliner, slået tovværk, twine og sytråd, bødenåle,

åletænger, garnhaler, hummertænger, mærketape, bøjeflag, handsker….

OG EN MASSE ANDET…..

DU KAN BESTILLE PÅ MOBIL, TABLET ELLER PC, GIVE OS ET KALD, SENDE OS EN MAIL ELLER KIGGE FORBI BUTIKKEN. VORES ÅBNINGSTIDER I BUTIKKEN OG PÅ TELEFONEN Mandag - torsdag kl. 7.30 - 16.00  Fredag kl. 7.30 - 13.00

Følg os på :

Om fredagen kan Jess Rasmussen og Tom Nielsen kun træffes på

Facebook.com/ daconet.dk

telefonen fra 7.30 - 16.00. Jess: 40 26 26 11  Tom: 40 35 60 87

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr. Siden 1933 har vi opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer.

Vi kender forholdene til bunds!

E-mail: fiskenet@frydendahl.com Tlf.: 97 31 13 11

www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Fællesskab og duften af tjære Foreningen Han Herred Havbåde er et aktivt fællesskab omkring restaurering af gamle kystbåde og ikke mindst sejlads og fiskeri Tekst og foto: Rikke Bolander Der er sne i luften, og havet er ikke særlig imødekommende, da jeg parkerer på Slettestrand denne formiddag i januar. Imødekommende er til gengæld Bent Kjeldgaard, som tager imod mig i Havbådehuset. Huset fungerer til daglig blandt andet som historisk udstilling og foredragssal for foreningen Han Herred Havbåde. Kystkulturcenter bliver det også kaldt. Bent Kjeldgaard har været engageret i foreningen fra starten dvs. fra omkring 2007. Huset, vi sidder i, er bygget af limsten fra nedrivningsklare gårde og lader i området. Det ligger lige ved siden af foreningens stolthed nemlig værftet, der blev færdigt i 2010. Lige nu er det tomt, for et par dage før mit besøg, blev kutteren HM92 flyttet ud for at få styrehus og andre moderne fornødenheder sat på under åben

himmel. Når den er helt færdig, skal den sejles til sit nye hjem i Thorupstrand lidt sydvest på.

Som i vikingetiden

Der har gennem historien været eksperimenteret meget med bådebyggerkunsten, men når det kommer til kystfiskeri fra vestkysten, så er der kun een ting, der for alvor dur: Klinkbyggede både. “Det er præcis, som de byggede vikingeskibene. Er det ikke fascinerende?” spørger Bent Kjeldgaard. Det er helt afgørende, at skroget kan give sig, når Vesterhavets voldsomme bølger hamrer bådene op på land. På en klinkbygget båd ligger plankerne i skroget forskudt, så den overliggende planke ligger hen over den foregående. Udover at skroget kan give sig, har det den fordel, at plankerne kan være relativt tynde, og

derfor bliver skibet ikke alt for tungt. Endnu en stor fordel, når man fisker direkte fra stranden. Han Herred Havbådes værft er det eneste sted i Danmark,

hvor man bygger klinkbyggede både til erhvervsfiskere nemlig til erhvervsfiskerne på Thorupstrand. Bådbygger Peter Madsbøll er en af de få tilbage i

HM92 er klinkbygget og har været halvandet år undervejs.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

ger for, at vedligeholde båden herunder den årlige tjære-tjans. Bent Kjeldgaard bliver helt henført, når han taler om det. “Trætjære er et fantastisk produkt, og så dufter det dejligt. Men jeg ville nu ønske, jeg var to meter høj, for de sender mig altid ind i lastrummet, hvor der er snævert. Så kan man godt være temmelig beruset bagefter,” som han tørt konstaterer.

Længere ud

Danmark, der mestrer den ædle kunst, og derfor var det også en del af betingelserne fra fondene, at der altid skal være en lærling på værftet.

Fantastisk trætjære

Bent Kjeldgaard er egentlig landmandssøn, men fiskeriet sagde ham fra barnsben mere end landbrug. “Jeg har altid fisket. Mange af

mine legekammeraters fædre var fiskere, så vi fik tidligt lov til at sejle ud og sætte garn. Jeg havde også ålerør ude og forsynede gården med ål,” mindes han. Efter en lang karriere som først lærer og derefter skoleleder har Bent nu tid til at hellige sig fiskeriet. Det gør han som skipper på dæksbåden Jammerbugt, der var det andet skib, der blev bygget på foreningens værft. Jammerbugt skulle

egentlig have været en renovation, men den oprindelige båd var simpelthen for dårlig, så den blev i stedet brugt som model for en nybygning. Ligesom foreningens fire andre skibe bliver det forvaltet af et bådelag. “Vi har råderetten, og vi passer det, som var det vores eget,” fortæller Bent Kjeldgaard. Det betyder bl.a. at bådlagets 40 medlemmer sammen sør-

I en garage kun et par kilometer fra Slettestrand, står en lille båd, som Bent Kjeldgaards ejer sammen med vennen Ejler Winkel, der går under navnet Præsten. Det er nu længe siden, den har været på vandet, for de foretrækker begge to at sejle med de store havbåde bl.a. fordi, de af naturlige årsager kan komme længere ud end en lille pram. Om sommeren sejler de 10-11 mil ud, og de fanger massevis af fisk. “Rovet” deler de, når de kommer ind og får losset. På malerier og plancher rundt om i Havbådehuset kan man se, hvordan fiskerne i gamle dag stod med vand til livet, når de skulle have bådene i vandet

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

og op igen. Som Bent Kjeldgaard påpeger havde de hverken gummitøj eller waders på, så hele fisketuren foregik med vådt tøj og våde støvler. Måske derfor er han ekstra begejstret, da han viser foreningens spilhus frem, der med 300 meter lange stålwirer trækker de tunge træbåde på vandet og tilbage på stranden.

Mandskab er fællesskab

De store havbåde kræver alle et helt mandskab. På Jammerbugt er de fem folk afsted ud over skipper og bedstemanden, og selvom de under corona-pandemien kun er fem i alt, synes Bent Kjelgaard stadig, det er sjovere, end da han bare havde en enkelt makker. “Jeg kunne da godt blive lidt træt af præsten,” griner han. Friheden ved at kunne sejle ud med sin egen båd savner han heller ikke. Jammerbugt

Bent Kjeldgaard med kystbåden Jammerbugt, hvor han er skipper. Foto: Rikke Bolander har 12 skippere, og de kan reservere den, når de kan se, der bliver havvejr. Så sender de en runde-sms til resten af bådlaget og spørger, hvem der vil med. “Det er da nemt,” siger Bent

Kjeldgaard og tilføjer, at der altid er nogen, der har lyst til at komme med en tur på havet. Det betyder også, at han har nogen at spise stegte sild med. “Det gider min kone ikke.

Det skulle jeg selvfølgelig have tjekket, inden vi blev gift,” siger han, selvom det vist ikke generer ham, at han så er nødt til at invitere fiskekammeraterne i stedet for.

Bedre kontrol med havbrug og færre nye tilladelser Fiskeopdræt skal i fremtiden være mere bæredygtigt, og derfor har Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri netop fået to nye love igennem, der skal rydde op i havbrugssektoren. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse. For det første er det fra 1. januar ikke længere muligt at bruge kompenserende virkemidler som muslingeopdræt i ansøgningen. Miljøminister Lea Wermelin forventer, at det betyder færre nye tilladelser til havbrug. Til gengæld håber hun, at fiskeopdræt i fremtiden kommer til at foregå mere på land. ”Danmark skal være et grønt foregangsland. Det gælder også i forhold til fiskeopdræt. Derfor mener jeg, at vejen er at anvende den rigtige teknologi, som løbende bliver bedre, så der kan opdrættes

miljøvenlige fisk i dambrug på land, hvor man har fokus på både rensning og genanvendelse af vandet”, siger hun i pressemeddelelsen. Derudover bliver opsynet med havbrugene samlet i stedet for som i dag at være

delt mellem Miljøstyrelsen og syv kommuner. Fremover bliver det Miljøstyrelsen, der udsteder miljøgodkendelser til havbrugene og fører tilsyn med disse godkendelser. På den måde samles viden og kompetencer ét sted.

Derudover har Fiskeristyrelsen netop åbnet en tilskudsordning på 37 mio. kr., som akvakulturvirksomheder kan søge til udvikling af innovative og bæredygtige løsninger. Det skriver ministeriet også i en pressemeddelelse.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Skyldes tilbagegangen for de kystnære fisk udledning af overfladevand? Mens de kystnære fiskebestande er i tilbagegang de fleste steder i landet, stiger udledningen af urenset overfladevand på grund af kloakseparering. Spørgsmålet er, om de to ting hænger sammen Af Flemming Kjærulf Vores spildevand består dels af spildevandet fra husholdninger og erhvervslivet og dels af overfladevand, som hovedsageligt er regnvand, der opsamles fra tagnedløb, afledning fra pladser og ikke mindst vores veje. Tidligere blev næsten alt spildevand samlet i een kloak. Det hedder fælleskloakering. Ulempen ved fælleskloakering er, at renseanlæggene belastes med store mængder forholdsvis rent vand, og at renseeffektiviteten så bliver lav, fordi renseanlægget kun kan fjerne kvælstof og fosfor ned til et vist niveau. Jo mere vand, jo mere går der så urenset igennem anlægget. Fordelen ved fælleskloakering er, at det “rensede” vand for det meste udledes langt fra kysten

og dermed ikke påvirker de mest følsomme områder. Desværre giver fælleskloakeringen også hyppige overbelastninger af kloaknettet, som må aflastes til vandløb eller kysten. Disse aflastninger består af en blanding af egentligt kloakvand og overfladevand. Derfor er der gennem de seneste årtier blevet arbejdet på at skille overfladevandet fra og lede det direkte til vandløb eller havet. Det kaldes kloakseparering.

Regnvand er ikke rent

Det kan lyde som en god ide at lede regnvandet direkte ud til kysten eller vandløb, men desværre er det såkaldte regnvand ikke rent og uskadeligt. Vandet fra vore tage indeholder forurening fra tagene som f. eks

asbest, zink, kobber, bly og tjærestoffer. Fra tagrender og nedløb kommer metaller som f.eks zink og kobber. Fra pladser og veje kommer tjærestoffer fra slid på asfalt, oliespild, dækrester, rester fra bremsebelægninger, forurening fra udstødning, sprinklervæske og vejsalt. Desuden finder mange pesticider vej til regnvandsudløbene enten fra vejafvanding eller via markdræn. En del af forureningen i overfladevand kommer som nedfald fra luften. Specielt når det regner, fanges forureninger fra luften ind og går videre med overfladevandet.

Dæk og asfalt er store syndere

Blandt andet er dækrester en meget stor trussel mod miljøet.

Ca. 80 % af alt dækslid ender i miljøet enten i vejvandet eller som støv i omgivelserne. Dækresterne består dels af forskellige plastmaterialer og dels af tjærestoffer. En meget stor del af dette udledes direkte til havet eller til vandløb, hvor det så også ender i havet. Afslidt asfalt består af tjærestoffer og sand. Endelig indeholder overfladevandet kvælstof og fosfor. Den samlede mængde af kvælstof og fosfor i fjorde og kystvande er faldet til ca 1/3 af, hvad den var i slut 80erne, men bidraget fra overfladevand er stort set uændret1.

Slam sender indfanget forurening ud igen

En stor del af de forureninger, der forekommer i spildevand fra husholdninger og industri opsamles i renseanlæggene i slammet. Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord betyder derfor, at de engang indfangede forureninger spredes i naturen igen og delvis indgår i overfladevandet. Det gælder bl.a medicinrester. Den gennemsnitlige afstrømning af overfladevand i Danmark svarer til 300 mm regn. Denne afstrømning udgør 13 milliarder kubikmeter om året.

Undtaget fra krav

Græstag holder på vandet. Foto: Laridanmark.dk

Myndighederne er klar over, at der er et problem med regn og overfladevand. Det er direkte undtaget fra kravene i ”Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til

DANSK

TØ

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder”. Årsagen er formentlig, at det vil medføre meget store samfundsøkonomiske omkostninger, hvis der skal gøres noget ved problemet.

Lavthængende frugter

Der er en række tiltag, som kan gøres for at mindske forureningen af havmiljøet fra overfladevand. Nogle af dem er meget dyre, men der er også tiltag som kunne gennemføres her og nu. 1. Allerførst er det vigtigt at få undersøgt problemet nærmere. At få kortlagt hvilke stoffer, der udledes, og hvilke der udgør et problem. For eksempel kunne man tro, at vejsalt ikke er et problem, når det til sidst bliver ledt ud i saltvand. Desværre er der ingen krav til indholdet i vejsalt, og derfor leveres

ofte salt, som indeholder forureninger, som gør det uegnet til levnedsmiddelbrug. Disse forureninger er stort set ukendte. 2. Man kunne uden væsentlige omkostninger forbyde at udbringe spildevandsslam på markerne. Slammet er allerede så problematisk, at man er nødt til at betale landmændene for at tage imod den ”gratis” gødning. Til en række landbrugsprodukter er der krav om, at der ikke har været anvendt spildevandsslam. Det gælder al økologisk produktion, og for eksempel Arla vil ikke modtage råvarer fra marker, der har været gødet med slam. 3. En delvis løsning vil være en øget anvendelse af lokal afledning af regnvand ofte kaldet LAR. 4. Der kunne indføres rensning af overfladevand, in-

den det ledes ud til vandløb eller kysten. Det er ikke en løsning at lede overfladevandet tilbage til renseanlæggene. Det vil forringe den samlede rensning. I stedet skal der findes ny teknikker. Et enkelt tiltag vil være, at der indskydes opsamlingsbassiner i alle ovefladevandsudløb. Her vil bl.a. mikroplast og en række andre forureninger, der synker til bunds, når vandet står stille, opsamles. Samtidig vil dagslys og mikroorganismer kunne nedbryde en del, hvis opholdet i bassinet varer længe nok. Øvrige tiltag vil afhænge af den nærmere undersøgelse af problemets omfang.

Kystnære fisk i tilbagegang

DTU Aqua har netop offentliggjort nøglefiskerrapporten2, som viser, at fiskebestandene

Hvad er LAR?

Lokal Afledning af Regnvand kan være med til at forhindre, at forurenet spildevand ender der, hvor vi fisker Af Flemming Kjærulf Vi er alle med til at øge problemerne med, at overfladevand bliver ledt til vandløb og kyster. Vi får flere befæstede arealer og flere parkeringspladser, veje, stianlæg mm. Også i vores haver er der tendens til flere fliser og terrasser. Dermed belastes kloakker og spildevandsanlæg med endnu større vandmængder. Man kan undgå dette ved håndtering af regnvandet så tæt på kilden som muligt. Det kaldes i daglig tale for LAR – Lokal Afledning af Regnvand eller Lokal Anvendelse af Regnvand.

Fornuftig brug af regnvand

LAR går altid ud på, at vandet til slut nedsiver eller fordam-

per. Den enkleste form for LAR er, når man genbruger regnvandet for eksempel til vanding i haven. En regnvandstønde tilkoblet nedløbsrøret er en LAR-løsning. I andre løsninger nedsiver tag- og regnvand i en faskine. Nogle gange er det ikke muligt, og så må regnvandet i stedet samles sammen for eksempel ved etablering af lave områder i parker, hvor vandet kan samles og siden fordamper og/ eller siver ned, når det bliver tørvejr igen. Vandet kan ledes til de lave områder ved hjælp af høje kantsten og et tilpasset fald i gaderne. En fordampningsløsning er for eksempel grønne tage, hvor vandet i første omgang optages i tagets jordlag og siden enten fordamper direkte eller gennem bevoksningens blade.

Forurening nedbrydes undervejs

LAR-løsningen bygger på, at vandet renses undervejs, inden det til sidst ender i grundvandet. Mange af forureningskomponenterne nedbrydes undervejs af sollys og mikroorganismer. Mikroplast og tjærestoffer nedbrydes af bakte-

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

går tilbage i de kystnære områder over næsten hele landet. Om dette hænger sammen med den øgede kloakseparering og dermed den direkte udledning af forurening fra overfladevand, kan man ikke sige, men det ville være nærliggende at undersøge det. Flere af vore medlemmer observerer, at rejer og småfisk trækker sig fra kysten ved regnskyl. Det kan skyldes både overfladevand og aflastninger. Det bør også undersøges. DAFF har aftalt et møde med miljøminister Lea Wermelin, når coronasituationen tillader at mødes. Her vil vi tage emnet op. 1) Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 356 2019 2) Nøglefiskerrapport for 20172019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020.

rier, hvis de får tid nok til det. Metaller som zink og kobber kan i begrænset omfang indgå i kredsløbet igen som mikronæringsstoffer. Fosfor og kvælstof optages som næringsstof af planterne undervejs LAR kan derfor i et vist omfang hjælpe til med at løse problemerne med forurening fra overfladevand. Flere byer er begyndt at lave hele kvarterer, hvor der er krav om, at alt regnvand bortskaffes ved LAR.

Opsamling af overfladevand i grønt område i Greve. Foto: Laridanmark.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Nyt græs spirer frem på havets bund Verdens største undervands-genplantningsprojekt har fået livet til at vende tilbage under bølgerne ved USA’s østkyst. Af Thomas Gringer Jakobsen. Bragt i Verdens Bedste Nyheder d. 7. december Engang var havbunden ud for den amerikanske stat Virginia et bølgende grønt tæppe af vandplanten ålegræs. Den frodige havbund var ikke altid populær blandt de lokale beboere på land, fordi planterne filtrede sig ind i fiskenet, satte sig fast i bådenes propeller og skyllede i land på badestrandene. Men da en kraftig storm og et udbrud af en plantesygdom i 1933 pludselig fik ålegræsset til at forsvinde, kom de lokale alligevel hurtigt til at savne det. For sammen med ålegræsset forsvandt en række andre dyrearter, som var afhængige af de grønne vandplanter. ”Sammen med ålegræsset forsvandt mange af de vilde fugle, det bedste fiskeri, de fleste krabber, og alle kammuslingerne. Gid det må vende hurtigt tilbage,” skrev forfatteren E.V. Connett i 1947.

Millioner af vilde frø genskabte naturen

Desværre vendte ålegræsset ikke bare sådan lige tilbage. Plantens frø spreder sig ikke

langt med havstrømmene, så i næsten 70 år lå havbunden øde hen. Men i 2001 begyndte der at ske noget. En gruppe forskere fra Virginia Institute of Marine Science søsatte et tyve år langt projekt, hvor de ville genplante ålegræsset. Det skete med håndkraft, hvor forskerne sammen med en gruppe frivillige indsamlede næsten 75 millioner frø fra andre steder, hvor der stadig voksede ålegræs. De spredte frøene i fire af de bugter, hvor ålegræsset var forsvundet. Planterne slog rod, og området er nu vokset fra en række små bede på i alt 213 hektar til mere end 3600 hektar, hvilket gør projektet til verdens største genplantningsprojekt under vandet. Det viser et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances. Sammen med ålegræsset er mange af havdyrene også vendt tilbage, viser evalueringen. Især fisk og krebsdyr var hurtigt på banen. Kammuslingerne har været langsommere, men i 2008 blev der også sat et projekt i gang for at opformere og genudsætte muslingeyngel i området, og der er i dag en levedygtig bestand.

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

Ålegræs. Foto: Eric Heupel. Samtidig viser målinger, at vandet er blevet renere i området, fordi ålegræs stilner turbulens, så grums i vandet får mulighed for at falde til bunds. Det klare vand giver mere lys, hvilket yderligere får ålegræsset til at trives.

Kan blive supervåben i klimakampen

Det er ikke kun en god nyhed for fiskere og jægere, at de undersøiske enge igen trives. Der er også en klar klimagevinst, fordi ålegræs opsuger CO2 hele 35 gange hurtigere end en tropisk regnskov. Og selvom

ålegræs kun dækker 0,2 procent af verdenshavene, står de små beskedne planter for hele 10 procent af det kulstof, som bliver lagret i havbunden og dermed uskadeliggjort hvert år. Det viser et studie med dansk deltagelse, som er blevet offentliggjort i Nature. Genplantningsprojekter som det i Virginia kan derfor blive en vigtig del af klimaindsatsen fremover. Evalueringen af genplantningen konkluderer, at resultaterne giver anledning til ”havoptimisme”, og at erfaringerne fremover vil kunne bruges som skabelon til flere lignende projekter.

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID!

Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Foto: Amin Safaripour

Brugte net og ruser skal snart afleveres til genanvendelse

To arbejdsgrupper under Miljøministeriet arbejder for tiden med at finde ud af, hvordan vi i Danmark skal implementere ”Udvidet producentansvar for fiskeredskaber af plast” Af Flemming Kjærulf Fiskenet og anden plast, der flyder på strandene. Døde fugle og hvaler med store mængder plast i maven. Faresignalerne er der nok af. To arbejdsgrupper arbejder nu med at løse problemmet for så vidt angår fiskegrej. EU’s medlemslande skal sikre, at leverandørerne af fiskeredskaber afholder omkostningerne ved indsamling af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, og som er afleveret i havnene. Leverandørerne skal også afholde omkostningerne ved den efterfølgende transport og behandling. Den ene arbejdsgruppe arbejder med lystfiskernes redskaber og den anden med erhvervs- og fritidsfiskernes grej, der indeholder plast. Som landssekretær deltager denne artikels skribent i den sidste. Der har været gennemgået tre modeller: 1. En operationel model, hvor leverandøren har ansvaret for alle opgaver lige fra indsamling og sortering til transport og den videre behandling af de udtjente fiskeredskaber

2. En hybridmodel, hvor havnene eller kommunerne har ansvaret for hele indsamlingsleddet, og at affaldet på et tidspunkt overdrages til leverandøren til videre håndtering. 3. En finansiel model, hvor havnene eller kommunerne har ansvaret for hele affaldsværdikæden, og producenterne kun skal finansiere havnenes eller kommunernes udgifter til hele affaldsværdikæden. Arbejdsgruppen har valgt den operationelle model. Der arbejdes hen imod en løsning, hvor indsamlingen foretages af leverandørerne på de store fiskerihavne, og hvor man så skal finde ud af, hvordan affaldet fra de mindre havne skal komme frem hertil. Det kan enten ske ved, at de små havne bringer det eller ved, at det indsamles via det kommunale system. Det sidste vil betyde, at de kommunale genbrugspladser i havnebyerne skal have en særlig fraktion til fiskegrej, så det kan meget vel ende med at blive for dyrt. Undervejs er der opstået mange spørgsmål. Er både af plast omfattet? Er støvler og regntøj

omfattet? Grej, der anvendes i ferskvand, er som udgangspunkt ikke omfattet, men da det er samme grej og samme leverandører, kan man så skille det ad? Alt dette, og hvordan ordningen skal gennemføres i praksis, har vi svar på ved udgangen af marts, når arbejdsgruppen skal aflevere sit oplæg. Ordningen forventes at træde i kraft pr 1. januar 2022.

Foto: Joshua J. Cotten

FAKTA:

Hvad er udvidet producentansvar? Udvidet producentansvar er en følge af ”forureneren-betaler-princippet”, som Danmark har tilsluttet sig ved Maastricht Traktaten. Det betyder, at virksomhederne er ansvarlig for den forurening de forårsager. Med producentansvar får virksomhederne selv ansvar for at indsamle og genanvende de produkter, de sælger, eller for at betale omkostningerne ved, at andre udfører hele eller dele af opgaven. Virksomhederne får så at sige ”hånden på kogepladen” og hermed et incitament til at skabe et effektivt affaldssystem og fokus på at genanvende materialer og producere varerne således, at de kan genavendes med lavest mulige omkostninger. Der er allerede indført producentansvar for: • Elektriske og elektroniske produkter • Biler • Batterier og akkumulatorer • Engangsemballager til drikkevarer (Pant- og retursystem)

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Lystfiskere ved Limfjorden ønsker ny regulering Limfjordssammenslutningen som består af 20 lystfiskerforeninger omkring Limfjorden har udsendt oplægget: ”Lystfiskernes forslag til en bæredygtig forvaltning af havørreden i Limfjorden” Af Flemming Kjærulf og Frederik Svendsen Baggrunden for oplægget er, at der de seneste 30 år er sket en stor fremgang for havørreden i de vandløb, der munder ud i Limfjorden. Ikke mindst hjulpet af finansiering fra Fiskeplejen (fisketegnsmidlerne) til at forbedre forholdene i vandløbene. Samtidig er det konstateret, at dødeligheden er 80 % for de smolt (havørredyngel), der trækker ud gennem Limfjorden, og 55 % for de fisk, der har været oppe for at gyde. Det ønsker man at forbedre ved begrænsninger i det øvrige fiskeri. Forslagene til begrænsninger går hovedsageligt ud over erhvervsfiskeres og fritidsfiskeres redskaber og fiskepladser.

Ved for lidt om årsagerne

DAFF er meget enig i, at det vil være godt at forbedre overlevelsen af både havørred og andre vandrende og stationære fisk i Limfjorden. For at kunne lave en målrettet indsats, må man dog kende årsagerne til dødeligheden. Oplægget ser helt bort fra prædatorer som sæl, skarv, måger, fiskehejrer,

lappedykkere og rovfisk samt forurening og iltsvind. Det er heller ikke taget stilling til, om dødeligheden er steget eller faldet over tid. Med hensyn til garn- og rusefiskeriet sker der ingen tilsigtet eller utilsigtet fangst af smolt. Det kan hænde, at en enkelt smolt går i et sildegarn, men det er på ingen måde i noget væsentligt omfang. Fiskeridødeligheden for smolt må hovedsagelig tilskrives krogning og genudsætning eller hjemtagning af undermålsfisk og lovlige fisk, som endnu ikke har været udenfor fjorden. De tæller jo alle med i smolttabet.

Krogning af undermålere

Det fremgår af lystfiskernes opslag på Facebook, at mange af de havørreder, der kroges i Limfjorden, er undermålsfisk. Selv hvis de fleste genudsættes, ender mange af dem som måge- eller krabbeføde. Det kræver stor viden og forsigtig håndtering at afkroge og genudsætte en undermålsørred med løse skæl og ofte et dybt kroghold, således at den overlever. Kæntrer en genudsat undermåler blot det mindste på sin vej ud, er den straks spot-

Der forelås begrænsninger i fritidsfiskernes redskaber. Foto Frederik Ohlander

tet og grebet af en måge. Hvis fiskens slimlag skades væsentligt under afkrogningen dør fisken senere af infektioner. Det kunne måske være relevant at indføre en minimumsstørrelse på kroge, som nogle foreninger har det i åerne. Nedfaldsørreder går også i fritids- og erhvervsfiskernes garn, men DTU Aquas mangeårige fangstregistrering viser, at det ikke er noget stort omfang. Myterne om et omfattende fiskeri som afsættes ”sort” til restauranter og hoteller kan ikke dokumenteres. Det er i praksis ikke muligt at afsætte sorte fisk med den fødevarekontrol, der findes i dag. Hvis en virksomhed har fisk uden faktura i kølerummet, når fødevarekontrollen kommer, får det meget store konsekvenser for virksomheden.

Hvor meget fanger lystfiskerne?

Derimod foregår der et omfattende lystfiskeri efter havørred langs alle Limfjordens kyster. Det vil formentlig være muligt med de registreringer, der allerede ligger af det rekreative fiskeri, at anslå omfanget af lystfiskernes fangster. Det vil DAFF bede om som en forudsætning for det videre arbejde. Det er vores forventning, at en væsentlig del af fiskeridødeligheden for ørred over mindstemålet skyldes lystfiskernes fangster. Oplægget arbejder med syv forslag til indsatser: 1) ”Bag limit” på tre ørred pr. dag Dette forslag giver mening, hvis problemet er, at folk tager mange fisk med hjem. Det er dog en forudsætning,

at fiskeriet så også ophører, når man har fanget sine tre fisk. Hvis ikke, bliver det ”catch and release” med en ikke ubetydelig dødelighed for de genudsatte fisk. Desuden risikerer man, at en mindre fisk smides ud, når der fanges en større. For garnfiskeriet giver “bag limit” ingen mening, da der kun fiskes en gang i døgnet. DAFF har imidlertid intet imod forslaget, da fangst af over tre ørreder for fritidsfiskere er uhyre sjældent. Forslaget skal dog gælde pr. fisketegn og ikke pr. båd. Det ville jo heller ikke give mening, hvis to lystfiskere, der kører i samme bil til fiskepladsen, kun må fange tre havørred tilsammen. 2) Farvede fisk og nedgængere fredes fra 1. november til 30. april Hvis fangst af nedgængere eller farvet fisk udgør et problem, har DAFF ingen indvendinger mod den udvidede fredning, blot skal man huske, at fredningstiden i åerne skal justeres tilsvarende. Det giver jo ingen mening, at en fisk, der er fredet i Limfjorden, lovligt kan fanges i åen dagen efter. 3) Både garn og ruser skal sænkes 30 cm under overfladen i månederne marts, april og maj Det skulle være af hensyn til smolt, der vandrer om natten. Da bifangst af smolt dokumenterbart ikke er et problem, finder DAFF ikke dette forslag relevant med de betydelige gener, det har for redskabsfiskeriet. I praksis

DANSK

TØ

kan det slet ikke praktiseres i Limfjorden på grund af de store variationer i vandstanden. 4) Alle ruseredskaber skal forsynes med en spærrerist eller net med 50 x 50 mm huller Dette skal hindre fangst af større ørred. DAFF mener umiddelbart, at den gældende odderrist med huller på 85 x 85 mm yder tilstrækkelig beskyttelse. DAFF vil dog gå positivt ind i drøftelse af dette forslag, hvis der er saglig begrundelse for, at det vil forbedre overlevelsen af ørred. 5) Alle bundsatte garn skal være max 120 cm høje med reduceret opdrift, ikke opspændte og med en maskevidde på min. 130 mm helmaske (65 mm halvmaske) Formålet med dette skulle være, at få en mere ”fair” fordeling af fangsterne af havørred. Da lystfiskerne i forvejen fanger langt størstedelen af havørrederne i Limfjorden, er det svært at se, hvad der menes med ”fair”. Der er ikke noget forkert i, at fritidsfiskerne, som også bidrager til fiskeplejemidlerne via fisketegnet, også fanger havørred. Forslaget kan ikke gennemføres i praksis i Limfjorden, da sådanne garn pga. strømforholdene vil lægge sig fladt på bunden. DAFF kan ikke gå ind for dette forslag. DAFF mener, at det landsdækkende forbud mod maskestørrelser på 50 -65 mm fra 1. juli til 15. november er fuldt tilstrækkeligt til at beskytte de større ørreder. Endelig har lystfiskerne i forvejen eneret til 100 meter-zonen langs hele Limfjordens kyststrækning på 2.000 kilometer. Det vil sige at man har 20.000 hektar for sig selv. 6) Alle flydegarn skal have maskestørrelser på højst 35 x 35 mm DAFF finder som ovenfor, at det landsdækkende forbud mod maskestørrelser på 50

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

-65 mm fra 1. juli til 15. november er fuldt tilstrækkeligt til at beskytte de større ørred. Forslaget skal angiveligt udelukke, at der fanges ørred i garn. DAFF er ikke enig i, at lystfiskerne skal have eneret til al ørred i Limfjorden. Fredningsbælter nævnes som alternativ til dette forslag. DAFF ser gerne på dette, hvis der er snævre vandringsveje, hvor det ville være særligt let at fange ørred. Det er dog en forudsætning, at sådanne fredningsbælter gælder alt fiskeri. 7) Der indføres en frednings zone på 500 meter omkring udlagte stenrev Formålet med dette forslag er at sikre, at disse reetablerede opvækst- og opholdsområder beskyttes. DAFF er enig i, at de udlagte stenrev bør beskyttes mod fiskeri. Udformningen af en evt. fredningszone afhænger af de lokale forhold ved det enkelte stenrev. En fredningszone på de 80 hektar ved hvert rev, som en 500 m zone svarer til, er helt ude af proportioner. For at DAFF kan støtte en evt. fredningszone, skal der være tale om konkrete anerkendte reetableringer af stenrev, så man ikke blot kan smide et læs sten i vandet for at etablere et nyt fredningsområde. Fredningen skal naturligvis gælde alle former for fiskeri. Derudover foreslår oplægget en lang række lokale fredningsønsker, der er for omfattende at gennemgå her i bladet. DAFF drøfter gerne fredningsønsker, som er biologisk begrundet i, at en eller flere fiskearter er truede af fiskeri. Det er dog altid en forudsætning, at en evt. fredning gælder alle former for fiskeri.

Rovdyr

I DAFF mener vi, det er væsentligt at se overlevelsen for ørreden i Limfjorden i sin helhed. Der kan ikke ses bort fra sæler, skarv, måger, større fisk, forurening og iltsvind, når det vurderes, hvilken indsats der giver de bedste resultater.

Antallet af sæler i Limfjorden er steget kraftigt. Foto: Anchor Lee Specielt skarv må antages at stå for en stor del af smolttabet. DTU Aquas undersøgelser fra Årslev Engsø1 og generelt 2 viser et smolttab på 50-75 %. Sæler ses hyppigere end før i både Limfjorden og oppe i åerne. De står givetvis også for en stor del af tabet af de udlegede ørred. I oplægget mener man ikke, at der er noget at gøre ved det. Det er DAFF uenig i. Hvis ønsket er at styrke ørredbestandene, skal alle faktorer tages med. Der bør gives bedre muligheder for at regulere sæler i og ved åerne. Også odder og mink er væsentlige prædatorer. Odderen er fredet, men minken er en invasiv art, der bør bekæmpes mest muligt. Mink fortærer årligt 1095 tons fisk i den danske natur2. Fiskehejren bør ligeledes inddrages i betragtningerne. Fiskehejrer står på landsplan for 1725 % af tabet af smolt 2. Der er mange hejrekolonier ved Limfjorden, så det er næppe mindre her.

Løsning skal gavne alle

Fritidsfiskeriet holder liv i småhavne og fiskerlejer, de er bærere af kulturen og tiltrækker turister både ved Limfjorden og i resten af landet. Derfor er det vigtigt at se på det rekreative fiskeri som en helhed og ikke som særinteresser. DAFF ser frem til at drøfte oplægget med de øvrige interessenter omkring Limfjorden og forhåbentlig kan vi finde frem til enighed om et forslag, som kan fremme fiskebestandene

Fiskehejrer står for 17- 25 % af tabet af smolt. Foto: Pauline Bernfeldt og fiskeriet i Limfjorden til gavn for alle parter med respekt for, at der skal være plads til alle. 1) Smolttabet i Årslev Engsø, DTU Aqua-rapport nr. 283-2014 2) Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv, Jepsen, Niels; Skov, Christian; Pedersen, Stig; Bregnballe, Thomas, DTUAqua 2014 3) Fiske-prædation, konflikter og forvaltning, præsentation af Niels Jepsen DTUAqua ved: Skarv-møte Lillehammer 2018.

Skarven er nok den værste. Foto: Santiago Lacarta

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Overvågning og kontrol af det rekreative fiskeri Europaparlamentet (EP) afholdt seminar (webinar) i Bruxelles d. 4. december 2020 med 140 deltagere. Fra DAFF deltog landssekretær Flemming Kjærulf.

EU’s kontrolforordning for fiskeri fastlægger overvågning og kontrol af alt fiskeri i EU’s farvande. EP vil evaluere kontrolforordningen under deres gen-

Elektronisk registrering af fangster kan blive fremtiden for fritidsfiskere. Foto: Mael Balland

nemgang af den fælles fiskeripolitik. Kontrolforordningen vil blive vedtaget i EU’s fiskeriudvalg i slutningen af januar 2021 og endeligt vedtaget af i EP i marts. Et par stikord fra debatten: Clara Aguilera, der er ordfører for kontrolforordningen i EP, mener, det er vigtigt, at det rekreative fiskeri bidrager til fiskeridata om fiskebestande. Hun mener også, at der skal bruges geolokalisering d.v.s. GPS og AIS til dette. Det er der dog stor uenighed om. Der er p.t. ingen lovgivningsmæssige rammer til tildeling af fiskemuligheder i rekreativt fiskeri. Det er et reelt problem, der skal løses. For laks og torsk i Østersøen er reduktion af det

rekreative fiskeri dog allerede nu i kvotetildelingerne. Det blev bragt op, at kontrol og regulering i EU fokuserer på skibe, mens individet i rekreativt fiskeri er en juridisk enhed. Dette bliver forhåbentlig håndteret af den reviderede kontrolforordning. DTU Aqua fortalte om ”Fangstjournalen” til registrering af lystfiskernes fangster og fiskeri. Cypern og Spanien præsenterede tilsvarende systemer. Nøglefiskerprojektet blev ikke nævnt. Generelt viste seminaret, at EU Parlamentets viden om og forståelse af - det rekreative fiskeri i det marine område er meget begrænset. Forhåbentlig har seminaret hjulpet lidt på det.

Dansk Amatørfiskerforening kollektive ulykkesforsikring Dækningsomfang: Foruden policens tekst gælder Trygs forsikringsbetingelser for kollektiv ulykkesforsikring nr. UL02.

Medlemmerne er dækket til og fra og under alle former for fiskeri.

Forsikringen dækker Fritid - Forsikringssum ved død 236.434 kr.

Det er et krav, at der bæres redningsvest under fiskeri. Det accepteres, at 50-60 medlemmer som bierhvervsfiskere er omfattet af policen

Forsikringen er tegnet uden afgivelse af helbredsoplysninger. Derfor skal vi henlede opmærksomheden på de særlige afsnit i forsikringsbetingelserne om ulykkestilfælde, der skyldes bestående sygdomme eller sygdomsanlæg (bortset fra ildebefindende eller besvimelse) samt forværring af følgerne af et ulykkestilfælde, der skyldes tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom.

Uddrag af Trygs forsikringsbetingelser for kollektiv ulykkesforsikring nr. UL02: 10.1 Hvis et ulykkestilfælde, der er dækket af forsikringen, er direkte årsag til forsikredes død, udbetales erstatningen, inden for 1 år efter ulykkestilfældet. 10.3 Har ulykkestilfælde medført døden, skal Tryg have meddelelse herom inden 48 timer. Ved dødsfald har selskabet ret til at kræve obduktion.

Når forsikrede fylder 59 år, uanset forsikringsbetingelsernes punkt 5.3 fortsætter forsikringen på uændrede vilkår og til uændret præmie.

Forsikringssummen udbetales til forsikredes nærmeste pårørende i henhold til Forsikringsaftaleloven, medmindre andet er meddelt Tryg Gruppeforsikring.

Begunstigelses ved død: Voksne par, der ikke er gift, skal være opmærksom på arvereglerne ved dødsfald. Ønskes det, at dødsfaldserstatningen tilfalder samleveren, skal der udfyldes en begunstigelseserklæring med behørig underskrift. Der udbetales kun halv erstatning ved skader, der medfører død, og som sker ved ulykke som fører af en motorcykel, scooter eller 45-knallert. Forsikringen dækker ikke: Dødsfald ved ulykker som følge af sygdom, grov uagtsomhed, beruselse m.m., farlig sport, krig og lignende, jf. punkt 3. NB. Begunstigelseserklæring kan rekvireres ved daff.medlemskontor@live.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF

IS K E R F O

Ålelarver sætter nye rekorder

I 15 år har DTU Aqua og danske akvakulturpartnere arbejdet på at få ål til at yngle. Med tiden er det blevet til et åleklækkeri i Hirtshals med en stabil produktion af larver. Håbet er inden længe at nå glasålsstadiet Af Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer Ålen har en kompleks livscyklus, som kan inddeles i forskellige livsstadier. Selvom vi ved en del om den europæiske ål, fra den kommer til vore kyster som glasål, til den forlader os igen som blankål, er flere af dens livsstadier er stadig ukendte. Man mener, at de gyder i Sargassohavet, men det er baseret på, at det er her de tidligste larvestadier forekommer. De kønsmodne stadier kendes ikke, og det er ukendt, hvor gydningen finder sted. Det er først, når larverne dukker op i de øvre vandlag, at historien begynder. Når de tager føde til sig, vokser de og bliver til bladlarver, som transporteres med havstrømme til de europæiske kyster, hvor de forvandler sig til glasål.

Kønsmodningen hæmmes

Ålene er med andre ord ikke kønsmodne, mens de er på vore breddegrader. Det skyldes, at der hos ål sker en hæmning af kønsmodningen. Selv om de bliver til blankål og gennemgår forskellige tilpasninger forud for deres lange vandring til gydeområdet, blokeres produktionen af kønshormoner, og de udvikler sig ikke. Derfor er der meget, vi ikke kan lære af naturen. Vi ved ikke, hvordan kønsmodningen begynder igen, og vi kender ikke de tidlige stadiers krav til omgivelserne. Derfor er udviklingen af metoder og teknik til formering af ål og hold af larver i kultur en vanskelig og tidskrævende opgave. Vi skal selv skabe al den nødvendige viden.

Fertilitetsklinik for ål

Vores arbejde startede tilbage i 2005 med et forsøgsanlæg på Lyksvad Fiskefarm, hvor det i de første forsøg lykkedes at opnå befrugtede æg og klække

de første larver. Vores metoder er gradvist blevet forbedret og kultursystemer udviklet. Det starter med stamfiskene, hunål og hanål, der skal have det rette foder, og avlsdyr skal udvælges med omhu for at sikre æg og sæd af høj kvalitet og derigennem produktionen af levedygtigt afkom. Hæmningen af kønsmodningen overvindes som på en fertilitetsklinik gennem behandling med hormoner. Æg og sæd fra de modnede stamfisk indgår i kunstig befrugtning. Herefter overføres de befrugtede æg til særlige tanksystemer, hvor fostre udvikler sig i æggene over to dage ved 18-20 ºC, før de klækker.

Hvad spiser larverne?

Produktionen af levedygtige æg og larver steg, og pladsen blev gradvist for trang. Der var behov for systemer med plads til larverne og for saltvand til larvekulturen. Det førte til innovationsprojektet EEL-HATCH, hvor en vigtig opgave var at designe og etablere et klækkeri til ål i Hirtshals. Anlægget, der blev indviet i maj 2016, får saltvand gennem Nordsøen Forskerparks pipeline, som henter havvand ind til bl.a. oceanariet. Netop saltvandet har stor betydning for produktionen, fordi den naturlige udvikling og overlevelse af æg og larver kræver, at de er i naturligt havvand. Her var der plads til at eksperimen-

tere med larverne. De klækkede larver lever af blommesækken i 10-12 dage, inden de selv kan tage føde til sig. Under de nye forhold overlever flere og flere larver til det fødesøgende stadie. Nu er spørgsmålet, hvad larverne skal fodres med. Deres naturlige føde kender vi ikke, selvom flere undersøgelser af maveindhold hos vildfangne larver har forsøgt at klarlægge det. Derfor er det en udfordring at udvikle den rette type foder og etablere kultur af larver, der vokser og udvikler sig rigtigt.

Flere overlever

Det nuværende projekt ITSEEL, som startede i 2018, har derfor primært fokuseret på larveproduktionen ved at designe og etablere nye kultursystemer i større skala og udvikle det rette foder, og vores resultater er lovende. I forårssæsonen 2019, øgede vi overlevelsen af blommesæklarverne, og mere end 200.000 larver indgik fodringsforsøg. Og i 2020 har vi haft mere end 350.000 larver, der indgik i fodringsforsøg. I disse forsøg er det lykkedes at få tusindvis af larver til at indtage føde og vokse. Larverne udviklede sig i begge år til leptocephal-larver, flade helt gennemsigtige larver med en tilvækst i længde på op til 60 % og en forøgelse af kropsarealet med mere end 170 %.

Lovende udsigter

Gennem vores arbejde med den europæiske ål har vi afdækket de hidtil ukendte larvestadier fra den tidlige udvikling til det fødesøgende stadium, og nu har vi for første gang leptocephalus-larver i kultur. Stadig venter der nye opgaver forude, for larverne får ikke den helt rigtige næring og de forhold, de har brug for. Derfor dør larverne gradvist ud, men en levetid på 90 dage, som de ældste nåede, er det bedste resultat til dato for denne art. Særligt lovende er det, at larverne, som satte denne rekord, kommer fra stamfisk, vi har opdrættet fra glasålsstadiet på EEL-HATCH anlægget. Det er lovende i forhold til at have en lukket cyklus i kultur. Nu håber vi på økonomisk støtte til at videreføre arbejdet efter, at ITS-EEL slutter i år.

Foto: DTU Aqua

STØT DANSK AMATØRFISKERFORENING

MAGASINPOST SMP ID 46548

Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler T-shirt............................................. 60 kr./stk. Sweat-shirt / Polo-shirt................. 120 kr./stk. Busseronne................................... 500 kr./stk. Fiskesæt....................................... 600 kr./stk. Overalls....................................... 550 kr./stk. DAFF logoklistermærker små GRATIS, store......................... 15 kr./stk. Tommerup røgeovn................... 5.945 kr./stk. Røgetermometer fra..................... 100 kr/stk. Røgekroge, store 12 kr., små.......... 10 kr./stk. Røgesmuld fin bøg eller rødel 5,5 liter................................. 60 kr./stk. Røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter................................ 175 kr./stk. Rødel røgeflis ca. 15 kg................ 195 kr./stk. Røgebøger.............................. fra 189 kr./stk. Strandbål...................................... 845 kr./stk. Pandekagepander......................... 199 kr./stk. Røgekursus................................ 1.100 kr./stk. Fiskeplancher .............................. 100 kr./stk. Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til fordelagtige priser. Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger. Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”. Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser. Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere

Hvad gør DAFF? • DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan • DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande • Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri • Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere? Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 15 - www.danskefritidsfiskere.dk

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

Kasket............................................ 30 kr./stk.

Danske Fritidsfiskere nr. 1-2021

Articles inside

Limfjordssammenslutning ønsker regulering

Nyt ålegræs spirer frem

Producentansvar på brugte fiskeredskaber

Bedre kontrol med havbrug

Hvad er LAR

Udledning af overfladevand

Han Herred Havbåde

Stenbidere får forårsfornemmelser

Bomtrawler på Det Gule Rev

Kreds-og foreningsadresser

Kvabsoen kalder

Udkast til EU vejledning spreder frygt

Flere bruger redningsvesten

Hollandske fiskere smadrer havbunden

Formanden skriver