Regeringen barsler med national strategi mod PFAS

Miljøminister Lea Wermelin vil have skabt overblik over PFAS-forureningen og have udarbejdet en plan over, hvilke tiltag der skal komme forureningen til livs.

Af Rikke Bolander

Det hele startede i efteråret 2020, hvor der blev målt høje niveauer af det meget giftige PFOS i Køge Bugt. Forureningen viste sig at stamme fra en brandskole. Siden er der dukket flere historier op med for høje niveauer af PFAS, der er en samlebetegnelse for flere forskellige fluorstoffer herunder PFOS. I foråret og sommeren 2022 har Styrelsen for patientsikkerhed eksempelvis frarådet berøring med havskum på Henne Strand og flere steder ved Thyborøn. Derfor vil regeringen nu have lavet en national strategi mod de farlige PFAS-stoffer. Det skriver bl.a. TV2.

Samlet op og taget nye skridt

Udmeldingen kom efter, Miljøminister Lea Wermelin (S) midt i august havde indkaldt alle partiernes ordførere til et møde om PFAS-forureningen. Efter mødet sagde hun til TV2: ”Det afgørende er, at danskerne kan have tryghed omkring, at vi håndterer den PFAS-forurening, der er i Danmark. Derfor har vi sat rigtig mange ting i gang, og nu skruer vi op for indsatsen, nu skal der laves en national strategi.”

Miljøministeren understreger, at forureningen er noget, som hun og resten af regeringen tager meget alvorligt.

“Vi skal hele vejen rundt, og vi skal have vendt alle sten,” siger hun til TV2.

Til Ritzau siger hun, at der også er et internationalt spor i arbejdet for at få forbudt PFAS-stofferne. ”For eksempel i EU er det noget vi fra dansk side arbejder aktivt på sammen med andre progressive lande, så vi får stoppet, at de her tusindvis af stoffer bliver brugt i alle mulige produkter,” siger hun.

Hvor skal pengene komme fra?

30. august i år havde Venstres Anni Matthiesen og Erling BonLea Wermelin (S) siger, at ekspertviden er en vigtig del af den nye nationale strategi mod PFAS-forurening. Foto: Steen Brogaard.

nesen indkaldt miljøminister Lea Wermelin til åbent samråd blandt andet for at få Miljøministeren til at svare på, hvor pengene til kortlægning og oprydning skal komme fra. Det skriver nichemediet CleantechWatch. ”Vi har allerede tilført midler, men vi skal finde ud af, hvad næste skridt skal være. Det kan lægges ud på vandtakster, og det kan også være, at der er behov for yderligere midler” sagde Lea Wermelin ifølge CleantechWatch.

Dette svar faldt ikke i god jord hos Venstre, der ikke mener, det er rimeligt, at regningen skal ende hos vandværkerne og i sidste ende hos forbrugerne. Dette synspunkt er sidenhen blevet bakket op af Danske Vandværker.

Det er stadig uklart, hvordan den nationale strategi mod PFAS skal finansieres, men Lea Wermelin afviser ikke, at statskassen kan komme til at betale i hvert fald en del af regningen.