Humor i undervisningen hjælper på elevernes læring

HUMOR GØR PENSUM NEMMERE AT HUSKE

Der er adskillige gode effekter af at inkorporere humor i klasseværelset – så længe man er opmærksom på visse fælder, siger Martin Einfeldt, der har en master i positiv psykologi med speciale i brug af humor i undervisning.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENRIETTE MØRK

Kan man egentlig lære at være sjov?

Det er der en mand, der siger, at man kan. En mand, der har ret godt styr på humor. Manden hedder Martin Einfeldt, han har en master i positiv psykologi med speciale i brug af humor i blandt andet undervisning, og så har han blandt andet skrevet bogen "Humor i undervisning". Jeg spurgte ham derfor, hvad humor egentlig kan bruges til i skolen?

»Humor kan bryde vores vanetænkning i læringssammenhæng. Humor kan vise verden, som vi ikke er vant til at se den og gøre den morsom. Humor kan skabe opmærksomhed og nysgerrighed, og derfor er det fantastisk til undervisning. Tænk, hvis man kan starte en undervisningslektion med en gruppe af elever, der alle er opmærksomme og nysgerrige. Det er jo enhver lærers drøm«, siger Martin Einfeldt.

Humor bryder med vanen

Ifølge Martin Einfeldt er definitionen af humor, at ’humor er social leg med tankeprovokation, som nogle finder morsom’.

Der findes nemlig ikke noget, der er universelt morsomt, siger han. Humor varierer fra kultur til kultur, fra land til land, fra person til person. Opgaven for læreren er derfor, ifølge Martin Einfeldt, at bruge humoren til at skabe læring og trivsel i klassen. Og hvordan gør man så det, spørger jeg.

Helt konkret handler humor om at koble skæve ting, svarer humoreksperten:

»Hvis man i en undervisningssituation har lært, at planten stinkende storkenæb minder om en stinkende gammel morfar, fordi faglig viden om planten er blevet koblet med træk ved morfaren – så er det nemmere at huske de faglige detaljer om stinkende storkenæb. Det er det, der samtidig er det tankeprovokerende, fordi det bryder med vanetænkningen«.

Og hvad er argumentet for, at man skal kaste sig over den udfordring som lærer?

»Det skal man, fordi der er god evidens for, at pensum, hvor man undervejs har brugt humor i undervisningen, bliver husket bedre. Formentlig på grund af den nysgerrighed og opmærksomhed, humor kan vække«, siger Martin Einfeldt.

Matematiklæreren i hjørnet

Martin Einfeldts snak om at gøre noget, der bryder med vanen, får mig til at tænke på min gamle gymnasielærer i matematik, som gjorde noget lidt anderledes end andre lærere:

Når han skulle sige en matematisk regel eller formel, vi skulle huske, gik han nemlig

altid over og stillede sig helt klemt op i hjørnet af klasseværelset. Der stod han så og fremsagde formlen med en påtaget, højtidelig stemme, og derefter gik han tilbage foran tavlen og fortsatte undervisningen på normal vis. Når han startede sin vandring over mod hjørnet, vidste vi derfor, at nu kom der snart noget vigtigt.

Er det også en slags humor?

»Det, din matematiklærer gjorde, var, at han brød vanetænkningen, fordi det med at stå i hjørnet ikke var noget, han gjorde størstedelen af tiden. Så selvom det, han sagde, ikke var direkte sjovt, så havde hans måde at fremføre det på nogle af de samme mekanismer, som når man bryder med vanetænkningen. Og hvis der var nogen i klassen, der syntes, at det var sjovt – så var det en form for humor, ja«, siger Martin Einfeldt.

Det er dog ikke nok bare at bryde vanetænkningen som lærer, understreger humoreksperten. Som lærer skal man også have relationskompetence og pædagogisk kompetence for at lykkes med at bruge humor i klassen.

»Hvis læreren i forvejen har et godt forhold til eleverne, så kan man tillade sig alt, og alt kan blive sjovt. Her er lærerens forberedelse en vigtig ting, for hvis man skal planlægge noget, der er sjovt for 1. klasse, er det jo formentlig ikke sjovt for 7. klasse. Men hvis man har forberedelsestiden til det, er der større sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre«, siger han.

Store styrker og farlige faldgruber

Udover at humor kan få elever til at huske bedre, så har humor også to andre vigtige egenskaber, forklarer Martin Einfeldt: Humor kan øge trivslen i klassen og skabe gode relationer. Gode relationer er en afgørende faktor for læring – og det er lærerens ansvar at skabe dem.

»Når vi griner sammen, skaber det relationer – og det skaber også en frihed, fordi humor er en leg, hvor vi kan tillade os at sige ting, vi ikke ellers ville kunne sige«, siger han.

Men man skal være opmærksom, understreger Martin Einfeldt: For hvis det lykkes læreren at introducere humor i klassen, men der kun er 10-15 elever, der forstår humoren – så er de andre elever ikke med i legen. Humor er med andre ord asocialt for dem, der ikke med.

Brug af humor stiller derfor store krav til lærerens relationskompetence. Det går galt, hvis man bruger humor, som kan udelukke, krænke eller misforstås. Det farligste er at krænke – og det er også det sværeste at undgå, fordi det ligger i os, at det at krænke er sjovt, fortæller humoreksperten.

»Platon og Aristoteles’ overlegenhedsteori siger, at vi morer os over andre menneskers fejl, mangler og tab af status, fordi vi derved slipper for at mærke vores egne fejl og mangler. Og det er stensikkert, at overlegenhedsfølelsen er dejlig. Tilmed kan en pludselig følelse af overlegenhed være morsom«, siger Martin Einfeldt.

Han forklarer, at Freuds syn på humor er, at fordi humor er en leg, hvor vi kan tale om ting, vi ikke ellers kan, så kan humor også være en vej til at tale om og jokke på tabuer som for eksempel død, fjendskab, smerte eller seksualitet. Martin Einfeldt mener derfor, at det underholdende aspekt ved at krænke ligger så grundlæggende i os, at det altid vil være en udfordring, når vi bruger humor.

»Som lærer indgår man endda i en asymmetrisk magtrelation, der stiller etiske krav – også ved brug af humor. Man har ikke den frihed, humor ellers giver. Derfor kan det være en rigtig god idé uanset humorkontekst og anledning at bede eleverne om at sige til, hvis man kommer til at sige noget, der generer nogen«, siger Martin Einfeldt.

Sæt skub i det skæve

Men kan man – hvis man nu er en lærer, der ikke føler sig særlig sjov – lære at være sjov?

»Ja, det kan man godt«, siger Martin Einfeldt, »man skal bare træne det«.

Der er forskellige øvelser, man kan træne sig selv i uden for skoletid, siger han, og så er der en undervisningsteknik, som Martin Einfeldt selv er meget begejstret for, hvor man bruger elevernes humor: den såkaldt ’absurde, faglige stafet’.

»Her får eleven at vide, at hun skal tale om noget inden for pensum og koble det til noget uden for pensum. Jo mere mærkeligt, desto bedre. Jeg havde for eksempel en underviser, der fra time til time aftalte med en studerende, at vedkommende skulle indlede timen med at fortælle om en planteart og koble denne planteart med et familiemedlem. Det stikker af – det bliver fantastisk! Det er den øvelse, der er årsag til, at jeg i dag ingen problemer har med at huske, hvad stinkende storkenæb er for en størrelse«, siger Martin Einfeldt. ■

Du kan læse mere i Martin Einfeldts bog "Humor i undervisning. De værste fælder og de bedste teknikker". Her finder du blandt andet et detaljeret træningsprogram for udvikling af lærerens humoristiske sans og konkrete råd til, hvordan man begynder at bruge humor i sin undervisning –både forberedt humor, spontan humor og elevernes humor.

SÅDAN TRÆNER DU DIG MORSOM IFØLGE MARTIN EINFELDT:

• Øv dig dagligt i at lægge mærke til ting, du oplever som mærkelige eller skæve. Prøv også at udfordre dig selv ved at gøre små ting i hverdagen, som du ikke har gjort før. Det at bryde vanen giver nye perspektiver, og det kan hurtigt være nyttigt at have ’underlige’ ting i hukommelsen, som man kan hive frem og bruge til humoristiske indslag.

• Tal med kollegerne om humor i undervisningen –dels kolleger, der har med din klasse at gøre, dels lærere med samme pensum. Hvad kan I lave af sjove ting? Hvordan kan I provokere elevernes vanetænkning?

• Lad være med at sige direkte til eleverne, at »nu vil jeg bruge humor i undervisningen. Tal i stedet om at bryde vanetænkningen, eller skab en stemning om, at nu skal I lave noget lidt anderledes. Humor er useriøst i sin natur, og derfor kan det lyde som fis og ballade i manges ører, hvis man siger, at man vil arbejde med humor i undervisningen.

Hvis man i en undervisningssituation har lært, at planten stinkende storkenæb minder om en stinkende gammel morfar, fordi faglig viden om planten er blevet koblet med træk ved morfaren – så er det nemmere at huske de faglige detaljer om stinkende storkenæb.

MARTIN EINFELDT