13 minute read

Holdet bag Frivilligcentret

Social og Sundhed, styregruppen for satspuljeprojektet ’Sammen ad nye veje’. Der har været samarbejde om Frivilliguge op til Frivilligfesten. Frivilligcentret sidder i juryen for Frivilligprisen og Ungdomslederprisen. Kommunen medvirker i styregruppen for Naboskab Følgeskab Fællesskab, og der samarbejdes om at søge fondsmidler. Frivilligcentret medvirker i Brugerrådet på Kulturcentre Mariehøj.

I år har der været tæt samarbejde med Kultur om at planlægge Netværkstræf. Frivilligcentret deltager desuden i faglige netværksmøder initieret af Frivilligcentre i Danmark og med deltagelse fra Socialstyrelsen og i møder i Lederklyngen for ledere af frivilligcentrene i Nordsjælland. Frivilligcentret er sammen med i Rudersdal Erhvervsforening og Folkemødedag Rudersdal, og der er kommet tætte bånd til DGI Nordsjælland og idrætsforeningerne.

Advertisement

Bestyrelsen vurderer, at Frivilligcentret lever op til de mål, som er beskrevet i handlingsplanen. Der er et stort bredt netværk, og der arbejdes konstant på at bygge bro og samarbejde på tværs. Vi kan dog blive bedre til at udvikle netværk til foreninger på børne- og ungeområdet og i forhold til kultur og idræt og det grønne område.

Nyt netværk ønsker bedre vilkår for pårørende

Patient- og pårørendeforeninger i Frivililgcentret inviterer politiske partier til debat for at forbedre vilkårene for pårørende til årets Folkemødedag den 4. september

Når et menneske rammes af alvorlig sygdom, bliver de nære pårørende ofte uundværlige medspillere og støttepersoner.

De står klar med mad efter lange dage på hospitalet, tager med til samtaler med lægen og lytter, støtter og trøster, når der er behov for det. Krævende opgaver som kan gøre det svært for den pårørende samtidig at passe sit arbejde og passe på sig selv. Det slider, og derfor er der 59 pct. af alle pårørende der oplever stress, mens 20 pct. oplever at få et dårligere fysisk helbred.

I Rudersdal har en række foreninger dannet et pårørendenetværk i Frivilligcentret. Netværket vil sætte fokus på hvordan vi skabe de bedst mulige forhold for pårørende i kommunen.

”Det overses alt for ofte, at pårørende er en gruppe som også har brug for hjælp og støtte – derfor er det så vigtigt at vi sætter fokus på denne gruppe” udtaler Sri Sai Das, formand for Kræftens Bekæmpelse i Rudersdal.

På Folkemødet i Rudersdal lørdag den 4. september tager kandidater fra en række partier en debat om hvordan vi kan skabe bedre vilkår for pårørende i Rudersdal Kommune. Debatten sætter blandt andet fokus på behovet for en pårørendepolitik, oprettelse af pårørendevejleder-funktion, lær at tackle kurser for pårørende samt børn som pårørende.

”Mange pårørende står i en særlig vanskelig situation, og kræver derfor særlig opmærksomhed. Det skaber stor ulighed, og derfor vil vi gerne have en dialog med politikerne om hvordan de kan forbedre forholdene ved en mere opsøgende og systematisk indsats målrettet alle pårørende” siger Merete Elleboe, formand for SIND i Rudersdal.

Pårørendenetværket består af 14 fore-

ninger, og har blandt andet som formål at få ny viden, inspirere hinanden samt koordinere og samarbejde om indsatser.

”Vi håber at vi med netværket kan bidrage til et godt og udviklende samarbejde med Rudersdal Kommune om pårørendeindsatsen, derfor håber jeg at rigtig mange borgere kommer til Folkemødet, så vi i fællesskab kan løfte denne vigtige sag”, siger Preben Etwil fra Frivilligcenter Rudersdal.

Pårørendenetværket i Frivilligcentret

Kræftens Bekæmpelse Rudersdal , SIND Rudersdal, Parkinsonforeningen Rudersdal, Ældre Sagen Ruderdsdal, Peers - Bro til hverdagslivet , Forældreforeningen, Hjerteforeningen Rudersdal, DemensNetværk Rudersdal, Danske Handicap Organisationer i Rudersdal, Støtteforeningen Hospice Rudersdal, Gigtforeningen Hovedstad Nord, Netværk for Sårbare borgere i Rudersdal, Ressourcebanken, Det Rullende Korps, Frivilligcenter Rudersdal

grupp en er op rettet af sårbar are bor gere og deres pårøren de, som gerne vil mødes og udv ekslet

Tak for træffet

Netværkstræf Rudersdal samlede godt 70 deltagere fra foreninger, frivilliggrupper, virksomheder og kommunale fagområder som var på udkig efter ny inspiration, større netværk og nye samarbejdspartnere.

Formanden for Kultur og Fritid Kristine Thrane bød velkommen til en aften om partnerskaber i Kultursalen i Kulturcenter Mariehøj mandag den 11. oktober.

Journalist, forfatter og moderator Karen Lumholt gav et spændende oplæg om udviklingen i civilsamfundet, hvor nye fællesskaber supplerer foreningslivet. Flere mobiliseres om en sag på de sociale medier, hvor mennesker samles om alt fra vegansk livsstil til MeToo og crowdfunding af nye aktiviteter. De frivillige som driver de nye tendenser er first movers og en ny slags samfundsinnovatører. Den bæredygtige generation af unge deler, bytter, giver væk og skralder og mennesker samles i nye sociale grupper, hvor der ikke er forskel på dem som hjælper og dem der skal hjælpes sagde hun blandt andet.

Virksomhederne tager også mere ansvar for samfundet. Mange nye virksomheder opstår med det primære behov at løse et samfundsproblem – og det at tjene penge er midlet, ikke målet.

I den gamle verden handlede det om konkurrence og om at skaffe sig goder og privilegier. Nu lever vi i en verden med begrænsede ressourcer, og det tvinger os til at samarbejde om at bruge det vi har bedst muligt. Vi har alle sammen en fælles interesse i at løse de store, grænseoverskridende problemer verden står over for: klimakrisen, miljøproblemer som plastik og forurening af drikkevand, social uro, ressourcefordeling, krige, konflikter, migration, sagde hun.

Karen Lumholt er ikke i tvivl om at den nye tid kræver samarbejde og partnerskaber.

God praksis i Rudersdal

Derefter var der præsentation af god praksis i lokalt samarbejde på tværs. Vi hørte om erfaringerne fra mangeårigt samarbejde mellem foreningen Vedbæk Havnedag og TouchRepair Konella.dk.

Der var inspiration til at engagere grupper af unge i det frivillige miljø fra nyt samarbejdsprojekt med Birkerød Kostskole og Frivilligcenter Rudersdal og Dansk-syrisk Kulturforening og flere andre foreninger.

Endelig var Jesper Winther Andersen fra Rudersdal Erhvervsforening, frivillig jobmentor Christian Guldager og Anne-Sofie Mayerhofer fra Jobcentret i Rudersdal Kommune og frivillig kooordinator Dorthe Høigaard på scenen for at dele erfaringerne om at arbejde sammen om at få ledige i arbejde.

Dagen sluttede med networking og masser af mulighed for at møde nye partnere. Vi glæder os til at følge udviklingen i alle de nye samarbejdsaftaler.

Dagen blev planlagt i samarbejde mellem Frivilligcentret og Rudersdal Kommune.

Økonomi og gældsrådgivning

GÆLD

Gratis, anonym, fortrolig og uvildig rådgivning i Frivilligcenter Rudersdal

Er din gæld blevet helt uoverskuelig og har du ikke andre muligheder for at få hjælp, kan du få gratis og anonym rådgivning i Økonomi- og gældsrådgivning i Frivilligcenter Rudersdal.

Frivillige med uddannelse og erfaring indenfor økonomi, jura og det sociale område er klar til at hjælpe skabe overblik hver tirsdag eftermiddag.

Jørgen Cardél er pensioneret advokat og statsautoriseret ejendomsmægler og har mange års erfaring som frivillig i gældsrådgivningen i Forbrugerrådet Tænk – og så er han netop begyndt som frivillig aktivitetsleder og rådgiver i den nye økonomi- og gældsrådgivning.

- “Alle slags mennesker kan havne i økonomiske vanskeligheder, og hvis man sidder i gæld til halsen, så kan det være rigtigt svært at finde en vej ud. Det hjælper vi med. Det er nemlig muligt at forhandle med kreditorer. Gæld bliver forældet og der er mange muligheder for at sanere gælden, så det bliver overskueligt at komme videre,” fortæller Jørgen Cardél.

Du kan få hjælp til at få styr på din økonomi. Rådgivningen hjælper dig fx med : - at lægge et budget som kan holde med din nuværende indtægt - at vurdere om betingelserne for at opnå gældssanering gennem skifteretten er til stede og hjælper dig med at udfylde ansøgningsskemaet

- at rette henvendelse til dine kreditorer for at lave aftaler

- at få bedre styr på situationen, hvis din bolig er ved at gå på tvangsauktion eller hvis du ikke har penge til den månedlige ydelse på bil eller andet som er købt på afbetaling eller hvis du ikke har penge til at betale din gæld til skat

- at lave en handleplan for fremtiden

Økonomi- og Gældsrådgivningen varetager dine interesser i alle spørgsmål om gæld og den økonomi som er nødvendig for at få det hele til at hænge sammen. Rådgiverne har tavshedspligt.

Rådgivningen

Rådgivningen finder sted tirsdage kl. 15 - 18 i Frivilligcenter Rudersdal på Øverødvej 246A, 2840 Holte.

Der skal bestilles tid. Rådgivningen er gratis, fortrolig og anonym. Du bestemmer selv, hvordan du vil benytte rådene.

Ansvaret er stadig dit eget. www.frivilligcentret.dk/selvhjaelp/selvhjaelpstilbud/okonomi-og-gaeld

Andre begive nheder i 2021

Fire flotte priser

Det blev en festlig fejring af frivilligheden og de særlige ildsjæle der modtog årets priser til #FrivilligFredag i Kulturcenter Mariehøj fredag den 24. september på årets frivilligfest. Borgmester Jens Ive uddelte fire priser:

Nils Bjergvig - Birkerød Kunstforening modtog Kulturprisen for sit utrættelige virke som kulturkatalysator i kommunen (front)

Anne Mejding - Natteravnene Rudersdal modtog Frivilligpris for en extraordinær indsats for børn og unge i Rudersdal (højre)

Nadine Navasse Balland - Bueskytte modtog årets talentpris (venstre)

Waseeem Massoud - Trørødspejderne fik årets ungdomslederpris for med sprudlende energi og kreativitet at være en god rollemodel og teamleder (bag)

Stort TILLYKKE med de velfortjente priser. Tak for festen Rudersdal Kommune . Tak til alle frivillige, der hver dag gør en forskel for sager, de brænder for

Eventfrivillige

Frivillige er klar til at rykke til undsætning, når der er brug for en ekstra hånd til et særligt projekt i Rudersdal

2021 har været et stille år for gruppen, da næsten alle store arrangementer har væres aflyst i begyndelsen af året på grund af Corona-nedlukning. Men eventfrivillige var med til at holde fest for bæredygtige fællesskaber på frivilligcentrets 20 års fødselsdag.

Gruppen har fået ny frivillig aktivitetsleder, som er klar til at tage imod flere frivillige. Som eventfrivillig melder man sig til en opgave ad gangen. Opgaverne bliver udbudt på mail, og man kan så sige ja, når det passer med ens interesser og kvalifikationer.

De eventfrivillige bliver en del af et hold, som løfter opgaverne i fællesskab med arrangørerne, og med tiden får de et helt unikt indblik i det lokale foreningsliv og aktiviteterne i civilsamfundet.

Vil du være eventfrivillig?

Hvis du er interesseret i at være eventfrivillig, eller hvis du har brug for en hjælpende hånd til et projekt, så er du mere end velkommen i Frivilligcentret.

Kontakt centerleder Lisbeth EckhardtHansen på lisbeth@frivilligcentret.dk

Andre begive nheder i 2021

Fremtiden i kikkerten

Vi har en plan

Frivilligcenter Rudersdal har formuleret mål for de kommende år i strategi for 2021-2023, hvor vi især skal arbejde med 6 indsatsområder:

1. Få flere med i det frivillige fællesskab, herunder også sårbare mennesker.

2. Sætte ekstra ind på børne- og familieområdet og på ungeområdet, samt styrke samspil med idræt, kultur og det grønne område.

3. Styrke Selvhjælp Rudersdal med nye selvhjælpsgrupper og netværk. 4. Styrke foreningsservice med f.eks. nye frivillige rådgivere til foreningerne.

5. Udvikle nye former for åbne fællesskaber og netværk – f.eks. værksteder, udendørs fællesskaber, nabofællesskaber og digitale fællesskaber.

6. Arbejde for en bæredygtig fremtid med inspiration i FN’s Verdensmål og involvere foreninger og grupper i at udvikle bæredygtige fællesskaber, der er stærke og robuste, som peger fremad og inkluderer dem, der står udenfor.

Frivilligcenter Rudersdal følger frivilligcentrenes kvalitetsmodel, som er udviklet af Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark.

Strategien er udviklet på baggrund af medlemmernes ønsker, der er kommet frem på generalforsamlingen, i digitale samtalesaloner om Corona, og en efterfølgende kvantitativ undersøgelse, samt i forbindelse med samtalesaloner om verdensmål. Medarbejderne og bestyrelsen er også kommet med indspil til strategi og handlingsplan. Ikke alle ideer er indarbejdet i strategi og handlingsplan, men ideerne er samlet i et idekatalog til fælles inspiration. Strategien er vedtaget på bestyrelsesmødet den 11. november 2020.

Du kan finde strategi for Frivilligcenter Rudersdal på www.frivilligcentret.dk Her kan du også kaste et blik på vores handlingsplan 2022.

Kort om Frivilligcenter Rudersdal

Frivilligcenter Rudersdal er en selvstændig forening, som blev stiftet i 2001. Frivilligcentret er en foreningsparaply for de frivillige foreninger i Rudersdal Kommune og nærmeste omegn.

Frivilligcentret fokuserer på at styrke det frivillige arbejde, hvor der opleves en social udfordring. Frivilligcentret arbejder for at styrke frivilligheden ved at synliggøre, støtte og udvikle muligheder og nye initiativer.

Frivilligcenter Rudersdal havde i 2021:

84 foreningsmedlemmer, 22 personlige medlemmer. Heraf sociale foreninger, patient, og handicapforeninger og foreninger uden for det sociale og sundhedsfaglige felt for eksempel kulturelle-, folkeoplysende- og idrætsbaserede foreninger.

Seniorforeninger inviteres med i SeniorSamarbejdet. Integrationsforeninger inviteres med i Integrationsnetværket. Patient og Pårørendeforeninger inviteres med i Patient- og Pårørendenetværket.

Frivilligcentrets økonomi

Frivilligcentret er på finansloven og modtager grundfinansiering på 350.000 fra Socialministeriet under forudsætning af at kommunen vil give mindst det samme og Frivilligcentret efterlever en række krav. Rudersdal Kommune har i 2021 givet et driftstilskud på 559.400 kroner. Frivillige aktiviteter finansieres derudover af private og offentlige fonde.

I år vil vi gerne takke for tilskud fra Sundhedsstyrelsen, der har givet en to årig bevilling til projekt Naboskab, Følgeskab, Fællesskab. Folkeoplysningsudvalget i Rudersdal Kommune har givet tilskud til udvikling og drift af Selvhjælp og der har været PUF tilskud fra Socialministeriet til samarbejde om selvhjælp med Frivilligcenter og Selvhjælp Lyngby Taarbæk Kommune. §18 Rudersdal Kommune har givet tilskud til at modne projekt Ung Trivsel. Danske Bank Lyngby Fond har givet tilskud til anskaffelse af to bærbare computere.

Som medlem får man:

- Ret til at bruge Frivilligcentrets lokale, som kan bookes

- Adgang til kopimaskine og mulighed for at tage 1.500 fotokopier om året uden beregning

- Adgang til at deltage på kurser, temadage og to årlige foreningsmøder i Frivilligcentret

- Faglig sparring fx ved ansøgninger til fonde, rekruttering af frivillige, udvikling af nye aktiviteter, sociale medier og pressearbejde

- Adgang til coach for frivillige og bestyrelsesmedlemmer og adgang til supervision for ledere af grupper

- Hjælp til synliggørelse i frivilligcentrets kalender og i foreningsvejviseren

- Mulighed for at låne Frie Willy, som er Frivilligcentrets el-cykel med lad

- Netværk i det store frivillige miljø i Rudersdal og mulighed for at få indflydelse på udviklingen

Det koster kr. 150,- for foreninger at være medlem og kr. 75,- for personlige medlemmer. Kontingent kan indbetales på reg. nr.: 2253 – konto nr.: 0722534794 i Nordea med tydelig angivelse af forening eller person.

Abonner på nyhedsbrevet her www.frivilligcentret.dk/nyheder/nyhedsbreve

Følg Frivilligcentret på facebook: www.facebook.com/frivilligcenterrudersdal

Holdet bag Frivilligcentret

Medarbejdergruppen bestod i 2021 af centerleder Lisbeth Eckhardt-Hansen og administrativ medarbejder Claus Vesterager. Desuden projektleder Anette F. Helland og grafisk designer i flexjob Marina Winkel og Else-Marie Bierlich, der er projektansat.

Lisbeth Echardt-Hansen

Vi har stor glæde af 4 faste frivillige kontorpassere: Nadia Vesterdahl, Hanne Børme Simonsen, Dorthe Høigaard og Christina Søderberg Krogh.

I år har vi sagt farvel og tak for indsatsen til 2 frivillige kontorpassere Christina Jette Breum, Britt Baumgarten. Også tak til Nina og Rune, som begge har været i praktik i Frivilligcentret.

14 eventfrivillige: Søs Stadil (aktivitetsleder), Millen Teklesenbet Tesjai, Annette Lenhard, Gitte Christoffersen, Sunmi Lee, Joan Fuglsang, Anders Fuglsang, Sara Gibson, Alessandra Paola Ragni, Rikke Andersen, Jakob Helm Larsen, Lissi Dorph Jensen og Firoozeh Karimi.

6 frivillige rådgivere er klar til at hjælpe foreningerne. Det gælder foreningscoach Jes Ravn, Fundraisingrådgivere Hardy Pedersen og Annemarie Jepsen og psykolog til supervision Christine Eckhardt-Hansen, Jan Persson og Jørgen Cardel.

11 Frivillige ledere af selvhjælp er Gitte Christoffersen, Christine Tscherning, Mette Bendixen Jensen, Marie-Louise Vianello, Mette Langkjær, Niels Cenius, Mie Hansen, Sofie Scheibye, Julie Svensson, Bodil Schönwandt, Nina Züger.

I år har vi sagt farvel og tak til Mette Olsen, Steen Baarts og Annette Marschall Wedel-Heinen.

Anette F. Helland

Claus Vesterager

Marina Winkel

Else-Marie Bierlich

Bestyrelsen

Frivilligcentrets bestyrelse har siden generalforsamlingen i august været sammensat af følgende personer:

Preben Etwil: Hemmingway Club (formand) Anne Sofie Kvist: Rudersdal Bevægelsesakademi (næstformand) Lene Stener: Personligt medlem (kasserer) Per T Christensen: Ældesagen Rudersdal Nada Naannaah: Dansk Syrisk Kulturforening Anette Rosholm: Verdensmål i Hverdagsliv Mette Langkjær: Lær at Tackle hverdagen som pårørende Jack Otto Kristensen: Kulturparaplyen (suppleant) Lone Sandberg: Kræftens Bekæmpelse (suppleant)

Frivilligcenter Rudersdal Kulturcenter Mariehøj Øverødvej 246A 2840 Holte

Telefon: 45 89 00 56 E-mail: info@frivilligcentret.dk Web: www.frivilligcentret.dk

Følg os på Facebook: Frivilligcenter Rudersdal

Åbningstider: Frivilligcentret har åbent mandag til torsdag fra kl. 10 til 15 og efter aftale.

Frivilligcentret er handicapvenligt

This article is from: