Tre uforglemmelige dage med makreller

Midt i august var enorme stimer af sultne makreller på visit langs den jyske vestkyst, og det betød masser af hæsblæsende fiskeri og store naturoplevelser.

Tekst og foto: Rikke Bolander

Der går sjældent mange minutter fra, den første august-makrel er hevet i land, til den heldige fisker har pralet på de sociale medier. For mig, der bor få hundrede meter fra Vesterhavet og har glædet mig hele året til at få de smukke, stærke fightere på krogen, fylder det kroppen med nervøs energi og frygt for at gå glip af festen.

Problemet er imidlertid - som alle, der har prøvet at fiske fra Vestkysten ved - at det kræver enten fralandsvind eller vindstille vejr, og det er ikke det, vi har flest dage med herude. Derfor er jeg ikke i tvivl, da lejligheden endelig byder sig en torsdag aften med næsten ingen vind. Når ungerne er puttet vil jeg køre til Nørre Vorupør 10 minutter fra Klitmøller, hvor jeg bor, for at se, om ikke det er fra molen dernede, jeg skal fange sensommerens første makrel.

Turister og lystfiskere skulder ved skulder

Da jeg ved 20-tiden med oprigget stang i den ene hånd og spand i den anden trasker ud på molen er det som en del af en sand folkevandring af lystfiskere som mig og af turister med hunde og vaffelis, der vil ud og nyde udsigten og se på de fisk, der bliver hevet i land. Det fører til nogle halvfarlige situationer, når tilskuere kommer lidt for tæt på de forfang, der med korte mellemrum bliver svinget tilbage for med fuld kraft at blive slynget ud i det blå igen.

For mig er lystfiskeri som regel et roligt afbræk fra en travl hverdag med fred til at nyde stilheden og naturen, men på molen i Vorupør denne torsdag aften er det stik modsat. Vi står skulder ved skulder, og man skal hele tiden holde øje med naboerne og dem bagved. På et tidspunkt får min sidemand da også hevet to makreller direkte op i ansigtet på mig til stor morskab for alle andre end mig. Jeg har efter en halv time stadig ikke fanget det mindste, så på det her tidspunkt er jeg mere sammenbidt end lattermild.

Det forløsende hug

Som solen nærmer sig horisonten, begynder der imidlertid at ske noget. Jeg har rykvist fået bevæget mig helt ud på enden af molen, hvor jeg har set, at der er blevet hevet flest fisk i land, og lige ud for mig begynder vandet at syde af småfisk på desperat flugt fra sultne jægere. Der går da heller ikke længe før, to store makreller hugger, og pludselig var det da meget sjovt, at jeg fik min sidemands fangst i hovedet. Hurtigt efter får jeg dobbelthug igen, og til sidst bider en enkelt på. Og så er det slut. Til sidst er vi tre fiskere tilbage, mens solen i vest bliver afløst af en supermåne, der rejser sig over de små fiskerhuse bag os. Lettet og tilfreds vender jeg hjem med fem makreller til næste dags aftensmad.

Endelig havvejr og ingen planer

Min erfaring har indtil for nylig begrænset sig til lidt fiskeri med stang, men sidste år var vi femten venner og bekendte, der gik sammen om at købe en lille skude med tilhørende bådhus på stranden i Klitmøller. De fleste af os har travle arbejdsliv og små børn derhjemme, så vi må indrømme, at det ikke meget vand, “Mor Karen” har haft under kølen, siden vi overtog hende. Når der endelig er “havvejr” i weekenden kommer der altid en spejderlejr eller et fodboldstævne i vejen. Det fører til en del drilleri fra de “gamle” fiskere i Klitmøller Lystfiskerforening, men søndagen efter min tur til Vorupør får vi taget revanche. Havet er fladt som en pandekage, så jeg og to af mine

“medejere”, Kim og Frederik, bliver enige om at tage en tur ud. Om ikke andet så for at få en lille sejltur ud af det og måske lukke munden på de værste drillepinde. Den første line er imidlertid ikke dalet mange meter ned, før det står klart, at dagens tur ikke er for hyggens skyld. Makrellerne hugger på vej ned, og de tre øl, vi nåede at knappe op, bliver hurtigt væltet af sprællende makreller i bunden af båden. Da den første af os hiver linen op uden bid, beslutter vi os for at sejle videre til et nyt spot.

Skippers billige point

Vi har hverken GPS eller ekkolod på “Mor Karen” og ingen af os har fået overdraget de gode steder fra vores far, der fik dem fra sin far. I stedet bruger vi de mange garn, der står i vandet ud for Klitmøller som pejlemærke. Hvis vi lægger os på kanten af dem, må der da være fisk. Og ganske rigtigt. Hvert sted, vi slukker motoren, hiver vi makreller op uden stop. “Sådan, skipper!” udbryder Frederik og jeg, de første par gange, Kim, der tilfældigvis sidder med styrepinden i dag, vælger et godt sted. Men gradvis går det op for os, er det nok næsten er sværere at undgå de mange sultne makreller. Hurtigt beslutter vi os da også for kun at beholde de allerstørste, og heldigvis er mange også kroget på en måde, hvor de er nemme at slippe løs. Det sker et par gange, at en af os får en lille torsk på krogen, men de fleste af dem er heldigvis også til at lade svømme videre.

99 makreller til grillen

Da den ene murerspand, vi pessimistisk har taget med ud, for længst er fuld, beslutter vi os for at vende kursen mod stranden. Mens vi selv skubber bådene ud i vandet, har vi et spil, der trækker dem op igen. Og det er godt, for “Mor Karen” er noget tungere på vej hjem end ud. Mens jeg går i gang med at rense fisk i klubbens fælles grovkøkken, spuler mine to fiskekammerater båden, der er blevet godt og grundigt smurt ind i blod og skæl. Da de er færdige, er der stadig masser af fisk at rense, men ved fælles hjælp får vi hurtigt byttet på 99 makreller renset, pakket og fordelt til os selv og alle vores naboer og venner. Der bliver grillet mange makreller i Klitmøller denne søndag aften.

Sundowner med fuld action

Så skulle man tro, jeg havde fået makreller nok, men da jeg næste eftermiddag er på stranden med mine børn, kan jeg mærke, det begynder krible igen. Vandet er spejlblankt, termometeret siger 25 grader, og der blæser en blid fralandsvind. Vi spiser aftensmad på stranden, og børnene kommer sent i seng, men alligevel beslutter jeg mig for at smutte ned og tage en lille fisketur direkte fra stranden, inden det bliver mørkt. I bare tæer og shorts går jeg lidt ud i det 18 grader varme vand. Himlen foran mig er lyserød, og bag mig slår et par lyn ned. Jeg kan ikke høre torden endnu, men jeg frygter, at jeg pludselig bliver nødt til at folde stangen sammen og skynde mig hjem. Derfor bliver jeg også lidt ængstelig, da de første par kast ikke giver noget. Jeg bevæger mig lidt ned ad stranden, og så ser jeg det: Det begynder at syde i overfladen, mågerne kommer Dagens skipper, Kim Kjeldager, og jeg på vej til næste spot. Foto: Frederik Jansen. til, og pludselig er det som om, det hele eksploderer. Jeg ser makreller, der springer 20-30 centimeter over vandoverfladen, og tusindvis af småfisk ender på stranden i deres flugt fra glubske munde. To, tre eller fire fuldfede makreller hugger i hvert eneste kast, og jeg hiver og slider for at få dem i land, mens mørket alt for hurtigt falder på.

Efter rensningen ryger indmaden i havet til stor fornøjelse for en kæmpe flok måger. Foto: Kim Kjeldager.

Fuld spand og filtret forfang

Jeg har før prøvet det “makrel-bonanza”, der nogle år opstår i august, men da har makrellerne i de enorme stimer været små og uden ret meget kød på. Men i år er det anderledes. Næsten hver eneste fisk, jeg hiver op af det “kogende”

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID!

Frederik Svendsen, DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

DANSK

AMATØRFISKERFORENING

Frederik Jansen og jeg poserer for at vise resten af bådlauget, at der er fisk til fri afhentning. Foto: Kim Kjeldager. vand er i 400 grams-klassen, og jeg må lægge kræfterne i, når der er fisk på alle forfangets kroge. Min spand bliver hurtigt fuld, men jeg har alligevel svært ved at stoppe. Da det er blevet næsten helt mørkt, får jeg dog “fuldt hus”, og de aggressive fightere, får filtret forfanget sådan ind, inden jeg får dem afkroget, at det er en god anledning til at sige “tak for i år” og traske over klitterne til min ladcykel, der står på den anden side. For jeg tror, det er slut for i år. Allerede i dag er vejret slået om, og vinden er tilbage i sin sædvanlige vest. Men det er også ok. Jeg har haft tre uforglemmelige, men meget forskellige fisketure efter makreller på få dage, og jeg glæder mig allerede til, de store stimer forhåbentlig kommer på visit igen til næste år.

Makrellerne var store i år, selvom der må være kamp om maden i de gigantiske stimer. Privatfoto.